Levende Hav

Author Archive

Grøn sejr i Europaparlamentet!

Grøn sejr i Europaparlamentet!

Den 6. februar kl. 14.06 indløb en mail, der fortalte om en epokegørende afstemning i EU-parlamentet om Den Fælles Fiskeripolitik. I de følgende timer kom 30 mails indeholdende begejstrede ord som ”congratulations!” Lykønskningerne kom fra medlemmer af organisationen ”Ocean2012”, som blev stablet på benene for at påvirke processen om fornyelsen af de næste 10 års fiskeripolitik. Ocean 2012 er et bemærkelsesværdigt sammenrend af store og små naturbeskyttelses organisationer og mere eller mindre lokale foreninger for kystfiskere. Sammen med Greenpeace og WWF har Ocean 2012 udført et kæmpearbejde for at stå op mod storfiskeriets og fiskeindustriens magtfulde lobbyvirksomhed.

Parlamentets fiskeriudvalgs indstilling blev vedtaget med et meget stort flertal: 502 stemte for og kun 137 imod. Nu henstår forhandlinger med Ministerrådet, som har fået et uomgængeligt signal. Vedtagelsen betyder, at det bliver forbudt at smide fisk ud (discard). I dag er det sådan, at kvoterne kun gælder den fisk, der bliver ilandbragt, men ikke hvad der bliver slået ihjel til søs. Frem over skal alt tages med i land og indregnes i kvoten. Som et eksempel kan nævnes, at vedrørende bifangsten af torsk i jomfruhummerfiskeriet i Skagerrak og Kattegat er udsmidet på 50 %.

Det blev udtrykt, at fiskere, der fanger naturskånsomt og fungerer socialt bæredygtigt, skal have forrang til adgang til fiskerirettigheder. Altså en støtte til kystfiskeriet.

Det slås fast, at hvis kvalificerede data siger, at en fiskebestand går ned, så skal kvoterne formindskes.

Vigtigt er det også, at man har besluttet at begunstige akvakultur med fisk, der er ”vegetarfisk”, idet man endelig har indset, at det store industrifiskeri efter fisk til fiskemel og -olie har stor indvirkning på fødekæden.

43% af EU’s fiskeri foregår uden for europæiske farvande. Derfor er det også glædeligt, at man nu vil kræve indsigt i private fiskeriaftaler mellem skibsredere og tredjelandes regeringer.

Den 6. februar 2013 var en glædens dag!

Knud Andersen

tidl. fiskeskipper og formand

Levende Hav

Posted in: EU Politik 2013

Leave a Comment (0) →

Generalforsamling 2013: Søndag den 17.3. i Odense

Levende Hav afholder generalforsamling ifølge vedtægterne, søndag den 17. marts 2013 fra 11-16.

Generalforsamlingen afholdes i kunstneren Jens Galsciøts galleri, Banevænget 22, 5270 Odense M.

Program for dagen:

11.00-13.00 Første del af generalforsamlingen

13.00-13.45 Frokost

13.45-14.30 Jens Galschiøt viser rundt på sit galleri og værksted

14.30-16.00 Generalforsamlingen genoptages.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vel mødt!

Bestyrelsen

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Plasticaffald

Pressemeddelelse fra EU-kommissionen

And for your information, Potocnik spoke in parliament today and confirmed that the eu wide measures on plastic bags is in the ‘pipeline’ (= delayed for bizarre economic concerns) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-201_en.htm

Environment: What should we do about plastic waste? New Green Paper opens EU-wide reflection

European Commission

Press release

Brussels, 7 March 2013

Environment: What should we do about plastic waste? New Green Paper opens EU-wide reflection

Plastic has become an unavoidable material in our modern world. Plastics are versatile and durable, but this durability can make disposal problematic. A Green Paper published by the European Commission today aims to launch a structured discussion about how to make plastic products more sustainable throughout their life cycle and reduce the impact of plastic waste on the environment.

Environment Commissioner Janez Potočnik said: “Managing plastic waste is a major challenge in terms of environmental protection, but it’s also a huge opportunity for resource efficiency. In a circular economy where high recycling rates offer solutions to material scarcity, I believe plastic has a future. I invite all stakeholders to participate in this process of reflection on how to make plastic part of the solution rather than the problem.”

Once in the environment, particularly in the marine environment, plastic waste can persist for hundreds of years. Up to 10 million tons of litter, mostly plastic, end up in the world’s oceans and seas annually, turning them into the world’s biggest plastic dump.

Plastic is often perceived as a cheap and disposable material in our “throw-away” society, and recycling rates are low. Half of all plastic waste generated in Europe goes to landfill, which should be avoided as plastic can contain hazardous components and disposal can result in undesirable emissions and concentrated, polluting residues.

The Green Paper underlines the key role that plastic plays in many industrial processes and applications, and the potential economic gains of higher recycling rates. As the world population grows and natural resources become scarcer, recycling plastics will be an alternative to the exploitation of virgin resources. To speed this change, better framework conditions are needed to support eco-design and environmental innovation, with waste prevention and recycling factored in to the design of plastic products.

The particular challenges posed by plastic waste are not specifically addressed in EU waste legislation at present. Member States should favour prevention and recycling over other modes of disposal, as is the case for all waste streams referred to in theWaste Framework Directive, but clearly more is needed. The Green Paper aims to gather facts and views in order to assess the impacts of plastic waste and define a European strategy to mitigate them. Stakeholders are invited to contribute their views on whether, and how, existing legislation should be adapted to deal with plastic waste and promote re-use, recycling and recovery of plastic waste over landfilling. Views are also sought on the effectiveness of potential recycling targets, and of economic measures such as landfill bans, landfill taxes and pay-as-you-throw schemes. The Green Paper also asks how to improve the modular and chemical design of plastic to improve recyclability, how to reduce marine litter and whether there is a need to promote biodegradable plastics.

Next steps

The consultation, which includes 26 questions, will last until the beginning of June 2013. The result will feed into further policy action in 2014 as part of a broader waste policy review, which will look in particular at the existing targets for waste recovery and landfill as well as an ex-post evaluation of five directives covering various waste streams.

Background

Within a little more than one century plastic has become indispensable in modern engineering and construction for mass production of consumer goods. In only 50 years, world-wide plastic production has increased from 1.5 million tonnes per year in 1950 to 245 million tonnes in 2008, a trend that is expected to continue. The marine environment is particularly vulnerable to plastic waste. Plastic waste forms 80 % of the enormous waste patches in the Atlantic and the Pacific oceans, which cause sea species to suffer from entanglement or ingestion. The presence of plastic residues, even in the most remote areas of world seas and shores shows that there is a price to pay for the excess of plastic waste. Conventional plastic also contains a large number, and sometimes a large proportion of chemical additives which can be carcinogenic, provoke other toxic reactions or act as endocrine disruptors.

Some strategic elements to tackle plastic waste in the environment already exist in present waste legislation. The Waste Framework Directive (2008/98/EC) focuses on elements such as life cycle thinking, waste prevention over waste operations, extended producer responsibility, product design, resource efficiency and resource conservation. Moreover, the 2011 Roadmap to a Resource Efficient Europe and the7th Environmental Action Plan, proposed by the Commission in 2012 and currently examined by the European Parliament and the Council, develop the reflection further to consider an EU-wide quantitative reduction target for marine litter.

For more information:

http://ec.europa.eu/environment/consultations/plastic_waste_en.htm

See also: http://ec.europa.eu/environment/waste/index.htm

Posted in: EU Politik, Miljødebat

Leave a Comment (0) →

Den fælles fiskeripolitik kom nærmere sin endelig form

Europa-Parlamentet vedtog onsdag d. 6. februar en omfattende reform af EUs fælles fiskeripolitik. Det er målet for reformen, at fiskeriet på de enkelte arter bliver reguleret, så bestandene vil få en størrelse, der giver det optimale, bæredygtige udbytte. Desuden bliver der forbud mod at smide fangst tilbage i havet, og grundlaget for den langsigtede planlægning af fiskeriet skal bygge på solide videnskabelige data, så vi ikke længere skal være vidner til studehandler, når de årlige fangstkvoter skal fastlægges. Dermed skulle det også være slut med det overfiskeri, som har været en af de værste fejl i den nuværende fælles fiskeripolitik, som stammer fra 2002. Der tilbagestår endnu en række forhandlinger mellem ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet inden vi kender den endelige udformning af reformen, men det overvældende flertal hvormed parlamentet vedtog reformen vil betyde, at det næppe bliver andet end detaljer, der bliver justeret i de afsluttende forhandlinger. Det forventes at den nye fælles fiskeripolitik træder i kraft med starten af 2014.

Overfiskning af bestandene

Kommissionens tal peger på, at 80% af bestandene i Middelhavet og 47% af bestandene i nordøstlige Atlanterhav er overfiskede. Plenarmødet vedtaget et sæt klare og stærke foranstaltninger for at løse dette problem.

“Vi har vist i dag, at Europa-Parlamentet er alt andet end tandløst. Vi har brugt vores magt som medlovgiver – for første gang i fiskeripolitikken – til at sætte en stopper for overfiskeri. Fiskebestande bør genvinde deres status med god bæredygtighed i 2020, så vi kan tage 15 millioner tons flere fisk, og skabe 37.000 nye job “, sagde ordfører for fiskerireformen, Ulrike Rodust. Hendes forslag til betænkning blev vedtaget med 502 stemmer for, 137 imod og 27 hverken for eller imod.

Slut med overfiskeri ved at stoppe med udsmid …

Udsmid, discard – fisk der smides tilbage i havet, som regel fordi de er af en uønsket art eller størrelse – tegner sig for næsten en fjerdedel af de samlede EU-fangster. De fleste af de discardede arter dør. For at afslutte dette ressourcespild, har Europarlamentet stemt for, at fartøjerne er forpligtede til at lande alle fangster i overensstemmelse med en tidsplan for de forskellige former for fiskeri. Den ordning starter i 2014.

… og accept af maksimalt bæredygtigt udbytte

Fra 2015 vil EU-landene blive forhindret i at fastsætte kvoter, der er for høje til at fiskeriet kan være bæredygtigt. Politikerne skal respektere “maksimalt bæredygtigt udbytte” (MSY), dvs der må ikke fanges mere af en given bestand, end den kan reproducere i et givet tidsrum. I afstemningen søgte parlamentsmedlemmerne at sikre, at bestandene i 2020 er blevet genopbygget til over MSY-niveau. I sidste ende bør dette betyde flere fisk, bedre fangster og dermed flere arbejdspladser i fiskeindustrien.

Langsigtet planlægning skal erstatte de årlige kvote-studehandler

Reformen vil basere sig på flerårige forvaltningsplaner af fiskebestandene for at sikre, at fiskeriet forbliver bæredygtigt. En langsigtet strategi skal forbedre forudsigeligheden på markedet, hvilket skulle hjælpe industrien til at planlægge og investere bedre. Flerårige planer skal baseres på pålidelige og nøjagtige videnskabelige data, som EU-medlemsstaterne vil være forpligtet til at indsamle og stille til rådighed.

Næste skridt

Parlamentet vil nu indlede forhandlinger med Rådet og Kommissionen om reformen før andenbehandlingen. Det irske formandskab for Rådet har gentagne gange sagt, at det håber at nå en aftale inden udgangen af juni.

Posted in: Dagens Nyheder, EU Politik

Leave a Comment (0) →

Formanden har foretræde

Knud Andersen fik den 16.10.13 foretræde for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På forhånd havde udvalget fået omdelt papirer med Levende Havs synspunkter på en nyordning af kystfiskeriet i Danmark. Her kan du læse Knud Andersens talepapir til udvalget:

“Mit navn er Knud Andersen, og jeg er formand for Landsforeningen Levende Hav. Vores forening har til formål at bevare biodiversiteten i havet og at støtte det naturskånsomme fiskeri. Jeg kan desuden oplyse, at jeg selv blandt meget andet har været fiskeskipper i mere end 25 år.

På grund af en misforståelse, som jeg selv var skyld i, kom jeg ikke til at møde i foretræde, dengang kystfiskerordningen var oppe at vende sidst på efteråret. Men jeg har alligevel fastholdt ønsket om at møde udvalget, fordi der er nogle ting, som ikke har været inddraget i debatten.

Det drejer sig om Levende Havs idé om at bringe kystfiskeriet ud af FKA, og det drejer sig om energiforbruget i fiskeriet set i forhold til den menneskeskabte klimakatastrofe, som Verden er på vej ind i.

 Kystfiskeriet har – siden forslaget om Fartøjs Kvote Andele kom til diskussion midt i nullerne – været under hastig afvikling. Der var mange, som forudså de negative konsekvenser af en sådan ordning og advarede kraftigt imod den. Derfor blev der også etableret en kystfiskerordning, som desværre ikke har været i stand til at løse de problemer, som viste sig. I Levende Hav hævder vi, at kystfiskeri i sin natur ikke er egnet til en kapitalisering. Kystfiskerne har altid været, hvad man kan kalde ”havets husmænd”. Det har været karakteriseret af den jævne mand, som først etablerede sig med en jolle og nogle garn, og siden fik han råd til en lidt større båd med lidt bedre udstyr og grej, osv., osv. Ofte, men langt fra altid, var det en familietradition, som blev ført videre. Det var et fiskeri, som krævede en stor indsats af manuelt arbejde, men med et lille forbrug af brændstof og kapital. Kystfiskeriet sikrede lokal aktivitet og var kun i meget lille grad årsag til overbelastning af fiskebestandene.

Den hidtidige erfaring med FKA har med al tydelighed vist, at kystfiskerkulturen ikke matcher de store krav om kapital og heller ikke de bureaukratiske reguleringsbestemmelser og krav, som er gearet til store fartøjer. Hvad der før var ganske enkelt, er nu blevet gjort til noget indviklet og økonomisk krævende og chancebetonet. Samtidig er generationsskiftet i denne del af fiskeriet blevet vanskeliggjort, og det sociale liv omkring kystfiskeriet er forsvundet.

 Levende Hav foreslår derfor og opfordrer til, at man så at sige ”løfter” kystfiskeriet ud af FKA i overensstemmelse med det skitseforslag, I alle har fået omdelt. Man kan ikke løse kystfiskeriet problemer ved lappeløsninger på den FKA-baserede kystfiskerordning. FKA kan anvendes for det havgående fiskeri med store fartøjer. I kystzonen bør mindre fartøjer kunne operere ret frit på baggrund af en ikke omsættelig licensordning, kombineret med en årsmængderegulering i forhold til antal beskæftigede om bord på de enkelte fartøjer, samt forskellige tekniske bevarelsesforanstaltninger.

 Det ville klæde Danmark, hvis vi var rede til og havde mod til at gå forrest med at eksperimentere med organiseringer, der på en gang er bæredygtige i forhold til havets natur, til fiskebestandene, til energiforbruget, samt til lokalsamfundene. Danmark bør også her vise eksemplet, fordi det ikke blot er i Danmark, at kystfiskeriet er under pres fra det kapitalstærke, industrialiserede fiskeri. At to regimer kan virke side om side, er vist i Nova Scotia, hvor man kører efter en model, som på flere måder ligner den, jeg her har skitseret. Det er vores håb, at man i udvalget vil tage denne idé op til overvejelse.

 Det næste, vi i Levende Hav ønsker at gøre udvalget opmærksom på, er, at der er manglende overensstemmelse mellem Danmarks klimaambitioner, og hvad, der foregår i dansk fiskeri. Dette er desværre et forhold, som bliver fremmet af dansk fiskeriforvaltning, og det er altså Fødevareministeriets ansvar. Situationen er den, at samtidig med, at fiskeriet koncentreres på færre og færre og større og større fartøjer, flyttes fiskeriet fra fiskeri med passive redskaber, altså garn, langliner, tejner, m.v. og også det meget energieffektive og naturskånsomme, traditionelle snurrevodsfiskeri, til fiskeri med slæbende redskaber, der i følge flere undersøgelser medfører det dobbelte energiforbrug eller mere pr. kg. fanget fisk.

I den offentlige debat forstærkes kravet om kohærens mellem forskellige politikområder. Hvis der skal være sammenhæng i dansk klimapolitik – og den altså ikke skal være udtryk for rent hykleri – skal fiskeriforvaltningen konsekvent favorisere det energieffektive og i øvrigt mere naturskånsomme fiskeri, for derved ville man – i hvert fald hvad angår fiskeriet ved havbunden – kunne halvere energiforbruget og derved også CO2-udslippet. Og energiforbruget i dansk fiskeri er ikke uvæsentligt.

I stedet subsidierer man det energikrævende trawlfiskeri. Et grimt eksempel er den såkaldte ”brændstofpakke”, der ulovligt blev administreret, så den medførte en udvidelse af kapaciteten i trawlfiskeriet i stedet for at nedsætte energiforbruget. Dette dokumenterer en netop udsendt rapport fra Greenpeace. Brændstofpakken var derimod uanvendelig for de fartøjer, som ikke anvender disse brutale, meget energikrævende fiskerimetoder.

 Klimaændringerne er den uden sammenligning den største trussel for menneskeheden. Nye rædselsvækkende rapporter kommer uafladeligt fra forskerne. Vi ved, at det kræver konsekvent og radikal handling her og nu. Det er derved et stort ansvar, der pålægges landets ledere på alle niveauer. Det er ikke et juridisk ansvar, men der påhviler samfundets ledere et ekstremt stort moralsk ansvar, hvis der ikke handles. Levende Hav gør herved jer politikere opmærksomme på problematikken på det område, hvor vi har kompetence.

Manglende handling kan også være ansvarspådragende!

 Tak for ordet – Nu vil jeg gerne have nogle spørgsmål!”

Henvendelsen til udvalget gav anledning til, at udvalgets formand René Christensen har stillet dette spørgsmål til ministeren: “Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/1-13 fra Landsforeningen Levende Hav om et opgør med KFA for kystfiskeriet.”

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (1) →

Åbent brev til Dronningen og Statsministeren

Følgende brev er dags dato afsendt til Dronning Margrethe og Statsminister Helle Thorning-Schmidt, samt til pressen:

 

                                                                   Norddjursland den 2. januar 2013.

Åbent brev til Dronning Margrethe af Danmark og Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister.

I har begge i hver jeres roller i det danske samfund et stort ansvar, når det gælder i jeres nytårstaler at beskrive den situation, det danske folk befinder sig i. Det gælder ligeledes, når I peger på problemkomplekser, der skal tages hånd om. Der bliver hvert år lyttet overordentligt meget til jeres taler, og før og efter bliver indholdet endevendt og diskuteret. Netop derfor er det meget vigtigt, hvad der bliver sagt og også, hvad der ikke bliver nævnt.

Jeg var meget opbragt i anledning af begge taler. Ingen af jer nævnte den helt uden sammenligning største krise, som Verden  – og dermed også Danmark – befinder sig i: klimakrisen. Efter et 2012, hvor det blandt forskere er en udbredt erkendelse, at vi ikke vil kunne holde os under en 2 % temperaturstigning, forbigår I simpelt hen emnet. I kommer ikke ind på det i jeres taler uanset, at det er en veletableret kendsgerning, at sådanne temperaturstigninger vil have katastrofale konsekvenser.

Jeg synes, at denne undladelsessynd er særdeles ansvarsløs. I burde have anvendt nytåret til at mane befolkningen til forståelse for, at en radikal ændring af vor levevis i Danmark, lige som i resten af Verden, er en absolut forudsætning for en lykkelig fremtid i vort land.

