Levende Hav

Archive for Miljødebat 2010

Den politiske forgiftning

karen ellemann

karen ellemann

 

Den politiske forgiftning

Udviklingspolitiske despotier, miljøpolitiske kovendinger og løgne.

Man tager sig igen til hovedet og spørger undrende – hvad foregår det? Hvad foregår der (om noget) inde i hovedet på de VK ministre? Rækken af ministerielle uforklarligheder er uendelig, og den sidste fra Karen Ellemann, er måske derfor ikke mere opsigtsvækkende end de daglige fra Søren Pind.

Udviklingsminister Søren Pind har taget magten og enerådende besluttet, at udviklingsbistanden skal bruges til mere demokrati og større frihed ude i den store verden. ”Mere demokrati og mere frihed” lyder ekkoet fra ministeren, mens han selv praktiserer den mest udemokratiske styre af udviklingsbistanden, nogensinde. Søren Pind har taget magten også over den verden der lever af den danske udviklingsbistand. Eller rettere sagt denne verden har ladet Søren Pind tage magten.

De toneangivende udviklingsorganisationer (ingen nævnt igen glemt) forekommer én mere sølle og tavse end nogen sinde og man kan med rette spørge, om nogen fra den verden, overhovedet evner at skulle gøre den store forskel ude i den store verden? Når de nu ikke engang evner at sætte tydelige og markante spørgsmålstegn ved ministerpraksissen under Søren Pind, hvordan skulle de skulle så kunne gøre den nødvendige forskel mod despoter og korruptioner i andre lande?

Det kunne man tænke over. Og så husker man selvfølgelig at i dag er det langtfra tilfredsstillende, når kritikken fra civilsamfundet ikke når længere end til en glemt pressemeddelelse dagen efter den blev sendt ud.

Ligesom man kunne tænke over den største miljøpolitiske kovending i nyere tid. Er der overhovedet nogen som dagen derpå, evner at give en forståelig forklaring på, hvad ministeren egentlig mener, når hun nu siger, at der ikke er noget at komme efter i giftsagen Australien – Nyborg, alt er i orden, alt mener hun.

Det eneste ministeren nu har gjort, sagde hun til DR1 TV avisen (2/12 kl. 18.30) er at hun har taget en ”politisk” beslutning om at stoppe projektet. I sig selv en fornuftig beslutning, som kun de få og Nyborg virksomheden, vil være uenig med hende.

Så hvorfor ikke bare give hende ros for det, kunne man selvfølgelig også sige? Fordi ministeren ikke skal have ros for at lyve for åben skærm. Der er en hel masse at komme efter i denne sag.

Ministeren siger at hun har udsat projektet af ”politiske grunde”- fordi folk var blevet utrygge. Men det har folk været fra dag et, dvs. i al den tid ministeren politisk har forsvaret transporten. Ministeren siger nu, at ”folk i hele landet er blevet utrygge ved giften” og det kan ”hun ikke sidde dét overhørig”.

Folk har bestemt al mulig grund til at blive/være bekymret i denne sag. Men det forklarer bare ikke hvordan ministeren har evnet, dvs. opfattet den helt usædvanligt tavse danske befolknings bekymring! Enhver der har fulgt med i sagen, ved at der ikke er nogen særlig folkelig bekymring over den gift. Jeg vil sågar vove den påstand, at bekymringen næsten udelukkende hører til Nyborg området og der er bekymringen for arbejdspladser vel næsten lige så stor.

Så selvom afslutningen på sagen giver mindelser om dengang i 70’erne, hvor det danske folks bekymringer fik stoppet atomkraften i Danmark, så er det kun i afslutningen der giver de associationer. Modsat atomkraft er dette nemlig ikke nogen politisk sag, det er udelukkende en misforvaltet sag. Og derfor er ministeren nu blevet tvunget til at sige stop. Den sag er nemlig meget mere røget end den er speget. Professor og ekspert i slige giftige sager, Finn Bro-Rasmussen har dokumenteret miljøministeriets helt igennem elendige sagsbehandling.

