Tavshed er ikke guld

I takt med at fiskeriet bliver mindre og mindre og fiskerne færre og færre bliver der flere og flere der ”tager sig af fiskeriet og fiskerne”. Der bliver flere og flere forvaltere af fiskeriet både nationalt som i EU, alt mens tavsheden breder sig.

Disse forvaltere, som regel højtlønnede akademiker, skal selvfølgelig også vise at de er pengene værd og bl.a. derfor tilflyder det omverden en masse vi kan læse og forholde os til. Ex. er det meget fiskeristatistik. Et besøg på www.fd.dk Fiskeridirektoratet og lidt tålmodighed på siden åbner en verden af statistik i mængder og detaljer som ville bringe Bjørn Lomborg i ekstase, hvis det da var fisk og ikke klima han gjorde i. Jeg er lige forbi hver dag, men mængden af det hele og deres timelige opdateringer af fangede fisk i farvande opmålt i kg er meget deprimerende, set i lyset af, at fiskeriet som det foregår mere end nogensinde har brug for forklaringer og konklusioner på al den data der indsamles.

Hvorfor ex. koster fisken ingenting? Hvorfor, hvorfor?

Et andets spørgsmål som jeg synes kunne være spændende at få svar på er: Hvorfor virker FKA reguleringen lige modsat af det der blev os lovet i 2006? Hvorfor bliver fiskeriet og indtjeningen i fiskeriet markant ringere år for år? Og hvorfor skal skatteborgerne betale markant mere og mere til resterne af fiskeriet for at dette ikke skal gå fallit?

Hver måned, kvartal og år udsender Fiskeridirektoratet en statusrapport fra fiskeriet.

Lad os se på 1. kvartal fiskeriet siden FKA blev taget i brug. ”FKA” . I den korte udgave dækker FKA over et nye system som VK regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i oktober 2005 og som blev virksom fra slutningen af 2006. FKA er et system hvor samfundet overdrager alle kvoter og rettigheder til fiskerne til deres ejendom og det uden at de nye ejere har givet en øre for det modtager værdier. Værdier som i mange tilfælde langt overstiger værdien af det deres fartøjer og redskaber.

Regeringens begrundelser for at vi skulle give fiskerne disse værdier var at så kunne fiskerne bedre selv tilrettelægge deres fiskeri (læs: låne flere penge) og derved skulle vi så få et mere økonomisk bæredygtigt fiskeri. Der var ”for mange fiskere til for få fisk” sagde regeringen dengang, så det ville blive meget bedre når fiskerne selv kunne regulere sig selv ved nu at forlade fiskeriet, efter at have solgt sig ud af det.

På papiret så det såmænd logisk ud ligesom det var tilfældet på Island som indførte systemet for mange år siden og som nu er gået fallit. Det ser godt ud på papiret, men det virker ikke i virkeligheden og alligevel er der lande som forsøger systemet – og det blev så også Danmark i 2005 imod 2/3 af fiskernes ønsker.

Hvordan går det så nu?

Her tager vi kvartals rapporterne fordi vi lige har fået den for 2009. Der står en masse om de enkelte arter osv. Men vi tager bare det helt overordnede målt på mængder af fisk og omsætningen i de første 3 måneder af året:

2006: 221.000 tons fisk en fremgang på 37 % i forhold til 2005 og omsætningen steg med 31 % i forhold til 2005

2007: 147.000 tons fisk en tilbagegang på 37 % i forhold til 2006 og omsætningen faldt med 11 % i forhold til 2006 (bemærk at stigende priser ”redder” 2/3 af tabet på mængden af fisk og man kan sige om FKA at systemet kom ikke godt i gang og det gjorde det heller ikke målt over hele året hvor det endte op med næsten 30 % mindre fisk og en omsætnings nedgang på 15 %)

2008: 115.000 tons fisk en tilbagegang på 19 % i forhold til 2007 og omsætningen faldt med 23 % i forhold til 2007. (bemærk nu kan priserne ikke længere redde tabet på mængderne af fisk, men det skal blive meget værre)

2009: 124.000 tons en fremgang på 7 % i forhold til 2008, men omsætningen faldt med 13 % i forhold til 2008. (Og her skal bemærkes, at målt på priserne er bunden nået. Priserne på torsk, rødspætter, hummer er faldet med op til 50 % og ligger på et niveau som for 20 år siden og selv om de retter sig lidt, ser det alt andet end godt ud).

