Levende Hav

Archive for DK Politik

Kritik af formanden for Danmarks Fiskeriforening

Formanden for Danmarks Fiskeriforening mistænkeliggør deltageres motiver i ministerielt nedsat arbejdsgruppe om kystfiskeriets fremtid.

 Både indenfor landbrug og fiskeri udtrykker nogle af disse naturafhængige erhvervsudøvere ofte surhed, når folk fra andre samfundsgrupper blander sig i debatten om rammerne og betingelserne for deres erhvervsudøvelse. Der klages over, at folk udefra ikke har den fornødne indsigt – og en gang imellem med rette. Men bønder og fiskere forbigår som regel det forhold, at resten af samfundet har en stor interesse for disse to fag. Begge fag griber voldsomt ind i naturen og måden, som erhvervene drives på, har stor indflydelse på, hvorledes lokalsamfundene udvikler sig med hensyn til befolkningssammensætning og følgeerhverv, herunder turisme. Man forbigår desuden alt for ofte, at de naturresurser, som disse fag nyder godt af, grundlæggende er vor fælles resurser.

Midt i nullerne vedtog den daværende regering og Dansk Folkeparti at kapitalisere det danske fiskeri ved at indføre omsættelige fiskekvoter. Dette skridt førte til et positivt resultat, idet den overkapacitet, der før hen var et stort problem, langt hen ad vejen blev bragt i overensstemmelse med de faktiske fiskerimuligheder. Dette mål kunne dog godt være nået ad andre veje. ”Ny Regulering”, som nyordningen kaldes, er også udtryk for en nyliberalistisk tilgang til verden, hvor alt skal løses via markedskræfternes uregulerede spil.

Der var massive advarsler mod de nye regler. Det blev velargumenteret fremført igen og igen, at de ville betyde en afvikling af kystfiskeriet i Danmark, samt at det ville betyde en omlægning fra passive, naturskånsomme og energieffektive fiskerimetoder til trawlfiskeri med negativ indflydelse på biodiversitet og med et unødigt stort forbrugt af brændstof pr. kg. fanget fisk. Man tog dengang advarslerne med hensyn til kystfiskeriet alvorligt, og man indførte en ”kystfiskerordning”, som skulle give kystfiskerne nogle fordele, således at kystfiskeriet kunne opretholdes.

Det har nu vist sig, at kystfiskerordningen på ingen måde lever op til hensigten. Derfor har fødevareminister Mette Gjerskov været så fornuftig at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skal komme med idéer til en ny kystfiskerordning.

Nu er formanden for Danmarks Fiskeriforening blevet sur, fordi han og de andre repræsentanter for det store, kapitaliserede fiskeri i Danmark bliver modsagt i udvalget. I et mødereferat i Fiskeritidende citeres han for under overskriften ”Kystfiskerne bliver misbrugt” at  sige, at ”mange forskellige aktører bruger kystfiskerne til at løfte deres egne politiker – om en grøn dagsorden, en klimadagsorden eller en rød dagsorden”. I Landsforeningen Levende Hav føler vi os ikke ramt af dette forsøg på at mistænkeliggøre vore motiver. Vi konstaterer blot, at der i arbejdsgruppen er stor uenighed om, hvorledes kystfiskeriet skal defineres. Vi peger på, at det for kystfiskeriet vil være en stor fordel, hvis det kunne defineres, så det svarer til, hvad en stor og voksende gruppe forbrugere efterspørger: ”det grønne” – altså naturskånsomme fiskeri, der efterlader naturen intakt, ”det klimavenlige” – et fiskeri, hvor CO2-udslippet er minimeret, og så ”det røde” – Ja, man kan kalde det, hvad man vil, men det vi i Levende Hav hævder, at de forbrugere, som gerne ser det grønne og det klimavenlige fiskeri, stort set er det samme segment, som ønsker aktive fiskerihavne rundt i landet med et liv af fiskere for hvem fiskeriet primært er en ”levevej” og ikke et goldt investeringsobjekt med den samfundsmæssige kynisme, den tilgang medfører.