Så der er alt muligt at komme efter. Den er sikkert gået til som følger: Hendes forgænger, Troels Lund Poulsen, som ikke mener der findes andet gift i denne verden, end den politisk venstrefløj, har ganske enkelt truet og trynet sin forvaltningen til ikke at lægge hindringer i vejen for, at hans egen nye privatiserede kommunekemi, fik denne store ordre (og alle de efterfølgende). Det har han kunnet fordi miljøforvaltning, siden Auken, aldrig har fundet sig selv, fordi de ikke har lavet andet end at skulle lave om på sig selv, dvs. nedbryde og opbygge nye strukturer. Og så er denne gift- som alle de andre møgsager, bare røget igennem systemet.

Så dukker den nye minister op og hun siger selvfølgelig det alle andre sagde og siger første gang de skal forholde sig til denne sagen – den gift skal sku da ikke sejles verden rundt. Den skal blive i Australien og så må de selv finde ud af at få den destrueret.

Og det mener hun indtil de nu forvirrede skvadderhoveder, nye direktører på nye poster, fortæller hende, at alt er i orden og at denne Traktor-Troels personligt har lovet den nu private virksomhed, al den gift de kan trække (for det er ganske vist at denne regering er styret af en statsminister der som indenrigsminister personligt sørgede for opbygningen og driften af privathospitaler).

Karen Ellemann falder til patten foretager en kovending og kæmper derefter meget ihærdigt for at denne gift kommer til Nyborg. Det hele er foregået i miljøministeriet. Men ligeså snart andre begynder at kikke på sagen falder sagsbehandlingen til jorden som det ministerdekret den er. Og så vejrer oppositionen blod og vågner op, det tog i øvrigt også al for lang tid, men de ser åbningen og bider sig fast og ministeren begynder at tale sort.

Jamen er det så ikke synd for Karen Ellemann? Nej det er det bestemt ikke.

For hvad er synd andet end at tage den kam man gav den skaldede mand, fra ham igen? I politik er det nemlig ikke synd for nogen ministre, men kun synd for os andre og den verden ministre tager magten over.

KBC

December 2010

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2010

Leave a Comment (0) →

Stop gifttransporten fra Australien til Danmark

Stop gifttransportens hjemmeside
Levende Hav støtter op om demonstrationen mod transporten af giftigt affald fra Australien til Danmark

Lørdag den 13. november afholdes demonstration i Nyborg imod transporten af giftigt affald fra Australien til Danmark. Levende Hav bakker op om demonstrationen og dens erklærede formål om at stoppe transporterne og opfordre Australien til at udvikle de nødvendige forhold til at destruere affaldet lokalt. Demonstrationen er arrangeret af Fællesinitiativet Stop Gifttransporten og foregår på Torvet ved Rådhuset fra 10.30-13.

Miljøstyrelsen har godkendt en aftale mellem den privatejede virksomhed Kommunekemi i Nyborg og det australske firma Orica om transport og destruktion af 10.000 tons kemisk affald fra produktionen af plastik og opløsningsmidler. Det drejer sig om stoffet HCB, der blev introduceret i 1945 som svampebekæmpelsesmiddel, men altså også er et spildprodukt som i det australske tilfælde. Ifølge Kommunekemis egne oplysninger har affaldet været opmagasineret på havnen i Sydney siden 1991.

HCB er en såkaldt POP: ”Persistent Organic Pollutant”, hvilket betyder, at det er usædvanligt svært nedbrydeligt, spreder sig i miljøet gennem både jord, vand og luft, akkumuleres i fedtvæv i levende organismer (med højere koncentrationer op gennem fødekæden), og er giftigt for både mennesker og dyr.

Siden 1950erne er det blevet stadig mere klart, at HCB er ekstremt miljøskadeligt og kan være dødbringende i store doser. Afgrøder, der har været ”behandlet” med HCB, kan medføre store skader hos dem, der indtager dem, ligesom vi kender det fra stoffer som DDT og PCB. Derfor har HCB været forbudt siden vedtagelsen af Stockholm-konventionen i 2001, som både Australien og Danmark har ratificeret.

