Gigantiske udsmid af fisk i trawlfiskeriet

Nye afsløringer af organiseret udsmid i trawlfiskeriet

Som det kan blive for meget for soldaterne i krigens virkeligheder, kan det også blive for meget for besætningsmedlemmer på de kæmpestore trawlere. Vi ved jo godt at krige er en beskidt affære og selvfølgelig overholder soldaterne ikke alle Genevekonventionens forskrifter til punkt og prikke. Men når soldaterne møder de øverste militære ansvarlige og politikernes hykleri, så kan det bliver for meget for dem. Og så står de frem og siger sandheden om hvad de foretager sig ude i krigen af ting og sager de ikke må, og så er fanden løs. Sådan er det også i fiskeriet. Noget bliver opdaget, helst filmet og vist på nettet, og så står fiskerne frem og fortæller det alle med lidt forstand på fiskeriet ved, og så er fanden også løs i fiskeriet.

Udsmid (dicard) er det største problem i fiskeriet og man har talt om problemet lige siden vi fik kvoter i fiskeriet, dvs. ligeså længe vi har haft det moderne fiskeri (ca. 30 år). Kvoter på fisk fører med logikkens love til udsmid, sænker man kvoterne stiger udsmidet. Det behøver man ikke den store eksamen for at forstå. Så det ved de ansvarlige også og derfor sænker de (eller rettere sagt de siger de sænker) fisketrykket. Dvs. når kvoterne sættes ned skal effektiviteten med ned, færre fartøjer og mindre tid på havet. Når færre fartøjer fisker færre timer på havet, så nedsættes effektiviteten og så vil fiskerne ikke fange så meget og så vil der være balance mellem kvoter og indsats. Det er fiskeriforvaltningen (på papiret) meget kort fortalt.

Men hvorfor er udsmidet så stadig det største problem i fiskeriet? Det er dét af de to vigtigste grunde, effektiviteten i fiskeriet og den deraf voksende gæld i fiskeriet.

Effektiviteten er steget eksplosivt, og sammen med den gælden. På 30 år er fiskeriet gået fra et relativt (målt på det teknologiske niveau i samfundet) lavteknologisk og næsten gældfri stadie, til i dag det allerhøjeste niveau.

Det er intet mindre end en teknologisk revolution der sket i fiskeriet, og gælden er helt ude af kontrol i dag, dvs. der er ikke dækning for gælden. Man siger, at landbruget er insolvent, men selv om prisen på jord er faldet, har landbrugets långivere dog en mulighed for at få dækket, måske op til 50 % af gælden.

I fiskeriet er det tættere på nul %. For det danske fiskeri kan ikke sælges i Danmark længere, og selvom fiskeriet arbejder for dét, kan danske fiskekvoter og rettigheder endnu ikke sælges til udlandet, ex. Spanien, det forhindrer EU’s fiskeripolitik.

Så hvis de folk der driver de store fiskerier i dag, ikke kan få det til at løbe rundt er der heller ingen andre i Danmark der kan, så enkelt er det.

Og sådan er det næsten hele vejen rundt i EU, Norge og andre store fiskerinationer. De enkelte fartøjer er blevet så store og så forgældede, at de må fiske hver dag året rundt og de må kun i landbringe de fisk der er økonomisk profitabelt.

De som driver de store fiskerier i dag, har så at sige, ingen mulighed for at være “fiskere” længere, dvs. også at tage hensyn til vejret; priserne; markedet; samfundene; hinanden; besætninger osv.

Alt i det store fiskeri er drevet til det alleryderste af dets formåen. Og her er det meget vigtigt at vi gør os krystalklart, at de banker og andre som har lånt fiskerne de mange mia. også i den bramfrie udlægning ved at ”lortet ikke kan sælges”. Og derfor får fiskeriet lov til at fortsætte og her er det ligeså vigtigt at ”vi” dvs. samfundet, regeringen, EU osv. følger og støtter bankerne og giver det danske fiskeri (som nu er nede på de få fartøjer) den største offentlig støtte, dvs. penge og politisk opbakning nogensinde i historien.

Kan I se det for Jer?

Alt som kan kravle og gå støtter fiskeriet som det ser ud i dag, ellers ville det gå på røven. Og derfor udsmider fiskeriet selvfølgelig de fisk som ikke er økonomisk profitabel. Alt andet vil jo være noget vrøvl.

Så når en stor trawler fanger flere hundrede tons 3 og 2. sild i et træk så bliver de ikke bragt i land, for her vil man kun købe store sild. Så når en stor trawler fanger 500 tons sej, torsk, kuller og de 250 tons hører til kategorien 5 og 4 (de små billige sorteringer) så ryger de selvfølgelig ud igen, alt andet vil være en hån mod samfundet og långiverne som gør alt hvad de kan får at de store trawlere kan holde skruen i vandet.

