Presse. Dansk formandskuller.

Pressemeddelelse

udsendt fredag den 20.12.2002

Dansk formandskuller

Fisken, havmiljøet og fiskerne betaler prisen for det det danske EU formandskab. For der er ingen andre end formandskabet som er tilfredse med den fiskeriaftale og den ”fiskerireform” som blev indgået sent fredag aften i Bruxelles. De europæiske fiskere raser, det samme gør miljøbevægelsen. Sverige og Tyskland stemte imod og EU kommissionen tabte endnu engang deres årelange fiskerikrig imod ministeråret. De eneste som er tilfredse er formandskabet, de fik en aftale i hus og kan nu holde juleferie, badet i succesen efter det danske EU formandskab.

I 10 år har EU arbejdet på at få reformeret fiskeriet, mod et fiskeri hvor der er en større balance mellem fisk og fiskeri. Men den reform som nu er vedtaget, løser ikke de alvorlige problemer som venter i de kommende år. Dette års ministermøde i Bruxelles blev endnu engang et stort tilbageslag for det naturskånsomme fiskeri, det fiskeri som fisker selektivt og skånsomt mod havbunden. EU kommissionen har villet gøre noget ved det naturstridige fiskeri som har det store udsmid og hvis redskaber fisker for hårdt på havbunden og fiskebestandene. Men den sag druknede i diskussionen om en større kontrol, økonomisk støtte og større fiskekvoter.

Til støtteordningerne er der ikke andet at sige, at var der vilje til det, så kunne støtteordningerne øremærkes til det naturskånsomme fiskeri. Hvad angår kvoter og større kontrol, så får de lave kvoter og den større kontrol, den uundgåelige konsekvens, at udsmidet vokser. ”Udsmid” er den fisk som ikke må landes fordi den ikke overholder mindstemålet og den fisk som man må smide ud igen, fordi ens kvoter/ration er opbrugt. Og med lave kvoter vokser det økonomisk bestemte udsmid, et udsmid som følger med de laver kvoter, fordi fiskerne sorterer de mindre fisk fra for kun at lande de større og dyrere fisk.

– Støtten til nybygninger fortsætter frem til 2005. Her vandt hensynet til de fartøjer som ligger på tegnebrættet og de skibsværfter og firmaer som skal bygge dem, over hensynet til en mere ressourcebæredygtig fiskeripolitik Det betyder kun meget lidt, at nybygningerne nu skal tage 1,35 tonnage ud for hver 1 tonnage de sætter ind. Den tonnage kan og vil de store og kostbare projekter uden problemer kunne købe hos de mindre og mere miljø- og ressourceskånsomme fiskeri

– Støtten til moderniseringer fortsætter, den må blot ikke bruges på en øgning af effektiviteten. Men i dag er alle investeringer på et fiskefartøj nødvendige og lovbestemte og derfor er støtte til toiletter, sikkerhed osv. en indirekte støtte. Fartøjerne kan med den støtte afse flere penge til en øgning af effektiviteten.

– Der var lagt op til et totalt stop for landinger af torsk og kuller, det blev skåret ned til en reduktion på 45 % af 2002 kvoterne. En af måderne på at få sænket fisketrykket på er ved indførelsen af havdage. Denne form for regulering tilgodeser de effektive fiskeri, som er opstillingsparate. Dvs. at de hurtig kan omstille til andet fiskeri, f.eks. efter jomfruhummer og rødspætter. Taberne bliver fiskebestandene og havmiljøet og det naturskånsomme fiskeri, som ex. kystfiskeriet og de større garn og krogefartøjer som ikke kan omstille til andet fiskeri. Kystfiskeriet har kun en mulighed for at fange fisk, og det er når fisken kommer til kysten og når vejret er godt. De kan ikke som andre fiskefartøjer jage fisken overalt og til alle tider. Garn og kroge til havs, er helt afhængig af torsk og kuller. Fiskebestande taber, for nu vil det effektive trawl og vodfiskeri lande de største og dyreste fisk, de mindre fisk bliver smidt tilbage i havet som dødt udsmid. Færre dage til havs medfører større redskaber som kan fiske hårdere i de sten hvor torsken står. På Færøerne bruger man havdage regulering, men uden et kvoteloft, dvs. at alt man fanger kan landes lovligt, havdage under et kvotesystem duer ikke.

– Der var blevet talt en del om flerårige kvoter/TAC op til disse afsluttende forhandlinger. Det blev blot til et par små forsøg i mindre områder på kulmule og tunger. De flerårige aftaler var udtænkt til at give et større spillerum under den biologiske rådgivning. Men fordi en sådan regulering skulle varetages af EU kommissionen, fik det fingeren af ministerrådet. Også den sag viser, at der en dyb kløft mellem fiskerikommissionen og ministerrådet, når det gælder kompetencen til styring af fiskeriet.

Aftalen skal studeres nærmere og det vil vise sig at være elementer som peger i den rigtige retning, spørgsmålet er så bare om de kan få virkning under ovenstående mangler. Allerede nu kan vi konstatere, at reformen ikke imødekommer behovet for en gennemgribende revision af EU’s fiskeripoliti i forhold til EU’s fiskeriinteresser i den 3. verden.

