Høringssvar EU Rettighedsbaseret fiskeri

Rettighedsbaseret fiskeri. Høringssvar 2007 til EU

Rettighedsbaseret fiskeriforvaltning Høringssvar 2007

Har biologerne ret?

EU kommissær for fiskeriet Joe Borg har netop udsendt sit og kommissionens syn og vurderinger af det aktuelle fiskeri og kvoter for 2008.

Der er ikke meget godt nyt under solen.

80 % af EU’s fiskebestande er stadig uden for sikre biologiske grænser. Indsatsreguleringerne virker ikke, fordi de kom alt for sent, og der foregår fortsat et stort ulovligt fiskeri.

Men hovedårsagen til de store problemer er, ifølge kommissionen, at Ministerrådet år efter år vedtager TAC’er der ligger 40 % højere end det biologerne og forskerne og kommissionen anbefaler. Det er hovedproblemet ifølge kommissionen.

Denne påstand rejser det uundgåelige spørgsmål – jamen har biologerne, forskerne og dermed også EU kommissionens ansatte ret?

Spøger man de personer som sidder i toppen af fiskeriets organisationer og den europæiske fiskeindustri og deres ansatte biologer, er der ingen tvivl – biologerne i ICES og STEFF har ikke ret og derefter føjer de altid til – den biologiske rådgivning bygger ikke på fakta, men på politik.

Det kan regnes på det på mange måder. Ser vi ex. på dansk fiskeri så er det tal som fortjener opmærksomhed. TAC’erne og dermed de enkelte landes kvoter sættes altså op til 40 % for høje siger kommissionen. Og hvis man ser på landingerne af de enkelte kvoter har kommissionen også noget at have sin påstand i.

En kort gennemgang af de danske landinger viser for 2006 for 21 arters vedkommende, at fiskerne ikke er i stand til at fange deres kvoter. I gennemsnit ligger fangstraten ca. 30 % under max. kvoter. Tager ex. jomfruhummer, de samlede kvoter i 2006 er 6890 tons, men der ca. 2500 tons bliver ikke udnyttet, dvs. landet lovligt. Dybvandsrejser mangler flere tusinde tons, kuller under det halve af kvoterne, flere bestande af sild udnyttes ikke, brisling, som fiskerne vil have flere af, bliver ikke fanget, tunger ligger tæt på de 60 % hvor også flere andre arter ligger.

Så hvis danske fiskeri og landinger kan sige noget om fiskeri og landinger i EU, så er kvoterne sat for højt. Om det så er 30 el. 40 % kan så diskuteres. Men i den diskussion må man ikke glemme, at fiskerne gør alt det de kan og mere til, for at fange så mange fisk som muligt og alligevel kan de for mange arters vedkommende ikke når i nærheden af de max. kvoter de har lov til at fange.

Tilbagestå så de mere konkrete spørgsmål og påstande. Kommissionen mener fortsat, at torsken i de fleste farvande ikke bliver genoprettet. Det er rigtigt hvad angår Østersøen, men det er forkert når det gælder ydre Kattegat, Skagerrak og det meste af Nordsøen. I de sidstnævnte områder er der de seneste år sket signifikante forbedringer, og de biologiske påstande om det modsatte er simpelthen forkerte og sandsynligvis politiske. Politiske i den forstand, at biologerne vil have magten i fiskeriforvaltningen.

Fiskerne må gerne være med som rådgivere. Det er tydeligt at torsken er blevet et politisk dyr i EU’s fiskeripolitik. Mestendels pga. af de genopretningsplaner som er indført og som ikke tager højde for den dynamik som findes i havet og fiskeriet.

Genopretningsplanerne fastsatte, at gydebestanden i Nordsøen på torsk skulle op på 150.000 tons før der kunne åbnes for større kvoter. Det er en statisk og ubrugelig plan. Men alle forvaltere, biologer og de store grønne holder fast i den. Fordi det er nemt og af pædagogiske grunde – fiskerne må (læs: skal) lære det, skal de.

Sådanne planer, som ikke tager højde for virkeligheden, er meget skadeligt for hele fiskeriforvaltningen, hvis forvaltningen vel at mærke har det højeste mål af samarbejde mod et mere bæredygtigt fiskeri som må.

Efter Levende Havs mening får vi aldrig et fornuftigt, dvs. politisk forsvarligt bæredygtigt fiskeri uden fiskernes aktive deltagelse og accept. Et politisk forsvarligt fiskeri er efter vores mening, et fiskeri hvor de værste syndere er fjernet, dvs. taget ud af fiskeriet. Dvs. en politik som positivt særbehandler de fiskeriformer som beviseligt er de bedste, målt på alle stationer fra hav til bord.

Men sådan en forvaltning tager magten fra biologerne og deres brede støtte i fiskeriforvaltningen og de store grønne. Ingen af disse aktører har ret meget forstand på det praktiske fiskeri og derfor fortrækker de den biologiske forvaltning.

De sætter kvoterne og fiskerne retter sig efter dem. Men samtidig VED de om nogen, at det gør fiskerne selvfølgelig ikke og dermed vasker de deres hænder. Uden for offentlighedens søgelys fortæller de fornuftige biologer sandheden i dagens fiskeriforvaltning som er, at biologerne ikke ved ret meget mere om hvor mange fisk der er i havet og hvor de fisk er henne, end den viden de får fra fiskeriet.

