Fiskekvoter 2002 – kommentarer og analyser

Fiskekvoter 2002

Udsendt tirsdag den 18.12.01

Kommentarer og analyser efter afslutningen på forhandlingerne i EU om fiskekvoterne for 2002

Nedskæringen på rødspættekvoten i Skagerrak og Nordsøen på i alt 2500 tons, betyder en reel og mærkbar nedgang i det danske fiskeri får her man opfisket dette års kvoter. Nedgangen i tunger på 115 tons i Nordsøen er også en reel nedgang, for også tungekvoten opfiskes. Derimod vil nedskæringerne i kvoterne på tobis, havtaske, pig- og slethvarrer, rødtunger og skærising samt lidt dybvandsrejer, ikke berøre de danske fiskere, for de er meget langt fra at opfiske disse kvoter. For tobisens vedkommende fanger man 50-60% af kvoten, havtaske kun 25% af kvoten, pighvarrer 50 % rødtunger 50% og rejer 30 %. Blot på disse arter bortset fra tobis, er der et ”overskud” i konsumkvoterne på 7000 tons i 2001, eller næsten ligeså mange fisk som den danske kvote på torsk i Nordsøen. Og situationen i 2000 var nogenlunde den samme. Bortset fra ising og tobis så er der tale om kostbare fisk som i gennemsnit vel afregnes med omkring 50 kr./kg.

Torskefiskeriet som har størst opmærksomhed går samlet set tilbage med ca. 10.000 tons i de danske farvande og rødspættekvoten går tilbage med ca. 3000 tons. Og begge disse tilbagegange bliver mærkbare fordi kvoterne for 2001 næsten bliver opfiskede på de arter. Kvoterne på kuller og mørksej hæves samlet set med ca. 7000 tons og det hjælper, men økonomisk set ikke så meget som mængderne giver udtryk for, da mørksej og kuller er billigere. Dertil skal

også lægges, at det er tvivlsomt om de danske fiskere vil være i stand til at fange de ca. over 9000 tons kuller de nu råder over.

Kommissionen mener at en del kvoter er for høje, alene fordi de ikke kan fanges. Danmarks Fiskeriforening protesterer med henvisning til sæsonudsving og markeder, som årsagen til at man ikke fanger kvoterne. Men de danske fiskere har ikke været bedre til at fange disse kvoter igennem flere år, og da ingen fiskere holder sig tilbage, fordi markederne ikke vil aftage disse fisk, er sandheden mere enkel. Man kan ikke fange dem, enten fordi de bestandene ikke er større eller også fordi man ikke forsøger ihærdigt nok. Vi tror at de danske fiskere gør hvad de kan, og at de lave fangster derfor er et udtryk for at bestandene simpelthen ikke er større.

Mht. jomfruhummer er det mildt sagt meget ubæredygtigt, at kvoterne ikke blev reduceret, men at de derimod fik en meget lille, men dog en stigning. Selv om bestandene måske ikke er truet, så er dette fiskeri helt uforeneligt med et bæredygtigt fiskeri. Fiskeriet efter jomfruhummer foregår med små masker og det er et fiskeri som for Nordsøens vedkommende, har det største udsmid i dansk fiskeri og derfor bør det selvfølgelig begrænses. Selv om den danske kvote i Nordsøen er forholdsvis lille i sammenligning med andre lande, så er det område hvor danskerne løbende vil kunne bytte sig til flere hummer, fordi de andre lande har svært ved at fiske deres kvoter. Og danske fiskere rigger da også store fartøjer til med 3-4 trawl for at fiske hummer. Det er også meget beklageligt, at man ikke fik sat kvoterne ned med de begrundelser som EU kommissionen havde lagt frem, så ville vi næste år kunne sætte alt ind på at få begrænset det hollandske og belgiske bomtrawl fiskeriet efter tunger, et fiskeri som også har et meget stort udsmid.

Sidste års kvoter var langt værre for fiskerne end kvoterne dette år, men det kan og må ikke tages som udtryk for, at bestandene har fået det bedre. Bestandene har det dårligere end sidste år, men når kvoterne ikke bliver lavere, så hænger det sammen med, at de ansvarlige nu også er ved at komme på det rene med, at kvoter ikke løser problemerne i fiskebestandene.

Med et torskestop eller små rationer så forbyder man jo ikke fiskerne at fange andre fisk, og alt afhængig af hvilke andre fisk man fanger, fanger man en større eller mindre mængde torsk som bifangster. I visse fiskerier kan man fange rigtig mange torsk, som så skal smides ud igen. Et andet og ligeså alvorligt problem ved de lave kvoter og rationer er at fiskerne sorterer torsken. Når de fanger en trawlfuld torsk så begynder de at sorterer og det vil sige at man kun lander de store og dyre sorteringer. De mindre torsk ryger ud igen. På denne måde vil de store bifangster, som tidligere blev landet og de frasorterede torsk som også tidligere blev landet, nu stadig blive slået ihjel, blot ikke landet. Lave kvoter løser ikke problemerne. Det har fiskerne været klar over i mange år, men det er heldigvis nu også ved at gå op for politikkerne at sådan forholder det sig.

Nu satser man derimod på andre reguleringsformer for at få genopbygget bestandene. Begrænsninger på hvor mange dage man må fiske, målt i kilowatt timer, tekniske forskrifter som større masker, mere kontrol og overvågning m.m. Men lige så sikkert som kvoterne ikke er blev løsningen, så er disse begrænsninger det heller ikke. Det er regler som fiskerne, efter mange års kreativ udvikling under den europæiske fiskeriforvaltning, vil kunne leve med uden de store problemer.

De eneste løsninger som kan virke efter hensigten, er helt at få fjernet eller også kraftigt beskåret de fiskeriformer og metoder som er årsagen til problemerne. Og det er det modsatte man gør. Man støtter nybygninger og moderniseringer og giver en smule penge til at få ophugget de mindre effektive fartøjer som har råd til at tage imod en ophugningsstøtte. De store kapitaltunge fartøjer fortsætter, alene fordi man ikke afsætter de nødvendige mange penge til at få dem fjernet.