Fiskeriets guldhaner – den økonomiske støtte til fiskeriet slog alle rekorder i 2009.

Opdateret den 5/11 – se længere ned på siden og opdateret den 9/11 – se herunder:
Opdateret den 9. nov. 2010 – Så er PEG som står for “Pew Environment Group” færdig med den foreløbige udgave af en stor database som følger EU’s økonomiske støtte til opbyggelse af kapacitet i EU’s fiskeriflåde. Se den på fishsubsidy.org/

Selv om basen endnu langtfra er komplet, er der noget at tænke over. Først at man ikke har kunnet komme længere end til 2006, for derfra holdt EU op med at registrere de enkelte fartøjer der fik støtte. De oplysninger må PEG have fra sine nationale partnere. Men fra 1994 – 2006 er der opbygget en masse kapacitet gennem de ca. 40.000 enkelt bevillinger til kapacitets opbyggelse (selv om mange mia. også er brugt på ophugningen, hører den støtte også til kapacitetsopbyggelsen fordi uden den støtte måtte man fortsætte sit fiskeri med det gamle fartøj og udstyr man havde). Dvs. det er nu ikke helt rigtigt for mange fik støtte til moderniseringer af gamle fartøjer og det også et område som denne database har kikket på. For det er et paradoks at de samme fartøjer, et og samme år, både for mio. til moderniseringer og ophugninger. På listen finder man mange danske fartøjer, faktisk er Danmark på andenpladsen efter Spanien (og det er da også tankevækkende i og med at der i spansk fiskeri var ca. 40.000 og i dansk fiskeri ca. 3500 i midten af 90’erne).
For tiden tales der meget om de guldhaner regeringen har ladet løbe til de private hospitaler. Det tales om overbetalinger på 100-500 mio. kroner.

Men det er måske dét VK (O) regeringen gør sådan helt generelt, for det er ubetvivleligt, at regeringen overbetaler fiskeriet.

I 2009 med 300 mio. kroner mere end fiskeriet burde have haft.

Skiftende regeringer har siden midten af 80’erne forgyldt fiskeriet, måske fordi man kunne hente halvdelen af sit guld i EU. Det har været slemt og meget slemt visse år, hvor der er blevet udbetalt mia. til ophugningen af fiskefartøjer. Med den danske fiskerireform i 2006 og den deraf følgende overdragelse af kvoter og rettigheder til fiskernes private ejendom, blev det understreget af fiskeriministeren Hans Christian Schmidt, at fiskeriet med denne privatisering ikke længere ville have brug for den store offentlige støtte.

Det blev som alt andet i Hans Christians Schmidts virke meget langtfra tilfældet. Efter 2006 har fiskeriet fået en stigende offentlig støtte. Og ligesom man i 2008 ikke troede det kunne blive værre, blev jeg i hvert fald igen klogere når det handler om hvor mange millioner skattekroner VK regeringen i virkeligheden kan lade flyde til fiskeriet.

I 2009 fik fiskeriet ikke mindre end 363.547.105 altså trehundredeogtreds millioner skattekroner i offentlig støtte og det selvom både landet og verden befinder sig i; den alvorligste finanskrise siden 2. verdenskrig; en tid hvor fiskeriet aldrig nogensinde tidligere har bestået af så få fartøjer; en tid hvor fiskeriet ikke fanger mere end fiskeriet fangede i 1964 (uden en eneste krone i støtte); i en tid hvor omsætningen i fiskeriet, bortset fra et par enkelte områder, overalt går tilbage; i en tid hvor priserne på verdensmarkedet for fisk falder og olien stiger. (Der bliver i disse år udtaget fisk fra de danske auktioner som aldrig før. I går blev 400 kasser flotte ((14.000 kg)) rødspætter størrelse 3 og 4, overhældt med farve, alene på auktionen i Thyborøn. Det er nu højsæson for rødspætter, de bliver simpelthen ikke bedre end lige nu på noget tidspunkt på året og alligevel kan de ikke sælges og alligevel bruger vi mange millioner kroner til støtte for nye trawlere, der skal fange rødspætter).

En hurtig gennemgang af 2009 støtten viser, at overbetalingen fra staten til fiskerierhvervet i 2009 ligger oppe på de 300 mio. kroner. Denne påstand om overbetaling hænger sammen med den manglende samfundsnytte af de mange penge og målt i forhold til hvad regeringen har lovet de danske skatteydere og ikke mindst EU. Og halvdelen af de 63 mio. i 2009, som så ikke er overbetaling, synes på det foreliggende også at være unyttige.