Derfor skal kommissionens syn og vurderinger også tages med et gran salt, når de kommer ind på de konkrete problemstillinger i fiskeriet. Kommissionen har ret i, at EU’s fiskeri er meget langtfra bæredygtigt, men det er ikke blot fiskerne og politikerne som er årsagen. Hovedproblemet ligger i det faktum, at kapaciteten i EU’s fiskeri ligger langt over hvad ressourcerne i havet kan klare, og her kan ingen i aktører sige sig fri for ansvar.

Når biologerne i ICES igen og igen (også for 2008) anbefaler en nul kvote på torsk i Nordsøen, så spiller de med fordækte kort.

For de ved at der ikke bliver en nul kvote og de ved at det er noget vrøvl, al den stund at torsken bliver fanget og det uanset om den må landes lovligt eller ej. Det var meget bedre for hele sagen, at biologerne åbnede for et større fiskeri på torsk i Nordsøen for derigennem at få en bredere støtte fra mange fiskere, til gavn for hele fiskeriforvaltningen. Ex. hæver biologerne hvert år kvoterne på jomfruhummer fordi de bestande kan holde til det. Men når de hæver kvoterne på jomfruhummer hæver de facto også bifangsten af torsk og andre fisk.

Dertil siger biologerne – det er ikke vores bord, det må politikerne tage stilling til, for vi har jo sat kvoten på torsk til nul.

Har biologerne så ret?

Ja de har ret, men det er en ret som de her administreret så dårligt i mange år, at den burde tages fra dem.

Udsendt fra EU kommissionen den 7/6 2007

Bruxelles, den 7. juni 2007

Kommissionen præsenterer sin strategi for fiskekvoter for 2008

Europa-Kommissionen vedtog i dag sin årlige politikerklæring, hvori den giver sit syn på fiskerimulighederne for 2008. Eftersom de generelle principper, der blev afstukket sidste år, er uændrede (IP/06/1198), fokuseres der i dette års meddelelse på, hvilke resultater der er opnået med de bevarelsesforanstaltninger, der er gennemført siden 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik. Visse af langsigtede planer er begyndt at give positive resultater, men de fleste bestande befinder sig fortsat uden for sikre biologiske grænser, hvilket skaber en højrisikosituation for såvel de berørte bestande som for fiskerierhvervet. Hovedårsagen til dette problem er, at de samlede tilladte fangster (TAC’er), som hvert år fastsættes i Rådet, ligger langt over det, som forskerne anbefaler. Kommissionen efterlyser derfor mere seriøse bestræbelser med hensyn til både TAC’er og fiskeriindsatsforvaltning, så det europæiske fiskeri igen kan baseres på ægte bæredygtighed. Kommissionen opfordrer aktører og medlemsstater til grundigt at undersøge de spørgsmål, der rejses i denne meddelelse, og at sende deres bidrag senest den 31. juli 2007.

Joe Borg, EU-kommissær for fiskeri og maritime anliggender, sagde følgende: “Dette dokument giver alle berørte parter et fælles grundlag for drøftelse af, hvordan man bedst griber fastsættelsen af fiskerimuligheder og forvaltningen af fiskeriindsatsen i forbindelse hermed an. Det giver også masser af stof til eftertanke for alle involverede om de problemer, der hurtigst muligt må løses for igen at gøre fiskebestandene sundere og bringe dem inden for mere sikre biologiske grænser.”

Den årlige politikerklæring blev indført første gang sidste år som et middel til at gøre det lettere at få en dybtgående debat med aktører og medlemsstater om principperne for Kommissionens forslag til TAC’er og kvoter.

Politikerklæringen indledes med at fremhæve de positive resultater, som de langsigtede forvaltningsforanstaltninger for nordlig kulmule, tunge i Biscayabugten, nordsøkuller, makrel og sej har givet. Det erkendes i erklæringen dog også, at genopretningsplanen for torsk ikke har givet de forventede forbedringer. Når man ser på perioden 2003-2007, konkluderer Kommissionen, at antallet af truede bestande er forblevet nogenlunde konstant, med ca. 80 % af bestandene uden for sikre biologiske grænser.

Dette kommer ikke som nogen overraskelse, eftersom de TAC’er, som Rådet har vedtaget, har været markant højere end dem, som forskerne har anbefalet, idet de i gennemsnit har været 42-57 % større end de anbefalede TAC’er. Denne situation forværres af, at en række TAC’er i praksis konsekvent overskrides. Som følge heraf er det gennemsnitlige fald i fiskeridødeligheden som følge af TAC-beslutninger, gået tilbage fra 19 % i 2004 til kun 4 % i 2007. I dag er der kun tre EU-fiskebestande ud af 33, hvis tilstand man kender, der konsekvent befiskes i tråd med den forpligtelse til at forvalte fiskeriet, så det giver det maksimalt bæredygtige udbytte, der blev indgået på FN-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002.

Hvad angår de fiskeriindsatsbegrænsninger, der er blevet indført siden 2002, konstateres der i meddelelsen et generelt fald i fiskeriindsatsen i de relevante fiskerier på 15-35 % i perioden 2000-2005. Én undtagelse er den stigende indsats for relativt småmaskede net, som kan være ansvarlig for den voksende dødelighed for mindre torsk.