Pressemeddelelse. Fiskeripolitik forlis.

Pressemeddelelse

udsendt torsdag den 19.12. kl. 12.00

Fiskeripolitisk forlis.

Fiskerireformen og genopretningsplanerne for vigtige fiskebestande forliser fordi det danske EU formandskab ikke har den nødvendige ballast til opgaven. Andre opgaver, som optagelsen af de 10 lande, blev en succes. Og den succes hænger uløseligt sammen med, at det danske formandskab havde en sammenhængende politik og selvfølgelig – at alle de ansvarlige knoglede for opgaven.

Det danske fiskeriformandskab har ikke gjort deres hjemme- og udearbejde i de 6 måneder det har haft til rådighed. Opgaven har ellers ligget helt åben i de 10 år reformen har været undervejs. Så de store forskelle og de store problemer der findes i det europæiske fiskeri, har alle kendt til siden 1992.

F.eks. at den økonomiske støtte til fiskeriet, hvor Spanien tegner sig for 50 % af EU’s midler. Fiskerireformen og formandskabet ville fjerne støtten til fiskeriet, og det er bestemt en god ide. Men når man vil fjerne en økonomisk støtte, som betyder ligeså meget for det spanske fiskeri, som landbrugsstøtten betyder for dansk landbrug, så har man brug for en solid ballast,
det samme er tilfældet når man vil stoppe fiskeriet efter så vigtige fiskearter som torsk og kuller.

Det sørgede man ikke for og derfor gik det galt. Det er et forlis som mange forudså, men tilbage står kaptajnen til søforhør og et af spørgsmålene er: Hvorfor sørgede du ikke for, at skibet havde den nødvendige ballast, inden du sejlede ud i det stormvejr?

For flere oplysninger om EU’s fiskeripolitik klik www.levendehav.dk

Landsforeningen Levende Hav
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
7620 Lemvig
Tlf. 97 89 54 55

Pressemeddelelse. Ophugning, havdage, ET etc.

Pressemeddelelse

udsendt onsdag morgen den 18.12.2002

Fiskeripolitik. Ophugningen og indsatsregulering via havdage

Det danske formandskab siger at de vil have genoprettet fiskebestande i Nordsøen, og et af midlerne de vil bruge er ophugning af fiskekuttere. Vi har ophugget kuttere i mange år – i dansk fiskeri ca. 1.300. EU har brugt mia. af euro på ophugning, men det har ikke hjulpet på fiskebestandene og bæredygtigheden i fiskeriet. Og det hænger sammen med, at det er de små og mindre kuttere der har taget imod støtte til ophugning, samtidig med at EU har givet endnu flere penge til nybygninger og moderniseringer af flåden.

I reformforslaget vil kommissionen stoppe støtten til nybygninger og moderniseringer. Så vil de fjerne 8000 fartøjer (700 i dansk fiskeri) og dertil afsættes 272 mill. Euro. Det beløb tilsammen med de nationale midler vil give ca. 60.000 euro pr. fartøj og det får man ikke megen kutter for, så den kurs giver ingen opretning af fiskebestandene.

Ophugningsmidlerne er en social hjælpepakke til de fiskere der giver op og ikke andet. Det er sympatisk, men det har intet med de alvorlige bestandsproblemer at gøre. De få fisk, som de ophuggede fiskere efterlader til de store og gældsplagede fartøjer, forslår som en snebold i helvede; det kan man forvisse sig om ved at se lidt på fiskeristatistikken.

Ikke for at redde torskebestanden, men for at redde kvoterne, skal fiskerne nu begrænses i havdage. ”Det er vi ikke så glade for” siger fiskernes formand Bent Rulle. Sludder, det er han meget glad for. En begrænsning af fiskeriet på f.eks. torsk er til fordel for det effektive danske torskefiskeri. De kan fiske på livet løs i de dage de får og så skifte over til hummer, rødspætte eller andet fiskeri. Den danske ”modstand” mod havdage er ikke andet end forhandlingstaktik.

Der er kun en mulig kurs til løsning af fiskeriets problemer, fjern de fartøjer og fiskemetoder som er årsagen til at fiskebestandene forsvinder.

Det bliver dyrt, men hvis det er sandt, at det står så katastrofalt til med vore fiskebestande, så vil det være en god investering.

For flere oplysninger

Landsforeningen Levende Hav

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand

7620 Lemvig

telefon 97 89 54 55

www.levendehav.dk

Formand Gunnar Jacobsen E 230 ”Merkur” 30 25 52 12

Hirtshals Deklarationen.

“Hirtshals deklarationen”

Fra konferencen “EU og fremtidens fiskeri”, 13. – 15. december 2002

Fiskerne er de sidste jægere.

Fiskene er imidlertid ved at forsvinde, fordi vi ikke længere respekterer de grundlæggende regler for jagten og for udnyttelsen af naturen. Fiskeriet som en livsform og et erhverv har altid været styret af fiskens biologi og adfærd. Fisk og natur har altid bestemt balancen og rytmen i ethvert fiskeri.