Kort sagt: Levende Hav arbejder for en kystfiskerordning, som skaber en hensigtsmæssig baggrund for en alliance mellem den naturskånsomt fiskende fisker og den miljø- og samfundsbevidste forbruger. Det burde der ikke være noget mistænkeligt i, og det ville være til kystfiskeriets absolutte fordel, hvis en sådan ordning blev etableret.

Knud Andersen

Formand

Landsforeningen Levende Hav

Posted in: DK Politik, Kystfiskeri

Leave a Comment (0) →

Notat om miljøskånsomt og bæredygtigt fiskeri fra DTU Aqua

Notatet er interessant læsning, der på mange områder bekræfter de synspunkter, som Levende Hav har fremført i debatten om naturskånsomt og klimavenligt fiskeri gennem de sidste mange år. Desuden sætter notatet spørgsmåltegn ved MSC-mærkets værdi for forbrugernes valg af bæredygtige fødevarer. Læs i den sammenhæng også Michael Rothenborgs artikel i Politiken 17. april 2013 “Mærke til miljøvenlige fisk og skaldyr er misvisende”.

Miljøskånsomhed og bæredygtighed i dansk fiskeri

Posted in: DK Politik, Kystfiskeri, Nyheder

Leave a Comment (0) →

Knud Andersen om klima, fiskeri… og Lars Løkkes (manglende) realisme

Levende Havs formand Knud Andersen deltog søndag den 16. december 2012 i et radioprogram på Radio24syv om bl.a. klimaforandringer og fiskeri.

Interviewet tager udgangspunkt i en analyse af Lars Løkke Rasmussens tale om “idealistisk realisme” på Venstres landsmøde i november – og giver en lidt mere ambitiøs fortolkning af, hvad dette udtryk kan betyde.

Hør interviewet ved at trykke på dette link.

 

Posted in: DK Politik 2012, Miljødebat 2012

Leave a Comment (0) →

Levende Havs høringssvar angående ny trawlbekentgørelse for område 22, Bælterne

Landsforeningen Levende Havs kommentarer til:

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2013 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år og ændring af bekendtgørelse om trawl- og andet vodfiskeri.

Vedr.: Motorkraftsbegrænsning i område 22, Bælterne (§30)

 I høringsbrevet står bl.a.:

”Reglen blev i sin tid indført for at forhindre, at små fartøjer blev udkonkurreret af store fartøjer fra andre dele af landet. Efter indførslen af FKA er dette ikke længere relevant, da hvert fartøj har sin egen kvote af fisk, og derfor ikke direkte konkurrerer om de samme fisk med andre fartøjer”.

Dette er historisk korrekt, men meningen var også at skåne havbunden (særlig stenrev) i de kystnære områder for voldsomme påvirkninger fra trawlfiskeri. Argumentationen er i øvrigt ironisk, idet FKA netop har medført, at fiskeriet er blevet koncentreret på relativt få, temmelig store fartøjer, som i høj grad også er fra andre dele af landet. Det er tydeligt, at ændringerne er rettet mod at tilpasse sig disse få kutterejeres ønsker.

Endvidere står der i brevet: ”Hvis det bliver tilladt at benytte en større motor, vil man få et bedre brændstofforbrug, og en renere forbrænding end ved en mindre motor, der er fuldt belastet, og det vil altså også være gavnligt for miljøet. Desuden vil fiskerne i området med en større motor få mulighed for at fiske i andre farvande, hvilket vil gøre fiskeriet mere fleksibelt.”

Dette er efter vores opfattelse ikke rigtigt. Det er mest økonomisk at benytte en motor, der passer til behovet, dvs. har en lille overkapacitet. Selve det at drive en stor motor, hvor man fx kun udnytter halvdelen af effekten, koster jo, fordi man slæber et stort maskineri rundt, som ikke yder noget. Moderne motorer med turboladere, efterkølere og elektronisk indsprøjtning kører mest økonomisk ved ca. 75 % af motorens kW. Hvis det var det var denne gevinst, man ville opnå, så var det nok at hæve kW-grænsen med 25 %.