Kommissionen påpeger dog også i meddelelsen, at fiskeriindsatsen allerede var begyndt at falde, inden EU’s indsatsforvaltningsordning blev indført, og at ordningen i den forbindelse hverken har gjort fra eller til. Data fra medlemsstaterne viser, at kun 72 % af den fiskeriindsats, det var tilladt at udøve under 2006-ordningen, rent faktisk blev udnyttet, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at ordningen kun har ringe eller slet ingen indvirkning på flådeaktiviteten. Ordningen bliver også generelt betragtet som ugennemsigtig og vanskelig at forvalte og kontrollere.

Kommissionen håber, at den kan få gavn af det, den har lært af revisionen af genopretningsplanen for torsk, allerede når den sidst på året foreslår 2008-TAC’er for torsk. Endvidere vil den inden længe indlede en debat om, hvordan man kan forenkle, forbedre og konsolidere de nuværende indsatsforvaltningsordninger.

Meddelelsen rundes af med en række specifikke spørgsmål, der skal drøftes med aktører og medlemsstater. Blandt spørgsmålene kan nævnes, hvordan forsigtighedsprincippet bør anvendes, når der fastsættes fiskerimuligheder for bestande, som forskerne ikke kan levere kvantitative prognoser for, og muligheden for at overskride det maksimale årlige TAC-udsving på 15 % i de tilfælde, hvor bestande vedvarende er uden for sikre biologiske grænser. Kommissionen bekræfter sit tilsagn om at forbedre de sociale og økonomiske konsekvensanalyser og at inddrage aktørerne endnu mere i udviklingen af den fælles fiskeripolitik. Den bekræfter også sit tilsagn om at udvide de langsigtede forvaltningsplaner til at omfatte alle kommercielt vigtige bestande i de europæiske farvande.

I år fremsætter Kommissionen to forslag, ét for Østersøen og ét for bestandene i det nordøstlige Atlanterhav. Der vil ikke blive fremlagt forslag for dybhavsbestande, fordi den forordning, der blev vedtaget sidste år, gælder indtil udgangen af 2008.

Se også MEMO/06/330.

Mireille Thom: 02/299 16 30
Lone Mikkelsen: 02/296 05 67

Levende Havs høringssvar til EU om rettighedsbaseret fiskeriforvaltning.

RBM Consultation
Unit E4 – Economic Analysis
DG for Fisheries and Maritime Affairs
European Commission
99, rue Joseph II
B- 1049 Brussels

Dear Madame/Sir

Attached this mail you will have Living Seas comments (word document) to EU public consultation about RBM.

We don’t have the capacity and time to get the document translated into English. Living Sea work on a voluntary base, with no people employed. So I hope – if its needed for this public consultation – that you have the facility to get it translated into English.

If you translate this document, please send us the English copy for comments.

Yours sincerely

on behalf of Living Sea chairman Knud Andersen

Kurt Bertelsen Christensen

Fishery Adviser in Living Sea

kbc@levende-hav.dk

EU Høring: Deadline den 31. maj 2007

”Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet” {SEK (2007) 247}

Indsendt af Landsforeningen Levende Hav

Hemmedvej 59. Hemmed.

DK-8585 Glesborg

Danmark

Indledning

Indledningsvis mener vi at denne sag fortjener stor opmærksomhed og i særlig grad den danske fiskeripolitik disse år og derfor takker vi EU kommissionen for denne offentlige høring. Det er vores klare indtryk, at omsættelige rettigheder og kvoter, og ikke mindst konsekvenserne, er ukendte for nær sagt alle danske som ikke beskæftiger sig med fiskeri i det daglige.

Det er ikke tilfredsstillende i et demokrati, at en snæver kreds af erhvervsinteresser og som i Danmark, et meget snævert politisk flertal privatiserer store samfundsværdier uden foregående offentlig debat. Ligesom det i erhvervet er meget utilfredsstillende, som det foregik i Danmark i 2005/2006, at en meget snæver inderkreds under Danmarks Fiskeriforening som organiserer ca. 35 % af de danske fiskere, de facto i tæt samarbejde med ministeriet og dets direktorater, gennemførte den privatisering af kvoter og rettigheder i dansk fiskeri, som dette høringssvar beskæftiger sig med.

Om denne sag så er et rent internt dansk fiskeripolitisk affære må indtil videre være et åbent spørgsmål. Men vi mener i Levende Hav, at en høringsrunde som denne bør arbejde med konkrete problemstillinger som her de danske. For erhvervsfiskeri er efter vores mening, meget mere end blot principper i forvaltningen. Altså at man kan være imod eller for af en masse teoretiske grunde.

Til sagen: Overdrageligheder, dvs. omsættelige rettigheder og kvoter er gennemført i dansk fiskeri i 2003 for de pelagiske arter og senest i 2005 med en fiskeripolitisk aftale mellem regeringen og dets støtteparti i Folketinget for det demersale fiskeri. Denne vedtagelse stemte alle andre partier i Folketinget imod, dvs. at omsættelige kvoter dele Folketinget i to næsten lige store fiskeripolitiske blokke.

Denne splittelse er ikke kun begrundet i den traditionelle politiske opdeling mellem højre og venstre, højre som går ind for det liberale individualistiske og venstre som er imod. Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, som havde regeringsmagten i Danmark fra 1994 – 2001 er ikke principielt imod omsættelige kvoter, men de to partier mener ganske enkelt ikke, at en kapitalisering af kvoter og rettigheder er den bedste løsning på problemerne i dansk fiskeri under den fælles EU fiskeripolitik.

Det samme mente den danske regering og dets støtteparti Dansk Folkeparti også helt frem til 2004. Men så ændrede det sig, samtidig med at Danmark fik en ny fiskeriminister. Den sag vender vi tilbage til i dette høringssvar.