Denne balance er blevet kastet over bord med industrialiseringen af det moderne fiskeri, som finder sted overalt og til alle tider, uanset vejrforholdene eller fiskepladsens udseende. Fiskene jages selv blandt de sten og vrag, som indtil for nylig gav dem områder at være i fred. Konsekvenserne har været dramatiske: Før det industrialiserede fiskeris fremkomst var alle overbeviste om, at det var umuligt at tømme havet. I dag har det industrialiserede fiskeri demonstreret, at det ikke er tilfældet.

I ti år har EU arbejdet på en gennemgribende fiskerireform, som skulle standse den destruktion, som overfiskning har medført i vore fælles have, og denne reform skulle afsluttes i 2002 under det danske formandskab.

Nu er det imidlertid blevet skræmmende tydeligt, at de som påbegyndte denne opgave for 10 år siden, og de som fulgte efter dem, ikke har været i stand til at løse den. De har ikke forstået den virkelighed, som styrer havet, og fiskeriet har derfor blot fået lov til at fortsætte på den samme destruktive kurs, som har ført til den nuværende situation.

Myndighederne og de store nationale fiskeriforeninger har ikke været i stand til at tage ansvaret for fiskeriet, og derfor må vi nu opfordre den europæiske befolkning til at forstå og forsvare gode fiskeriformer. Vi opfordrer enhver til at bruge sin politiske indflydelse til at fremme og udvikle et økologisk forsvarligt fiskeri; et godt fiskeri i den forstand at det kan bære sig selv som en balanceret jagt og høst i overensstemmelse med de naturgivne betingelser, uden at beskadige bestande eller miljø. Dette fiskeri eksisterer (endnu) og er parat til at indtage sin position som den virkelige forbindelse mellem menneske og hav. Det er økonomisk fornuftigt, det bevarer alsidigheden og den kulturelle betydning i de små kystmiljøer, og det leverer en fisk af høj kvalitet. Vi skal derfor på samme tid opfordre befolkningen til at acceptere at de nødvendige midler bliver afsat til at hjælpe en række fiskere til at skifte til fiskerimetoder, der lever op til hensigten med denne deklaration.

Idet industrialiseringen af fiskeriet har ført til udviklingen af destruktive former for fiskeri, og idet EU har forpligtet sig på at fremme det økologisk bæredygtige fiskeri, erklærer vi følgende:

– At jagten efter og fangsten af fisk er en historisk rettighed – en naturlig menneskelig ret.

– At alt fiskeri bør foregå på et økologisk bæredygtigt grundlag.

– At fiskeriforvaltningen bør tilrettelægges således, at fremtidige generationer sikres vilde fisk, gennem en levedygtig og varieret fiskeindustri.

Intet i denne deklaration kan fortolkes sådan, at det tillader nogen stat, gruppe eller noget individ at udføre virksomhed eller handlinger, der strider imod menneskets fundamentale ret til at bedrive at fiskeri og udnytte havets ressourcer.

Industrifiskeriets bifangster. Pressemeddelelse.

Industrifiskeriets bifangster

Pressemeddelelse udsendt mandag den 16.12.2002

Fiskeri

Torsk, kuller og fiskere er blevet truede arter som forsvinder, for at blive afløst af få store industrifartøjer som fanger skidtfisk til produktion af fiskemel og –olie. Mens kvoterne for torsk og kuller skæres ned til sokkeholderne, så endnu flere små og mindre fiskekuttere må opgive ævret, kan det danske industrifiskeri – lovligt – lande 50.000 tons torsk og kuller i deres laster af skidtfisk. Til sammenligning var den danske torske- og kuller kvote til konsumfisk for 2002 på 13.000 tons. Spørgsmålet er, hvilken fiskeripolitik EU bør støtte på denne baggrund: Hvor er det mest fornuftigt at sætte ind for at genoprette bestandene?

Fisken og fiskerne forsvinder fordi fiskeripolitikken har accepteret og givet støtte til destruktive fiskeriformer, som grådigt og hensynsløst har høstet, uden tanke for de generationer som kommer efter. Landsforeningen Levende Hav har nu fået udfærdiget § 1 i den reform som fremtidens fiskeri bør bygges på.

Læs her: http://www.levendehav.dk/uk/dec-hirtshals.htm

Læs også de foreløbige forslag til den kommende fiskeripolitik: http://www.levendehav.dk/uk/pro-hirtshals.htm
Med den skal vi opfordre ministerrådet til at få vedtaget en fiskerireform som fjerner de fartøjer og de fiskerimetoder som er årsagen til, at det europæiske fiskeri er kuldsejlet. Fremtidens fiskeri bør tage udgangspunkt i det grundlæggende faktum, at fiskeriet er jagt på en levende og begrænset naturressource. Fiskeriet skal derfor udøves af ansvarlige fiskere som tager dette grundlæggende hensyn og som ikke er styret af grådighed og hensynsløshed over for andre fiskere.

For flere oplysninger:

Landsforeningen Levende Hav

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand

7620 Lemvig

Telefon 97 89 54 55

Formand Gunnar Jacobsen E 230 ”Merkur” 30 25 52 12

Fiskestop – en ringe løsning.