Der skrives endvidere: ”Desuden vil fiskerne i området med en større motor få mulighed for at fiske i andre farvande, hvilket vil gøre fiskeriet mere fleksibelt”. Her afsløres ændringernes sande formål: At fremme trawlfiskeriet i alle farvande.

Levende Hav skal understrege, at trawlfiskeri udleder mindst dobbelt så megen CO2 pr. kg. fanget fisk, som fiskeri med passive redskaber. At forbedre betingelserne for trawlfiskeri er derfor i klar modstrid med Danmarks klimamålsætning og det er helt grotesk og uansvarligt på baggrund af netop fremkomne internationale rapporter om udviklingen i klimaet. Levende Hav protesterer på dette grundlag mod den nye regulering.

Venlig hilsen

Knud Andersen

Formand for Levende Hav

 

Posted in: DK Politik 2012, Kystfiskeri

Leave a Comment (0) →

Kystfiskerudvalgets evalueringsrapport

Formanden Knud Andersen har læst evalueringsrapporten og lyttet til vandrørerne i forbindelse med dens tilblivelse. Det har givet anledning til følgende kommentar. Læs selv rapporten via link til højre herfor. Mindretallet i Kystfiskerudvalget har undsagt rapporten og lavet et forslag til udvikling af det kystnære fiskeri. Deres reaktion kan læses til højre herfor i: “Mindretallet har også en mening”.

Levende Havs kommentarer til Kystfiskerudvalgets evalueringsrapport.

Baggrunden for evalueringsrapporten:

Det må konstateres, at 3 af udvalgets 7 medlemmer har følt sig sat uden for reel indflydelse i processen omkring evalueringen. Disse tre udvalgsmedlemmer har et meget negativt syn på kystfiskeriets situation og kystfiskerordningen, og så vidt det er mig oplyst, henholder de sig til evalueringen af den forrige periode, der var stærkt negativ i forhold til udviklingen af dansk kystfiskeri og kystfiskerordningens effekt. Intet er ændret i forhold til dengang, mener de.

I vurderingen af de 4 udvalgsmedlemmers arbejde bør man endvidere tage i betragtning, at de alle har købt sig til fiskerettigheder, hvis værdi de selvfølgelig vil forsvare. Men derved er det naturligt, at de ikke fremkommer med et radikalt opgør med selve systemet med handel med fiskerettigheder, men kun vil justere på dette, så man kan forbedre værdien af den investerede kapital. Rapporten kommer derved ikke med et syn på, hvad der med et overordnet samfundsmæssigt syn måtte være det bedste.

Der er altså al mulig grund til at tage forbehold over for udvalgets konklusioner. Men dog vidner læsningen af rapporten om, at dansk kystfiskeri er i dødskrise.

Kommentarer til udvalgets overordnede konklusioner og anbefalinger:

Udvalget konstaterer indledningsvis, at kystfiskerflåden i forhold til antallet af fartøjer ikke er ramt hårdere end de store fartøjer, men efterfølgende erkendes det, at en stadig større del af den samlede danske fiskekvoter opfiskes af de store fartøjer.

Men var det virkelig hensigten at nedlægge eller stærkt begrænse kystfisker med mindre fartøjer? Det var jo generelt ikke kystfiskeriet, som var skyld i dansk fiskeris store overkapacitet. Kystfiskeriet skabte liv og arbejde i udkantsområderne, stimulerede turismen, og fiskeriet foregik for en stor del med passive, naturskånsomme redskaber og et meget lille energiforbrug. Nu er dette fiskeri overtaget af temmelig få meget store fartøjer med stort energiforbrug og i mange tilfælde naturødelæggende redskaber. Ydermere har Fartøjs Kvote Andele – (FKAsystemet) medført, at dansk fiskeri fra at være et ”levebrødsfiskeri” ændret sig til at være et ”spekulationsfiskeri”, hvor det drejer sig om profit af investeret kapital, og hvor en stor del af økonomien i fiskersektoren drejer sig om handel med fiskerettigheder uden gavn for livet i de havvendte udkantsområder.

