Industrifiskeriets bifangster. Pressemeddelelse.
Industrifiskeriets bifangster
Pressemeddelelse udsendt mandag den 16.12.2002
Fiskeri
Torsk, kuller og fiskere er blevet truede arter som forsvinder, for at blive afløst af få store industrifartøjer som fanger skidtfisk til produktion af fiskemel og –olie. Mens kvoterne for torsk og kuller skæres ned til sokkeholderne, så endnu flere små og mindre fiskekuttere må opgive ævret, kan det danske industrifiskeri – lovligt – lande 50.000 tons torsk og kuller i deres laster af skidtfisk. Til sammenligning var den danske torske- og kuller kvote til konsumfisk for 2002 på 13.000 tons. Spørgsmålet er, hvilken fiskeripolitik EU bør støtte på denne baggrund: Hvor er det mest fornuftigt at sætte ind for at genoprette bestandene?
Fisken og fiskerne forsvinder fordi fiskeripolitikken har accepteret og givet støtte til destruktive fiskeriformer, som grådigt og hensynsløst har høstet, uden tanke for de generationer som kommer efter. Landsforeningen Levende Hav har nu fået udfærdiget § 1 i den reform som fremtidens fiskeri bør bygges på.
Læs her: http://www.levendehav.dk/uk/dec-hirtshals.htm
Læs også de foreløbige forslag til den kommende fiskeripolitik: http://www.levendehav.dk/uk/pro-hirtshals.htm
Med den skal vi opfordre ministerrådet til at få vedtaget en fiskerireform som fjerner de fartøjer og de fiskerimetoder som er årsagen til, at det europæiske fiskeri er kuldsejlet. Fremtidens fiskeri bør tage udgangspunkt i det grundlæggende faktum, at fiskeriet er jagt på en levende og begrænset naturressource. Fiskeriet skal derfor udøves af ansvarlige fiskere som tager dette grundlæggende hensyn og som ikke er styret af grådighed og hensynsløshed over for andre fiskere.
For flere oplysninger:
Landsforeningen Levende Hav
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
7620 Lemvig
Telefon 97 89 54 55
Formand Gunnar Jacobsen E 230 ”Merkur” 30 25 52 12
Posted in: EU Politik, EU Politik 2002
Leave a Comment (0) ↓