Fiskestop – en ringe løsning.

December 2002

Fiskebestandene har det meget dårligt, med torsken i Nordsøen som en af de bestande der har det værst. Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace vil have et totalt stop for torskefiskeriet, men det er mere et miljøpolitisk standpunkt end et fiskeripolitisk. Et totalt torskestop vil ikke løse problemet, for det medfører kun, at det bliver ulovligt at lande torsk fra Nordsøen. Fangsten af torsk vil fortsætte, fordi torsken i Nordsøen også bliver fanget sammen med andre arter. Med et stop vil torsken skulle smides ud som død fisk, eller landes ulovligt som grå og sorte fisk.

Man kunne godt lave et totalt stop for torsk, hvis den som sild levede i store stimer, hvor der så kun er torsk. I 70’erne gik det dramatisk ned af bakke med Nordsø silden og de første kvoter blev indført samtidig med at man indførte stop for landinger af sild, til mel og olie. Den regulering er sikkert årsagen til, at sildebestanden i Nordsøen har det nogenlunde i dag. Torskefiskeriet øst for Bornholm burde også havde været stoppet, nu er det næsten stoppet af sig selv. Den østlige bestand af torsk i Østersøen samlede sig i store stimer i forbindelse med gydningen og der blev de fanget med trawl og flydetrawl, uden bifangster af andre fisk. Noget af det samme meget voldsomme fiskeri fandt sted i den sydlige del af Nordsøen, hvor torsken er forsvundet i dag. Det totale kollaps af torskefiskeriet ved New Fundland og Labrador (fra en årlig fangst på mere end en halv mill. tons til noget nær nul i dag) kunne også være undgået, med et langt tidligere totalt fiskestop.

Men som nævnt lever torsken i Nordsøen og de indre danske farvande og i fravandene vest for England, sammen med andre fisk, derfor vil et totalt stop ikke forhindre at torsken bliver fanget. Her er der brug for andre og meget mere effektive virkemidler. Den fiskeriindsats som udøves af fartøjer som lever af det direkte fiskeri efter torsk og kuller, skal nedbringes med 80 %. Og hertil
skal man bruge de økonomiske virkemidler. Og da der er tale om store og moderne trawl-, vod- og garnfartøjer, ja så er der også tale om meget store beløb. Men der er intet andet at gøre, for disse fartøjstyper har specialiseret sig i at fange fisken der hvor den står i større eller mindre klumper i eller tæt på stenene.

Fjerne man disse fartøjer fra torsk og kullerfiskeriet, eller får dem over i andet fiskeri (som er umuligt da den samlede flåde er alt for stor), kan man uden problemer også tillade en mindre kvote som bifangst i andre fiskerier, og det meste garnfiskeri, almindelige vodfiskeri og krogfiskeriet efter torsk og kuller.

Genopretningen af torsk- og kuller bestandene, er ikke et spørgsmål fiskerstop; om kvoter; maskestørrelser; havdage og alle mulige andre og umulige tekniske bevaringsforanstaltninger. Det er alene et spørgsmål om penge, dvs. penge nok til at få fjernet de fartøjer og de fiskeriteknikker som er årsagen til at bestandene er ved at kollapse. (På denne ene måde minde den europæiske fiskeriforvaltning lidt om forvaltningen af det europæiske landbrug, hvor man først giver støtte til produktionen af mælk, så får man får meget mælk, og så må man give støtte til at få slagtet køerne).

Mange af disse specialiserede moderne fartøjer er kommet ind i fiskeriet med en politisk- og økonomiske støtte, nu er der ikke brug for dem længere, nu må de ud via en fornuftig fiskeripolitik og med den nødvendige økonomiske støtte. De skal de også af hensyn til andre fiskere. Et totalt stop vil være uretfærdigt over for de fiskerier som ikke har moderniseret med offentlig støtte, men som blot bedriver et mindre og fornuftigt fiskeri, hvor torsk og andre fisk udgør et samlet hele i deres fiskeri.

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert i Levende Hav

EUs fiskeripolitik til eksamen.

EU’s fiskeripolitik til eksamen.

December 2002

Den 16. december i år skal EU’s fælles fiskeripolitik op til eksamen og den 20. december vil vi vide om den er dumpet, eller om den har bestået de 20 års studier der i dag udgør EU’s fiskeripoliti – det er en meget vanskelig eksamen, og består EU, bliver det helt sikkert med den lavest mulige karakter. Eksamensopgaven bliver at få vedtaget den fiskerireform, som skiftende europæiske regeringer nu har arbejdet på i mere end 10 år.

For 10 år siden blev der fanget alt for mange fisk, i forhold til hvad det var bæredygtigt og den udvikling har man ikke fået gjort noget ved, så i dag er det europæiske fiskeri mere ubæredygtigt end nogensinde tidligere.

Reformen indeholder mange elementer som den frie adgang for alle EU’s fiskere til alle EU farvande; støttepolitikken; flerårige TAC/kvoter, ophugninger af fiskefartøjer, sociale støtteprogrammer, bestandsgenopretninger osv.