Det går altså mærkbart tilbage med FKA. Og selv om forvalterne forklarer os at ”der altid er udsving” i fiskeriet, så forklarer det meget langtfra den situation som fiskeriet er kommet i. For i dag skal de tilbageblevne fiskere (og det noget nær det halve fartøjer målt i forhold til 2005) også forrente de mia. de har lånt til køb af kvoter og rettigheder og de investeringer de har foretaget i effektiviseringer i eksisterende og nye større fartøjer. Og årenes resultater taler for sig selv det bliver kun være. De enkelte fartøjsregnskaber viser ikke de sorte tal på bundlinen som blev os lovet, og det samtidig med at de modtager mere og mere offentlig støtte.

Tidligere brugte vi mia. på ophugning af fartøjer. De store udgifter er nu pålagt fiskerne, men dermed frigives de mange penge fra EU’s støtte midler som så hældes i fiskeriet til moderniseringer, effektiviseringer og alt muligt andet der nu kan støttes, fordi der er så mange penge til rådighed til langt færre fartøjer. (for bruges skal de mange EU mia. for ellers “taber” vi de 50 % af som EU stiller til rådighed).

Og alt dette tilsammen ændrer ikke på bundlinen i fiskeriet som kun synes at blive flyttet længere og længere ned.

F.eks. er de laver priser på fisken intet mindre end en katastrofe og hvad værre er – de er uforklarede. Selvfølgelig spiller finanskrisen en rolle, men den forklarer ikke en halvering af priserne på mange arter. (sidste år var forklaringen de høje oliepriser, men så gennemførte man i hast en “oliepakke støtte ordning) og andre ordninger som fritagelse for moms betaling, renter og afdrag samt fritagelse for andre driftsudgifter)

Siden 2003 er priserne på fisken gået op for i 2007 og første halvdel af 2008 at ende på et, målt på alle forhold, helt urealistisk højt niveau. Og disse store prisstigninger på fisken pressede priserne på kvoter og rettigheder helt op i skyerne.

Et kilo kvotetorsk i Nordsøen og Skagerrak røg helt op i nærheden af 300 kr. inden de begyndte at falde og nu er de vel nede på godt 100 kr. Men de store lån som fiskerne måtte tage for at købe de dyre kvoter skal forrentes og de store kvoteselskaber som administrerer mange af kvoterne, skal i dag have en leje for torsken som ligger tæt på det fiskerne kan sælge fisken til på auktionen.

Nu taler man i disse tider meget om at husejerne er blevet ”teknisk insolvente” fordi deres gæld er større end huset kan sælges til. Men ligesom i landbruget, hvor jordpriserne er raslet ned i takt med at priserne på f.eks. mælkekvoterne er ved at gå i nul, er fiskeriet, i løbet af mindre end 3 år, blevet bragt ud i en økonomisk suppedas, som de kun kan komme ud af ved at staten el. andre, og det jo også staten, for ”andre” belaster bankerne, som staten så må overtage eller alternativt må yde mia. i lån uden nogen form for sikkerhed for at bankerne ikke bliver tvunget til at opsige de mange insolvente låntagere. Olien er stadig relativ dyr, priserne på fisken er lav og ingen forventer at den kommer i nærheden af hvad den har været de sidste år og ovenover det hele ligger en meget stor ukendt faktor – renten. I øjeblikket er den historisk lav og hvor lån på 100 mio. (og sådanne lån er ikke længere noget særsyn i fiskeriet) koster 4-5 mio. kroner om året + afdrag. Alle ved at den lave rente ikke holder året ud og hvad så? Stiger den til det dobbelte, hvad den helt sikkert gør, og priserne ikke bedrer sig væsentligt el. renten stiger til det tredobbelte og det er sandsynligt, så skal regeringen virkelig dybt i lommerne og ud med den største hjælpepakke til fiskeriet nogensinde. Ikke for at hjælpe de gældsplagede fiskere og deres selskaber, de er fortabte i virkeligheden – men kun for at redde deres fiskeripolitik.