Inden redegørelsen en kort intro.

Jeg har tidligere beskæftiget mig fiskeri og fiskeripolitik og de mange mia. fiskeriet gives i offentlig støtte. Det seneste par år har jeg dog været travlt optaget af andre ting, bl.a. en læreruddannelse og derfor har jeg ikke tæt kunne følge udviklingen i fiskeriet. Men i går fik jeg mulighed for at bruge hele dagen på fiskeriet, samle lidt op og få foretaget dette eftersyn af fiskeriets støtteordninger. Denne redegørelse skal tages med dette forbehold, at jeg er lidt rusten og at alle data er fundet på nettet og de er ikke krydstjekket mere end hvad der er muligt på netop nettet. Så vidt det er muligt linker jeg undervejs til relevante hjemmesider. Men hvem har fået de mange millioner og til hvilke formål i fiskeriet? Det kan man se meget mere om på ministeriets hjemmeside: under linket ”Støttemodtagere i 2009”.

Men først kort om fiskeristøtten generelt. Den nye EU støttepakke EFF, som afløste FIUF i 2007 løber til 2013 og indeholder ca. 30 mia. danske kroner. Før FIUF hed pakken PESCA (og det var genialt i det sprogområde som modtager lagt hovedparten af EU midler). I Danmark blev FIUF midler hurtigt omdøbt til FUP midler (også en genial omskrivning når man ser alle de fup og fiduser der er taget i anvendelse for at ministeriet kan få pengene derhen hvor de vil have dem og fiskerne der kan få del i pengene). Programmerne løber altid over 7 år og som regel efter et EURO til EURO princip. Hvert program forhandles over flere år i de forhandlinger lægges der de retningsliner der følger programmet.

I EFF (Europæisk Fiskeri Fond) programmet er der retningsliner som gør op med FIUF, som beviseligt brugte alt for meget på støtten til udviklingen i og af selve fiskeriet. FIUF opbyggede kapacitet, hvor det modsatte havde været meget bedre. Derfor blev der i EFF målsætningen slået fast, at støtten skulle gå til de mange fiskeriafhængige områder i EU, som pga. af overkapacitet og den deraf nødvendige afvikling af fiskeriet, skulle have støtte til udvikling og etablering af alternative indkomstmuligheder og virksomheder. Modsat FIUF skulle EFF midler altså ikke bruges i nævneværdig grad til udvikling af fiskeriet, tværtimod.

Men til det specifikke formål at støtte og hjælpe i de områder, hvor fiskeriet er blevet afviklet har Danmark brugt ca. 25 mio. i 2009 til i alt 76 projekter, som i gennemsnit har fået ca. 340.000 kr. Det er alle mulige projekter, hvor kommunerne har taget størsteparten. Men bortset fra 55.000 til støtte for et røgeri på Samsø, 75.000 til Læsø og Havsalt, er pengene brugt til lokale museer og andet bl.a. turister kan se på.

Der er ikke meget erhverv i de projekter og det er måske derfor det vigtigste i den nye EFF strategi, kun har fået disse ca. 15 % af pengene. Men, og det er meget vigtigt man holder sig det før øje i sagen. Det er ikke folks virkelyst der er begrænsende faktor, det er ganske enkelt den ministerielle udmøntning af fiskeristøtten. Det er meget tydeligt, at EU og statens penge i Danmark, skal flyde direkte fra ministeriet og ud til erhvervsstøtten i den snævre forstand. Det er selskaber og de store fartøjer og dermed selvfølgelig først og fremmest de banker og andre dertilhørende, der får alle pengene.

Ex. er den danske støtte til kystfiskeriet næsten nul og det selv om EU vedtog, at kystfiskeriet som det eneste erhvervsfiskeri, måtte gives støtte til udvikling under EFF. I den danske fiskeripolitik ønsker VK (O) ikke at opdele fiskeriet i et kyst- og havfiskeri og derfor er der ikke øremærkede midler til kystfiskerne, som EU ellers forventer de nationale regeringer gør.

En hurtig optælling viser støtte til 8 kystfiskefartøjer (under 15meter i dansk fiskeri og under 12 meter i EU). De fik en samlet støtte på 1.064.000 kroner, altså en mio. kroner ud af en samlet pakke på 363 mio. eller rettere sagt, ud af de ca. 220 mio. der er gået direkte til fiskefartøjer og kapacitetsopbyggelse i fiskeriet. Altså 220 mio. som inden for EFF programmets vedkommende, klart udtrykt ikke måtte bruges andre steder end i kystfiskeriets fartøjer under de 12 meter.