En af de vigtigste grunde til, at EU risikerer at dumpe skal findes i selve reformforslaget, som fokuserer alt for meget på EU’s støttepolitik. I den offentlige debat er det også tydeligt at spørgsmålet om subsidier er ved at overtage hele reformdiskussionen. Men objektivt set har spørgsmålet om subsidierne meget lidt med fiskeriets alvorlige problemer at gøre, nemlig de katastrofale tilstande i EU’s fiskebestande. Selvfølgelig spiller pengene en rolle, men i fiskeriet spiller selve ressourcepolitikken en meget større rolle, dvs. kvoter og de måde man bruger kvoterne.

Vigtige forhold i EU’s fiskeripolitik:

· De vigtigste elementer i EU’s fiskeripolitik er TAC’en (den totale mængde af en art der maksimum bør fanges i et afgrænset hav- eller farvande) og fiskekvoterne.

· Kvoterne til de enkelte lande fastsættes hvert år efter at biologerne har rådgivet politikkerne om hvor meget de mener at fiskerne må fange af en art i et afgrænset farvand, f.eks. torsk i Nordsøen, Kattegat og Østersøen, de såkaldte TAC’er.

· Fordelingen af kvoterne sker ved brug af et fordelingsnøgle man kalder ”de historiske rettigheder”.

· De historiske rettigheder er den procentvise andel af en given TAC.

· Procenterne bragte landene med sig ind i den fælles europæiske fiskeripolitik i 1983.

· Det samme system bruges også i EU’s fiskeriforhandlinger med lande uden for EU, f.eks. Norge.

· De enkelte lande fordeler eller regulerer så de mange enkelt kvoter mellem deres fiskere og den fordeling blander EU sig ikke i, hvis den foregår i respekt for den fiskeripolitik som er vedtaget i EU.

· Kvoterne, eller rettere sagt TAC’erne er meget udskældte – af fiskerne fordi de mener at de er for små, af miljøorganisationerne fordi de er for store osv.

EU’s fiskeripolitik er meget udskældt af flere grunde – først og fremmest sikkert fordi den ikke virker efter hensigten.

I starten stod formålet med EU’s fiskeripolitik ikke så klart som det gør i dag – i dag er der ingen tvivl længere, EU’s fiskeripolitik skal sikre det ressourcebæredygtige fiskeri.

Fiskeripolitikken skal sørge for, at fiskebestandene ikke bliver overfiskede, at de enkelte bestande er bæredygtige. Derudover skal politikken selvfølgelig også besvare mange andre spørgsmål og løse en masse problemer. F.eks. forhandlinger med lande uden for EU; fiskerirettigheder i den 3. verden; problemer imellem EU landene; de sociale følger af fiskeripolitikken; de økonomiske støtteordninger og meget mere. Men alle disse, og hver for sig, vigtige spørgsmål, ligger under for det allervigtigste i EU’s fiskeripolitik – at føre en politik som sikrer at fiskebestandene ikke bliver overfiskede at fiskeriet foregår på bestande som også kan bidrage med fisk til de kommende generationer.

– EU’s fiskeripolitik skal være bæredygtigt mål på bestandene, det har man vedtaget i EU.

Alligevel mener de fleste, at fiskeriet i de farvande som EU forvalter, hører til de mest ubæredygtige fiskerier der findes i verden. Og det vil alt andet sige, at EU’s fiskeripolitik, som uden tvivl er den fiskeripolitik i verden, som samlet set har de største økonomiske ressourcer til rådighed, har spillet fallit i en sådan grad at intet forsvar er mulig. Det eneste argument der står tilbage, der kan forsvare den fælles fiskeripolitik i EU, er nødvendigheden af at få fordelt fisken mellem de enkelte lande, så der ikke opstår politiske problemer mellem landene inden for EU.

Landbrugsproblemet:

Når reformen og den offentlige debat bruger så meget tid på subsidierne, så hænger det sammen med en fiskeripolitik, der er udviklet igennem en landbrugspolitisk tænkning og forståelse. På støtteområdet er det helt forkert, for modsat landbruget har fiskeriet ikke en indbygget produktionsautomatik i støtteordningerne. Fiskerne tildeles støtte alt efter den støttepolitik som EU og de enkelte lande fastsætter.

Det betyder at hvis EU og de enkelte lande finder ud af, at de f.eks. ikke vil støtte trawlfiskeriet, fordi det er mistænkt for at fange for mange fisk, eller være for hårdt ved et andet fiskeri, havbunden osv. ja så kan man stoppe støtten fra den ene dag til den anden. Det kan man ikke i landbruget, hvor man f.eks. støtter landmanden med 1 kroner for hver liter mælk han producerer, så her er det vanskeligt og ikke mindst langsommeligt at få fjernet en sådan produktionsstøtte.

Så objektivt set spiller subsidierne ikke en større rolle end den politikerne, til enhver tid kan bestemme at de skal.