Situationen i fiskeriet ser ud som følger:

–         Vi har fået skåret flåden ned med noget nær 50 % og langt færre mennesker er beskæftiget i fiskeriet.

–         Dansk fiskeri kan nu ikke fanger deres i forvejen små kvoter. På den konto mister vi hvert år flere hundrede millioner.

–         Havne lukker og store samfundsværdier er på spil ude i de havne hvor fiskeriet reelt kun erstattes af turisterne som i stigende grad vælger Danmark fra.

–         Vi bruger ligeså mange offentlige støttekroner som tidligere, nu bruger vi dem så ikke på ophugning, men på moderniseringer, drift, industri og akvakultur. Vi giver udsættelser på betalinger af moms, renter og afdrag og vi fritager fiskeriet for betalinger til sociale forsikringer og andet.

–         Vi bruger mia. af kroner på at forhindre bankerne i at opsige de mange lån som fiskere og selskaber har optaget til køb af kvoter og til medfinansieringen af de store fartøjer som nu skal fange fisken.

Og alt dette sker som tidligere nævnt i dyb tavshed.

De ansvarlige i fiskeriet dvs. Danmarks Fiskeriforings formænd og mange direktører er tavs som østers, for hvis de åbner for sluserne og fortæller omverden sandheden om dansk fiskeri efter FKA, så bliver deres situation kun værre. For hvis FKA er en dårlig forretning i virkeligheden (der hvor der handles) rammer det nu først og fremmest fiskerne selv. Fordi deres værdier falder i takt med at de ”taler dem ned”. Så hvor man tidligere i fiskeriet og uden for fiskeriet ”talte værdierne op” for at få store priser og deraf fødte lån i bankerne, er det kun et at gøre – nemlig at holde sin kæft. For det danske marked for fartøjer og kvoter er et meget lille marked og det er helt afhængig af bankernes villighed til lån, nu da regeringen også i tide fik lukket Fiskeribanken. Det danske marked er helt enkelt for lille til de store fartøjer og selskaber som tegner fiskeriet i dag.

Derfor arbejder de interesser nu med ministeren i spidsen på, at få hele EU med på den danske FKA model, således at den spanske og franske fiskeindustri også kan købe de danske og visa versa. (Alt dette er på vej i EU’s nye “Grønbog” som kom i høring i sidste uge og den er jeg i gang med at analysere).

Og denne store øvelse (læs: forførelse) i EU, får kun de ansvarlige til at holde mere kæft og kortene tættere ind til kroppen for der må nu ikke længere sætte spørgsmålstegn ved, at den private ejendomsret over vores fælles natur og ressourcer er den bedste form for forvaltning tænkes kan i dag. Og al den hemmelighedskræmmeri herhjemme er kun mulig fordi situationen i de øvrige EU lande til forveksling ligner den danske. EU’s fiskeri og fiskeripolitik ligger i ruiner og det er også indgangsbønnen i EU’s nye Grønne Bog. (Den danske minister markedsfører da også den danske fiskeripolitik i EU under sloganet “En Grøn Vækst Politik”)

Men spørger du – har politikerne og embedsværket ikke længere noget ansvar for at få rettet op på de negative udviklinger?

Jo det har de selvfølgelig i den politisk ansvarlige verden, men en sådan findes ikke længere i Danmark. For der har VK regeringen med Dansk Folkeparti regeret og misforvaltet siden 2001. Der har tvunget dette FKA system ned over fiskeriet og dermed os – det danske samfund og det skete som på andre områder med løgn, fortielser og en kreativ bogføring som i motiv og hensigt står mål med IT Factorys. Men modsat Stein Bagger, som de har smidt i fængsel til skræk og advarsel, er der ingen der kan smide de ansvarlige for dansk fiskeris elendighed i fængsel. Der er kun den politisk vej – og det er at få de politisk ansvarlig smidt ud af Folketinget eller alternativt placeret så langt tilbage i Folketinget, at de sættes uden for politisk indflydelse i mange, mange år.

Så sandheden kære medborger, er i dag som den altid har været, nemlig at: ”landmænd og fiskere klager altid, det skal du ikke tage dig af, det er først når de holder med at klage, at du skal tage dem alvorligt”.

Kurt Bertelsen Christensen

April 2009