Levende Hav

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse fra Landsforeningen Levende Hav om Esben Lunde-Larsens indsats på havmiljøområdet.

De fleste vil opfatte ordet ”miljøterrorisme” som noget, der begås af rabiate miljøforkæmpere, men måske er begrebet ved at få en modsatrettet betyd-ning. Danmarks Fødevare- og miljøminister, Esben Lunde-Larsen gør sig åbenbart meget store anstrengelser for at fremme en ekstra forurening af danske farvande med nitrat og fosfor. I Levende Hav morer vi os internt med at omtale landets miljøminister som ”miljøterroristen”, selv om det naturligvis kun er karikerende ment.

I en situation, hvor der stadig er tilbagevendende iltsvind i danske farvande og i en situation, hvor vi ved, at temperaturstigerne i havene forårsaget af de menneskeskabte klimaændringer vil øge tendensen til tilbagevendende iltsvind, arbejder han intenst med at forøge udledningerne af næringsstoffer til havene omkring Danmark. Det gø r han ved at arbejde for gennemførelsen af den problematiske ”landbrugspakke”. Det gør han gennem at støtte Tyskland i den sag, EU-domstolen har rejst mod Tyskland, fordi landet ikke har grebet ind over for tysk landbrugs udledninger til Østersøen. Og endelig gør han det ved at presse planerne igennem om at tillade storforurenende havbrug i Kattegat. Hvis det påståede ”råderum” for ekstra forurening udnyttes, vil det svare til udledningerne af urenset spildevand fra en by på 200.000 mennesker.
Esben Lunde-Larsen tager uansvarligt store chancer på miljøets vegne og han gør tykt grin med landets skatteborgere, som siden sidst i 80-erne har betalt milliarder til rensningsanlæg og foranstaltninger til at bekæmpe de til-bagevendende, havmiljøødelæggende algeopblomstringer i danske farvande. Endelig er hans ”miljøterroristiske” bestræbelser også en hån mod det landbrug, som trods alt har lagt sig i selen for at nedbringe deres udledninger.

For Levende Hav
Knud Andersen
knud@levende-hav.dk

Posted in: Dagens Nyheder, DK Politik, Nyheder

Leave a Comment (0) ↓

Leave a Comment