I 2009 har Danmark altså brugt 73 % af støtten til kapacitetsopbyggelse i de store fartøjer. For at det kan lade sig gøre, uden at få en EU sag på halsen, har den kreative bogføring været i gang som aldrig før, og det målt helt oppe fra ministeriet og ned og ud på den mindste jolle.

De store støttebeløb er altså givet til fartøjer og selskaber, så de også kunne købe flere kvoter og rettigheder. Det er sket via en omfattende kreativ bogføring (som Danmarks Fiskeriforening i 2009 har modtaget ca. 10 mio. af den samme kasse for at kunne udføre ). Foreningen har kunnet aflønne deres ansatte vha. offentlige midler til brug for denne kreative bogføring.

Følgende beskrives 10 eksempler. Taget fra toppen ser man følgende:

1. ”Rederiet Ruth A/S” har fået 22 mio. til køb af to fartøjers kvoter og rettigheder og de er overført til et nyt stort fartøj som rederiet har fået ombygget. Hvor mange penge der er givet i støtte til den direkte ombygning af HG 264 ”Ruth” (købt i Norge) vides ikke og vi vil måske først få viden, når 2010 støttelisten ligger klar. Men det er heller ikke så vigtig for det er noget nær et faktum, at de 22 mio. er forudsætning for dette projekt. Det ville helt enkelt ikke være søsat uden denne støtte.

2. Så er det rederiet ”Stromboli” fra Hirtshals som har fået 18 mio. til at udskifte et relativ stor trawler med en meget større trawler. Det fartøj skatteborgerne har betalt 18 mio. for at få ind i fiskeriet, vha. af en oliestøttepakke, har 4800 kW på hovedmotoren (det er ca. 6000 HK dvs. et olieforbrug på en tons olie i timen) og det fartøj der blev taget ud, havde 1800 kW. Så vha. et støtteprogram til nedbringelse af olieforbruget, har støtteprogrammet tre doblet olieforbruget – det er da kreativt om noget.

3. Så er der en del mystik omkring et fartøjet L 289 ”Cyrano” og et selskab af samme navn ”Cyrano aps” hvor der er flere skibe indblandet og hvor der først i en støttepakke gives 5,8 mio. til et nyt gear og i en anden pakke (samme år) 9,4 mio. til ophugning af fartøjer og ”indflagning” står der, dvs. et fartøj som har udflaget til et andet land. I alt er der udbetalt 15,4 mio. til L 289 Cyrano. Fartøjet optræder også på 2008 støttelisten. Og det er en anden vinkel på støtten til fiskeriet. De større fartøjer får støtte næsten hvert eneste år fordi de har den direkte adgang via konsulenterne i DF. Og ret mange fartøjer (selskaber) som i 2009 fik støtte til ophugning fik også støtte i 2008 til moderniseringer. Selv om det ikke blev de store penge i 2008, er det spild af skattekroner (også støtten fra 2005 – 2008) når man det ene år giver støtte til moderniseringer af fartøjer, for så året efter at give støtte til at skrotte for at ejerne enten selv eller gennemsalg kan overføre kvoter og rettigheder til andet fartøj.

a. Det er meget kreativt og minder mig denne morgen om en morsom situation vi havde da Levende Hav med Danida midler fra 1994 – 2002 meget konkret opbyggede fiskeri ved Aralsøen i Kasakhstan. Det var et folk og et fiskeri, som havde levet under det sovjetiske styre som totalt kollapsede i 1991. Der var intet fiskeri da vi gik i gang. Så hele vejen fra hav til bord, måtte have hjælp og støtte. På et tidspunkt måtte vi udviklede et program hvor fiskerne kunne få mindre korte, men rentefrie lån, til køb af brugte fartøjer og motorer. (Da Sovjetunionen kollapsede i 1991 var der fiskere og direktører og andre ledere som også dengang vha. den kreative bogføring havde fået raget en masse udstyr til sig og det var det udstyr måtte fiskerne låne mod en ublu betaling). Derfor ville de naturligvis gerne selv eje det udstyr og det ville vi fra dansk side gerne hjælpe dem med. Det gik strygende det blev lånt penge ud og alt papirarbejde dertil var i den skønneste orden. Der blev udviklet skemaer og formularer og alt gik godt derude. Men på et projekttilsyn fandt vi ud af det gik alt for godt, fordi fiskerne var begyndt at sælge de samme motorer og fartøjer på kryds og tværs mellem hinanden. Og de fik lånet (som var rentefrit i et land hvor et lån dengang hvis man kunne få et, lå på mindst 25 %) Det måtte og blev selvfølgelig stoppet. Men situationen, hvor der proforma blev handlet mellem ejerne af fartøjerne, bliver ikke stoppet i Danmark, tværtimod bliver de største kreative beundret og derefter forgyldt. Selvfølgelig kan vi som danske borgere da også forlange at fiskerne opfører sig ordentligt og ikke blot rager til sig, men det sikreste er nu at vi kræver af regeringen og embedsværket at de opfører sig ordentligt, dvs. som mindste mål da ikke forgylder fiskeriets den kreative bogføring. (Det var et sidespring, nu tilbage til virkeligheden i dansk fiskeri og politik)