Nej det største problem i EU’s fiskeripolitik er kvoterne, eller rettere sagt brugen af kvoter. Fra begyndelsen var kvoterne som nævnt en måde at få fordelt fisken på mellem de enkelte lande, under den til hvert år fastsatte TAC. Dvs. blev TAC’erne mindre, ja så blev de enkelte landes kvoter tilsvarende mindre. Der kan være mange grunde til at TAC’en må ned, også grunde som ligger uden for fiskeriet, grunde som hører til de naturlige udsving der kan være i de enkelte bestande. Så under den forudsætning, at EU har en fælles fiskeripolitik og herunder en nødvendig og retfærdig fordeling af den til enhver tid given mængde fisk, ja så var kvoterne, som blev startet på de historiske rettigheder, en måde at gøre det på.

Om det var den optimale måde kan man diskuterer, men i dag er der såmænd rigelig at diskuterer i den måde kvoterne blev brugt på.

For netop brugen, eller rettere sat, misbrugen af kvoterne er årsagen til de katastrofale tilstande i EU’s fiskebestande. Kort fortalt kan det udtrykkes på følgende måde.

Hvert år må EU nedskrive TAC’erne på flere vigtige arter og kvoterne bliver hvert år tilsvarende lavere. Årsagerne til disse, for visse arters vedkommende meget store nedskrivninger, kendte politikerne også for 10 år siden, fiskerne fanger for mange fisk. Kvoterne må så enten være sat for højt eller også svindler fiskerne med fangsttallene eller også er der andre faktorer man ikke har taget højde for som f.eks. forureningen, de andre fisk og dyr som æder fisken og fiskernes udsmid (discard). Det er sikkert en kombination af ovennævnte faktorer, med de for højt fastsatte kvoter til fiskerne som den vigtigste faktor.

Men nedskrivningerne af kvoterne fortsætter, og hvert år op til jul fortæller politikkerne os “at nu fik de skabt enighed om at sænke kvoterne til et lavere niveau, for på den for fiskerne hårde men nødvendige måde til sikring af det fremtidige fiskeri.

Den politik fortsatte man med i mange år selvom den nedadgående kurve viste, at fiskeripolitikken ikke virkede. Enhver ansvarlig ledelse ville se på årsagerne til at politikken ikke virker efter hensigten, dvs. at få analyseret de nærmere omstændigheder til at ens politik slå fejl. Det skete ikke og derfor kan man også uden at få problemer med sandheden konkludere, at EU’s fælles fiskeripolitik har været uansvarlig. År efter år brugte man den samme medicin, selv om alle kunne se at medicinen ikke virkede.

Det er kvotepolitikken som er slået fejl og selv om politikkerne forsøger at undskylde sig med henvisninger til subsidierne, svindlen fra fiskernes side med de sorte og grå fisk, forureningen og nu seneste klimaændringer og højere vandtemperaturer, så ændrer det ikke grundlæggende ved den sandhed der siger, at politikkerne ikke var opgaven voksen – de lod stå til, selv om alle kunne se at kurven ikke knækkede og bestandene fik det værre og værre.

Hvad skal politikerne så gøre, hvordan får de en højere karakter end den de har udsigt til?

De skulle selvfølgelig fjerne årsagerne til problemet de skal fjerne de fiskerimetoder som er årsagen til at kurven ikke ville knække. Der er ikke andre veje at gå, hvis man vil have genopbygget de nedfiskede bestande og skabt balance mellem fisk og fiskere. Og her er er det slet ikke nok at sige at der er for mange fiskere til for få fisk. For der er ikke for mange fiskere, tværtimod kunne der sagtens være mange flere fiskere i det europæiske fiskeri end der i dag, hvis blot man fjernede de forholdsvis få fiskere og deres metoder som er årsagen til at bestandene bliver nedfiskede.

For en nærmere beskrivelse af hvilke fiskerimetoder der fjernes fra EU’s fælles fiskeripolitik, henvises til www.levendehav.dk hvor der mange beskrivelser af disse fiskerier.

Men overordnet er der tale om, at en betydelig del af trawlfiskeriet, noget vodfiskeri og noget garnfiskeri bør ud af fiskeriet. Det er forholdsvis nye systemer som er udviklet til at kunne slæbe, trække og hale overalt, med store og tunge redskaber og motorer, systemer som intet har med fiskeri at gøre, men som er en industriproduktion uden forbindelse til den natur og de naturressourcer som er hele forudsætningen for et fiskeri.

Den type af produktion kan fiskebestandene ikke klare, og derfor går det drastisk tilbage med bæredygtigheden i det europæiske fiskeri – så enkelt er det. Nu er det så op til EU’s fælles fiskeripolitik at få løst opgaven.

Ferring Strand den 2.12.2002

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert

Fusk i fiskeripolitikken.

Fusk i fiskeripolitikken

November 2002

Hvis nogen tror at fiskeriet er i gode hænder under det danske formandskab, så tager de fejl. Hvis nogen tror at det danske formandskab arbejder til fordel for et mere bæredygtigt fiskeri så tager de fejl og hvis nogen tror, at den danske regering arbejder til fordel for det naturskånsomme og bæredygtige fiskeri – ja så er de blevet forført af regeringens åleglatte intetsigenhed.

