Henvendelse til Fødevareudvalget Vedr. Danmarks Fiskeriforenings henvendelse og notat af 9.12.01 til den biologiske rådgivning og fiskekvoter for 2002

Levende Havs kommentarer til Danmarks Fiskeriforenings notat af 9.12.01 til den biologiske rådgivning og fiskekvoter for 2002

Udsendt den 12.12.01

Folketinget

Udvalget For Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Landsforeningen Levende Hav LLH ønsker hermed at henlede udvalgets opmærksomhed på dele af notat fra den 9.12.01 fra Danmarks Fiskeriforening DF. Et notat DF åbenbart har fået udarbejdet til brug for de kommende EU forhandlinger om fiskerkvoterne for 2002.

Notatet diskuterer og kritiserer først ICES tal og anbefalinger. Her bør Fødevareudvalget huske på, at DF gerne ser, at Danmark trækker sig ud af det fiskeribiologiske samarbejde i ICES. Denne kontante udmelding sætter sit tydelige præg på notatets skarpe kritik af ICES eller ACFM (den rådgivende komite). Vi har ikke de biologiske kompetencer som DF råder over, og derfor kan vi ikke deltage i denne biologiske diskussion og fortolkninger. Vi huske blot, at ICES biologerne repræsenterer flere lande, hvor DFs biologer repræsenterer de økonomiske interesser i dansk fiskeri. Og det er også i denne kontekst at DFs konklusion for ICES biologiske rådgivning giver mening og logik, dog med omvendt fortegn: ”Danmarks Fiskeriforening sidder tilbage med et indtryk af at den biologiske rådgivning ikke anvendes som et instrument der kan optimere fiskeriets muligheder, men udelukkende bruges til de bruges til at argumenterer for reduktioner i kvoten og restriktioner der allerede er vedtaget”.

Danmarks Fiskeriforening har nu gennem flere år forsøgt at mistænkeliggøre ICES anbefalinger, men indtil videre er DF ikke fremkommet med noget holdbart motiv til hvorfor ICES skulle modarbejde fiskerierhvervet? Derimod sår dette notat ingen tvivl om, at DF bruger deres biologer til at få fremmet danske fiskeres økonomiske interesser.

I Levende Hav har vi gennem flere år argumenteret for at politikkerne bør tage ansvaret for det europæiske fiskeri og derfor er vi tilfredse med, at den biologiske rådgivning bliver et instrument af mange, til en bedre forvaltning. Den biologiske rådgivning kan heller ikke bruges til andet, da den også af biologerne fremhæves som et endog meget mangelfuld. Eskild Kirkegaard, som tidligere arbejdede i DFU, men som nu arbejder i EU, har i år udtrykt det meget klart ”Det bæredygtigt fiskeri er ikke noget biologisk, men et politisk ansvar”.

Jomfruhummer

Det undrer DF at EU kommissionen anbefaler en reduktion af fiskeriet på jomfruhummer og ikke i fiskeriet efter hvilling, kuller og sej, hvor bifangsten af torsk er betydelig. Vi mener det er et udtryk for at de ansvarlige nu ser realiteterne i øjnene. Bifangsterne af torsk og anden konsumfisk, i fiskeriet efter jomfruhummer i Nordsøen, er intet mindre end en skandale. Vi har hørt fiskere som i chokerende beretninger beretter om det ”forfærdelige svineri”, kalder de det, der foregår i jomfruhummer fiskeriet. Vi har også beretninger fra fiskere som har oplevet voldsomme og uantagelige udsmids situationer i fiskeriet efter kuller, hvor man smider tonsvis af store døde torsk tilbage i havet, fordi der er et stop, eller fordi ens torskeration er opbrugt. Men i modsætning til fiskeriet efter jomfruhummer, med de små masker og et enormt udsmid af undermålsfisk, så vil et lovet discardforbud for fisk som lovlig kan i landbringes, være en del af løsningen på bifangstproblematikken i fiskeriet efter rundfisk.

Mht. den foreslående store reduktion af kvoten på rødspætter i Kattegat har vi tidligere givet udtryk for samme undren som DF nu også giver udtryk for. Det vil undre de fleste aktive, at kvoten nu sættes ned med 40% hvor der for første gang i flere år, har været tydelige tegn til at rødspætterne er på vej tilbage i Kattegat, efter at havde været fortrængt af den organiske forurening.

