Levende Hav

Archive for Miljødebat 2011

Ny bog: Modvækst – en omstilling til fremtiden.

Modvækst – en omstilling til fremtiden

Køb bogen, se filmen, tage stilling til fremtiden

Modvækst – omstilling til fremtiden er en højaktuel bog, som midt i en finanskrise og op til et forestående valg rummer 15 danske debattørers ydmyge, håbefulde, radikale og dybt kontroversielle bud på, hvordan vi tager fat på at omstille samfundet til nutidens og fremtidens krav.

PÅ Facebook: http://da-dk.facebook.com/pages/NOAH-MODV%C3%86KST/238635212826494

Se filmen her: http://vimeo.com/couchmode/user5221722/videos/sort:date/28593148

Bogens hjemmeside: http://www.modvaekst.dk/omstilling/

 

modvaekst

 

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2011

Leave a Comment (0) →

Råstoffer fra Nordsøen.

Råstoffer fra Nordsøen.

Mens danske myndigheder tillader flere og flere private virksomheder at hente råstoffer i havet, til en voksende eksport af sand og grus, bygger de samme myndigheder kostbare nye stenrev, der hvor de gamle rev lå, før de blev fjernet.

De private har fået tilladelse til at fjerne Jyske Rev i Nordsøen, for at sælge til højestbydende, mens de samme myndigheder naturgenopretter Læsø Rev. Er vi blevet blinde og døve? Da landbruget fra midten af 50’erne og til slutningen af 60’erne ekspanderede, skete det fordi landmændene og staten gjorde med naturen, hvad de ville og havde brug for. Skjernåen blev rettet ud og de våde områder blev drænet væk.

 

Thyboron-Nordso-Ral

Thyboron-Nordso-Ral

Nu har vi måttet genoprette Skjernå for flere hundrede mio. og nu er vi gået i gang med at naturgenoprette det ganske land, fjerne dræn og tilbageføre vandløb – det vil koste os mange mia.

Med tiden kommer naturgenopretningen også til Jyske Rev, men er det en god forretning? Eller er det bare “udviklingen” og den kan vi ikke gøre noget ved? Men hvad så med den “bæredygtige udvikling” – hvor blev den af?

Danmark på afgrundens rand

Professor Jørgen Gaul Andersen fra Århus Universitet netop har regnet sig frem til, at kun 18 ud af i alt 192 lande, står økonomisk dårligere stillet, efter finanskrisen, end Danmark. Vi har altså ramt bunden og den eneste grund til, at vi med Thor Pedersens ord kunne købe hele verden i 2008, var at vi havde levet langt over evne. Men hvor fik vi pengene fra?

Dem fik fra vore ejendomme som vi overbelånte; fra landbruget hvor vi gjorde det samme og oveni kapitaliserede kvoter og alt andet der kunne omsættes, det samme gjorde vi inden for fiskeriet så meget, at begge erhverv tilsammen, i værste fald er truet af konkurser og i bedste fald er teknisk insolvente. Til sammen har de to erhverv en gæld på 3-400 mia.

Alt skal privatiseres under VK regeringen og i de mange overgange, blive vi så rige fordi de private og bankerne, i deres umættelige griskhed sloges, om at komme ført til fadet, og så stiger priserne og vi kan købe hele verden. Nu er værdier forsvundet ligeså hurtig som den varme man får efter at have pisset i bukserne og nu ligger vi i bunden – helt på bunden.

Vi solgte naturen. Indirekte ved at lade stå til og direkte ved at kapitalisere alt muligt. F.eks. råstoffer som sten, ral, grus og sand. Da man begyndte at hente de store mængder i Nordsøen, i slutningen af 90’erne, blev indvindingen knyttet til den strandfodring som afløste høfde bygge- og vedligehold. Og det gik stærkt. Man startede på Jyske Rev, 3-4 timer vest til nord fra Thyborøn og inden for få år blev havnen i Thyborøn, som ellers havde levet af fisken, helt afhængig af indtægterne fra de råstoffer, som fik større og større plads mellem havnen og Cheminova. I dag ligner det område et månelandskab. Og selvom fiskeriet også smadres af råstof indvindingen, er fiskeriets organisationer tavse, for det smule fiskeri der er blevet tilbage, efter privatiseringen og kapitaliseringen af kvoter og rettigheder, er ikke andet end råstofindvinding af levende naturressourcer, og økonomierne i havne og fiskesamfund er nu også blevet afhængig af indvindingen af de døde naturressourcer.

