Kritik af formanden for Danmarks Fiskeriforening

Formanden for Danmarks Fiskeriforening mistænkeliggør deltageres motiver i ministerielt nedsat arbejdsgruppe om kystfiskeriets fremtid.

 Både indenfor landbrug og fiskeri udtrykker nogle af disse naturafhængige erhvervsudøvere ofte surhed, når folk fra andre samfundsgrupper blander sig i debatten om rammerne og betingelserne for deres erhvervsudøvelse. Der klages over, at folk udefra ikke har den fornødne indsigt – og en gang imellem med rette. Men bønder og fiskere forbigår som regel det forhold, at resten af samfundet har en stor interesse for disse to fag. Begge fag griber voldsomt ind i naturen og måden, som erhvervene drives på, har stor indflydelse på, hvorledes lokalsamfundene udvikler sig med hensyn til befolkningssammensætning og følgeerhverv, herunder turisme. Man forbigår desuden alt for ofte, at de naturresurser, som disse fag nyder godt af, grundlæggende er vor fælles resurser.

Midt i nullerne vedtog den daværende regering og Dansk Folkeparti at kapitalisere det danske fiskeri ved at indføre omsættelige fiskekvoter. Dette skridt førte til et positivt resultat, idet den overkapacitet, der før hen var et stort problem, langt hen ad vejen blev bragt i overensstemmelse med de faktiske fiskerimuligheder. Dette mål kunne dog godt være nået ad andre veje. ”Ny Regulering”, som nyordningen kaldes, er også udtryk for en nyliberalistisk tilgang til verden, hvor alt skal løses via markedskræfternes uregulerede spil.

Der var massive advarsler mod de nye regler. Det blev velargumenteret fremført igen og igen, at de ville betyde en afvikling af kystfiskeriet i Danmark, samt at det ville betyde en omlægning fra passive, naturskånsomme og energieffektive fiskerimetoder til trawlfiskeri med negativ indflydelse på biodiversitet og med et unødigt stort forbrugt af brændstof pr. kg. fanget fisk. Man tog dengang advarslerne med hensyn til kystfiskeriet alvorligt, og man indførte en ”kystfiskerordning”, som skulle give kystfiskerne nogle fordele, således at kystfiskeriet kunne opretholdes.

Det har nu vist sig, at kystfiskerordningen på ingen måde lever op til hensigten. Derfor har fødevareminister Mette Gjerskov været så fornuftig at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skal komme med idéer til en ny kystfiskerordning.

Nu er formanden for Danmarks Fiskeriforening blevet sur, fordi han og de andre repræsentanter for det store, kapitaliserede fiskeri i Danmark bliver modsagt i udvalget. I et mødereferat i Fiskeritidende citeres han for under overskriften ”Kystfiskerne bliver misbrugt” at  sige, at ”mange forskellige aktører bruger kystfiskerne til at løfte deres egne politiker – om en grøn dagsorden, en klimadagsorden eller en rød dagsorden”. I Landsforeningen Levende Hav føler vi os ikke ramt af dette forsøg på at mistænkeliggøre vore motiver. Vi konstaterer blot, at der i arbejdsgruppen er stor uenighed om, hvorledes kystfiskeriet skal defineres. Vi peger på, at det for kystfiskeriet vil være en stor fordel, hvis det kunne defineres, så det svarer til, hvad en stor og voksende gruppe forbrugere efterspørger: ”det grønne” – altså naturskånsomme fiskeri, der efterlader naturen intakt, ”det klimavenlige” – et fiskeri, hvor CO2-udslippet er minimeret, og så ”det røde” – Ja, man kan kalde det, hvad man vil, men det vi i Levende Hav hævder, at de forbrugere, som gerne ser det grønne og det klimavenlige fiskeri, stort set er det samme segment, som ønsker aktive fiskerihavne rundt i landet med et liv af fiskere for hvem fiskeriet primært er en ”levevej” og ikke et goldt investeringsobjekt med den samfundsmæssige kynisme, den tilgang medfører.

Kort sagt: Levende Hav arbejder for en kystfiskerordning, som skaber en hensigtsmæssig baggrund for en alliance mellem den naturskånsomt fiskende fisker og den miljø- og samfundsbevidste forbruger. Det burde der ikke være noget mistænkeligt i, og det ville være til kystfiskeriets absolutte fordel, hvis en sådan ordning blev etableret.

Knud Andersen

Formand

Landsforeningen Levende Hav