4. Den danske fiskeflåde fik et nyt fartøj i sidste uge, en stor ny trawler til Hvide Sande RI 236 ”Lisbeth Frich”, som skal trawle rødspætter til PO. I sagen indgår flere fartøjer og derfor også mange millioner der skal tælles sammen, for at finde ud af hvor meget støtte dette ene fartøj har fået. Igen skal der tages forbehold, for den direkte støtte til bygningen af det nye fartøj ved vi sikkert først med 2010 listen. Men for at kunne købe alle de rettigheder og kvoter har ejeren (som jeg kunnet få det talt sammen) modtaget 5,6 mio. kroner. Tallet skal dog tages med lidt forbehold fordi der i er et fartøj som jeg ikke helt kan identificere, men i hvert fald 4,9 mio. i støtte til køb af kvoter. Og igen er det altså hele forudsætningen for at dette projekt kunne søsættes.

5. Det er en endnu en mystiske sag omkring RI 468 ”Juliane” som dukker op flere steder under de forskellige støtteprogrammer. I alt synes det at være pøset 7,6 mio. kroner ud i det fartøj i 2009 i gennem ikke mindre end 5 forskellige projekter hvoraf de har fået 98.000 til at lave den ”omstruktureringsplan” denne store kreativitet det har krævet. (det er klart at ovennævnte fartøjer selvfølgelig også fik moderniseringsstøtte i 2008).

6. Mens vi er ved 2008 støtten er det også nogle akvakultur projekter man kunne kikke på, ex. Læsø Laks som i 2008 fik 17 mio. til etablering af et ”fuldt recirkuleret anlæg til opdræt af ørreder”. Det er ikke kommet i gang og der er nyheder om at det ikke er nemt. Måske hænger det sammen med projekteringen, hvor man i 2008 fik 17 mio. skattekroner til en samlet investering på 67.985.732. Meget aktiv i dette og andre akvakultur projekter, er den relativt nye organisation ”Dansk Akvakultur” som i øvrigt modtager en masse penge til deres projekter. I 2008 omkring 10 mio. og i 2009 15 mio. Og i forhold til Læsø Laks er det tankevækkende at man på organisationens hjemmeside i juni 2010 kan læse, at et fuldt recirkuleret anlæg som de kan rådgive om er et produktionsanlæg til 1000 tons/år vil koste ca. 70 mio. i oprettelse og 38 mio. i drift. Læsø projektet var projekteret til 4000 tons og 25 arbejdspladser og det er projekteret til blot 67 mio. hvor det ifølge rådgivningen skulle koste 280 mio. – det er måske derfor vi ikke længere får nyheder fra Læsø Laks.

7. Der er også bemærkelsesværdigt tavst om de 24 mio. skattekroner ministeriet har givet et andet fuldt recirkuleret anlæg for regnbueørreder i ferskvand ”Kærheden Miljøopdræt A/S”. Det er umuligt at finde nyt om det anlæg siden 2008. Der er sølle 6 links på nettet til dette store projekt til knap 100 mio. kroner.

