Generalforsamlingen 2018
Levende Havs Generalforsamling 2018.
Årets generalforsamling blev gennemført på havnen i Lemvig i Træskibslaugets flotte lokale http://lemvigskib.dk/.
Bestyrelsen mødte i Lemvig fredag aften for vision- og bestyrelsesmøder og kl. 12 lørdag var der afgang med bus til Thyborøn for at se Jyske Rev på havnen. Efter en rundtur på havnen i Thyborøn gik turen ud til Høfde 42, hvor forsamlingen skulle mødes med Bjarne Hansen for at få en status på situationen omkring giftdepotet.
Tilbage i Lemvig kl. 15 startede generalforsamlingen ved at vælge Asger Hansen som dirigent. De 25 deltagere fik derefter en fantastisk beretning (med masser af hav politisk tankegods) og den blev naturligvis også vedtaget med applaus, det samme gjorde regnskabet. Derefter fik generalforsamlingen diskuteret jomfruhummer fiskeri med tejner, havbrug, kystfiskeri, Aralsøen og fiskeriet i den 3. verden.
Strategi og budget for 2018 blev vedtaget og 2018/19 bliver koncentreret om en helt ny aktion kaldet ”Kystens Parlament” samt en meget ambitiøs opfølgning på Levende Havs 2016/17 jomfruhummer projekt.
Fhv. hummerfisker og skipper Villy Nielsen fra Bønnerup blev hædret for det store frivillige arbejde han har lagt i hummer projektet og da medlem af bestyrelsen Poul Sjørgreen ikke genopstillede takkede generalforsamlingen Poul for indsatsen.
Skipper Henning Thøgersen fra Lemvig var guide på busturen og han sluttede eftermiddagen af med et foredrag om Træskibslauget og fiskeriet (som i dag kun tilhører historien) fra Lemvig.
Valgt til bestyrelsen 2018 er nu:
Henrik Jøker Bjerre (1 år)
Erik Bjørn Olsen (2 år)
Julie Müller (2 år)
Ib Ivar Dahl (2 år)
Zhanna Tairova (1 år)
Kurt Svennevig Christensen (1 år)
Jakob Aude (1 år)
Som suppleant valgtes:
Ole Klinke (1)
Jakob Carlsen (2)
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Kurt Svennevig Christensen som formand, Henrik Jøker Bjerre som næstformand og Erik Bjørn Olsen som kasserer.
Projektledere (tovholdere) blev Knud Andersen med ansvar for M/S Anton og jomfruhummer projektet, Ib Ivar Dahl med ansvaret for Kystens Parlament og Bjarne Hansen som Levende Havs nye repræsentant i spørgsmål vedr. alle Cheminova og Høfde 42.
Fotos fra forsamlingen ved høfde 42.
Posted in: Dagens Nyheder
Leave a Comment (0) ↓