Pressemeddelelse. Fiskeripolitik forlis.
Pressemeddelelse
udsendt torsdag den 19.12. kl. 12.00
Fiskeripolitisk forlis.
Fiskerireformen og genopretningsplanerne for vigtige fiskebestande forliser fordi det danske EU formandskab ikke har den nødvendige ballast til opgaven. Andre opgaver, som optagelsen af de 10 lande, blev en succes. Og den succes hænger uløseligt sammen med, at det danske formandskab havde en sammenhængende politik og selvfølgelig – at alle de ansvarlige knoglede for opgaven.
Det danske fiskeriformandskab har ikke gjort deres hjemme- og udearbejde i de 6 måneder det har haft til rådighed. Opgaven har ellers ligget helt åben i de 10 år reformen har været undervejs. Så de store forskelle og de store problemer der findes i det europæiske fiskeri, har alle kendt til siden 1992.
F.eks. at den økonomiske støtte til fiskeriet, hvor Spanien tegner sig for 50 % af EU’s midler. Fiskerireformen og formandskabet ville fjerne støtten til fiskeriet, og det er bestemt en god ide. Men når man vil fjerne en økonomisk støtte, som betyder ligeså meget for det spanske fiskeri, som landbrugsstøtten betyder for dansk landbrug, så har man brug for en solid ballast,
det samme er tilfældet når man vil stoppe fiskeriet efter så vigtige fiskearter som torsk og kuller.
Det sørgede man ikke for og derfor gik det galt. Det er et forlis som mange forudså, men tilbage står kaptajnen til søforhør og et af spørgsmålene er: Hvorfor sørgede du ikke for, at skibet havde den nødvendige ballast, inden du sejlede ud i det stormvejr?
For flere oplysninger om EU’s fiskeripolitik klik www.levendehav.dk
Landsforeningen Levende Hav
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
7620 Lemvig
Tlf. 97 89 54 55
Posted in: EU Politik, EU Politik 2002
Leave a Comment (0) ↓