Udvalget konstaterer, at de finansielle muligheder for et generationsskifte ”er nærmest ikke eksisterende”. Det er ganske naturligt og var helt forudsigeligt. Kystfiskeriet har altid været en mulighed for den jævne, selvhjulpne mand. Før fiskerireformen skulle en ung kystfisker forsyne sig med en jolle og noget fiskegrej, så kunne han gå i gang med at bygge et fiskeri og en levevej op. Nu skal en ung fisker ikke alene købe et dyrt fiskefartøj og grej, nu skal han desuden købe den fisk, han skal fange – altså kvoter til sit fiskeri. Det er en millioninvestering, som passer sig for det store erhvervsliv, men en umulighed for et ungt eller yngre menneske, som vil bygge en levevej op. Denne situation blev forudset under de ophedede diskussioner, inden FKA-loven blev vedtaget. Dansk kystfiskeri er døende nu og dets udøvere er stort set alle over et halvt hundrede år. De, der opretholder deres fiskeri, venter kun på, at de, når de ikke gider mere, kan sælge deres fiskerettigheder til en eller anden ejer af en stor trawler, som ofte kan defineres som en ”kvotebaron”. ”Vi bliver de sidste”, har jeg hørt flere kystfiskere sige.

Udvalget har ganske ret i dets kritik af, at kontrolforanstaltninger og krav til de små kystfiskerifartøjer, som i regelen lander hver dag, er de samme, som til store fartøjer, som måske kun lander en gang ugentligt – fartøjer som har store styrehuse med allehånde moderne kommunikationsmidler til rådighed og en skipper med rene hænder og sutsko, som kan drage omsorg for al journalføring m.v. Det synes som om, at mange regler, som kystfiskeriet er underlagt, har til formål at genere dette fiskeri. Det virker absolut uretfærdigt.

Rapporten konstaterer, at Kystfiskerordningen ikke har været i stand til at ”sikre mindst status quo” i dansk kystfiskeri. Alligevel anbefaler man ordningen fortsat i stedet for at gøre op med det system, som har ødelagt dansk kystfiskeri. Dette kan skyldes de fire udvalgsmedlemmers egeninteresse i at forsvare deres egne kvoters værdi.

Det er interessant, at udvalget foreslår en mærkningsordning benævnt ”kystfisk”. Der er virkelig behov for en mærkningsordning som alternativ til MSC-mærkningsordningen, som foregøgler forbrugerne bæredygtighed og naturskånsomhed. Men hvis en sådan mærkningsordning kommer til at omfatte alle fartøjer inden for kystfiskersegmentet, så kommer det til at omfatte også trawlere op til17 metermed meget stor maskinkraft. En mærkningsordning bør, hvis den skal anerkendes, både dække kystfiskernes behov og også forbrugernes. Levende Hav vil støtte et kystfiskermærke, som dækker et fiskeri, der er energisvagt (klimavenligt), skånsomt overfor havmiljøet og socialt forankret i kystfiskersamfund, dvs. et mærke for naturskånsomt kystfiskeri med traditionelt snurrevod, garn, bundgarn, ruser, tejner, kroge (langliner).

Et opgør med FKA for kystfiskeriet:

Det er nu en klar erfaring, at FKA-systemet tilintetgør kystfiskeriet. Det er ikke blot en dansk erfaring, men IOK (individuelle omsættelige kvoter) har samme virkning overalt, hvor de er blevet brugt til regulering af fiskeriet. Levende Hav argumenterer herved for et krav om, at kystfiskeriet løftes ud af FKA-ordningen, mens FKA og IOK bibeholdes for det havgående fiskeri med større og store fartøjer.