I rødspættefiskeriet aktuelt hvor kvoterne er rigelig store i forhold til fiskeriet, lader man EU’s mindsteprissystemer betale for de små sorteringer. Det kan man ikke i fiskeriet efter f.eks. torsk fordi store torsk koster for meget i forhold til de små, så der udsmider man de små, alt andet er økonomisk ruin og en hån mod fiskeriets støtter, herunder da ikke mindst regeringen og fiskeriforvaltningen som har skabt fiskeriet som det ser ud i dag.

Udsmid er altså det største problem i fiskeriforvaltning. Det er etisk uacceptabelt og under normale politiske forhold ville det også være et alvorligt problem mellem de politisk ansvarlige og deres vælgere. Men på fiskeriets område har vi ikke ”normale politiske forhold”. Fordi vælgerne ikke har fokus på fiskeriet, de har fokus på så meget andet som vores militære krige og andre krige i samfundet, DR, landbrug osv.

Men udsmidet er også et biologisk problem i fiskeriforvaltningen, fordi forvaltningen, på papiret i hvert fald, kun hænger sammen, hvis de ansvarlige også ved hvor mange fisk der bliver fanget. Det sidste er aktuelt i den seneste EU aftale for fiskeriet i Østersøen, hvor den danske minister nu er så glad for, at fremadrettet vil udregningerne af kvoterne blive sat efter hvor meget fiskerne fanger, hvor man tidligere satte kvoterne efter hvor meget der blev landet. Og da udsmidet, dvs. den fisk der ikke bliver landet, i sagens natur er ukendt, vil en forvaltning, som bygges på alt det der fanges og det uanset om al fisk landes eller udsmides, være mere korrekt end tidligere, på papiret i hvert fald. Og derfor er den danske minister så glad, også for den nye aftale for Østersøen. Ja alle er så glade for så ser det “mere rigtig ud” på de papirer de arbejder, dvs. fiskeriets konventioner. Hvad der sker i fiskeriet er må de selv finde ud af.

Og at hele dette menageri, med en naturlovs styrke, også fører til at de rigtige fiskere som fisker fornuftigt og godt også bliver smadret af papirerne, har man ikke andet et et skuldertræk tilovers for.

For som vi nu skal se ”Hvad ved bønder om agurkesalat?”. Ja netop – ingenting.

Og det er sagen i denne sag. Landmænd, postbude etc. som fiskeriministre kan godt blive glad for papirets logik, men hvad med virkelighedens logik? Det er helt sikkert, at fiskeriets virkelighed, hvis han kendte og ikke mindst forstod den, aldrig vil give en glad minister. Henrik Dam Kristensen har under VK regeringen givet meget tydeligt udtryk for, at havde han vidst det han ved i dag, så ville han have handlet meget anderledes. (Det bliver meget spændende at se, om han (Henrik), når han efter det næste valg igen sætter sig på den fiskeripolitiske trone, stadig husker alt det han har trukket i land siden 2001?) Vi husker det i hvert fald.

Så der må have været nogen i fiskeriministeriet som ikke fortalte ham (Henrik) noget om fiskeriets virkeligheder og det var det dokumenteret i dag også. Og det samme er tilfældet i dag hvor fiskeriet er underlagt Henrik Høgh. Han taler i hvert fald om fiskeriet, som hans forgænger Hans Christian Schmidt, enten mod bedre vidende eller også uden viden.

Danmark og EU vil ex. have et forbud mod udsmid af fisk. Det lyder jo rigtigt godt at man nu vil forbyde udsmidet, så skulle det problem vel være løst. På papiret er det løst, det gør et forbud og hvis lovbrud bliver bliver opdaget falder hammeren.

I Norge har man ikke blot et forbud mod udsmid, men her har man også et påbud om at alt det fiskerne fanger, skal bringes i land. Så i Norge har man styr på sit udsmid og det har man nu haft i flere år.

Men alle i Norge med lidt forstand på fiskeriet ved, at de forbud ikke er mere værd end det papir de er skrevet på. For selvfølgelig smider fiskerne det ud de ikke kan sælge, også i norsk fiskeri. Det siger de fiskere nu der gør det. For nu er det kun et spørgsmål om man bliver opdaget.

Hvert år bliver der selvfølgelig også nogen opdaget (hvad skal man ellers med forbud og påbud). Det er ikke de offentlige myndigheder, som de daglige lovovertrædere er bange for, næ det er deres egne folk i fiskeriet, der dag efter dag år ud og år ind, står og skovler fisk tilbage i havet. Men som nu smadrer og kværner fisk tilbage i havet. For dagens historie i Norge er om de store trawlere der har organiseret deres udsmid og fået lavet maskiner som kan knuse og smadre de fisk som de ikke vil have i land, fordi de koster for lidt og så belaster de kvoterne for meget. Og kvoterne skal også forrentes.

