Levende Hav

Levende Hav i gang med ”fisker til fisker projekt” i det sydlige Tanzania.

For snart længe siden modtog Levende Hav en opfordring fra en lille NGO i Mtwara-regionen i det sydlige Tanzania til at indgå i et samarbejde om et udviklingsprojekt til fordel for fiskerne i området, dels med det formål at fremme bæredygtigheden i fiskeriet der og dels for at organisere fiskerne.

Levende Hav sendte i efteråret 2012 foreningens tidligere formand, Kurt B. Christensen på en 10 dages rejse derned for at undersøge forholdene, samt for at få et indtryk af den mulige samarbejdspartner, KIMWAM.

Besøget faldt positivt ud og begge parter var enige om at foreslå et fælles projekt. Der blev udarbejdet en fælles rapport, som kunne danne udgangspunktet for et 10-årigt samarbejde og en ansøgning til CISU (tidligere Projektrådgivningen) om et første delprojekt på 18 måneder. .

Der blev investeret megen energi i ansøgningsarbejdet, men desværre fik Levende Hav hele to afslag. Nu er det imidlertid lykkedes efter den tredje ansøgning. Levende Hav har netop modtaget besked om, at der er bevilget 500.000 kr. til det planlagte 18. måneders projekt.

I Levende Hav er vi begejstrede over, at vi holdt ved og over, at vi gav det en sidste chance med en tredje ansøgning. Vi glæder os meget til at komme i gang med samarbejdet.

Her på hjemmesiden vil vi senere informere mere om projektets forløb.

 

Knud Andersen
Formand

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Projekter

Leave a Comment (0) ↓

Leave a Comment