 

Nærværende forslag er et oplæg til diskussion for fiskerne, befolkningen og politikerne:

Fartøjer, det kan defineres som kystfiskerfartøjer, er under12 meter, dog således, at fartøjer, der fisker med traditionelt snurrevod eller passive redskaber (garn, tejner, pilkemaskiner, dørg, kroge (langliner) kan accepteres op til17 meter. Trawlfiskeri med fartøjer over12 meterkan hermed ikke regnes som kystfiskerfartøjer.

I en kystzone – ideelt inden for 25 sømil – men realistisk indtil videre ud til 12 sømil forbeholdes kystfiskerfartøjer. FKA fartøjer må altså ikke fiske inden for, mens kystfiskerfartøjer må fiske såvel indenfor som udenfor.

For kystfiskerfartøjerne etableres en licensordning, som ikke er omsættelig. Licenserne fordeles på alle Danmarks endnu eksisterende fiskerihavne i forhold til disse havnes kapacitet og beliggenhed i forhold til fiskemuligheder. Når en fisker, der er indehaver af en licens, ophører med fiskeri, inddrages den. Der udarbejdes retningslinier for tildelingen af nye licenser, der tager hensyn til familietradition for fiskeri, langvarige makkerskaber og fiskerifaglig erfaring.

Licensen giver mulighed for fiskeri i alle danske farvandsområder. Licensordningen suppleres med et årsmængdesystem, som tager hensyn til antallet af ansatte i den enkelte fiskerivirksomhed/fartøj. Flere ansatte medfører større årsmængde. Licenssystemet sigter mod, at der under normale omstændigheder er en levevej til alle licenshavere.

Kystfiskere, der er ejere af FKA-kvoter, kan sælge dem eller leje dem ud til ”det store segment”. Dette vil være nødvendigt, fordi de fleste kystfiskere har investeret i FKA-kvoter og dermed lånt penge, som skyldes bort. De skal jo forrentes.

Det naturskånsomme kystfiskeri er af mange årsager samlet set til størst fordel for samfundet. Derfor går kystfiskernes fiskerettigheder forud for FKA-fiskernes, der således kun kan få fartøjskvoteandele, når kystfiskeriets årsmængder er trukket fra de samlede danske fiskerettigheder.

Fordele ved det skitserede ordning:

Ordningen vil gøre dansk kystfiskeri mere klimavenligt (mindre brugt energi pr. kg. fanget fisk)

Ordningen vil fremme fiskeri med naturskånsomme redskaber.

Ordningen vil efterhånden kunne genskabe dansk kystfiskeri.

Ordningen vil genskabe livet på fiskerihavnene.

Ordningen vil øge antallet af arbejdspladser i kystvendte udkantsområder.

Ordningen vil øge muligheden for, at den danske befolkning kan forsyne sig med frisk fisk.

Ordningen vil fremme turismen i kystregionerne.

Ordningen vil forankre et fiskeri lokalt til glæde for kystnære udkantsområder.

 

Kommentar til evalueringsrapportens ord om, at fisken ikke længere kommer til land.

Dette er rigtigt, og det kan undre, at det ikke blevet undersøgt. Levende Hav opfordrer hermed til, at nogle af de mange millioner, der bliver givet i subsidier til bygningen af store fiskefartøjer, i stedet anvendes til en omfattende undersøgelse af dette fænomen, samt hvad der eventuelt kan gøres ved det.

Vi kan kun gisne om, hvad årsagerne kan være. Kan det være en anden artssammensætning, som følge af tidligere tiders overfiskeri? Er det et forureningsproblem? Og har det noget at gøre med hormonlignende stoffers udbredelse i kystnære områder? Dette må og skal undersøges og en forebyggelse og genopretning må sættes ind.

