Miljøvenligt fiskeri – hvis det står til EU.
Miljøvenligt fiskeri
Udsendt april 2002
EU-kommissionens nye fiskeripolitik skulle havde været offentliggjort i starten af april 2002, men offentliggørelsen er blevet udsat til den 23. april. Kommissionen lægger bl.a. ikke uventet op til dramatiske nedskæringer i den europæiske fiskeflåde, der nævnes tal på op til 50%.
I dag kan man læse i Berlingske Tidende at fiskernes formand Bent Rulle frygter for fremtiden. Det er der absolut intet nyt i, det har Bent Rulle gjort siden han blev formand for Danmarks Fiskeriforening i 1994. Danmarks Fiskeriforening med Bent Rulle i front, frygter EU og det har han altid gjort.
Denne gang har han måske også noget at have frygten i, for med den store reform lægger EU op til, at den fremtidige økonomiske støtte til fiskeriet, bør ydes til de miljøvenlige fiskeriformer, og her kan mere end 80 % af det danske fiskeri desværre ikke være med.
Bent Rulle er særlig bekymret ved udsigten til det danske formandskab i det sidste halvår af 2002. For det er under det danske formandskab, at EU’s store revision af den fælles fiskeripolitik, skal forhandles på plads. Og Bent Rulle frygter for, at Danmark som formandsland, for svært ved at røgte de danske særinteresser.
I Levende Hav håber vi at Bent Rulle har noget at have sin frygt i og at det danske formandskab lægger sig i selen, for at få den fælles fiskeripolitik op at stå på et så højt miljømæssigt og bæredygtigt niveau som overhovedet muligt.
Og skulle det betyde – at industrifiskeriet, hummerfiskeriet, det meget hårde trawl- og vodfiskeri og de ulovligt store motorer i dansk fiskeri – kommer i klemme i forhold til en fremtidig økonomisk støtte til deres fiskeri, så er det være en udmærket bifangst under det danske formandskab.
Posted in: Dagens Nyheder
Leave a Comment (0) ↓