EU kvoteforhandlingerne er gået i gang.

EU’s kvoteforhandlinger er gået i gang

Helt efter det manuskript, som hvert år styrer forestillingen “EU’s kvoteforhandlinger” i tv, radio og aviser, til skabelsen af fiskekvoterne for 2003, er forhandlingerne brudt sammen den første dag. ”Vi er alt for langt fra hinanden” siger den danske fødevareminister. ”Hvis kommissionens forslag til genopretning af fiskebestandene bliver fulgt, vil det betyde at 2 ud af 3 danske fisker må forlade fiskeriet” siger toppen i dansk fiskeri. Fra det øvrige EU lyder de samme dommedags profetier, EU kommissionen er helt ude af trit med fiskeriets virkelighed osv.

Det er den samme forestilling, den samme ouverture osv. men også i år er der lidt nyheder til avisoverskrifterne. Kommissionen udspil indeholder for første gang noget om at få begrænset de fiskerimetoder og de redskaber som udgør den største trussel om ex. torskebestandene.

Det kunne selvfølgelig være gavnligt, at få udfaset eller forbudt trawl og vodfiskeri i sten og på stenrev, men det er sikkert for radikalt. Så kommissionen vil have andre forslag til, hvordan man undgår at få ødelagt gode fiskepladser og hvordan man får begrænset udsmidet af gode spisefisk. Kommissionen har nævnt noget om bomtrawl og udsmid, så der kan måske blive tale om begrænsninger på hvor store og tunge bomtrawl må være osv. Det kunne også blive begrænsninger på hummertrawl hvor der er megen bifangst og begrænsninger på kullerfiskeriet osv.

Men vi ved ikke hvad der konkret ligger i kommissions pakke, da sådanne reguleringer og indgreb vil være meget kontroversielle. Men det er logisk, at man nu tager fat på denne vigtige del af problemerne i fiskeriet.

Vejen mod det kritiske syn på metoder og redskaber har været lang og besværlig. De første reguleringer i EU for 20 år siden, blev kvoter på de enkelte arter. Det kunne man selvfølgelig ikke styre, når man samtidig udbetalte mia. af kroner i støtte nybygninger, moderniseringer og grej. Så indførte man støtte til ophugning af fiskefartøjer og det løste heller ingen problemer, for disse mange mia. blev også brugt til at få effektiviseret fiskeriet. Så har man forsøgt med tekniske bevaringsforanstaltninger, større masker, exit windows, krav om selektivitet osv. Det hjalp heller ikke for fiskerne kompenserede på andre områder. Så skulle man ”indsatsregulere” og det gjorde man sidste år med havdage, men det gav ligeså store problemer med udsmid af fisk og de fiskere som fiskede med de små masker fik flere havdage end de som fiskede med store osv.

Selv om havdage-reguleringen og de mange andre forslag så fornuftig ud på papiret, så var det forslag uden dybde i fiskeriet, uden forbindelse til fiskeriets virkelighed, og derfor var de også dømt til undergang. Og det hænger sikkert sammen med, at der i EU systemet er der mange ansatte, og mange rådgivere – men igen af dem er fiskere.

Når EU’s ansatte vil have viden om hvorledes fiskeriet foregår i virkeligheden, så kalder de simpelthen repræsentanter fra fiskeriets organisationer til Bruxelles til et utal af møder. Og det er som regel de samme mennesker som kommer til de mange møder. Og repræsentanterne for de europæiske fiskere har kun en opgave – at sikre den europæiske fiskeriindustriens økonomiske interesser. Og de gør de ved at fortæller EU burekraterne den ene løgnehistorie efter den anden, at der ikke er udsmid, at der ikke landes hverken grå eller sorte fisk, at man sagtens kan fange kuller uden at fange torsk osv. Alle ved at alle lyver, og i denne sammensurium besluttes fremtidens fiskeri for de europæiske fiskere.

Denne konklusion rejser selvfølgelig spørgsmålet: Kan EU så overhovedet stoppe de natur- og ressourceødelæggende fiskerier? Svaret er nej. I teorien kan det lade sig gøre, men på kort sigt kan EU ikke ret meget i virkeligheden. Men EU kan presse på og de kan sætte kursen for en udvikling, som gør det vanskeligere og på sigt også umuligt, at bruge de destruktive, natur- og ressourceødelæggende fiskerier, først og fremmest de trawl- og vodtyper som er designet til at fiske i sten og på stenrev.

Og det kan EU gøre ved at forhandle sig til fiskefordele og økonomisk støtte til de fiskere som bruger passive redskaber som garn, kroge, ruser m.m.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand