Levende Hav

Archive for Dagens Nyheder

Fiskerne i rusen Aralsøen i Kazakstan . Jyllands Posten

Fiskerne i rusen

Kronik udsendt fra Aralsk og bragt i Jyllands Posten i maj 2001

Fiskerne på Aralsøen har i deres eksistenskrise noget at lære deres europæiske kolleger: de har fået gjort op med den centrale forvaltning, som tog lykken fra deres fædre og livet fra Aralsøen, skriver Kurt Bertelsen Christensen fra Aralsk i Kazakstan.

Det europæiske fiskeri ligger ude i store vanskeligheder. De nationale regeringer og kommissionen udtænker strategier og planer som aldrig før, men lige meget hjælper det. Seneste eksempel blev Folketingsdebatten den 16. maj, ed advanced lite set hvor man blev enige om en mildest talt udvandet strategi for fremtidens fiskeri, en vedtagelse som ikke tager fat om de konkrete problemer med at få fjernet de fiskefartøjer og metoder som er årsagen til problemerne.

Der er selvfølgelig mange årsager til vanskelighederne og til at fiskebestandene aldrig har været lavere, men den vigtigste årsag er forsøget på en retfærdig fordeling af fisken mellem medlemslandene. For med EF og EU måtte man også igang med at fordele fiskeressourcerne i de europæiske farvande og hertil skulle den økonomiske støtte og den biologiske forskning og rådgivning sikre bestandene mod overudnyttelse, men den opgave har man ikke kunnet løse. Og i dag er situationen tydelig for enhver: Den europæiske fiskeripolitik er kuldsejlet og hvornår den bliver rettet op, står hen i det uvisse.

Jeg skriver udefra Aralsøen i Kazakstan, en af de store republikker under det daværende Sovjetunionen, og set her fra, er det lykkes for en demokratisk centralistisk fiskeriforvaltning i Europa, at få smadret et relativt stabilt europæisk fiskeri, som vi kendte det frem til midten af 1980erne. Aralsøen var engang verdens fjerdestørste sø, men den blev smadret af et udemokratisk centralistisk styre. En central forvaltning og planlægning skabte verdens største menneskeskabte naturkatastrofe i og omkring Aralsøen, og herfra ser det ud til, at politikere, eksperter og specialister, i såvel Øst- som Vesteuropa, synes at være lige gode til at smadre natur og erhverv.

Ind imellem kommer der billeder på det gamle TV man har stillet til min rådighed. Det viser møder mellem betydningsfulde politikere og eksperter i en verden jeg forlod for 14 dage siden. Jeg synes deres aktiviteter er en hån mod de mange mennesker som engang levede af naturen og de få som endnu gør det. Hvorfor pokker tillader vi dette tilsyneladende uendelige cirkus omkring disse mænd og kvinder som i deres selvskabte betydningsfuldhed, ødelægger livet for de mennesker som blot ønsker et jævnt og muntert liv på denne jord

Her i den kazakiske ørken, i Aralsk regionen, bor der stadig fiskere som fiskede på Aralsøen, dengang for 30 år siden, hvor de fiskede året rundt og leverede fisk til virksomhederne i Aralsk og andre byer rundt søen. Og her møder man stadig gamle mænd som lyser op i glæde når de bliver spurgt om dengang de fangede de store kaviarfyldte stør, karper, sandart og mange andre arter. Alle disse arter og mange andre findes ikke længere i Aralsøen, de forsvandt sammen med det betapace online ferske vand, som blev ligeså salt som vandet i Nordsøen, da man i Moskva besluttede at vandet skulle bruges til opdyrkning af den centralasiatiske ørken – fiskerne lod man hånt om. Men den vrede de tidligere rettede mod Moskva, synes nu også at være udtørret sammen med den sø de levede af, for nu at være afløst af tårer, når de beretter om dengang lykken herskede i de mange fiskerfamilier rundt Aralsøen.

Aralsøen var stor dengang, næsten dobbelt så stor som Danmark, nu er den udtørret til en størrelse lig med Jylland og der foregår kun et meget begrænset fiskeri, hvor der deltager ca. 600 fiskere som nu fisker på Aralsøen, fordi vi fra Danmark har givet dem den nødvendige støtte dertil. Det er yngre fiskere som selvfølgelig kender historien, men kun få af dem var med dengang, da mere end 10.000 fiskere og arbejdere fik deres penge og fisk fra Aralsøen.

Men nu fanger man lidt skrubber og det er blevet muligt fordi bestanden er vokset betydelig siden 1978, hvor man udsatte skrubber i den salte Aralsø, (skrubberne blev hentet i Sortehavet). Og skrubbefiskeriet er nu ved at være det eneste tilbageværende fiskeri i hele Aralsk regionen, en region som i dens udstrækning er ligeså stor som Danmark, men hvor der kun bor 70.000 mennesker.

Dengang var Aralsk regionen en af de rigeste regioner under Sovjetunionen. Fiskerne her havde penge og overalt i regionen finder man stadig beviser på, at her var der velstand. De store, og dengang meget moderne fartøjer, ligger nu og ruster i ørkenen overalt omkring Aralsøen, virksomhederne er blevet slagtet for alle værdier og tilbage står kun ruiner. Men som nævnt i al denne elendighed, finder man nu mere end 70 kooperativer og brigader af fiskere, som med deres meget små tomands joller fisker skrubber om efteråret, og om vinteren fanger de skrubber under isen. Fiskeriet har udviklet sig siden 1996, hvor vi igangsatte det første større forsøgsfiskeri på Aralsøen og i dag spiser man skrubber i regionen og fisken forhandles nu i de store byer i Kazakstan, Astana, Karaganda, Almaty, Chimkent, Aktubinsk m.m. Så ved hjælp af relativt få midler fra Danida og andre fonde er det lykkedes at få sat gang i en positiv udvikling for de alt for få tilbageværende fiskere i regionen. Men Aralsø tragedien fremstår ligeså klart i dag, som for 30 år siden. Politikerne, med deres hære af eksperter og specialister, troede de kunne forvalte naturen, uden hensyn til de mennesker som lever af denne natur, og som sørger for at de kan få kaviar til deres uendelige række af topmøder.

Dette er ikke noget forsøg på at sammenligne noget som helst i det europæiske og kazakiske fiskeri, men blot et forsøg på at berette lidt om livsformer.

Vi har fået udviklet de livsformer hvori politikere, eksperter og specialister i dag trives som aldrig før, og på samme tid har vi fået afviklet de livsformer hvori fiskere og landmænd høstede af den natur som vi alle lever af. Set herfra er det en katastrofe.

Nu vil samme klogskab uden tvivl råbe op om at fiskere og landmænd selv er skyld i at være kommet under afvikling, fordi de har høstet mere end naturen kunne klare, men det er en sandhed, uden den dybde og visdom, som bør herske i naturforvaltningen.

For ligesom det centralistiske styre i Sovjetunionen var blind for virkeligheden og tog fiskeriet fra Aral fiskerne, er det centralistiske styre i EU ved at tage fiskeriet fra de europæiske fiskere. Den katastrofale situation cvs pharmacy technician training program i det europæiske fiskeri er ikke skabt af fiskere, men af politikere og eksperter, som i deres enestående uvidenhed mente sig i stand til at herske over hav og fisk. I stedet for at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med de som har begreb om tingene, fiskerne, skabte det centrale styre en hær af eksperter og specialister, som uden de store problemer fik fiskeriorganisationerne til at makke ret, da disse organisationer bygger på et meget enkelt formål – at skaffe fisk og penge til de fiskere som råbte højest og som havde de største fartøjer.

De europæiske farvande tørrer ikke ud som Aralsøen og fiskernes fartøjer ligger ikke og ruster rundt omkring, de bliver pænt hugget op og bragt ud af verden. Tilbage bliver jollerne og de store industrifartøjer, men fiskeriet som vi kender det og de 100.000 af fiskere i Europa, forsvinder. Og hvem ved, om måske 30 år vil fiskerne fra Aralsøen kunne rejse til Europa for at få beretninger om dengang man fangede de store torsk, rødspætter, pighvarrer, sej i Nordsøen og de mange andre farvande.

Selv tror jeg på denne mulighed, da perspektiverne for fiskerne ved Aralsøen er bedre end deres kollegaer i Europa. De har endnu ikke nået et demokratisk politisk styre, men de har fået gjort op med den centrale forvaltning, som tog lykken fra deres fædre og livet fra Aralsøen.