Jyske Rev var et unikt levende landskab før Rohde Nielsen A/S, nu vist RN Shipping, Krogh A/S, Thyborøn Nordsø Ral A/S etc. begyndte at fjerne sten og grus rundt revet, så det hele nu falder sammen. De fik flere og større tilladelser og fra 2011 er de nu gået i gang på et stort område på det sydlige rev, et område med høje toppe og et historisk garnfiskeri. I går ansøgte Rohde Nielsen om lov til at suge og pumpe på et område nord for revet, et område der er ligeså stort som de 3 andre områder tilsammen rundt om og op i selve revet. Jyske Rev forsvinder. Da man begyndte udvindingen var de råstoffer udelukkende til brug i Danmark, nu eksporterer man mere, end man bruger her i landet.

Selv om de ansvarlige VVM rapporter redegør for det modsatte, er det løgn fra ende til anden. Og det er løgn for de ansvarlige ved at det følgende og mange andre floskler ikke er sande: ”Styrelsen har på baggrund af reduktionen af indvindingsområdet og den gennemførte VVM-redegørelse vurderet, at indvindingen kan gennemføres uden at værdifulde biologiske habitater går tabt i indvindingsområdet, og uden at der vil ske en betydende påvirkning af arealer rundt om indvindingsområdet. (Naturstyrelsen 1/8 2007). Hvis ikke styrelsen ved at de lyver, kan de finde sandheden i et andet kontor i samme styrelse, som bruger mange af vore mio. på at genoprette et lille bitte stenrev i Kattegat.
Det er en liberaløkonomisk politik, der forærer vore fælles værdier til private virksomheder, samtidig med at den samme politik bruger de penge der skulle være brugt på børn og unge og deres uddannelse, til at rydde op efter disse private virksomheders grådige hærgen i naturen, i landbruget og i fiskeriet. Det sker meget direkte målt på naturen, landbruget og fiskeriet og indirekte målt på banker og andre forretninger som lever af at låne de private den kapital de skal bruge til deres ødelæggelser. En lille krise i de internationale finanser og vubti skred, rutsjede, faldt Danmark fra en 1. til en 174. plads på verdensrangslisten. Kritikkerne af VK regeringens styring af finanserne sagde det var en “kasinoøkonomi” og det var dét.
Men det er udviklingen og den må vi se at kommer over. For som regeringens ansvarlige siger det hver dag – “I modsætningen til vore politiske modstandere, udstikker vi vores økonomiske kurs ved at se fremad, ikke bagud”. Og det er forståeligt for bagud ser de et Danmark, der i dag ligner de sørgelige rester af Jyske Rev.
Ja det er sikkert udviklingen hvordan man nu end drejer den, men nu har vi levet med og gjort flittig brug af begrebet ”bæredygtig udvikling” i næsten 20 år. VK regeringen har i hvert fald intet begreb om en bæredygtig udvikling.

For flere oplysninger kan man bruge disse links:

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Raastoffer/

http://www.levendehav.dk/politik/enkeltsager/Havraastof/indeks.havraogstrand.htm

http://www.nordsoenoceanarium.dk/Jyske%20Rev-3067.aspx

http://www.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/indeks-miljo-debat.htm

http://www.adm.dtu.dk/Subsites/fiskepleje/kyst/restaurering/lasoe_trindel.aspx

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Vendsyssel/BlueReef/

http://www.skjernaa.info/

Feb. 2011 Kurt Bertelsen Christensen

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2011

Leave a Comment (0) →

Miljøminister på herrens mark.

Miljøminister på herrens mark

I feb. måned 2011 er det et år siden Karen Ellemann (V) tiltrådte som miljøminister. Og i det år har hun været meget i medierne. Ikke fordi hun positivt og fremadrettet har været i gang med noget godt for os, naturen og miljøet, men mest for det modsatte. I det år har miljøministeren kun været på retræte, og ind indimellem også på vild flugt, fra de miljøpolitiske målsætninger som hun selv og tidligere VK miljøministre havde sat op.