Giftigt affald er altid et problem for dem, der producerer det, og det kan virke logisk, at man ønsker at transportere det til et sted, hvor nogen kan tage sig af det. Men i det aktuelle tilfælde er der ingen undskyldning for at transportere affaldet halvvejen rundt om jordkloden. Kommunekemi i Nyborg har angiveligt teknikken til at sikre en forsvarlig destruktion af giften fra Australien. Men at transportere så store mængder af ekstremt giftigt affald 15.000 kilometer fra Australien til Danmark for destruktion er ikke nogen god idé. Det er tværtimod en unødvendig, risikabel udvej fra et lokalt problem, der ikke er blevet taget hånd om. De fire transporter á 2.500 tons betyder fire lodder i et farligt lotteri, hvor chancen for at nummeret kommer ud ganske vist er lille, men skaderne næsten uoverskuelige, hvis det skulle ske.

Når man taler om, at vi lever i et ”risikosamfund” handler det netop om, at vi omgiver os med produkter og teknikker, der indebærer en række risici med lav sandsynlighed, men ekstrem potentiel skade. Det er derfor, vi er imod atomkraft, og det er derfor vi er imod transport af giftigt affald, hvor det kan undgås. For Levende Hav gælder dette naturligvis især til vands. Hvis den australske last skulle forulykke, hvilket ingen ønsker og hvilket er meget usandsynligt, kan det skabe enorme skader i det marine miljø. Derfor må vi opfordre til at transporten annulleres, og affaldet deponeres eller destrueres i Australien som myndighederne dér finder det forsvarligt.

Havet må ikke tages som gidsel i en udveksling mellem en stat, der ikke har ønsket at forsikre sig mod sin egen forurening, og et privat firma i et fremmed land, der ingen aktier har i forureningen.

For flere oplysninger kontakt

Medlem af Levende Havs bestyrelse ekspert i marintoksikologi

Zhanna Tairova Phd stud. økotoksikologi

Tlf. +45 46 30 18 58 og mail: zhanna@ruc.dk

Stop Gifttransporten

Stop Gifttransporten

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2010

Leave a Comment (0) →

Bristol Bay natur og miljø

Alaska 2010: Støt naturen og miljøet i og omring Bristol Bay

Verden skal nu se, høre, forstå og forholde sig til Bristol Bay og stedets unikke natur med bl.a. 10 større og mindre floder der løber til bugten; store nationalparker; de mange laks og laksstammer som hører til området og de meget alvorlige trusler alt dette står over for.

Vi kender Alaska pga. af en berømt fhv. vicepræsidentkandidat for republikanerne i USA og fhv. guvernør fra Alaska. Men Alaska er meget andet. Det er et kæmpe vandland (13 % af de knap 1,7 mio. km2 Alaska dækker er søer og floder). Alaska er 40 gange så stort som Danmark, fyldt med natur og naturrigdomme og hvor der bor halvt så mange mennesker som i København.

Det er altså en meget stor natur, men det er også en stor sårbar natur. Og sårbarheden er tydelig i sagen om Pebble Mine et kæmpe åbent guldmineprojekt der planlægges etableret i området. Et projekt som får altødelæggende følger for områdets natur; for de lokale; for erhvervsfiskeriet og fritids og sportsfiskeriet.

Mining

Mining

Alle andre end mineinteresserne har sluttet sig sig sammen i kampen mod Pebble under sloganet: Save Bristol Bay og alle organisationer, foreninger og mennesker på kloden opfordres nu til at komme ind i kampen til fordel for Bristol Bay helt unikke natur.

Der er mange miljøkampe verden rundt og ingen kan være med i dem alle. Men ind imellem dukker der en kamp op som man bare må bakke op. Bristol Bay er sådan en.

For i Bristol Bay er der bare ikke noget at komme efter. Sagen er klar den mine skal ligge der.