Kurt Bertelsen Christensen, Levende Hav, p.t. Aralsk. (maj 2001)

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fisk og forbrugere, et nyt initiativ fra EU og Levende Havs kommentarer dertil

Fisk og forbrugere

Udsendt 22.11.01

Kommentar til dette EU forslag, udfærdiget i jan. 2002.

Et vigtig kriterium ved denne ordning var at at forbrugerne skulle have oplysninger om fra hvilket farvandsområder de køber en fisk. Dette kriterium må siges at være noget udvandet. For danske forbrugere og farvande får det den betydning, at man kun får oplysninger om fisken kommer fra den østlige del af Østersøen. Resten af de danske farvande, inklusiv hele Nordsøen, kommer under en betegnelse. Det må siges at være et meget lavt informations niveau, så vi og forbrugerne må håbe på at ordningen snares bliver udvidet til mindst også at give oplysninger om de kendte farvandsområder som Storebælt, Kattegat, Skagerrak, Nordlige og sydlige del af Nordsøen m.m.

Fra starten af 2002 skal forbrugerne have flere oplysninger sammen med fisken. De skal bl.a. vide hvilken fisk (arter) de køber, dvs. vi må forvente at mystiske fisk som lakseørred, koteletfisk, kongeåll forsvinder fra køledisken. Vigtigt bliver det også, at forbrugerne nu skal have klar besked om de køber en vildtfanget fisk eller en fisk som er opdrættet i fangenskab.
Og som det vigtigste. Forbrugerne skal oplyses om, i hvilket farvand reglan online fisken er fanget. Dette sidste krav til fiskeprodukterne er særligt gode oplysninger, for med disse oplysninger kan man fravælge fisk fra farvande hvorfra buy fosamax man ikke ønsker at spise fisk, måske pga. af forureningen. Ligesom man kan tilvælge fisk fra de farvande, med de meste bæredygtige fiskebestande.

”Disse EU krav til fiskeprodukter hilser vi velkommen og vi opfatter dem som første skridt på vejen mod en mere omfattende mærkningsordning for fisk, en mærkning som også oplyser om fangsttidspunkt, hvem der har fanget fisken og med hvilke redskaber” siger projektleder Kurt Bertelsen Christensen.

Pressemeddelelse udsendt den 22.10.2001 fra DG 14 Fiskerikommissionen

Consumers to get more information on fisheries products

European Commission has adopted a Regulation requiring more detailed information for consumers about fisheries and aquaculture products. From 1 January 2002, a number of details will have to feature on these products specifying their names, origin and method of production. “The aim of this measure is to boost consumer choice. The new labelling requirement will inform consumers about the production method, the area and the exact name of the product they buy. It will strengthen the traceability of fisheries products. Consumers will find it easier to choose their fisheries products according to the criteria which matter to them. Greater traceability will also facilitate the buffalo pharmacy monitoring of fisheries products from the ship to the shop, enhancing conservation of fish stocks”, Franz Fischler, Commissioner for Agriculture, Rural Affairs and Fisheries said.

From 1 January of next year, all fisheries products on sale at retailers will have to be appropriately labelled with the following information

– the commercial name of the species

– the production methods, whether the product come from wild fisheries or aquaculture and

– the area where the fish was caught.

The commercial designation or name of the species will be that established in each Member State. The addition of the scientific name is left to the discretion of the operators concerned.

The production method will be indicated according to one of the following: “caught in…”, “caught in fresh water, “farmed” or “cultivated”. Member States may decide whether this information is required when the commercial designation and the area of capture make it obvious that the fish was caught at sea.

With regard to the information on the area, products caught at sea will have to show the area from a defined list. Products caught in freshwater will require a reference to the Member State or third country of origin of these products. As for farmed products, the reference will be to the Member State or third country in which the product undergoes the final development stage. Operators may choose to provide additional information on the catch area.

To facilitate traceability, at all stages of the marketing process, fisheries products will have to be labelled or accompanied by a document indicating the three sets of information described above as well as the scientific name of the products.

Background

These rules are part of the Common Organisation of the Market in fisheries and aquaculture products establishing, among other things, common marketing standards to these products. This is to keep products of unsatisfactory quality off the market and to ensure fair competition for traders.

Given the widening variety of supply, the EU considers it essential to provide consumers with a minimum of information on the characteristics of the fisheries and aquaculture products. The new requirement will meet this need and also facilitate the checks on the quality of these products.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fra fiskerihavnen og markedet i Chennai

Billeder fra fiskerihavnen og markedet i Chennai

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Tamil Nadus fremtidige fiskere?