– Sådan siger den danske fødevareminister under de afsluttende fiskeriforhandlinger i Bruxelles: ”Vi arbejder hårdt, jeg vidste det ville blive vanskeligt, men jeg fornemmer enighed, jeg tror vi når det” osv. Sådan siger fiskeren: ”Der er masser af fisk, jeg fisker lovligt, der er ikke noget udsmid i mit fiskeri osv”- hvem skal vi tro på?

Selv har jeg været tæt på fiskeriet i næsten 30 år og jeg lægger ikke skjul, på at der er fiskere der ikke burde have lov til at fiske – men det er et mindretal. Derimod har et meget stort flertal af ministre, regeringer, politikere og fiskeriorganisationer fusket med den fiskeripolitiske sandhed i en sådan grad, at de burde straffes for det.

Fødevareministeren tror på det – men jeg vil godt vædde en af de få nytårstorsk der er tilbage på, at fiskerireformen ikke bliver vedtaget under det danske formandskab. I EU bliver det kun et af de mange nederlag som er indeholdt i den fælles europæiske fiskeripolitik siden 1983. Men herhjemme bør det blive mere end blot ”en ridse i lakken”, under det danske formandskab – et formandskab som i disse dage stråler om kap med byens mange julelys. Årsagen til denne forestående fiasko skal findes i formandskabets mangel på realitetssans og i den politiske styring af fiskeriet, som kun i ord – men så afgjort ikke i handling – tog hensyn til de biologiske og økologiske sandheder der er opstået i havet og i fiskeriet.

Subsidierne skal afskaffes siger ministeren, men subsidier i fiskeriet er ikke noget problem, hvis de vel at mærke bruges korrekt, dvs. til fremme af det naturskånsomme og bæredygtige fiskeri. Men den fælles europæiske fiskeripolitik, med Danmark i front, har ikke villet eller evnet at få fremmet det bæredygtige fiskeri, tværtimod. Og nu tror de nordeuropæiske fiskeripolitikere, med Danmark ved roret, at de kan få samling omkring en ny fiskerireform, ved med et snuptag at fjerne den økonomiske støtte til det spanske fiskeri. En støtte der betyder ligeså meget for Spaniens fiskeri som landbrugsstøtten betyder for dansk landbrug. Samtidig vil de ikke give Spanien retten til fiskeri i Nordsøen og andre farvande fra nytår 2003, en ret som de fik sammen med deres indtræden i EU i 1984. Og dertil kan så lægges, at EU ikke længere støtter Spanien i deres forsøg på at hente fisk i den 3. verdens farvande.

Hvis det fusk, dvs. den fiskeripolitiske løgn som stadig styrer EU’s fiskeripolitik, skulle være et forsøg på at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri og en samling omkring en fælles fiskeripolitik, så kan vi med rette frygte det fællesskab.

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert i Levende Hav

Fiskerireguleringen. Pressemeddelelse.

Pressemeddelelse udsendt torsdag den 28.11.2002

Landsforeningen Levende Hav, Lemvig

Fiskeriregulering

Udspillet fra EU til fiskeriet for 2003, er nu at fiskedødeligheden i fiskeriet skal nedbringes med 80 % for torsk og kuller, 40 % i rødspættefiskeriet og 30 % i tunge fiskeriet. Fiskerne raser over forslaget, for selv om procenterne måske ikke vil slå fuldt igennem på kvoterne, så er der tale om en betydelig reduktion. Fiskerne raser, hvor miljøorganisationer som WWF og Greenpeace er utilfredse, de havde hellere set et totalt stop for *torskefiskeriet som anbefalet af biologerne.

*Et stop for torskefiskeriet betyder ikke at fiskerne stopper med at fange torsk, det betyder at de lovlige landinger af torsk ophører.

Kravet om et totalt stop for torskefiskeriet, dvs. de lovlige landinger af torsk, viser at WWF og Greenpeace er meget langt fra de praktiske fiskerier og de redskaber og ressourcer der findes på området. Ligesom politikerne og den europæiske fiskeriforvaltning ser de fiskeriet som én samlet virksomhed der blot fanger fisk, men fiskeriet er meget mere end blot en virksomhed. I dag findes der en del fiskerimetoder som ikke burde være i virksomhed, men der findes også metoder som ikke laver nogen skade på bestande og økosystem.

I flere år har Levende Hav anbefalet et stop for det direkte torskefiskeri med trawl og vod. Og hvis kvoten på kuller, som anbefalet, sættes ned sammen med kvoten på torsk, er det også løsningen på en genopbygning af de bestande. Men der fanges også torsk og kuller i andre fiskerier og derfor bør der være en mindre kvote til bifangsten. Desuden skal fiskerityper som ikke ødelægger og som ikke har udsmid, f.eks. kroge og garn, have lov til at fange torsk og kuller. Torskefiskeriet og andre fiskerier, skal totalt stoppes i de tidspunkter og områder hvor fisken gyder og til slut skal der sættes en effektiv stopper for alt trawl og vodfiskeri som foregår i områder med megen torsk- og andet fiskeyngel.