Der er sikkert meget guld og kobber og andre kostbare metaller i det store område hvor Pebble minen har fået koncession, og minen vil også give mange arbejdspladser. Men er vi virkelig ikke blevet klogere? I denne intro vil jeg ikke gå længere end blot opfordre til, at man ser på følgende hjemmesider og de materialer som Save Bristol Bay har fået samlet. Det er intet mindre end en fantastisk kampagne – støt den.

Jeg synes man skal starte med det elektroniske meget æstetiske billede magasin Pool 32 Mag, ved at klikke på dette link http://www.pagegangster.com/p/J8Wtt/ Det er en længere sag, hvor man kommer langt omkring i verden, også til Danmark. Men det er en meget smuk rejse, ind i i den verden hvor det er fisk og fiskeri som sætter dagsorden. Og selv om jeg ikke personligt bryder mig om Poul Greenbergs “Four Fish” kampagne, så hænger Pool 32 godt sammen.

Save Bristol Bay projektet hænger sammen, fordi alle bakker op i kampen mod dette mineprojekt. Selv jeg, der ingen forstand har på miner, forstår det bliver en meget alvorlig dvs. uoprettelig miljø- og naturkatastrofe for hele området. Selvfølgelig skal det stoppes. Hvis alle folk i et område, ikke vil have noget, skal de heller ikke have det.

Uden sammenligning i øvrigt, vil jeg da godt minde om, at da giftfabrikken Cheminova blev oprettet på Harboøre Tange var der ikke de store protester og da problemerne begyndte at melde sig, var der stadig mange i lokal området som forsvarede Cheminova. Men jeg er noget nær 100 % sikker på, at giftfabrikken Cheminova ikke var blevet opført på tangen i dag.

Og ved Bristol Bay i området finder man ikke noget forsvar for Peddle Minen. Forsvaret finder man kun hos de politiske fortalere i hovedstaden Anchorage (hvor 50 % af Alaskas befolkning bor). Men at de taler for projektet betyder ikke at det skal gennemføres, der er også de federale og de internationale interesser. Så gennemfører man alligevel projektet må verden bakke op om den lokale modstand ved at straffe de ansvarlige i Alaska og de store selskaber der står bag Peddle Mine.

Det er i øvrigt også en tanke værd, at denne meget professionelle miljøkampagne, har formået at samle erhvervs- og naturinteresserne uden om de de store miljø- og naturorganisationer. Selvfølgelig har både WWF og Greenpeace fokus på Bristol Bay, men i miljøkampen er det afgjort Alaska folket selv der har taget fronten og det ved at samle de mange interesser.

Er man stadig i tvivl efter denne lange rejse ind i Bristol Bay miljøkampen, kunne man tage en tur forbi ovennævnte fhv. vicepræsidentkandidat og fhv. Alaska guvernør Sarah Palins historie, også fordi den store opmærksomhed omkring hendes person og hendes politik, har givet denne værdifulde bifangst i form af en større opmærksomhed om Peddle Mine. Et miljøsag som hun selv i øvrigt støtter og bakker op som guvernørkandidat, for senere som vicepræsidentkandidat, at blive tavs og nu stå anklaget for at have modtaget mange millioner i støtte fra de store selskaber der står bag Peddle Mine.

Efter denne foreløbige gennemgang af sagen står det som laksevandet i Bristol Bay krystalklart, at Pebble Mine er en alvorlig sag og det internationale samfund må mobiliseres i forsvaret Bristol Bay.

Følgende links til brug for studiet af sagen:

 

Artikler og video fra New York Times 2008

Filmen “Red Summer” 2010

Se filmes trailer her

 

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav okt. 2010

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2010

Leave a Comment (0) →

GNBO seminar.

GNBO seminar
GNBO-seminaret bliver afholdt d. 3. til 5. september i TIB’s lokaler i Valby. Adressen er: Mølle Allé 26, 2. sal, 2500 Valby.

Tilmelding HER

Udover den fortsatte diskussion af organisation, struktur, formål osv. samt beslutninger for netværkets samlede arbejdsplan, bliver der afholdt en række forskellige workshops om emner, der er relevante for GNBOs medlemmer. Formålet er at belyse problemstillinger, finde løsningsforslag og ideer til handling.