Billeder fra Tamil Nadu

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Levende Havs formand i “fisker til fisker dialog”

Billeder fra Tamil Nadu, Levende Havs formand i “Fisker til fisker dialog”.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Tamil Nadu

Billeder fra Tamil Nadu.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

EU kommer fiskerne til hjælp – Information

EU kommer fiskerne til hjælp!!!

Udsendt december 1999 i Information

“EU kommer fiskerne til hjælp” lyder en analyse lørdag den 18. december i Information. Den tager afsæt i de seneste fiskeriaftaler i EU, som endte med store nedskæringer i kvoterne. EU kommer nu fiskerne til hjælp fordi disse aftaler tager ansvaret for, at bestandene er fisket ned på et historisk lavpunkt. Fødevareministeren mener at nedskæringerne er nødvendige af hensyn til et bæredygtigt fiskeri, vi har en alt for stor flåde, mener ministeren.

Men fiskebestandenes elendige forfatning har ingen sammenhæng med flådens størrelse, men hænger direkte sammen med et ubehjælpsomt forsøg på at forvalte fisken, hvor han burde havde forvaltet det udøvende fiskeri. Hvis ministeren stadig mener, at et bæredygtigt fiskeri kan måles på fiskefartøjernes antal og størrelse, eller på antallet af fiskere for den sags skyld, så ved han enten ikke hvad han taler om eller også er spørgsmålet ham ligegyldig – et bæredygtigt fiskeri måles udelukkende på hvordan et sådant fiskeri bedrives i forhold til havets økosystem og havets ressourcer. Vi har altså ikke for mange fartøjer, tværtimod, vi har et naturødelæggende fiskeri koncentreret på alt for få fartøjer.

Det er ikke fiskeriet, men den fiskeripolitiske og økonomisk styrede udvikling de seneste 25 år der har ødelagt havets økosystem og de ødelæggelser er langt alvorligere for fiskebestandene end fiskernes høst på bestandene – det er problemet i en nøddeskal. Når ministeren taler om et bæredygtigt fiskeri, taler han alene om et økonomisk bæredygtigt fiskeri, dvs. at fiskerne skal tjene penge. Er der få fisk, så må fiskerne ved hjælp af alle mulige og umulige politiske initiativer og støtte, se at få udryddet hinanden, der er sandheden. Der er ikke ført noget som helst bevis for, at flåden er for stor, derimod er det nu igennem flere år, år efter år, blevet ført bevis for, at en offentlig støttet fiskeflåde – uden politisk ansvar for hvordan denne flåde bedriver sit fiskeri – medfører færre fisk på markedet.

Årsagen til de lave kvoter findes ikke i flådens størrelse, men i denne prioriterede rækkefølge:

1. Der fiskes alt for lavt i havets økosystem (havet støvsuges for de små fisk som først og fremmest er fødegrundlag for de kvote belagte konsumfisk).

2. Der fiskes med brutale og naturødelæggende redskaber (havets økosystem med stenrev, bunddyr osv. bliver ødelagt og fiskenes yngle- og beskyttelsespladser forsvinder).

3. Forureningen af de kystnære farvande (de kystnære farvande er ynglepladser for mange af de vigtigste konsum arter, og de havområder lider under forureningen med organiske og miljø fremmede stoffer.

 

Tager ministeren hånd om de 2 første faktorer, det er jo hans ansvar, vil denne styring, sammen med de store, men

nødvendige nedskæringer i kvoterne medføre, at der blive flere fisk til de fiskere som kan vente i de år det vil tage at få opbygget bestandene. Men fortsætter man alene med at skære i kvoterne vil nedskæringerne fortsætte indtil farvandene kun producere foderfisk til den hastigt voksende akvakultur. Men vil Fødevareministeren overhovedet føre en sådan fiskeripolitik.

Det ser ikke ud til det, for Henrik Dam Kristensen interesserer sig ikke for fiskeriet. Og han har fået lov til at være uinteresseret, alene fordi han er “noget så folkelig”, og det er denne forbandede folkelighed som udrydder det fornuftige fiskeri. Dette er ikke en kritik af hans mangel på fiskerifaglig viden – men at han mangler et varmt bankende hjerte for det erhverv han har fået ansvaret for, er en katastrofe for dansk fiskeri.

