Levende Hav

Aktion mod havbrug

Levende Hav står sammen med andre bag aktion til havs mod tilladelse til nye store havbrug
Søværts antihavbrugsbegivenhed foregår den 15. maj udfor Hjælm i anledning af 2. be-handlingen i Folketinget den 18. maj af L111 i forbindelse med planerne om at etablere store havbrug i Kattegat, herunder ved Djurslands kyster.
Formålet med den formodentlig farverige aktion mod etableringen af havbrug er at fastholde offentlighedens opmærksomhed på konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslag L111, og at minde politikerne om den brede modstand, der i høj grad også på Djurrsland og Samsø er mod havbrug i Kattegat. Denne lov vil medføre, at det tillades at udlede 800 tons nitrat og 100 tons fosfor i Kattegat, som stadig i dag lider under tilbagevendende iltsvind.

Begivenheden er koncentreret omkring Levende Havs smukke og bevaringsværdige kut-ter, Anton. Fartøjet sejler den 15. maj til farvandet udfor Hjælm. Om bord vil udover be-sætningen befinde sig 1 stk. 2 meter høj havfrue, lige steget op af havet, 3 stk. borgme-stre (er inviteret), et 10 mands uniformeret mandskor, samt journalister og filmfolk. Når kutteren ankommer til positionen, vil fartøjet ligge stille og skipper holde en kort tale. Havfruen vil fremsige en hjertegribende klage, hvor hun igen og igen stiller spørgsmålet: ”Hvorfor vil det danske folketing bestemme, at der hældes lige så megen lort i hovedet på mig, som komplet urenset spildevand fra en by med 180.000 indbyggere?” Også de tre inviterede borgmestre vil sige nogle ord om djurslændinges og samsingers holdning til sagen. I mellem talerne vil mandskoret synge sange, som hører til den absolutte danske sangskat, f.eks. ”Havet omkring Danmark, vort moderlige hav, hav, hav!

For også at kunne forevige begivenheden udefra vil der være en følgekutter, Hanne Chri-stina af Bønnerup, hvor om bord TV-folk, m.v. kan fotografere og filme kutter Anton med bannere i mellem masterne og med Rugård Strand, Jernhatten og Hjælm i baggrunden.

Fra ålekvasen Rigmor af Ebeltoft, som også vil være til stede, vil tusinder af underskrifter mod de planlagte havbrug i Kattegat blive overført til kutter Anton og overrakt borgmestre-ne bevidnet af havfruen.

Det ser i øvrigt ud til, at andre fartøjer kommer til stede. Forberedelserne til begivenheden har vagt opsigt, og på Djursland er harmen mod det planlagte overgreb mod Kattegat og havets natur overordentlig stor.

Program:
Mødested: Øer Maritime Havn på anløbsbroen udenfor slusen.

Kl. 8.45 Ebeltoft Marineforenings Mandskor + pressefolk går om bord på Anton og TV-folk m.v. om bord på kutter Hanne Christine.
Kl. 9.00 Anton og Hanne Christine afsejler fra Øer.
Kl. 9.45 Borgmestre + fortravlede pressefolk afsejler med såkaldt ”rib-båd”.
Kl. 10.00 Anton, Hanne Christine, rib-båd + Ålekvasen Rigmor af Ebeltoft anduver farvandet vesten om Hjælm.
Kl. 10.05 Borgmestre entrer kutter Anton og begivenheden går i gang.
Kl. 11.00 Begivenheden slut og borgmestre + fortravlede pressefolk sejler il
Øer (anløb ca. 11.15)
Anton + Hanne Christine afgår også mod Øer (Anløb ca. 12.00).

Den sørgmuntre aktion er foranstaltet af Landsforeningen Levende Hav, som er hjemmehørende på Norddjursland, men alle grupper i den lokale modstand, samt også Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund er inddraget.

Borgmester Jan Petersen fra Norddjurs deltager. Borgmester Claus Wistoft er bortrejst med en stor del af byrådsmedlemmerne, men han har overdraget opgaven til byrådsmedlem i Syddjurs, Torben Therkelsen at repræsentere et enigt byråd mod havbrug ud for Djursland. Fra Samsø deltager borgmester Marcel Maijer, samt udvalgsformand Michael Kristensen.

Spørgsmål kan stilles til skipper på Anton, Knud Andersen, Levende Hav på 20487421

Venlig hilsen
Knud Andersen,
skipper på Anton og aktiv i Levende Hav

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat

Leave a Comment (0) ↓

Leave a Comment