Mht. tobis undrer det DF at kommission nu anbefaler en reduktion på 20%. Det undrer ikke os, og det undrer sikkert heller ikke ret mange andre end tobisfiskerne, og vi havde gerne set en væsentlig højere reduktion. Igen vil vi henvise til Eskild Kirkegaard som har påpeget, at tobisbestanden i sig selv nok er biologisk bæredygtig. Men vil vi genoprette, genopbygge konsumbestande som f.eks. torsk, så bliver vi også nødt til at reducerer fiskedødeligheden på tobis, for ellers er der ikke en tilstrækkelig føde i havet til de voksende bestande af konsumfisk.

I øvrigt bør det også understreges at der ikke vil gå en eneste tobis fra Danmark med de foreslående reduktioner. Vi så i øvrigt gerne, at man nu sammenkædede denne reduktion i Danmarks historiske rettigheder til tobis, med en reduktion i de hollandske historiske rettigheder til tunger. Så vil der kunne åbnes på for, at det danske garnfiskeri efter tunger, kunne få en betydelig forhøjelse af den danske tungekvote. Som det tegner sig i øjeblikket vil den danske tungekvote blive yderligere reduceret til stor skade for kystfiskerne. Og allerede i dag kunne man firedoble den danske kvote, blot ved at fordele de tunger som de hollandske, belgiske, tyske og engelske bomtrawlere ikke kan fange.

– Vi anbefaler at man fra dansk side bringer dette spørgsmål op på det kommende møde. Og her kunne man nu bruge de foreslåede tobisreduktionerne til at få flere tunger til de danske garnfiskere, ved et forsøg på at få gjort op de historiske rettigheder der beviseligt skader en fornuftig udvikling for et i fremtiden mere bæredygtigt fiskeri. Her ligger der en oplagt mulighed for politikerne i at få opfyldt de smukke hensigtserklæringer for styrkelse af kystfiskeriet.

Følgende kommentarer til situationen omkring torsken. DF finder at kommissionens forslag er ”præget af panik”, og DF finder kommissionens frygt for kollaps i torskebestanden ”helt ude af proportioner med de faktiske forhold”. Også denne skarpe udmelding fortjener at man hæfter sig ved følgende sætning: ”også blandt fiskere er der stor bekymring over det ringe torskefiskeri” (vores understregning). Vi kan tilføje, at det er en for DF helt uhørt erkendelse af situationens alvor. Vi kan tilføje, at der er en udbredt, og aldrig tidligere hørt bekymring i fiskeriet over det meget ringe torskefiskeri, så det er al mulig grund til at frygte for et forestående kollaps i torskebestandene. Forskellen mellem biologerne og fiskernes bekymring skal også ses i dens rette sammenhæng, hvor biologerne frygter et kollaps i sig selv, ved fiskerne at de selv kollapser før bestandene.

Som afslutning vil vi ikke undlade at påpege en mangel på logik i notatets biologiske diskussion. Under ”torsk” 1/5 står det ”Sandheden er den at bestanden muligvis er mindre en nogensinde før, men at man ikke aner hvor lille en bestand der kræves for at sikre en rimelig rekruttering”. Denne påstand står i et alvorligt misforhold til notatets konklusioner på torsk hvor der står ”Lad det med denne fremstilling være gjort klart at torskebestanden befinder sig et stykke under det ønskede niveau, men den er i bedring og der er ingen anledning til at gribe ind overfor andre fiskerier blot for at sikre en endnu hurtigere genopbygning”.

Man kan ikke med alvor påstå, at ingen kender sandheden om bestandens situation, for så i konklusionen at påstå, at bestanden er i bedring.

Vi skal hermed henstille til, at man studerer Danmarks Fiskeriforenings notat i lyset af vore indvendinger.

For Levende Hav, Henning Thøgersen, Kurt Bertelsen Christensen

Bestyrelsesmedlemmer i Levende Hav, Ferring Strand den 12.12.01

– sendt til

– Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet

EU kommissionen DG14