Men når en minister har 3 fag områder og han kun røgter det ene – fordi han er blevet tvunget til det af hans chef – så skal det gå galt, og det er så gået galt i fiskeriet. Jeg påstår, at Henrik Dam Kristensen ikke har lyst til at være fiskeriminister og derfor er fiskeriforvaltningen tydelig understimuleret og lovgivningen lider derunder. De folkevalgte, ikke mindst i udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, ligger også under for ministerens folkelighed, for ingen tør tage et åbent opgør med en minister som for nu at blive i det folkelige kan “sparke én i røven og få en undskyldning for det”.

Godt nytår til de fiskere som han har fået hugget op og til de fiskere som venter på det.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand Landsforeningen Levende Hav

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Maskemål og bomtrawl, brev til fiskerikommissær Bonino 1997

Brev om maskemål og bomtrawl til fiskerikommissær Bonino 1997

 

Århus, November 4st, 1997

European Commission

rue de la Loi 200,

B-1049 Brussels

Secretary of the Cabinet

Commissionair Md. Bonino

 

Dear Madame

Thursday, October 30th, The European Ministers of fisheries adopted, against the Danish vote, the proposed amendment 10920/97 of the former Dutch chairmanship.

This letter does not aim at appealing the proposal as a unified whole, but we appeal the two specific adoptions of a minimum size limit of 22 cm for plaice, replacing the former minimum of 27 cm, and the extension of the beam trawl fishing in the Southern North sea, from 55 degrees North to 56 degrees North.

These two agreements will prove to have catastrophic consequences for the coastal fisheries along the West coast of Jutland. We already have serious problems with the beam trawling. This extremely influential fishing gear contributes significantly to the disappearance of the coastal fishing in Western Jutland. Further, the beam trawling is the main cause why the environmentally sensible ‘seinefishing’ is disappearing (today Denmark has 80 seine fishing vessels, twenty years ago there were 600. Every expert agrees that the seine fishing is the most environmentally friendly, professional fishing method that we have.

When the Danish fishermen claim that “this agreement is fatal” then that is true in a very literal sense for the coastal fishing. The only way to explain the proposal is as a trade-off, since we cannot see the coherence between the latest initiatives from the Commission “Proposal to assist small-scale coastal fishing” (97/C-216/30) and this amendment.

We are convinced, as can be read in the attached document, that the coastal fisheries need and deserve all the support that they can possibly get. Naturally, the small-scale fishing does not provide the largest turnover, but it contributes in valuable ways to the community. A contribution that will prove even more valuable in the future European fishing: the contribution of the coastal fisheries to the community is the high quality, daily catches of fish to local markets.

Further, the coastal fishery ensures the future of the many small fishing harbours in Europe. These two contributions, which the fishing at sea is not capable of providing, is the only possible route to an extended public and political understanding between the fishery and the surrounding societies.

The small-scale coastal fishery is, according to the conviction of the Landsforeningen Levende Hav (The Danish Society for a Living Sea), the only fishery that can create closer relations between the European fishermen – a fundamental condition for the future of an environmentally and socially sustainable European fishery.

The adoption of the amendment on October the 30th has been received with disbelief by the Danish coastal fishermen. The only hope for these fishermen is that the Danish Minister of Fisheries can persuade the commission to take up the negotiations concerning this proposal again. Therefore, we appeal to you Md. Bonino, together with the Fishery Commission to revive the negotiations.

We are always available to give more information about the coastal fishery, if the Commission needs it.

Yours Sincerely

Kurt Bertelsen Christensen

Chairman of Landsforeningen Levende Hav

Attached is our latest proposal to support and strengthen the coastal fishery.


Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Workshop i Tamil Nadu

Gruppernes konklusioner fremlægges

 

 

SNEHA’s leder, Jesu, skuer over SNEHA’s kontor i Nagapattinam.

 

 

SNEHA arbejder tæt sammen med “Samudra”, som simpelt hen betyder “havet”. Samudra står for det forrretningsmæssige på vegne af alle kooperativerne. Det vil sige, at de er indehavere af tilladelserne og lever op til andre bureaukratiske krav, som det ville være umuligt for de enkelte kvindekooperativer at tumle med.

På billedet ses den nuværende leder sammen med billedet af grundlæggeren.

 

 

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →
Page 8 of 8 «...45678