Tidligere kunne udsmidet ses i striben af døde fisk i kølvandet, nu bliver de hakket i stykker og smidt ud sammen med indvoldene. Men bliver man opdaget er der i Norge tale om en kriminel handling og så vanker der store bøder. Men åbenbart ikke så store, at de stopper udsmidet, dvs. så store at det bedre kan betale sig at holde loven.

I Norge siger de fiskere der nu står frem at selvfølgelig udsmider de store mængder af fisk, og det gør alle, fordi man selvfølgelig vil have solgt sine kvoter så dyrt som muligt. Og det gør man kun ved at lande de største fisk. Men et trawl kan kun sortere de små fisk fra de store, hvis skipperen kan se gennem fingrene med et ganske betydeligt udslip af store fisk. Det er en meget solid dokumentation for den påstand. Og i det moderne fiskeri er det altså ikke råd til, først at bruge en masse energi og penge på at trawle de slagbare fisk, for så at lade dem undslippe. Det er simpel økonomisk logik.

Det vidste vi jo godt.

Men på det seneste er fiskerne altså begyndt at berette, de filmer selv og nu fiskerikontrollen opdager så også ulovlighederne. Og det kan man læse og se mere om i de norske medier for tiden. Se ex. den film som et besætningsmedlem har optaget, se hvorledes halvstore torsk og andet fisk bliver til udsmid. På blot denne ene rejse vurderede fiskeren, at der ud over de 320 tons landet fisk, blev der smidt 30 % ud, det er ca. 100 tons fisk. På en rejse blev der altså udsmidt ligeså mange fisk ud, som en mellemstor kutter med 3-4 mands besætning, har af kvoter på et helt år. Nu er der kommet andre ansatte fiskere på banen i Norge og beretter om udsmid op mod de 50 %.

For os der kender fiskeriet er det intet nyt i det. Det har vi sagt og skrevet om de sidste 20 år. Men Levende Hav er jo udenfor og hvad ved vi? Nej det først når de ansvarlige fiskere begynder at få kolde fødder og ser det helt igennem vandvittige i sådanne industrialiserede fiskerisystemer, at de ansvarlige på toppen må gøre noget. Medierne får fat i sandheden og så er fanden løs for det værste det kan ske for de ansvarlige er at de bringes til ansvar for det vanvittige de foretager sig.

For det er meget vigtigt at man holder fast i kendsgerningerne og de er krystalklare – de ansvarlige skal findes i den offentlige fiskeriforvaltning. De kan nemlig ikke med fornuften i behold sige ”vi er chokerede, vi viste det ikke”. De vidste alt, for de har støttet alt de har opbygget de systemer med offentlige midler. Det har de i Norge og det har de i Danmark og EU. Det er først og fremmest deres ansvar i sidste ende selvfølgelig et politisk ansvar.

I Levende Hav har vi gennem årene hørt og skrevet utallige af de samme historier, om trawlere der udsmider mere fisk end de lander. Men igen det er jo bare en miljøforening som Levende Hav og de har sikkert så meget andet de kæmper for. Fiskerne er ikke stået frem. Det sker nu i Norge fiskerne – altså de samme mennesker som har været ombord – går til bekendelse. Og det vil også ske her i landet, det er kun et spørgsmål om tid.

Men de der kender lidt mere til fiskeriet ved også at tid har fiskeriet ikke så meget af, når det handler om at få omstillet fiskeriet, fra de fiskeudsmidende 80 % trawlere, der står for næsten al udsmid til andre former for fiskeri, som kan fungere fornuftig dvs. biologisk og økonomisk ansvarligt uden disse meget voldsomme store fangster af fisk som enten er for små til at blive landet eller ikke store nok til at opnå den bedste pris.

Modsat politikerne, WWF, Greenpeace og mange andre i denne verden er vi ikke ”forargede og chokerede” i Levende Hav over al den udsmid. Ikke kun fordi vi hele tiden har været klar over det store udsmid i fiskeriet, men ganske enkelt fordi den logiske konklusion på det moderne fiskeri og forvaltning, fører til et voksende udsmid.

Alle der mener det modsatte, taler enten mod bedre vidende eller også har de ikke en pind forstand på fiskeri. Men tage nu en tur forbi de norske medier og se selv hvad der foregår og gå så tilbage på denne hjemmeside og brug søgefunktionen, skriv “udsmid” og se så hvem der har ansvaret.

Se i samme sammenhæng at det nye MSC miljømærke som WWF støtter 100 %, heller ikke giver mindre udsmid.

Kurt Bertelsen Christensen
Okt. 2010