 

 

Program (forbehold for ændringer)

 

Fredag d. 3. september

19.00-19.30 Introduktion til projektet ”Visioner for Bæredygtig Økonomi”

19.30-21.30 Visionær aften: Overordnede principper for samfundets fysiske indretning

Lørdag d. 4. september

10.00-10.30 Velkomst (ved HansHenrik Samuelsen og Safania Eriksen)

10.30-12.00 Indledende workshop: Økonomi, miljø/klima og beskæftigelse (Ordstyrer: John Holten-Andersen, oplæg ved Jan Holm Ingemann, Ole Busck og Peter Nielsen)

12.00-12.45 frokost

12.45-14.45 Workshop: Fødevarer (Ordstyrer: Safania Eriksen, oplæg ved Ole Davidsen, Frie Bønder Levende Land og Henning Thøgersen, Levende Hav)

Workshop: Byggeri (Ordstyrer: Allan Leegaard, oplæg ved LØB og Byggefagenes Samvirke)

14.45-15.00 pause

15.00-17.00 Workshop: Industri, ressourcer og energi (Ordstyrer: Ditte Jørgensen, oplæg ved Stig Meldgaard, NOAH mm.)

17.00-17.15 pause

17.15-18.15 Opsamling (Ordstyrer: John Holten-Andersen)

18.30 aftensmad

20.00 fest

Søndag d. 5. september

10.00-12.00 Overordnet struktur, organisation, koordinationsgruppe, beslutningsprocedure, kommunikation mm. (Ordstyrer: Ditte Jørgensen og Safania Eriksen, oplæg ved John Holten-Andersen og Tannie Nyboe)

12.00-12.30 frokost

12.30-15.00 Arbejdsplan, nedsættelse af koordinationsgruppe, næste seminar mm. (Ordstyrer John Holten-Andersen)

 

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2010

Leave a Comment (0) →

Finhvalen og Skov- og Naturstyrelsen.

Finhvalens er også Skov- og Naturstyrelsens dødskamp.

Hvalens dødskamp er et billede på det der foregår i Skov- og Naturstyrelsen i disse tider.

 

Men først medierne. De siges jo at være en meget vigtig del af demokratiet og derfor skal vi værne om presse- og ytringsfriheden. Denne hvalsag, og alt for meget WM i fodbold, sætter et stort spørgsmålstegn ved presse- og ytringsfriheden, der hører et “men” til de rettigheder.

Vi har i hvert fald nået det foreløbige bundniveau i den danske presse- og medieverden som den udstilles i disse dage, hvor overskrifterne enten handler om en strandet hval eller en skadet fodboldspiller. Det er beskæmmende, som det er bekymrende, at så mange mennesker bliver tiltrukket af en hval der er gået på grund i Vejle Fjord og som ikke overlever det. Den hval kan vi ikke gøre så meget ved andet end at slå den ihjel, men vi kunne gøre meget mere ved de tusinder og atter tusinder af større og mindre hvaler, der må dø fordi vi ødelægger det hav de lever i og af.

Det er alt sammen beklageligt, men det er modbydeligt, at de mange ansvarlige og eksperterne udnytter den strandede og døende hval til promoveringen af sig selv i medierne.

Jeg er overbevist om, at når de samme ansvarlige og deres eksperter ikke afliver den hval, er det også en målestok, hvormed vi kan måle kynisme og egeninteresser i sagen. For ligeså længe den hval holder sig i live, holder medierne ud og derfor vil historien dagligt skulle vinkles og flere forklaringer gives. De første langskæggede eksperter, som vi altid ser når der strander en hval, har været på og er nu kørt ud på et sidespor. For de halvgamle eksperter har det med at være lidt ubøjelige, og sige det de mener og det kan medierne selvfølgelig ikke bruge til noget som helst.