Den udvikling bør miljøbevægelserne fremme, de bør finde og udvikle de nødvendige alternative løsninger på problemerne. Et totalt stop for landinger af torsk er ikke noget alternativt forslag, det er uigennemtænkt, såvel biologisk som pædagogisk. Det vigtigste er at vi undgår et totalt stop. Et totalt stop, uden fiskernes accept, er biologisk usikkert og en pædagogisk katastrofe. Et totalt stop samler alle fiskerne imod myndighederne, hvor en åbning med et afgrænset naturskånsomt fiskeri, vil fremme udviklingen af de natur- og ressourceskånsomme fiskerier.

Vi anbefaler lave kvoter på torsk og kuller, med en regulering som sikrer de natur og ressourceskånsomme fiskerier deres fiskeri. Mht. rødspætter og tunger er situationen den samme. Her er det den hollandske bomtrawlerflåde som bør betale prisen for disse reduktioner. Danske garnfiskere må f.eks. fange 4 % af den samlede mængde tunge i Nordsøen. Det skånsomme garnfiskeri har hvert år store problemer, mens hollænderne ikke er i stand til at fange deres kvote med de voldsomme trawlredskaber de bruger. Resultatet er, at de samlede tungelandinger falder og falder, og hvert år sættes kvoterne længere og længere ned. Her vil det også være oplagt at få EU’s fiskeripolitik til at tage hensyn til det skånsomme garnfiskeri på bekostning af det brutale trawlfiskeri osv.

Ps. I øvrigt kan vi anbefale, at man ser på forslaget fra EU kommissionen som en mulighed for at få en dybere forståelse for discard (udsmid) i fiskeriet. For med en kraftig reduktion i fiskedødeligheden i fiskeriet, må det nu være i fiskernes interesse at få anslået discarden noget højere end man normalt er villig til at indrømme. Med en reduktion på fiskedødeligheden på 80 % i f.eks. torsk, vil en højere discard procent jo give en højere fangstkvote osv.

Fiskeriforhandlingerne i Bruxelles – NU.

Fiskeriforhandlingerne i Bruxelles – NU

November 2002

Der mangler heller ikke dramatik i dette års forhandlinger om næste års TAC (den totale mængde af en art der må fanges et år i et afgrænset farvand) og kvoter. I dag har kommissionen præsenteret deres forslag, som i følge kommissionen selv, indeholder massive reduktioner i fiskedødeligheden, som er blevet nødvendige efter at kommissionen selv fik ophævet det bebudede totale stop for fiskeriet efter torsk også som bifangst.

Kommissionen forslå at kvoterne sættes efter fiskedødeligheden, dvs. at kvoterne skal indeholde en given mængde af discard/udsmid. Men da fiskerne ikke mener at de har noget discard af betydning, så antager vi at en reduktion i fiskedødeligheden, også betyder en tilsvarende reduktion i kvoterne :

– Torsk – minus 80 % = til dansk fiskeri bliver der i alt ca. 3000 tons i Nordsøen og Skagerrak mod 13.000 for 2002. Økonomisk tab ca. 200 mill. kroner. Udviklingen i de indre danske farvande og Østersøen er ukendt.

– Kuller – minus 80 % = til dansk fiskeri bliver der i alt ca. 2000 tons i Nordsøen og Skagerrak mod ca. 10.000 for 2002. Økonomisk tab ca. 80 mill. kroner. Dertil kan lægges et tab i industrifiskeriet som mister 4000 tons som bifangst i det fiskeri. Økonomisk tab ca. 4 mill. kroner

– Rødspætter – minus 40 % = til dansk fiskeri bliver der ca. 12.000 tons i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat mod 20.000 tons i 2002. Økonomisk tab 130 mill. kroner

– Tunger – minus 30 % = til dansk fiskeri bliver der 800 tons mod ca. 1200 tons i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Økonomisk tab 30 mill. kroner.

Derudover skal hummerfiskeriet reduceret med 5 % og industrifiskeriet med 10 % og der kan blive tale om mindre reduktioner i arter som havtaske og andet. Men bortset fra hummerfiskeriet vil de danske fiskere ikke mærke til disse reduktioner i og med at de aldrig når kvoteloftet på disse arter.

Så kommissionens forslag som det foreligger i dag, vil koste dansk fiskeri ca. 400 mill. kroner i 2003, eller et tab på 10 -15 % af omsætningen i 2002.

Kommissionen mener selv, at fisketrykket er 40 % for højt, så der er stadig et godt stykke vej fra det fremlagte forslag og til det mål som kommissionen mener, er det rigtige i forhold til fisketrykket. Dertil kan så lægges, at dette forslag fra kommissionen vil blive skudt sønder og sammen i kampen for at få gennemført den for kommissionen meget vigtige fiskerireform.

Et realistisk bud på den endelige aftale for fisketrykket i 2003 lander på et sted mellem et tab til dansk fiskeri på 150 – 200 mill. kroner – og det vil ministeren og Bent Rulle så udråbe til en sejr for dem, deres forhandlingsteknik og den nordiske linie i kampen mod de sydeuropæiske fiskere og regeringer, som kun ønsker at bevare snablen dybt ned i EU’s pengekasse og mere i den retning.

Levende Hav

Ferring Strand 27.11.02