 

Knud Andersen

Formand

Posted in: DK Politik 2012, Kystfiskeri

Leave a Comment (0) →

Mindretallet har også en mening

Arbejdet med evalueringen af Kystfiskerordningen medførte, at tre ud af syv medlemmer af Kystfiskerudvalget undsagde rapporten og de er nu barslet med et forslag til forbedring af Kystfiskerordningen, som har til hensigt at bevare og udvikle kystfiskeriet. Et forslag der på mange måder flugter bmed Levende Havs forestillinger.

Pressemeddelelse fra mindretallet: Dansk kystfiskeri forsvundet om 10 år

Her kan du læse mindretallets forslag:

Ideoplæg til udvikling af det danske kystnære fiskeri

Posted in: Dagens Nyheder, DK Politik 2012

Leave a Comment (0) →

Rapport om Kystfiskeri i den tredje verden

Kystfiskeriet viser vejen for et bæredygtigt fiskeri

I dag importerer EU 60% af de maritime fødevarer, der fortæres af en befolkning på en befolkning på mere end 500 millioner. For et par årtier siden kunne den europæiske fiskerflåde forsyne det europæiske marked med tilstrækkelige mængder fisk. Der er flere årsagerne til, at det ikke længere er tilfældet, men den væsentligste er overfiskning af bestandene. Jagten på fiskeproteiner fortsætter nu i den tredje verdens havområder, hvor bl.a. store europæiske trawlere er med til at ødelægge fangstmulighederne for kystfiskerne i den tredje verden. Læs mere om mulighederne for kystfiskeriet i: ”Small-scale fisheries showing the way forward” med et resume på dansk.

http://levendehav.dk/wp-content/uploads/small-scale-fisheries-LLH-rapport.pdf

Posted in: DK Politik 2012, Kystfiskeri

Leave a Comment (0) →

2011 juli: EU’s nye fiskeri “reform”

Den 13/7 2011 offentliggjorde EU kommissionen deres forslag til den nye fælles fiskeripolitik i EU. Forslaget bygger på den udtalte erkendelse, at 30 års fælles fiskeripolitik i EU, har spillet fallit. Det mener vi også den har og det har vi ment siden 1995. Så bedre sent end aldrig kunne man sige – men dette forslag er så langt fra den reform fiskeriet har brug for, som næsten tænkes kan.

Vel indeholder reformforslaget flere af de ord vi har savnet i flere år, men de er meget langtfra sat i den rette sammenhæng. Selv om der endnu er mange detaljer og endnu flere huller som skal udfoldes det kommende år, er det svært at se hvordan EU med dette reformforslag, kan skabe en mere bæredygtig fiskeriforvaltning.

Reformen skal træde i kraft inden den 1. jan. 2013, altså om ca. 1½ år.

Omsættelighed og udsmid er nøglebegreber i reformforslaget. EU vil indføre omsættelige kvoter efter den danske model fra 2005. Det betyder, at de mindre og mellemstore fartøjer forsvinder og fiskeriet bliver koncentreret på færre større fartøjer og tilhørende selskaber. Hvor hurtig det vil gå bestemmes af de finansielle muligheder. I Danmark gik det hurtigt, fordi bankerne i 2005, 2006, 2007 og 2008 stod på spring med alle de penge fiskerne kunne ønske sig.

Hvordan det ser ud i 2013-15 ved ingen.

Men over tid forsvinder det bedste dvs. det mest rentable af fiskeriet. På den korte bane vil det (muligvis) give en kortvarig bedre biologisk balance mellem fiskeri og fisk, men det bliver en stakket frist, for gælden i fiskeriet vokser eksplosivt. De eneste der vinder, bliver de nye kvoteejere der får solgt i tide. Men den samlede gæld vokser i det resterende fiskeri og på sigt vil det belaste ressourcerne.

Men hvorfor løser reformen ikke problemerne? Svaret er enkelt – fiskeriets problemer bliver ikke løst, fordi reformen bygges på industriens problemer. Det er nemlig ikke fiskeriet selv der har skabt problemerne i dag, det er forvaltningen. Fiskeriet er blevet overtaget af bureaukrater og deres fokus er det industrialiserede fiskeri.