Inden aftalen fra 2005 var der som nævnt et 5 års forsøg med IOK i det pelagiske fiskeri, dette forsøg blev også udvidet til nu at løbe i otte år, dvs. frem til 2015.

Dette høringssvar skal ikke opfattes som en kritik af den danske fiskeripolitik i dag. At vi er endog meget kritiske har vi aldrig lagt skjul på, den kritik er offentlig på foreningens hjemmeside www.levendehav.dk  men den kritik bunder i objektive fiskerifaglige, biologiske, økologiske og økonomiske begrundelser, begrundelser som følger herefter.

Men inden denne understregning: Det står ligeså klart for os som andre, at hvert enkelt land under EU’s fælles fiskeripolitik, suverænt i dag selv tager beslutninger om hvorledes og hvordan man ønsker at forvalte rettigheder og kvoter.

Men det står ligeså klart for os, at EU’s fælles fiskeripolitik, som skal sikre en biologisk bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande, og herunder også den økologiske bæredygtighed, allerede er kommet og kommer ud i flere store problemer, når og hvis, enkelte lande, som nu Danmark, gennemfører så omfangsrige forvaltningsregimer, som tilfældet er med de omsættelige kvoter og rettigheder. Og derfor er det også meget vigtigt, som EU kommissionen her lægger op til at få belyst og diskuteret de enkelte landes forvaltningsregimer.

Derfor ønsker vi med dette høringssvar at yde vores bidrag til at få belyst fiskeriforvaltningerne i EU og det gøres ved dette høringssvar, som belyser det der foregår pt. i dansk fiskeri, med baggrund i den fiskeripolitiske aftale fra efteråret 2005. En aftale som trådte i kraft ved årsskiftet 2006/2007.

Historien: Før oktober 2005 blev det demersale fiskeri forvaltet vha. rationer alt efter fartøjets længde, rationer der som regel gjaldt for en måned af gangen. Kom kvoterne under pres kunne rationerne sættes til uge eller 2 ugers varighed.

Inden 2005 var der allerede handel med rettigheder også i det demersale fiskeri, men denne handel forgik uden den offentlige indsigt. Der blev handlet med tonnage, historiske rettigheder til farvande og arter, havdage kW med mere.

Med aftalen af 2005 kaldet ”Ny Regulering” (NR) er alle handler nu ved at blive offentlige, dvs. de er over tid planlagt til at blive offentlige. Det er også nødvendigt da handlerne skal kunne belånes dermed også kunne afskrives og beskattes.

Så det er ikke forkert når regeringen siger, at før NR var meget af fiskeriet, dvs. kapacitet og rettigheder allerede kapitaliseret. Men det er forkert at påstå, som regeringen gør i dag, at NR nu giver alle fiskere lige vilkår og at fiskeriet også bliver mere bæredygtigt, målt på såvel økonomi som biologi og økologi. Det er forkert og intet tyder på, at fiskeriet i Danmark over tid bliver mere bæredygtigt målt på dets økonomi, biologi og økologi – tværtimod.

Det er heller ikke forkert når regeringen understreger, at rationsfiskeriet gav store og voksende problemer med bl.a. udsmid, dvs. det kvotebestemte udsmid. Men det er ligeså forkert af regering ikke at ville se på udsmidets natur.

Fakta i dag: I noget nær hele det dansk fiskeri kan ejerne af fartøjerne nu handle, dvs. sælge, købe og belåne alle de rettigheder og kvoter som det enkelte fartøj har fået overdraget til ejendom af staten i en periode på minimum otte år.

Udsmidet knytter sig til et helt igennem forkert fiskeri. Når man ex. vil fange jomfruhummer i trawl så følger der også et ganske betydeligt udsmid. Det gør det så afgjort også i rejefiskeriet, selv om de ansvarlige påstår noget andet, at de bruger riste, exit windows, Bacoma og meget andet.

I virkelighedens verden fungerer de selektive redskaber kun så længe de ikke konflikter med det fiskeri som bedrives. En effektiv selektering koster fisk (penge), påstande om det modsatte kalder vi ved dets rette navn: løgn.

Et udmærket eksempel på den sandhed er netop Bacoma vinduerne i Østersøen. De blev sat til 120 mm og det var effektivt. Men det var også så effektivt, at fiskerne fik presset sig igennem med en nedsættelse til 110 mm.

Og i dag landes der små torsk som aldrig tidligere i Østersøen. I 1996 udgjorde størrelse 5 torsk ca. 40 % af de samlede danske landinger i 2006 udgjorde de ca. 60 %, med en signifikant afvigelse i 2002 hvor maskerne var 120 mm og landingerne ca. de 40 %. Derefter blev de med rådsforordning nr. 1754/2003 af 22. september 2003 sat til 110 mm og derfra steg landingerne af størrelse 5 torsk til de ca. 60 %.

Det er således dokumenteret at selektive trawl kun er selektive i den udstrækning fiskerne kan (læs: vil) bruge dem. Og derfor er selektive trawl og vod ikke løsningen på udsmid af store og små fisk det er alene måden der fiskes på, og dette har den danske regering ikke ønsket at gøre noget ved.

