Internet-konferencen “EU og Fiskeriet”.

Internet-konference – ”EU og fremtidens fiskeri”.

Teknisk beskrivelse og introduktion

Fra den 13 – 16. december 2002 gennemfører Landsforeningen Levende Hav, en europæisk fiskeri Internet-konference, med det formål at få udarbejdet en støtteerklæring til fordel for kystfiskeriet og det naturskånsomme fiskeri. Erklæringen skal afleveres til EU’s fiskeriministre i forbindelse rådsmødet i Bruxelles den 16 – 19. december. På rådsmødet mødet forventer man at få vedtaget den fiskerireform som nu har været undervejs i mere end 10 år.

Konferencen henvender sig til fiskere, politikere, forvaltere, biologer og andre med en faglig interesse i erhvervsfiskeri og havmiljø.

– For tilmelding llh@levende-hav.dk

Den praktiske afvikling foregår i Hirtshals hvor der er samlet ca. 20 eksperter. Denne gruppe har ansvaret for indhold og dagsorden optil og under konferencen.

Selve konferencen gennemføres søndag den 15.dec. fra kl.10.00 – 16.00. Max. deltagere 500. Efter kl. 16.00 vil der være et pressemøde hvor journalister kunne stille spørgsmål til deltagerne.

Den tekniske del af konferencen består af et såkaldt ”Virtuelt møderum”. Man ”går ind i” møderummet via en computer og for aktiv deltagelse i konferencen, hvor man både kan tale og skrive, skal man have en adgang og en adgangskode som udleveres ved henvendelse på llh@levende-hav.dk og ens computer skal være forsynet med højtaler og mikrofon. Møderummet, som fremstår som en hjemmeside, har de nødvendige værktøjer og en introduktion i brugen af rummet.

Der er en mødeleder som har ansvaret for den tekniske afvikling af konferencen som ledes af en konferenceleder. Ledelsen af konferencen forgår som under en almindelig konference, hvor lederen søger for, at deltagerne kan komme til orde og om nødvendigt at de også bliver frataget ordet. Lederen søger for, at holde konferencen på dets dagsorden. Konference deltagerne kan som nævnt blive frataget ordet i en længere periode, hvis ledelsen skønner at deltageren ikke lever op til skik og brug for deltagelse i større møder, de får så et gult kort. Ledelsen kan også om nødvendigt give et det røde kort og dermed er deltageren sendt ud af konferencen.

Op til søndagens konference vil der i løbet af fredagen og lørdagen blive gennemført mindre mere uformelle møde for derigennem at skabe en større fortrolighed med teknikken og for at få diskuteret konferencens dagsorden. Disse møder vil kunne foregå på flere sprog. Der kan være deltagere som ikke er fortrolige med det engelske og de vil så kunne give deres bidrag under disse uformelle møder. Tidspunkterne for disse møder, vil blive udsendt via mail til de tilmeldte konferencedeltagere og de vil også kunne læses på www.levendehav.dk

I dagene efter konferencen den 16 – 19. december, hvor rådsmødet foregår i Bruxelles, vil resultaterne fra konferencen blive sendt til de ansvarlige i EU kommission, de nationale regeringer og de europæiske medier. Disse udsendelser vil blive i form af konkrete forslag og kommentarer til forhandlingerne i Bruxelles.

1. Baggrundsbeskrivelse

Et af de store problemer i den fælles europæiske fiskeripolitik, i bestræbelserne på at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri, ligger i kommunikationen mellem EU kommissionen, de nationale myndigheder og fiskerne.

Ligesom andre erhverv betjener fiskeriet sig af organisationer og de dertil valgte organer og ansatte. Men fiskeriet er også kendetegnet ved at have et endog meget afslappet forhold til deres egne organisationer.

Fiskerne har ikke tradition for at stå sammen for at få gennemført deres ønsker for fremtiden og de store nationale fiskeriorganisationer, som står for de tætte forhandlinger med myndighederne, skal også favne meget bredt inden for fiskeriet.

I Danmark har fiskerne en organisation som skal forhandle på vegne af de allerstørste og de allermindste i dansk fiskeri. Dvs. at de skal tilgodese behovene for et fartøj i 100 mill. kroner klassen og ned til den mindste jolle. Og da der jo ikke længere er fisk nok til alle giver det store problemer.

EU kommission har erkendt dette problem og i forbindelse med den fiskerireform som forventes vedtaget i år, er der forslag om at etablere regionale råd rundt i de europæiske fiskeriafhængige regioner. Formålet med disse råd er et forsøg på at komme tættere på de udøvende fiskere.

Vi hilser dette forslag velkommen, men vi ved også, at problemerne er så store at rådene alene ikke løser kommunikationsproblemet.

Derfor forsøger vi at skabe netværk blandt de europæiske fiskere. Netværk som kan styrke sammenholdet inden for den gruppe af fiskere som vi har sympati for. Dvs. det mere traditionelle fiskeri som fisker på en måde og med redskaber som ikke skader havbund og fiskebestande. F.eks. vil vi gerne have fremmet og udviklet det europæiske kystfiskeri af mange gode grunde som man kan læse mere om på denne hjemmeside.

Nu søsætter vi et helt nyt forsøg på at få styrket kommunikationen mellem fiskerne inden for den kategori vi kan samarbejde med.

Vi mener at den nye teknologi inden for Internet kommunikation kunne være en måde at få fiskerne til at tale sammen, uden at de behøver at skulle være bortrejst i flere dage for at deltage i møder og seminarer i andre lande.

Følgende beskrives et kommende projekt til det formål:

Fra den 13 – 16. december 2002 gennemfører Landsforeningen Levende Hav, en europæisk Internet-konference, med det formål at få udarbejdet en støtteerklæring til fordel for ”det gode fiskeri”. Erklæringen skal afleveres til EU’s fiskeriministre i forbindelse med vedtagelsen af EU’s fiskerireform den 16. december i Bruxelles.

”Det gode fiskeri” er det fiskeri som ikke ødelægger havbunden og fiskebestandene. Et flertal af de europæiske fiskere fisker stadig på en måde, som vi kan og andre bør kunne forsvare i fremtidens fiskeri. Men desværre får det gode fiskeri ikke den politiske opmærksomhed det fortjener og derfor bliver det også løbet over ende af et kapitaltungt og højt industrialiseret fiskeri. Et fiskeri som er bygget op med politisk og økonomisk støtte de seneste 20 år.

I mange år har vi forsøgt at få politikerne til at sætte kursen mod et mere bæredygtigt fiskeri, ved at sætte fokus på det natur- og bestandsødelæggende fiskeri. Men det har tilsyneladende været spildte kræfter, for fiskeriet har aldrig været mere ubæredygtigt end det er i dag – derfor ændrer vi nu kursen. Frem til den 16. december vil vi bruge kræfterne på at få forklaret omverden hvilket fiskeri der bør fremmes og udvikles – det ødelæggende fiskeri er politikernes ansvar, det må de tage sig af!

Derimod hviler ansvaret for det gode fiskeri på os alle. Og der er heller ikke tvivl om, at fik den europæiske befolkning et reelt valg, så ville den vælge det gode fiskeri, også selv om det vil medføre en betydelig nedgang i de samlede fangster og økonomi. Det er vores opfattelse, at det direkte tab i fiskeriet, vil blive opvejet af andre indtægter. Derfor bør alle nu arbejde for, at EU’s fiskerireform, som forventes vedtaget den 16. december, kommer til at indeholde en fiskeripolitik, som tager de nødvendige ressourcer og økonomiske hensyn til det gode fiskeri.