Opdatering den 5/11/10. Den 3. november 2010 modtager Læsølaks og Kærheden ekstra 16 mio. kroner i støtte fra direktoratet. Direktoratet oplyser over telefonen at årsagen til at de projekter har fået flere penge skal findes i en forhøjelse af tilskudsloftet. Nu kan sådanne projekter modtage op til 40 % i støtte. Og de to projekter har søgt og fået merbevillingen med baggrund i “finanskrisen” og de afledte problemer med at få medfinansieringen på plads. Nu har de projekter fået 3 måneder til at få finansieringen i orden. Lykkes det ikke inden marts 2011 bortfalder hele tilskuddet, på de alt så ca. 57 mio. kroner

8. Som en ny post optræder ”Fødevarestyrelsen” i 2009, altså hvor der er sendte penge mellem to statslige styrelser. De har fået en bevilling på 16 mio. til at tage sig af sygdomme i dambrug (men det er så også kun til fase 1 i de projekter).

Projektet rejser andre vigtige spørgsmål end blot kassetækningen. For sygdomme i dambrug har altid været dambrugernes skræk, for der kunne de lide store tab. Noget kunne de forsikre sig imod andet ikke. Men det har altid været en erhvervsrisiko på linje med andre risiko i erhvervet, ex. højere priser på olie, lønninger og lavere priser på markedet. Tager det offentlige nu den risiko på os, så er det evidens for påstanden om at ansvaret på dette også for naturen meget vigtige område i den primære dambrugs produktion så vil falde. Og så er det spørgsmålet om regeringen virkelig mener at der ikke længere skal være nogen risiko ved privatvirksomhed? På fiskeriets mange områder er det nu uden for enhver tvivl at det offentlige i større og større grad lader os skatteborgerne tager de private erhvervsrisiko.

9. Udover Danmarks Fiskeriforening som hvert år modtager mange mio. har PO Fiskernes Producentorganisation i 2009 modtager lidt mere end 15 mio. til forskellige gøremål. Ligesom DTU Aqua også har fået over 20 mio. til støtte for forskellige projekter (det er ekstra penge oveni de 160 mio. fiskeriforskningen modtager i drift hvert år).

I 2009 uddelte ministeriet 363 mio. til fiskeriet det ca. 170 mio. mere end de gjorde i 2008. Det går fremad. Det gør det nok ikke i 2010, men det ser dog ud til at støtten bliver i nærheden af de 300 mio. Det er mange rigtig mange penge til et lille erhverv, som i dag omsætter for 2-2,5 mia. kroner og er støtten til fiskeindustrien ikke medregnet.

Selv om ministeriet har lovet at lægge alle oplysninger ud på nettet er de oplysninger stadigvæk meget langtfra opdateret. Her er det gjort så godt det er muligt ved brug af ministeriets oplysninger og oplysninger samlet på Fiskerforum og andre hjemmesider herunder Skibsregisteret. Der er ingen oplysninger om hvordan det så går med alle de projekter, altså om pengene er brugt til formålet og om formålet har været til nytte og gavn. Der er ingen afrapporteringer. Det er bemærkelsesværdigt, at et ministerium kan uddele så mange penge til private virksomheder uden offentliggørelse af resultater, om det gavnlige og nyttige i brugen af de mange penge.

Jeg tænker lige nu på mine børns folkeskole hvor vi til det sidste forældremøde blev bedt om at lægge 100 kroner i fælleskasse til brug for mindre indkøb i klassen. Børnene sidder på gamle stole ved lave borde og skolen har manglet de helt basale renoveringer i mange år. Det er der ikke penge til og i år har kommunerne talt sammen, at de må spare 350 mio. kroner på den danske folkeskole, skoler som uddanner den halve mio. børn der skal overtage dette samfund. Skolerne skal altså spare 350 mio. kroner alt imens det private erhvervsliv i fiskeriet modtager det samme beløb til drift og renoveringer af deres fartøjer.

Det er vel at mærke, hvis nogen skulle have glemt det, den længst siddende liberale regering Danmark har haft i demokratiets historie der gør det.

363 mio. kroner er givet til et erhvervsfiskeri som aldrig har været mindre end det er i dag, og som på langt de fleste områder bedst kan sammenlignes med det danske landbrug målt på gælden og indtjeningen. Et dansk fiskeri som afleverer røde tal på bundlinjen, men som i år også har præsteret at kunne udbetale milliongager til de få besætningsmedlemmer, på de også få, men meget store trawlere, der i 2010, fik et forholdsvist fantastisk tobisfiskeri og som vel at bemærke stadig har en dansk besætning.

Så der er altså stadig nogen der stadig scorer kassen i dansk fiskeri. Men det er meget få og de få holdes uden undtagelse i gang, vha. regeringens guldhaner.

Kurt Bertelsen Christensen
Oktober 2010