De faktiske forhold i dansk fiskeri 2006/2007: Med NR er rettigheder og kvoter blevet koncentreret på betydeligt færre og større fartøjer. Før 2006 var der ca. 1100 fartøjer som omsatte for mere end 230.000 DDK/år. Og ca. 1200 mindre fartøjer som omsatte for mindre end 230.000 DDK/år. Og ca. 500 registrerede, men ikke-aktive fartøj.

Vi har endnu ikke noget klart billede af hvordan det ser ud i dag. Men der er bred enighed om at fiskeriet bliver koncentreret på færre, men større fartøjer. Der er dog et klart billede af fordelingen af fiskeriet mellem øst og vest. Fiskeriet i de indre danske farvande, herunder Kattegat og Østersøen ændrer sig radikalt med dette nye system.

Fiskeriet på Bornholm er gået meget tilbage og det ender med, at 2/3 af øens fiskere forlader fiskeriet i kølvandet på Ny Regulering. De bornholmske fiskere og mange af deres kollegaer i de indre danske farvande har solgt deres fartøjer, kvoter og rettigheder til de større trawlere og selskaber på den jyske vestkyst. Fiskeriet fra Fyn er nu næsten forsvundet. Hvordan det ser ud i Kattegat havnene er derimod mere uklart, men der er ingen tvivl om at der også er og bliver færre fartøjer.

Hvor mange fartøjer der bliver tilbage når NR er slået helt igennem, kan det pt. kun gisnes om, men analyser, prognoser og snakken i fiskeriet, mand og mand i mellem og i den offentlige fiskeripolitiske debat, peger i retningen af en halvering af de danske fartøjer der omsætter for mere end 230.000 DDK. For fartøjer under den grænse er der kun rygter, da denne gruppe af fiskere er blevet ”glemt” i interessen for det ”rigtige erhvervsfiskeri”.

De historiske rettigheder: Kvoter og rettigheder blev overdraget til fartøjerne med baggrund i de enkelte fartøjers ”historiske rettigheder”. Til grund for overdragelsen har man lagt fartøjernes fiskeri i årene 2003, 2004 og 2005 og seneste har man også inddraget 2006 for visse kvoters vedkommende.

Denne form har givet store problemer som bl.a. er forsøgt løst med et system kaldet ”atypiske fartøjer”. Dvs. fartøjer som af flere forskellige grunde har haft problemer med at præsentere et retvisende historisk fiskeri. Problemer som fartøjsskifte, sygdom, uheld med mere.

Da fristen for at søge atypiskhed udløb i 2006, havde mere end 800 fartøjer ud af den samlede flåde på de ca. 1200 fartøjer (de mindre fartøjer er ikke med i NR) ansøgt om at blive behandlet som atypisk. Denne store søgning dokumenterer de store vanskeligheder der ligger indbygget i en overdragelighed, byggende på de historiske rettigheder. Det viste sig også, at det atypiske system slet ikke kunne leve op til de forventninger som fiskerne fik sammen med introduktionen til NR i slutningen af 2005.

Et andet og lagt større problem blev ”retssikkerheden” og dermed det retfærdige i den historiske model. Fakta er, at dansk fiskeri før NR havde fået udviklet et stort mål af systemer som alle i større el. mindre grad, falder under begreberne ”ulovligt fiskeri”. Systemer som ex. ulovligt stor motorkraft i trawlerne som fisker i de indre farvande og rødspættekassen på den jyske vestkyst. Disse ulovligheder, som omfatter flere hundrede effektive trawlere i dansk fiskeri, blev der ikke taget højde for, af politiske grunde som vi kun kan gisne om i dag.

En grund som vi har hørt flere gange er den at, ”problemet er for stort, og nu derfor uløseligt”, en anden ”hvorfor skal Danmark gå enegang i den sag, når alle andre EU landes fiskere snyder med motor registreringerne”. En tredje og efter vores mening den vigtigste er det faktum, at mange af ulovlighederne i dansk fiskeri er velkendte i den danske fiskeriforvaltning. Her har man set gennem fingrene med ulovlighederne i mange år og mange af de ledende embedsmænd, som har ansvaret for fiskeriet i dag, har siddet med dette ansvar mange år, dvs. også under skiftende regeringer.

Et andet omfattende ulovligt system var omskrivninger af fisk fra andre farvande, omskrivninger af arter og omskrivninger til fiktive kvotejoller. Alle disse ulovligheder blev der kun taget høje for på papiret, i og med at ulovlighederne skulle ”opdages” og der skulle være faldet en dom, førend de ulovlige fangster blev fratrukket fartøjets tildelinger af rettigheder og kvoter.

Disse for alle i fiskeriet, helt indlysende ulovligheder skabte afmagt i de dele af fiskeriet som havde fisket efter reglerne. Og mange fiskere har simpelthen opgivet deres fiskeri og solgt deres fartøjer og kvoter til højestbydende. For fiskerne er det en verden til forskel på at snyde i et system, hvor alle kan snyde efter behov, evner og modet til at gøre det. Snyder man under et rationsfiskeri, så snyder man først i anden række sin egne kollegaer.

I første række snyder man ”blot” et EU kvote system som alle er enige om, ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som er et politisk system, hvor de lande som har størst indflydelse, i dansk fiskeri er det ikke dansk fiskeri, men det spanske, får det de vil have på bekostning af andre landes fiskerier. Under sådan et system må man godt snyde, være kreativ osv. Et parti i Folketinget har endog rost de danske fiskeres snyd under den fælles EU fiskeripolitik. Fiskerne er meget lidt politisk aktive, men Dansk Folkeparti nyder bred støtte i dansk fiskeri.

Det gør partiet ikke længere, efter at de har støttet regeringen i NR.

For med NR snyder man ikke systemet i første række, men derimod sine kollegaer. Hvis man har fisket ulovligt med en motor der er tre gange større end tilladt, så har man også fanget flere fisk. Og med NR får man nu ejerskabet over de ulovlige fisk.

Dette ses meget tydeligt i de priser fartøjerne handles til i dag. Blot et ex. fra dagens Fiskeri Tidende: ”16,02 meter hæktrawler fra 1963 sælges med alle danske fiskerirettigheder. Pris 7,2 mio. DDK. Fartøjet kan også erhvervs uden de danske fiskerirettigheder kW, BT etc. for 650.000 DDK.

Meget konkret får danske fiskere syn for sagen i disse år under NR. Der er rigtig mange penge på spil. Ovenstående fartøj kan uden rettigheder, købes for mindre en 10 % af fartøjets samlede værdi.

Så det må stå klart for alle, at de fiskere som har fisket efter reglerne føler sig magtesløse under et system som virkelig belønner de fiskere der har haft is i maven til det ulovlige fiskeri.

Det samme er tilfældet med de ”grå fisk” omskrivninger af arter, mellem fartøjer og farvande. Og det er noget helt andet og meget mere alvorligt og omsiggribende og dets konsekvenser i de enkelte havne er splittelse og uro. Vi forudse en voksende polarisering i dansk fiskeri og dermed større problemer med at få samling om arbejdet og nye initiativer i de enkelte havne. Ligesom vi forudser en yderligere opsplitning i fiskeriets organisationer.

Hvor meget af ovenstående, som kan henføres under EU fiskeriforvaltnings problemer må afklares. Men omskrivninger af arter og mellem farvande samt de ulovligt store motorer, sætter alt andet lige den fælles europæiske forvaltning af fiskeressourcerne under et pres, som kvoteforvaltningen kun meget vanskeligt kan rette op på.

Kystfiskeriet: NR har i sig en ”kystfiskerordning”. Dvs. en ordning hvortil fartøjer som mener de er kystfiskere kan melde sig til. Men det er indtil videre en ordning uden reelt indhold, også selv om ca. 300 fartøjer nu har forhånds tilmeldt sig denne ordning. Kystfiskerne (i dansk fiskeri er det fartøjer op til 17 meter) var blevet lovet 10 % flere torsk og tunger, af den mængde som hørte segmentet til, så kunne denne lille kompensation ikke rette op på ret meget.

Dertil kan lægges, at fordi kvoterne på torsk og tunger er efterspurgte og derfor også relativt kostbare (torsk i Nordsøen, Skagerrak) handles for 300 DDK/kg) har et meget stort antal af de mindre fartøjer valgt at sælge dvs. forlade fiskeriet. Og det giver meget store problemer for de mindre havne og landingspladser som mister en for dem ret så værdifuld erhvervsaktivitet.

Kystfisker segmentet omfatter også kategorierne ”mindre aktive fartøjer” dvs. erhvervsfartøjer og fiskere som har en omsætning på mindre end 230.000 DDK/år, og kategorien ”bierhvervsfisker”, gruppen af fiskere hvis hovedindtægt stammer fra andre erhverv end fiskeri.

Disse grupper har også haft store problemer med at blive tilpasset den nye forvaltning i og med at deres kvoter ikke er kapitaliseret og da de ligesom de øvrige erhvervsfiskere har, måtte afgive ganske betydelige mængder af deres historiske rettigheder, for at få den nye forvaltning til at hænge sammen. Modsat erhvervsfiskeriet som hvis de fik for få kvoter kunne sælge deres fartøjer til en nogenlunde pris, måtte ovenstående grupper klare sig selv.

Udsmid: Det kvotebestemte udsmid voksede i takt med at kvoterne blev sat ned. Og en af intentionerne med NR i dansk fiskeri, var at få stoppet dette udsmid. Et udsmid som ofte hang sammen med de økonomiske spilleregler der knytter sig til de enkelte arter og ikke mindst størrelsen på de fisk man ønsker at lande.

Det er indlysende, at får et fartøj reduceret dets fangstmuligheder og har samme fartøj den nødvendige kapacitet til at fange flere fisk end det har kvoter til, da vokser incitamentet til at ”sortere” i fangsterne. I Danmark er der et udsmidsforbud for de fisk der kan landes lovligt, dvs. inden for de gældende kvoter. Men vi røber ikke for meget ved at konkludere, at det udsmidsforbud ikke er det papir værd det er skrevet på.

Udsmidet vokser i takt med lave kvoter. Og med NR vokser det endnu mere.

Det er et faktum som de ansvarlige ikke vil vedgå sig. Men når fiskerne i dag skal betale ca. 17 DDK for at lande et kg. torsk, så er det uomtvisteligt, at der sorteres i fangsterne. Det ses også meget tydeligt i landingsmønsteret, hvor fraværet af de små sorteringer er åbenbare. Der landes så at sige ikke længere små torsk og de små sorteringer af sild og makrel har været borte fra markedet i flere år.

Kapitaliseringen af rettigheder og kvoter giver et voksende økonomisk bestemt udsmid, at påstå noget andet er ikke sandt.