Så nu trækker de på alt hvad der kan kravle og gå og som står i kø og presser på, for at komme på. Alle mulige og ikke mindst umulige eksperter fra institutioner, styrelse og museer som gerne fortæller det de bliver bedt om, for at mediet kan “få den rette vinkel”. Dermed fremstår de for os, som de “eksperter” de er, mennesker uden anden forstand og begreb om hvaler og strandinger, end hvad de har læst sig til. Men det er netop sådanne bøjelige eksperter medierne kan bruge til deres voxpop journalistiske vinklinger af historien. For det værste man kan byde de tusinder af gode danske borgere, som mod al fornuft (h)valfarter til Vejle i disse dage, er viden og seriøs oplysning om hvaler og det hav de lever i og af.

Derfor og måske for ikke at beskadige kraniet, holdes hvalen i live, og det ligeså længe man kan. For der skal laves historier henover weekenden, flere eksperter mangler deres mediesekunder. Men hvis ikke hvalen er død på mandag, vil de ansvarlige med noget nær 100 % sikkerhed blive tvunget til at aflive den, for så kan folket ikke holde det ud længere.

Det er meget mystisk, men sådan fungerer folket og deres medier siden de blev politisk opdraget til netop at være et folk og medier, som afviser seriøs viden og oplysning. Folket ledes og styres af de følelser som kommer til folket. Først den nygerrige “jeg har aldrig set sådan én før” følelser og den er opbrugt så kommer den “det er synd for hvalen og det kan vi ikke være bekendt” følelse og så er det at Skov- og Naturstyrelsens ansvarlige tvinges til at få aflivet den hval.

Og det netop her i dette spændingsfelt mellem den virkelige og de virtuelle virkeligheder at denne strandede hval får sin metafysiske placering i tid og rum. For eksperterne udtaler gennem Skov- og Naturstyrelsen, at de har besluttet, at hvalen skal have “lov til at dø i fred”. Og det er netop Skov- og Naturstyrelsens ansvar i dag, altså om vi skal eller ikke skal slå den hval ihjel.

Og det bliver måske også den sidste virkelige handling som denne gamle, og i egen selvforståelse, hæderkronede institution “Den danske Skov- og Naturstyrelse” foretager sig inden styrelsen lægges ind under miljøministeriets By- og Planlægnings uvirkelige styrelse.

Og dermed forsvinder den sidste rest af virkeligheder i Miljøministeriets danske miljøforvaltning, dvs. rigtige hvaler, skove, stenrev osv. Det hele forsvinder ind i en planlægning, som så fremover uden de store problemer kan omskrive det, vi i forvaltnings sammenhænge, altid har forstået og beskrevet som “virkeligheden” til slet og ret virkeligheden.

Hvalens dødskamp er billedet på den dødskamp der foregår i Skov- og Naturstyrelsen i disse tider. Vi har fået at vide at hvalen ikke kan reddes (vil reddes måske). Men vi ved godt at viljen ikke tilhører dyret, men kun til mennesket. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Skov- og Naturstyrelsen mange folk meget gerne forblev uden for denne uvirkelighedens naturforvaltning, de skal stå for under ledelse af By- og Planlægningsstyrelsen. Med hvalen som middel, giver SKN os nu deres syn på sagen, men er det sørgeligt? Jeg synes det ikke. Det er klart, at vi som altid må fortsætte kampen for retten til virkeligheden, mod forvaltningens mange overgreb. Men jeg har alt for sjældent oplevet Skov- og Naturstyrelsen på vores side i den kamp, de ligger såmænd som de har redt.

Vel kan de undskylde sig med at de er embedsmænd og kvinder og derfor gør hvad politikerne bestemmer. Men havde de blot lidt flere nosser og noget ære i livet, ville de om ikke andet så af hensyn til den natur de altid talte så meget om, i det mindste gøre anskrig mod det der foregår i Miljøministeriet i disse tider. Det gør de ikke, de holder kæft og lader en dødende hval synge (pruste) deres dødskamp.

Det er måske i virkeligheden mere sigende end beskæmmende.

Kurt Bertelsen Christensen

Juni 2010

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2010

Leave a Comment (0) →