Nu barsler ministeren så med den største af alle tilbagetog – indtil videre. Mod al miljø- og naturfornuft vil hun nu give landbruget yderligere 12 år til at få reduceret deres tab af de næringsstoffer til vand- og havmiljøet, som er indeholdt i Grøn Vækst pakken. Målet var ellers, at landbruget endelig kommer i gang med at få lavet de dykningsfrie bræmmer; få kompenseret for de 150.000 ha brakmarker der var blevet pløjet op, alt i alt at få nedbragt tabet af næringsstoffer med 19.000 tons inden 2015, også for at Danmark lever op til EU’s vand- og habitats direktiver. Men hvis ministeren nu kommer igennem med sine planer, vil landbruget kunne vente til 2027 med de målsætninger.

Da ministeren skulle forklare hvorfor hun vendte 180 grader i spørgsmålet om den australske gift der skulle afbrændes i Nyborg, svarede hun kryptisk at hun havde taget hensyn til ”folkestemningen”. Det var ordret ministerens forklaring på hvorfor hun tilbagekaldte den tilladelse fabrikken i Nyborg havde fået. Det var godt hun gjorde det, men hendes forklaring for at gøre det, var målt på alle områder til skade for den danske natur- og miljøpolitik.

Når man offentlig giver udtryk for at man ligger under for folkestemningen har landbruget nærmest en pligt til også at presse ministeren. Og det ser nu til at lykkes. Landbruget har været meget aktive det seneste år, hvor de har truet med alskens ulykker i medierne. Og skiftende ministre med statsministeren i spidsen, har løbende været ude med hele og halve støtte erklæringer til landbruget, men dog altid med det forbehold, at landbruget selvfølgelig måtte indrette sig efter naturen og miljøet – ikke omvendt.

Nu har ministeriet fået lavet en ”rapport” som viser at dansk landbrug bliver ringere stillet end landbruget i det nordlige Tyskland og Holland og derfor frygter ministeren at dansk landbrug vil flytte sydpå, hvis de danske planer bliver opretholdt. Det er noget sludder. Hvis der var plads til mere dansk landbrug af betydning i Tyskland og Holland, vil de lande også blive tvunget til at lave nye og skrappere planer. Men der er i ikke plads til ret meget mere af dansk landbrug i de områder. Så forklaringen skal selvfølgelig findes et andet sted.

Den bedste forklaring finder man i dansk landbrug som er så forgældet, at det ikke har råd til at gennemføre Grøn Vækst strategien. Og i det spørgsmål skal man ikke have blikket rettet så meget mod landbruget selv, men mere mod de banker og andre långivere, som pt. har 350 mia. ude at svømme i det danske landbrug. Og det er ikke landbruget og landmændene som regeringen vil redde, det er banker og långivere. Helt på samme måde som regeringen gjorde det i fiskeriet i 2005. Det er bankerne som styrer VK regeringen og med Amagerbankens seneste ruin, er det problem blevet mere aktuel end nogensinde.

Den ”rapport” som ministeren henviser til viser meget tydeligt at man ikke kan sammenligne tabet af næringsstoffer i dansk landbrug med tabet i Tyskland og Holland. Dansk landbrug taber først og fremmest til de indre danske farvande og fjorde og selvom der også er problemer i Østersøen og den sydlige Nordsø, er de problemer ikke sammenlignelige med de indre farvande og fjorde, som hvert år lider af omfattende iltsvind.

Og der bliver ikke normale dvs. ”en god miljøtilstand” som EU direktiverne kræver, før iltsvindsproblemerne i de indre farvande og fjorde er løste. Og de bliver ikke løst før landbruget tilpasser sig naturen.

Læs ministerens forklaringer  her hvor der også er link til hendes rapport og se selv at hun ikke er på naturens, men på herrens mark i denne sag.

Kurt Bertelsen Christensen

feb. 2011

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2011

Leave a Comment (0) →