Fakta er, at ser man bort fra det kapitaltunge industrialiserede fiskeri i dag, er fiskeriet forsvundet som et selvstændigt tænkende erhverv. På set og vis er fiskeriet blevet et middel for forvaltningen og det eneste fiskeri der har forvaltningens interesse, er det største fiskeri de kan forestille sig.

På det punkt er der ikke den store forskel på den bureaukratiske tankegang i de kommunistiske og de kapitalistiske vestlige lande. Ejere af fiskefartøjer, som har investeret de mange mia. i fiskeriet (og ikke mindst modtaget de mange mia. i støtte af forvaltningen) skal reddes, og det er i det perspektiv, man skal se denne reform. Der lægges også op til et udsmidsforbud, men svaret på hvordan det skal tage sig ud og i hvilket tempo, blæser i vinden.

Reformen er lavet af og til fiskeriforvaltningen i EU og deres støttede fiskerier. Målt på den vægt er der egentlig ikke den store forskel på denne reform og de øvrige større og mindre reformer der er blevet til de seneste 30 år. Der er intet andet nyt i denne reform end nogle ord og begreber vi har efterspurgt i mange år. Men i denne sammenhæng de nu ses er de på det foreliggende intet værd.

Baggrund

Det er meget vigtigt at man vurderer reformen på dens præmisser. Når man hører kommissionen lyder det som om at hele ansvaret for de 30 års fejlslagen fælles fiskeripolitik ligger hos de politiske ansvarlige, altså ministrene. Der ligger også et stort ansvar på politikerne, men ansvaret ligger i virkeligheden på bureaukratiet på den biologiske og tekniske forvaltning af fiskeriet. For et meget langt stykke hen af vejen, aner politikerne ikke hvad de har med at gøre og derfor er alt overladt til bureaukraterne i kommissionen og de fiskeriafhængige lande. Det er blevet et kæmpesystem som ikke længere står i noget fornuftigt forhold til selve fiskeriet

Overordnet ser det ud til at EU har ”købt” den danske FKA model (Fartøjskvoteandele). Forslaget lægger op til, at alle trawlere og alle andre EU fartøjer, over 12 meter, skal have overdraget ejerskabet over deres egne kvoter, efter en (formoder vi) historik model som den danske. Dvs. man tager det enkelte fartøjs historiske fiskeri (efter en sindrig model) og udregner, hvor stor en promille det fartøj har fanget af de enkelte arter i de enkelte farvande. Fartøjer for derefter overdraget ejerskabet over kvoterne, som de så kan handle med og belåne. EU foreslår et ejerskab over mindst 15 år.

EU sætter grænsen ved de 12 meter og skriver at fartøjer under 12 meter ”muligvis” ikke skal reguleres med omsættelige kvoter. På den måde lægger man det (muligvis) ud til de enkelte lande, selv at finde ud af om fartøjer under 12 meter skal holdes udenfor FKA.

I den danske model fra 2005, brugte man en økonomisk kalkule, hvor fartøjer som omsatte for mindre end 250.000, blev holdt udenfor FKA. Dvs. at alle erhvervsfiskere i realiteten komme under FKA og udenfor blev de fiskere, som bruger fiskeriet som hobby og bierhverv. Det har betydet, at det danske brede og mere fleksible erhvervsfiskeri er forsvundet og tilbage er der nu få store fartøjer. Og mellem de fartøjer er der meget store fartøjer, som ejer for flere hundrede mio. kroner kvoter og de er nu ved at tage lokale havne og samfund som gidsler. Hvis de ikke får det det de kræver, kan de bare flytte til en anden havn. Så på den måde er deres gidseltagen mere konkret end f.eks. de store industrielle landbrug. Sammen med dansk fiskeris forsvinden, er fiskeriets samfunds økonomiske betydning også forsvundet. Ejerne har fået overdraget mia. af kvoteværdier uden at give en krone for dem og samtidig har de modtaget offentlig støtte som aldrig tidligere i historien og samtidig med at de smider de danske fiskere i land for at hyre de billigere arbejdskraft fra Østeuropa, hvor de også får bygget og vedligeholdt deres fartøjer og udstyr. Og det de fanger – fisken landes nu også mere og mere i udlandet.

