WWF udsmider den bæredygtige udvikling.

Brundtland rapporten om bæredygtig udvikling fra 1987, igangsatte en natur- og miljøpolitiske dagsorden, som skulle integrere bæredygtighed i menneskenes gøremål og politiske beslutninger og lovgivningen. Og op gennem 90’erne blev der sat et massivt nationalt og internationalt fokus på dette mål. I 90’erne mente mange, at den bæredygtige udvikling var inde på en kurs, der simpelthen ikke kunne ændres, fordi folk ville den. Det danske landbrugs omstilling til økologisk landbrug var i disse år blot var et spørgsmål om tid, altså hvornår hele landbruget var omstillet til et økologisk landbrug.

I dag, 5 år efter årtusindskiftet, står det krystalklart, at den bæredygtige udvikling der blev tegnet for os med Brundtland rapporten, er forsvundet, folk har mistet interessen for den. Andre problemer har taget over i dagligdagen og den offentlige debat. På de indre liner personlig udvikling og dertil bedste økonomi, og udenfor terror, krig og kulturkampe.

Udviklingen væk fra den folkelige opbakning til natur- og miljø indsatsten ses overalt, inden for alle områder af samfundslivet.

På de marine- og fiskeripolitiske områder, hvor bæredygtigheden selvklart stå øverst på dagsorden, står det også slemt til. At vi skal fiske bæredygtigt, dvs. fiske på en sådan måde, at der også er fisk i morgen, kan ikke diskuteres, det skal vi selvfølgelig. Men derfra og til at vi gør det, bliver det tankevækkende, længere og længere. De som har magten til det, politikere, industrien, biologerne taler meget om sagen og der forvaltes som aldrig tidligere i historien. Men sammen med nedgangen i fiskebestandene, vokser afmagten blandt folk og almindelige fiskere. Afmagten vokser fordi det jo ikke bliver bedre og bedre, tværtimod.

Hvorfor bliver det ikke bedre? Fordi havet, den største sammenhængende stykke natur vi har tilbage på kloden, fjernes fra os der skal tage vare om det. Vi bildes ind, at magten skal have styr på hvor mange fisk, hvor meget føde osv. der er i havet, så kan magten beslutte hvor mange fisk der må fanges. Sådanne store udregninger og tal afføder naturligvis ligeså stor uenighed og flere skal ansættes i og udenom forvaltningen. Millioner af højtuddannede mennesker verden rundt, lever i dag, ikke af at fange fisk, men af at forvalte fisk og fiskeri. Det har aldrig tidligere i verdenshistorien været så få mennesker som levede af at fange fisken som i dag, men forvaltningen og tilhørende astronomiske økonomer over og omkring fiskeriet, har aldrig været større end i dag.

Og sådan kunne man fortsætte med at regne og udregne. En af de store globale aktører som udregner på fisk og fiskeri er Verdensnaturfonden WWF. I dag er tilbudet fra WWF 150.000 kroner til den eller de, som inden den 15. marts 2006, giver det bedste bud på hvordan man løser problemet med udsmid af fisk i fiskeriet. WWF skriver, at hver dag udsmider fiskerne 55.000 tons fisk. Denne mængde svarer til en 150 km lang lastvogns kortege, skriver WWF.

Det er også ufattelige tal og størrelser, uden for den sunde fornufts rækkevidde og derved bidrager WWF meget konkret til den folkelige afmagt på fiskeriområdet. For hvad kan vi så gøre, andet end at give nogle penge til Verdensnaturfonden, så fondens eksperter og kongelige frontløbere, kan tage sig af dette problem. Vi fatter ikke problemet, men ifølge WWF kan vi åbenbart godt forestille os flere tusinde lastvogne, i kø fra grænsen til Århus fyldte med døde fisk som fiskerne udsmider for at lande en mængde der svare til 4 gange så mange lastbiler osv.