Vi opfordrer alle til et forsvar for det gode fiskeri, på bekostning af angrebet på det ødelæggende fiskeri. I den kommende måned vil vi igennem informationer, artikler og presseudsendelser forsvare og i dagene den 13. til 16. december gennemfører vi en Internet-konference fra Nordsø Højskolen i Hirtshals. Vi inviterer ca. 20 fiskere og andre eksperter til Hirtshals, hvorfra de skal repræsentere den fysiske del af konferencen til vedtagelsen af den støtteerklæring som vi håber kan vedtages på den afsluttende Internet-konference søndag den 15. december. På online konferencen kan der være op til 500 aktive deltagere.

Konferencen som foregår på engelsk er åben for europæiske fiskere, organisationsfolk, politikere, Ngo’er og andre med interesse i fiskeriet. Konferencen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00 og derefter vil der være et pressemøde, hvor medier og journalister kan logge på og stille spørgsmål til konferencens deltagere.

For at følge konferencen skal man bruge en computer og en Internetadgang. For aktiv deltagelse i konferencen skal computeren have tilsluttet en mikrofon og man skal have en bruger adgang og kode. Adgang, kode, teknisk introduktion og vejledning hentes på llh@levende-hav.dk

Flere oplysninger kan hentes på www.levendehav.dk hvor forberedelserne til konferencen dagligt opdateres.

Projektet et støttet af det danske EU formandskabs NGO midler.

2. Baggrundsbeskrivelse

Fiskeri. Internet-konference

13-16. December 2002 fra Hirtshals

Tilmelding på llh@levende-hav.dk Her får man udleveret stien og koden.

Baggrunden for dette initiativ

Fiskeriet og den fælles europæiske fiskeripolitik fungerer ikke. Siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik i 1983 er fiskebestandene gået tilbage, i takt med at fiskeriet er blevet mere effektivt. Og i dag befinder de fleste arter sig uden for sikre biologiske grænser – fiskeriet er ubæredygtigt.

Alle erkender at sådan forholder det sig, men så er det også sagt. I mere end 10 år har EU arbejdet for en reform af fiskeripolitikken, men nu blot en måned før reformen skal vedtages, er situationen værre end nogensinde. Den dagsorden som skulle føre reformprocessen frem til dens endelige vedtagelse i december, er overtaget af de katastrofale tilstande i flere fiskebestande, med torsken som den fremherskende. Samtidig med at man skal vedtage en meget vanskelig fiskeripolitisk reform, skal man endnu engang skære meget dybt i de i forvejen historisk lave kvoter, det bliver mere end vanskeligt og måske også umuligt under det danske EU formandskab.

– Men hvorfor er det gået så grueligt galt med fiskeriet og forvaltningen af den fælles europæiske fiskeripolitik?

Der er flere grunde, først og fremmest fordi fiskeriet er et forvaltningsmæssigt umodent erhverv med en umoderne organisationsstruktur. Indtil 1983 var fiskeriet forholdsvis ureguleret og uden nogen egentlig fiskeripolitik i de europæiske lande. Efter 1983 skulle den fælles fiskeripolitik fordele fisken mellem de enkelte lande – og her gik det rigtig galt. Man besluttede at fordelingen af fisken skal foregå med udgangspunkt i de historiske rettigheder. Dvs. at de enkelte lande skulle have en mængde fisk som svarede til det de havde fanget inden 1983 og sådan er fisken siden blevet fordelt hvert år.

Denne fordelingsnøgle medførte, at den fælles fiskeripolitik blev til en stor fiskekasse, hvorfra hvert land skulle hente så mange fisk som muligt. Den kamp om fisken, som tidligere blev ført ude på havet mellem de enkelte fiskere, blev med den fælles fiskeripolitik, rykket ind på de bonede gulve. Og her kom det politisk umodne fiskerierhverv til kort, over for de mange politiske aftaler og studehandler som hele tiden er i gang i EU. Og først nu, 20 år efter at fiskeripolitikken kom i gang, er de store europæiske fiskeriorganisationer ved at være klædt på til opgaverne, men pga. af de katastrofale tilstande i fiskebestandene, må de kæmpe/forhandle med ryggen mod muren, i en kamp som har tabt. De kom for sent i gang og i dag har de udspillet deres rolle i og med, at de ikke er i stand til at give et positivt bud på fremtidens fiskeri.

For den europæiske befolkning, som henter deres viden gennem medierne, finder ingen positive historier om fiskeriet, kun negative. Alt peger nedad mod dybet og der synes ikke at være noget håb for fremtidens fiskeri og dertil kan de så lægge de mange mia. skattefinansierede EURO, som de også skal bidrage med til et tilsyneladende dødende erhverv.

De store og gældstunge fartøjer og deres organisationer har ingen fremtid, men det betyder ikke at fiskeriet er uden fremtid. Fiskeriet er ude i en meget alvorlig situation, ingen tvivl om det, men det er økonomiske problemer, og som andre økonomiske kan der også findes løsning på fiskeriets økonomiske problem – hvis viljen er til det. Der skal nu bruges mange mia. EURO til at få fjernet de fiskefartøjer og fiskemetoder som er årsagen til de katastrofale lave fiskebestande og så skal fiskeriets udvikling også tage højde for, at miljøproblemer og klimaændringer, spiller en større og større rolle for fiskebestandene.

Fiskeriet har en fremtid og for at få befolkningens opbakning til løsningen af fiskeriets problemer, har alle aktører inden for fiskeriet, fra de politiske beslutningstagere og ud til de enkelte fiskere, brug for noget der peger fremad, for de gode historier, fortalt af de mange fiskere som er stolte af deres fiskeri og som bedriver et natur- og ressource skånsomt fiskeri, men de kommer meget sjældent til orde i den offentlige debat og det er der også en god forklaring på.

De mange nationale og europæiske konferencer, seminarer, workshops og møder, som giver indholdet i den fælles fiskeripolitik, foregår stort set uden deltagelse af aktive fiskere. Det er alene politikerne, embedsmændene, biologerne og de professionelle ansatte i fiskeri- og miljø organisationerne der bestemmer udviklingen inden for fiskeriet. Fiskerne kommer ikke til de møder, bl.a. fordi de ikke har råd til det da det koster dem indtjeningen fra flere dages fiskeri, når de deltager i møder.

De fleste er enige i, at det er et stort problem, at fiskeriet og forvaltningen af fiskeriet, styres uden aktiv deltagelse af fiskerne. Og derfor lægger EU’s fiskerireform op til at der etableres regionale råd i den fremtidige europæiske fiskeriforvaltning. I Levende Hav støtter vi opbyggelsen af disse råd, men det er ikke nok, der skal mere til.

Opgaven bliver at få skabt en troværdig forvaltningsmæssig sammenhæng mellem fiskeripolitikken og det praktiske fiskeri, dvs. de virkeligheder der knytter sig til fiskeriet, havet og dets ressourcer på tværs af landenes politiske og økonomiske interesser. Dertil har fiskeripolitikken brug for et massivt fiskerifagligt input, et input som også er i stand til, på et objektivt, dvs. sagligt grundlag, at gøre rede for de forskellige former for fiskeri og redskabers muligheder for, at leve på til de ressource og miljøkrav der sættes til fiskeriet i dag.

Set udefra er der jo tydeligt for enhver, at der findes fiskeriformer som bedre end andre, kan leve op til kravene om et større mål af bæredygtighed og skånsomhed, målt på såvel bestande og økosystem. Den fremtidige seriøse fiskerifaglige rådgivning må også kunne svare på hvilke former for fiskeri der skal satses på i fremtiden, for at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri med så få omkostninger som muligt – det er den positive historie, at noget fiskeri kan det der er brug for.

Men også her støder fiskerne ind i et meget alvorligt problem. Som gruppe, der fisker på det samme hav under de samme problemer med storm og kuling, mennesker og motorskade osv. har fiskerne det meget svært med en offentlig kritik af andre fiskere. Det gør man bare ikke, også selvom man gruppevis og uden for det offentlige rum, kan blive meget enige om, at f.eks. det hårde trawlfiskeri er skadeligt for bestande, havmiljø og andre fiskeriformer. Det er en kendsgerning, også i blandt fiskere, at trawl fiskeriet har udkonkurreret det ellers meget naturskånsomme snurrevodsfiskeri. Men derfra og til at snurrevodsfiskerne og andre skånsomme fiskerimetoder, står sammen imod trawlerne, er det endnu meget langt.

Fiskerne holder sig tilbage med kritikken af f.eks. trawlfiskeriet, også selv om de er klar over, at trawlfiskeriet er årsagen til at de må forlade fiskeriet. Men der dog et lyspunkt, en bevægelse mod en større intern kritik i blandt fiskerne. Den er nu en mere end nogensinde åben diskussion i organisationerne og i fiskernes egne medier, hvor den europæiske fiskeridebat viser flere og flere indlæg, hvor fiskerne selv
forsvarer det mindre og mere skånsomme og bæredygtige fiskeri imod de store og effektive fiskeriformer – der er en bevægelse på dette område og den bevægelse skal støttes af organisationer og andre, udefra samfundet.

I Levende Hav har vi siden oprettelsen i 1995 hele tiden forsøgt at få støttet op om det naturskånsomme fiskeri. Det arbejde er gennemfør gennem flere projekter og selv om resultaterne er meget beskedne, så har vi forsøgt at holde fast på den strategi som siger at der findes et fornuftigt fiskeri og det fiskeri skal have al den støtte det behøver for at kunne overleve i kampen mod det mere og mere voldsomme trawlfiskeri.

En af vore strategier har været at få skabt et europæiske kystfiskernetværk. Vi mener at der bliver brug for sådanne fiskerifaglige netværk og europæiske fiskeriorganisationer, som i kraft af fælles mål og værdier, kan arbejde sammen til fælles fordel. Den fælles europæiske fiskeripolitik har brug for og vil også byde sådanne fiskerifaglige formaliserede netværk eller organisationer velkommen, idet de kan give modspil og forslag til den fælles europæiske fiskeripolitik Sådanne organisationer og netværk kunne oprettes inden for de betydende fiskeriformer som f.eks. det europæiske kystfiskeri; industrifiskeri; hummerfiskeri; bomtrawl; sild og makrel osv.

Dette forsøg med en verbal kommunikation via Internettet kan være et redskab til et større samarbejde mellem fiskere på tværs af grænserne i EU. Vi tror på dette redskab og vi tror også at det vil tiltale mange fiskere. Måske virker det noget teknisk, men ser man på fiskeriet i dag så vil man se at fiskerne er omgivet af moderne teknik og kommunikationsmidler i deres styrehuse. Så denne teknik er bestemt ikke vanskeligere end andre instrumenter som fiskerne skal lære i dag.

Det at man kan tale sammen, at en fisker fra Bornholm kan tale med en fisker fra Portugal og hvor de får et engelsk input fra Hastings osv. er det afgørende i denne nye form for kommunikation over Internettet.

Det er første forsøg og vi og mange andre skal lære af dette forsøg. Alle med interesser og nogen viden om fiskeriet kan deltage. Man kan enten deltage aktivt, dvs. hvor man er på med skrift og tale, eller man kan være med som en passiv deltager, hvor man kun følger med.

For kontakt og tilmelding mail til llh@levende-hav.dk

• Denne konference form er et forsøg. Det skal både vise sig om teknikken holder og om om fiskerne vil bruge denne form for tværnationale kontakter.

• Den vigtigste grund til forsøget er fiskerne. De tager sjældent initiativet til eller imod invitationer til møder, seminarer og konferencer.

• Derved har den europæiske fiskerifaglige rådgivning til politikkerne og befolkningen fået en grim slagside, da den kun kommer fra de store nationale organisationer inden for fiskerierhvervet.

• Disse organisationer repræsenterer fiskernes fiskeripolitiske synspunkter og holdninger, men de repræsenterer meget langt fra de mange typer af fiskerier og traditioner inden for fiskeriet, spændende fra de meget store moderne og kostbare oceangående skibe ned til den lille jolle som bedriver et kystnært fiskeri.