Fiskeriaftalen i EU.

Analyse af fiskeriaftalen. December 2003

Fødevareministeren er tilfreds med aftalen. Hun mener at de danske fiskere har fået flere fisk end de havde i udsigt. Danmarks Fiskeriforenings er også positiv og det er straks svære at forstå. For en gennemgang af aftalen, mht. kvoter, viser at danske fiskere mister op mod 100 mil kroner i 2004 fiskeriet i forhold til 2003. Det er et klart mindre tab end de ca. 340 mil kroner som fiskerne havde regnet sig frem til i en vurdering af kommissionens udspil, men det er dog stadigvæk et tab.

Og går man det hele igennem, dvs. aftalen og Danmarks Fiskeriforenings udregninger, før og efter aftalen, så viser det sig også at det danske konsumfiskeri mister forholdsvis meget, da de tegner sig for det største tab i forhold til 2003.

Ved et uændret konsumfiskeri, minus sild i 2004, i forhold til 2003, vil konsumfiskerne miste 100 mil kroner, forudsat at priserne også er uændrede.

Så denne ”rimelige aftale” står i skærende kontrast til fiskeriet i 2003, hvor dansk fiskeri havde et underskud i økonomien i forhold til de tidligere år, på tæt ved en mia. kroner. Halvdelen af dette tab henter fiskeriet i industrifiskeriet, specielt i et total fejlslagent tobisfiskeri.

Industrifiskeriet efter arter som tobis, sperling brisling m.m.

Kvoterne i industrifiskeriet og reguleringen med havdage vil ikke forringe industrifiskeriets muligheder i 2004. Industrifiskeriet har fået ca. 60.000 tons flere blåhvilling og lodde og dem skal de nok få fanget. Så hvis tobisfiskeriet i 2004 fanger ligeså mange tobis (670.000 tons) som i 2002, til de samme priser, så vil det danske industrifiskeri i 2004 blive bedre end det normale. Men her er der mange ukendte faktorer.

Konsumfiskeriet

Det meget vigtige fiskeri oppe ved Norges kyster har ikke mistet kvoter, men er kommet under havdage reguleringen. Det kommer sikkert ikke til at betyde så meget, da der er givet en større fleksibilitet i administrationen af de omdiskuterede havdage. Så man må forvente, at økonomien i dette fiskeri i 2004 vil blive det samme som i 2003.

For resten af konsumfiskeriet, minus fiskeriet efter sild, ser det værre ud. Før fødevareministeren drog til Bruxelles gjorde fiskerne det krystalklart, at hun ikke skulle komme hjem uden flere fisk. Det krav har ministeren ikke kunnet honorere.

I alt har de fået ca. 4.853 tons flere konsumfisk end i 2003, men samtidig har de mistet 14.414 tons konsumfisk i forhold til 2003. Nogle af gevinsterne og tabene har ikke den store betydning, idet kvoterne er højere end det fiskerne rent faktisk kan fange.

Ser man kun på den økonomiske side af sagen, og korrigerer man for de fisk som ikke kunne fanges i 2003, så vil fiskerne ved et uændret fiskeri og priser i 2004, i forhold til 2003 miste ca. 100 mil kroner. Her tegner tabet på torsk og rødspætter sig for den største part.

Ser man så på hvilke fiskere der taber, så er der kystfiskeriet som får de største problemer, ved en uændret dansk fiskeriforvaltning. Kystfiskerne vil kun kunne holde skruen i vandet hvis de får en kystfiskerordning, hvor de kan sammenlægge deres månedlige fiskerationer til hele års kvoter som de kan fange når fisken er inde ved kysten, og når vejret tillader det.

Men konsumfiskerne under et står overfor meget alvorlige problemer. De kunne ikke leve med de kvoter og reguleringer som styrede fiskeriet i 2003, så med den nedgang der sker i 2004 må man gå ud fra at et større antal konsumfiskere vil forlade erhvervet i 2004.

Fiskeressourcerne, havmiljøet og det skånsomme fiskeri betaler indtil videre gildet.

Udsmidet af fisk vil vokse med denne aftale, hvis man ikke nationalt griber ind og tildeler kvoter og havdage til de fiskere som fisker med de store masker. Det kan Danmark gøre og den langsigtede plan for genopretning af torskebestandene hjælper landene på denne mere bæredygtige kurs.

Men andre faktorer i aftalen går den modsatte kurs. Fiskeriet efter jomfruhummer bliver der ikke rørt ved og der vil det store udsmid fortsætte. Kvoterne på kuller er hævet og det medfører også et større udsmid af torsk i kullerfiskeriet.

Så set under et er det hverken en god eller en rimelig aftale Fødevareministeren giver de danske fiskere som tak for deres opbakning i København i denne uge. Det faktum vil også meget hurtigt stå klart for de fiskere som var i København. De vil skulle tage til efterretning at deres støtte blev en støtte til en fiskeriforening i dyb krise og en støtte til industrifiskeriet og de store fartøjer i det danske konsumfiskeri.

Og på denne måde fortsætter dansk fiskeri – indtil videre – dens biologiske, økologiske og økonomiske nedtur.