Det biologisk bæredygtige fiskeri: De ansvarlige for det nye system i Danmark påstår igen og igen at systemet giver et mere bæredygtigt fiskeri. Intet kan være mere forkert. Fiskeriet bliver ikke mere bæredygtig af at blive koncentreret på færre og større trawl og vodfartøjer. Det er en omstilling fra det mere passive fiskeri med garn, kroge, bundgarn, ruser etc. til trawl og vod, det er det modsatte af bæredygtighed målt på fiskeriindsatsen.

Samtidig bliver det også mere sårbart idet omstillingsparatheden falder med koncentrationen.

Det økonomisk bæredygtige fiskeri: De ansvarlige for det nye system i Danmark påstår, at fiskeriet bliver mere rentabelt. Det er ikke rigtigt. Nu skal de tilbageblevne fiskere forrente fisken i havet allerede inden den er kommet på dækket. Og det er mia. DDK vi taler om, blot i dansk fiskeri.

Det viser sig også nu, at de erhvervs- og puljeselskaber som er blevet oprettede til at opkøbe kvoter har voksende problemer med at få udlejet de kvoter til en pris som fiskerne vil (læs: kan) betale. Og det problem vil forstærkes det kommende år.

En af årsagerne til dette paradoks, at man nu har handlet kvoter til så høje priser at økonomien ikke længere hænger sammen, er det faktum, at det NR i Danmark ”kom til fiskerne som en tyv om natten´” dvs. meget hurtigt og meget overraskende. Indtil den politiske beslutning blev taget, var der ikke mange uden for inderkredsen, som kunne tro på at dette system blev indført. Og de havde også meget at have denne tro i.

Indtil starten af 2005 var der i fiskeriet og i Folketinget en klar forståelse af, at individuelle kvoter der også kunne omsættes, ikke var løsningen på dansk fiskeris problemer. Og når sagen i årenes løb var på den fiskeripolitiske dagsorden, havde fiskerne hver gang med et overvældende flertal afvist dette system.

Men i efteråret blev systemet en realitet. Ikke fordi regeringen og Dansk Folkeparti, som står bag forliget, havde dybe ønsker eller for den sags skyld forudsætningerne for at vurdere den langsigtede værdi, eller mangel på samme i dette system. Men ene og alene fordi fiskeriet fattes kapital. Det faktum står i dag krystalklart for alle i og omkring dansk fiskeri.

Statens Fiskeribank var ude i store problemer med alt for store udlån uden dækning. Med kvoterne og rettigheder i lasten, blev fartøjerne med denne beslutning mindst dobbelt så meget værd. Og det var den drivende årsag til, at FKA ”Fartøjskvoteandele” som kunne omsættes, blev politisk vedtaget i efteråret 2005.

I dag ved vi, at så vigtig en reform i fiskeriet burde havde haft meget mere tid og ikke mindst offentlig debat og også undervisning af fiskere, revisorer og banker og alle andre som blev taget på sengen og som derfor har gennemført handler som alle må ryste på hovedet af.

Det danske systems logik: Dette høringssvar hæfter sig også ved enkelte postulater i oplægget fra EU kommissionen. Bl.a. følgende: ”Trods det at den fælles fiskeripolitiks grundlæggende mekanismer for fordeling af fiskerirettigheder blandt medlemsstaterne har vist sig at være effektive og

holdbare”. Denne konklusion holder efter vores mening ikke ude i virkelighedens fiskeri og det er de forhold dette høringssvar.

Vi mener grundlæggende, at kvoter er et redskab til at fordele fisk mellem lande med baggrund i TAC’erne, det være sig inden for som uden for EU og mellem EU og e. lande.

Kvoter egner sig efter vores mening ikke til at fordele fisk mellem fartøjer og det er der flere grunde til. Første grund: Gør man det har man også accepteret de fartøjer og det fiskeri som landet har opbygget, og det fiskeri er som bekendt i konflikt med de ressourcer der til rådighed. Og man har accepteret den i kvoterne indbyggede logik – at de over tid privatiseres og kapitaliseres.

I den ideelle verden kan kvoter selvfølgelig også fungere mellem fartøjer også uden at omsættelighed. Men i den ideelle verden har EU og hvert land tilpasset sine flåder og sit fiskeri til de muligheder der er. Og det er meget langtfra tilfældet i og uden for EU.

I Levende Hav mener vi grundlæggende, at fiskeriet skal reguleres på det vi ved og det vi har mulighed for at styre. Vi ved ikke hvor mange fisk der er i havet og vi ved ikke hvor de er og hvornår de er der. Og endnu værre, ved vi ikke hvor mange fisk der bliver fanget. Vi ved faktisk kun en eneste ting med nogenlunde sikkerhed i EU, og det er hvor mange fisk der bliver landet lovligt.

Og det er alt for lidt i en kompliceret fiskeriforvaltning som den vi har i EU.

Fiskeriet skal og bør forvaltes i fiskeriet og ikke i havet. Spørgsmålet er ikke hvor meget vi fisker, men hvordan vi fisker? Indretter vi fiskeriet efter hvor meget det belaster kvoter og miljø, da vil vi kun skulle fordele TAC’erne mellem lande.

Dertil skal vi bruge ligeså meget energi og viden og sikkert mere til, i forvaltningen af selve fiskeriet. Vi skal fremme de gode fiskeriformer på bekostning af de dårlige osv. Og hvis ikke det kan ske nationalt, hvad det helt åbenbart ikke kan i EU, bør det snarest muligt gøres i EU’s fælles fiskeripolitik. Dvs. at EU fratager de enkelte landes deres rettigheder til selv at forvalte de kvoter de hvert år stilles til rådighed under TAC’erne.

