Presse. Dansk formandskuller.

Pressemeddelelse

udsendt fredag den 20.12.2002

Dansk formandskuller

Fisken, havmiljøet og fiskerne betaler prisen for det det danske EU formandskab. For der er ingen andre end formandskabet som er tilfredse med den fiskeriaftale og den ”fiskerireform” som blev indgået sent fredag aften i Bruxelles. De europæiske fiskere raser, det samme gør miljøbevægelsen. Sverige og Tyskland stemte imod og EU kommissionen tabte endnu engang deres årelange fiskerikrig imod ministeråret. De eneste som er tilfredse er formandskabet, de fik en aftale i hus og kan nu holde juleferie, badet i succesen efter det danske EU formandskab.

I 10 år har EU arbejdet på at få reformeret fiskeriet, mod et fiskeri hvor der er en større balance mellem fisk og fiskeri. Men den reform som nu er vedtaget, løser ikke de alvorlige problemer som venter i de kommende år. Dette års ministermøde i Bruxelles blev endnu engang et stort tilbageslag for det naturskånsomme fiskeri, det fiskeri som fisker selektivt og skånsomt mod havbunden. EU kommissionen har villet gøre noget ved det naturstridige fiskeri som har det store udsmid og hvis redskaber fisker for hårdt på havbunden og fiskebestandene. Men den sag druknede i diskussionen om en større kontrol, økonomisk støtte og større fiskekvoter.

Til støtteordningerne er der ikke andet at sige, at var der vilje til det, så kunne støtteordningerne øremærkes til det naturskånsomme fiskeri. Hvad angår kvoter og større kontrol, så får de lave kvoter og den større kontrol, den uundgåelige konsekvens, at udsmidet vokser. ”Udsmid” er den fisk som ikke må landes fordi den ikke overholder mindstemålet og den fisk som man må smide ud igen, fordi ens kvoter/ration er opbrugt. Og med lave kvoter vokser det økonomisk bestemte udsmid, et udsmid som følger med de laver kvoter, fordi fiskerne sorterer de mindre fisk fra for kun at lande de større og dyrere fisk.

– Støtten til nybygninger fortsætter frem til 2005. Her vandt hensynet til de fartøjer som ligger på tegnebrættet og de skibsværfter og firmaer som skal bygge dem, over hensynet til en mere ressourcebæredygtig fiskeripolitik Det betyder kun meget lidt, at nybygningerne nu skal tage 1,35 tonnage ud for hver 1 tonnage de sætter ind. Den tonnage kan og vil de store og kostbare projekter uden problemer kunne købe hos de mindre og mere miljø- og ressourceskånsomme fiskeri

– Støtten til moderniseringer fortsætter, den må blot ikke bruges på en øgning af effektiviteten. Men i dag er alle investeringer på et fiskefartøj nødvendige og lovbestemte og derfor er støtte til toiletter, sikkerhed osv. en indirekte støtte. Fartøjerne kan med den støtte afse flere penge til en øgning af effektiviteten.

– Der var lagt op til et totalt stop for landinger af torsk og kuller, det blev skåret ned til en reduktion på 45 % af 2002 kvoterne. En af måderne på at få sænket fisketrykket på er ved indførelsen af havdage. Denne form for regulering tilgodeser de effektive fiskeri, som er opstillingsparate. Dvs. at de hurtig kan omstille til andet fiskeri, f.eks. efter jomfruhummer og rødspætter. Taberne bliver fiskebestandene og havmiljøet og det naturskånsomme fiskeri, som ex. kystfiskeriet og de større garn og krogefartøjer som ikke kan omstille til andet fiskeri. Kystfiskeriet har kun en mulighed for at fange fisk, og det er når fisken kommer til kysten og når vejret er godt. De kan ikke som andre fiskefartøjer jage fisken overalt og til alle tider. Garn og kroge til havs, er helt afhængig af torsk og kuller. Fiskebestande taber, for nu vil det effektive trawl og vodfiskeri lande de største og dyreste fisk, de mindre fisk bliver smidt tilbage i havet som dødt udsmid. Færre dage til havs medfører større redskaber som kan fiske hårdere i de sten hvor torsken står. På Færøerne bruger man havdage regulering, men uden et kvoteloft, dvs. at alt man fanger kan landes lovligt, havdage under et kvotesystem duer ikke.

– Der var blevet talt en del om flerårige kvoter/TAC op til disse afsluttende forhandlinger. Det blev blot til et par små forsøg i mindre områder på kulmule og tunger. De flerårige aftaler var udtænkt til at give et større spillerum under den biologiske rådgivning. Men fordi en sådan regulering skulle varetages af EU kommissionen, fik det fingeren af ministerrådet. Også den sag viser, at der en dyb kløft mellem fiskerikommissionen og ministerrådet, når det gælder kompetencen til styring af fiskeriet.

Aftalen skal studeres nærmere og det vil vise sig at være elementer som peger i den rigtige retning, spørgsmålet er så bare om de kan få virkning under ovenstående mangler. Allerede nu kan vi konstatere, at reformen ikke imødekommer behovet for en gennemgribende revision af EU’s fiskeripoliti i forhold til EU’s fiskeriinteresser i den 3. verden.