Indfører man FKA modellen i EU’s samlede fiskeri, vil vi også se meget større fartøjer og selskaber, som overtager fiskeriet med de samme konsekvenser, som vi har oplevet i Danmark. EU forslaget lægger ikke op til at EU fiskerne kan handle kvoter på tværs af landene i EU. Men indfører man modellen, er det kun et spørgsmål om tid, før det også bliver muligt. Alt andet vil stride mod den logik der nu driver EU til at indføre et FKA system.

Enhver fornuft med indsigt i den fælles fiskeripolitik kan ikke bestride det faktum, ligesom den samme logik ikke burde kunne bestride, at kvotepolitikken og deraf følgende industrialisering og kapitalisering af fiskeriet, med sikkerhed også førte til omsættelige kvoter. I Danmark er der fartøjer der i dag ejer kvoter for tæt på en mia. og Danmark har ikke de største fartøjer i EU. Sådanne industrielle virksomheder kræver sikkerhed for at de kan fange fisk. Og derfor vil de også skulle handle med kvoter på tværs af de nationale grænser.

Det er paradoksalt også logikken i Levende Havs accept af, at de store havgående fartøjer også får ejerskabet over kvoterne, således at de kan handle med dem. Men og det er det vigtigste – med denne modstræbende indrømmelse, står det også ligeså klart, at hvis vi i fremtiden fortsat vil have et fiskeri, som kan give det spændende liv i de tusinde af havne, er det afgørende, at EU beskytter det mindre fiskeri. Og den beskyttelse har intet med de 12 meter, eller de 12 sømil, at gøre.

Vi mener også det bør være frivilligt, om fiskerne ønsker at tilslutte sig et FKA system. De der har brug for de store investeringer (store lån) kan vælge FKA, men de der ønsker et mere ekstensiv dvs. ikke kapitaliseret fiskeri, skal have mulighed for at kunne stå udenfor. Og ligeså vigtigt – har man valgt FKA, har man også fravalgt enhver fremtidig økonomisk offentlig støtte. (Ingen kan forsvare at forære private borgere så store samfundsværdier, som kvoter og rettigheder giver dem, uden at de som modydelse, må fraskrive sig enhver fremtidig offentlig støtte). EU forslaget synes at gøre op med den offentlige støtte til fiskeriet, men holder det? I den danske model så vi at det modsatte skete.

Siden 2005 har fiskeriet fået mere støtte end nogensinde tidligere.

EU forslaget taler om et udsmidsforbud, men det er så vagt, at det ikke ser ud af noget særligt – endnu.

De store grønne organisationer ser positive elementer i forslaget, men er kritiske – alt andet ville også have været underligt, al den stund de lever af kritikken. Men deres kritik er vag og uigennemtænkt som EU’s forslag til et udsmidsforbud. De store grønne har det med ikke at kunne se skoven for bare træer. De taler om overkapacitet og udsmid og vil ikke se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden er at de store grønne også skal sige ja til fiskeriet og nej til det kapitaltunge industrialiserede fiskeri. Det er ikke fiskeriet som er problemet – det er og bliver investeringerne i de store kapitalkrævende virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening ser positivt på reformen. Der kan tolkes på to muligheder – enten har de ikke begrebet reformen, eller også har de og så har reformen kun værdi for dem selv og derfor ingen værdi for os andre – det europæiske samfund.

Der er kun en kurs for fiskeriet og det er at få opdelt fiskeriet i det industrialiserede, kapitaltunge og mere havgående fiskeri (det omsættelige) og det alm. fiskeri (det uomsættelige).

Kurt Bertelsen Christensen
Juli 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →
Page 2 of 4 1234