Det er selvfølgelig ikke en udvikling som ligger ligefor, men Levende Hav kan ikke aflevere et høringssvar i overensstemmelse med det vi ved og det vi tror på, uden at få understreget det ovenstående. Også fordi vi ikke kan tro på et bæredygtigt fiskeri i EU under det system som forvalter fiskeriet i dag.

Logikken i systemet som vi kender det i dag og som det nået til her i 2007, står krystalklart for os. Kvotepolitikken vil med en naturlovs nødvendighed føre til en kapitalisering af kvoter og rettigheder. Og denne logik fører med en naturlovs nødvendighed til handel med kvoter på tværs af EU landene – og hvad gør man så?

Det vil betyde et helt andet fiskerimønster i EU. Dette er i gang ex. fisker en del danske kuttere på tyske licenser i dag og det samme er tilfældet i andre lande.

Om så handlen med kvoter og rettigheder på tværs af landene kan styrke EU’s fiskeriforvaltning er helt op til de politisk ansvarlige. Hvis man ex. kræver at et fartøj råder over alle de nødvendige kvoter der skal til for at fiske i et blandingsfiskeri som det i Nordsøen, så kunne det måske blive bedre.

Hvis en bomtrawler i dybden fik analyseret sit behov for kvoter, så kunne man tvinge dets ejere til at købe de nødvendige kvoter. Og det samme for alle andre fartøjstyper.

En sådan udvikling er også sandsynlig i EU. Men dens konsekvenser, uden den nødvendige følge lovgivning til sikring af de enkelte landes mere traditionelle fiskerier samt kystfiskeriet, vil være en katastrofe, på nær sagt alle områder, uden for det område vi kalder ”den europæiske fiskeindustri”.

Fiskeri er efter Levende Havs mening meget, mere end blot en aktivitet til at få fisk op af vand på en for biologien og økonomien bedste og målt på indsatsen, mest profitable måde. Fiskeri er meget mere og omfattende. At den biologiske og økologiske bæredygtighed skal være i top, er ikke til diskussion her, men det er så afgjort hele spørgsmålet om ”hvilket fiskeri vil vi have i EU?” Skal fiskeriet virkelig tjene og skabe værdier i EU’s udkantsområder, i de mange havne etc.?

Eller er det blot og alene smukke hensigtserklæringer som EU’s og nationale fiskeriansvarlige skriver det hvert år? Vil vi ex. have få store fartøjer som kan fange de fisk der er til rådighed, eller vil også have et varieret fiskeri fra mange fartøjer og derfor mange havne og landingspladser rundt i de europæiske lande?

I Levende Hav er vi ikke i tvivl. Vi mener at EU, landene, havet og dets ressourcer er bedst tjent med en fiskeripolitik som bygger på et varieret fiskeri. Og derfor har vi nu i mange år advokeret for, at det danske fiskeri opdeles i to regimer, et havgående og et mere kystnært fiskeri.

Det har vi gjort i erkendelsen af, at man helt enkelt ikke kan forvalte en jolle med en omsætning på under 500.000 DDK i en kvoteforvaltning som også indeholder moderne fartøjer til mere end 100 mio. DDK.

Opsamling:

Individuelle omsættelige rettigheder og kvoter kan om nødvendigt indføres i det havgående fiskeri, men ikke i det mere traditionelle og kystnære fiskeri.

Om kystfiskeriet skal defineres som i EU, hvor det er fartøjer under 12 meter, eller som i DK hvor det er 17 meter, må diskuteres. Vi mener at 17 meter er for bredt, men vi mener også at 12 meter er for smalt.

Derfor opererer vi med et begreb som knytter sig til det faktiske fiskeri. Og her bruger vi ikke fartøjets længde, men derimod fartøjets fiskerimønster; det skal ex. lande fangsterne hver dag (inden for 24 timer), det bør være frivilligt om en fartøjsejer ønsker at høre til det havgående el. kystfiskeriet (offshore – inshore)

I dansk fiskeri medfører de individuelle omsættelige rettigheder og kvoter ikke et mere bæredygtigt fiskeri, målt på udsmid, biologi, økologi og økonomi. Om det samme er tilfældet i andre lande, også uden for EU, ex. Island, findes der efter vores mening ikke noget klart svar på. Vi mener heller ikke at man kan sammenligne Islands fiskeri med EU’s. Islands nationale økonomi er dybt afhængig af fiskeressourcerne og mindre af selve fiskeriet.

Vi mener at individuelle omsættelige rettigheder og kvoter i de enkelte EU lande vil føre til handel og eller udleje med og af kvoter på tværs af EU landene. Om det er en uheldig udvikling, i den situation EU’s fiskeri befinder sig i dag og de kommende år, er mere usikkert. Vi kan godt forestille os en sådan udvikling og med den rette fiskeripolitik også at sådan en udvikling kan være positiv.

Men uanset den fremtidige udvikling med individuelle omsættelige rettigheder og kvoter i de enkelte lande og EU som sådan, så skal og bør erhvervsfiskeriet opdeles i to adskilte forvaltninger. For i det brede kystfiskeri må eventuelle individuelle omsættelige rettigheder og kvoter ikke kunne handles til det havgående og mere kapitaltunge fiskeri.

For flere oplysninger kan man kontakte

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeripolitisk rådgiver i Levende Hav

kbc@levende-hav.dk

mobil + 45 60 461 564