Men hvorfor giver WWF så kun sølle 150.000 kroner, hvorfor ikke 5 -10 mio. for løsningen af dette kolossale problem? Svaret er ligeså enkelt som det er grusomt – dette beløb er lige så ligegyldigt, som de rapporter der udløser de småpenge. Måske har WWF glemt det eller også fortrængt det, men fakta er at udsmidsproblemerne i fiskeriet ikke kan løses gennem smarte tekniske løsninger, tværtimod. Her er der kun en bæredygtig kurs, den sunde fornuft skal tilbage til fiskeriet.

Men den sunde fornuft har trange kår for bæredygtig udvikling er blevet en forretning for de mange og i denne forretning bliver fiskerne og de millioner og atter millioner af mennesker, som lever af en kasse fisk eller to om dagen, reduceret til ingenting.

Reduceret til farverige aktører der trækkes frem når der er brug for det og ikke andet.

For over det hele stråler jo verdens fiskere som lander ca. 80 mio. tons fisk og dertil udsmider de 20 mio. tons fisk om året. Hvad skal der komme ud af sådan en konkurrence? At fiskerne fanger 90 mio. tons for “kun” at udsmide 10 mio. tons? I sådan en tilgang drukner Kalø Vigs 3 tons fisk og Rønne Bankes noget mere. Det hele bliver jo ligegyldigt i sådanne udregninger. Den sild der skulle være kommet til Kalø kom måske ikke, fordi der blev fanget for meget uden for Kalø osv.

Ligesom kystfiskeriet ud for Senegal er blevet ubæredygtigt, skriver også WWF, fordi der er kommet flere kystfiskere og fordi de nu fisker mere end bestandene kan bære. Og så kommer der i parentes (det havgående fiskeri, herunder det store fra EU, vokser og vokser) så måske er det også årsagen til at kystfiskerne sulter, hvem ved! Jamen så må EU’s trawlere jo have opfundet et trawl, som sorterer rejerne fra fisken osv.

Det er i virkeligheden ligegyldig, for hvad kan vi almindelige mennesker stille op, andet end at støtte WWF her op til jul, så fonden kan give 150.000 kr., eller rettere sagt 20.000 EURO til den biolog fra Danmarks Fiskeriundersøgelse, eller fra Filippinerne, eller hvor de nu kommer fra, som har regnet ud, at hvis man nedsætter trawlfiskeriet på rev og stenbund, sætter større masker i osv. så minimeres udsmidet af fisk.

I 1987 var bæredygtig udvikling det modsatte af abstrakte handlinger og rapporter, uden mål og med. I dag er bæredygtig udvikling blevet til aflad for det menneske, som vil realiserer sig selv og sine, om nødvendigt også på bekostning af dig og dine.

Dagens tilbud fra WWF, kom derfor også helskindet gennem mediernes redaktionslokaler. For et par måneder siden fik den danske afdeling af det globale WWF netværk, 5 mio. kroner fra den danske fødevareministers inderlomme, til løsning af de samme problemer – men den historie er der vist ingen der har hørt noget om.

– Apropos hvem og hvordan man var i lommen på Hans Chr. Schmidt, i hans tid som miljøminister, så ser det nu ud til, at denne minister fortsætter sin pranger og krejler virksomhed i fødevareministeriet. Men denne og dertil hørende saftige historier må vente til en anden god gang.

Her konkluderes blot, at i fiskeriets udsmidsproblemer løses i takt med nedgangen i bestandene, nedgangen i fiskeriet og det vil sikkert helt være løst, når fiskeriet er forsvundet.

Dagens tilbud fra WWF viser, at de store globale aktører uden for fiskeriet, som i dag lever højt på fiskeriets udsmid, også udsmider større og større mål af den bæredygtige udvikling, for selv at holde skruen i og hovedet oven vande.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 29/11 2005

WWF’s nye tilbud: http://www.wwf.dk/b7b2774