Begge jeres taler er blevet rost for, at I talte til ungdommen. Det er udmærket! Men burde I ikke på den ældre generations vegne have undskyldt og beklaget den miljømæssige blindgyde, som vor generation har beredt ungdommen. De børn, som går i skole i dag, vil alle blive alvorligt påvirkede af klimakrisens konsekvenser og vi kan kun ane de rædsler, som deres børn åbenbart skal udsættes for. Jeg mener, at I burde have anmodet ungdommen om at stå sammen med den ældre generation om at samles om at komme den grådige livsindstilling til livs, som forhindrer os i at takle klimakrisen på en retfærdig måde, i solidaritet med Verdens fattige befolkninger.

Vi står ikke på randen af en krig, men det vi har foran os, hvis vi ikke handlere, er værre end krig. Det drejer sig simpelt hen om ødelæggelsen af livsgrundlaget for menneskeheden. Jeg vil gerne sluttelig gøre opmærksom på, at det – måske ikke i juridisk – men i alle tilfælde i moralsk forstand er ansvarspådragende for samfundets ledere i de roller, de er tildelt, ikke at handle, når det gælder befolkningens liv.

Med venlig hilsen

Knud Andersen

formand, Landsforeningen Levende Hav

 

Efterskrift:

Det vil muligvis undre, at en lille forening med det formål at forsvare havets biodiversitet og det naturskånsomme kystfiskeri i Danmark og i Verden står bag dette brev. Vor tilgang er en erkendelse af, at vandstandsstigninger vil smadre kystregioner ikke mindst i den fattige del af Verden, ligesom CO2-forsuringen af havet vil nedbryde Verdens koralrev inden for en kort årrække og ikke mindst, fordi samme forsuring vil gøre det af med en stor del af de ganske små organismer, som danner fundamentet i havets fødekæde. Dette vil antagelig have dramatiske konsekvenser for havets evne til at levere fødevarer til Verdens befolkninger i en fremtid, hvor store dele af kloden vil være præget af tørke.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Knud Andersen om klima, fiskeri… og Lars Løkkes (manglende) realisme

Levende Havs formand Knud Andersen deltog søndag den 16. december 2012 i et radioprogram på Radio24syv om bl.a. klimaforandringer og fiskeri.

Interviewet tager udgangspunkt i en analyse af Lars Løkke Rasmussens tale om “idealistisk realisme” på Venstres landsmøde i november – og giver en lidt mere ambitiøs fortolkning af, hvad dette udtryk kan betyde.

Hør interviewet ved at trykke på dette link.

 

Posted in: DK Politik 2012, Miljødebat 2012

Leave a Comment (0) →

Levende Havs høringssvar angående ny trawlbekentgørelse for område 22, Bælterne

Landsforeningen Levende Havs kommentarer til:

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2013 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år og ændring af bekendtgørelse om trawl- og andet vodfiskeri.

Vedr.: Motorkraftsbegrænsning i område 22, Bælterne (§30)

 I høringsbrevet står bl.a.:

”Reglen blev i sin tid indført for at forhindre, at små fartøjer blev udkonkurreret af store fartøjer fra andre dele af landet. Efter indførslen af FKA er dette ikke længere relevant, da hvert fartøj har sin egen kvote af fisk, og derfor ikke direkte konkurrerer om de samme fisk med andre fartøjer”.

Dette er historisk korrekt, men meningen var også at skåne havbunden (særlig stenrev) i de kystnære områder for voldsomme påvirkninger fra trawlfiskeri. Argumentationen er i øvrigt ironisk, idet FKA netop har medført, at fiskeriet er blevet koncentreret på relativt få, temmelig store fartøjer, som i høj grad også er fra andre dele af landet. Det er tydeligt, at ændringerne er rettet mod at tilpasse sig disse få kutterejeres ønsker.

Endvidere står der i brevet: ”Hvis det bliver tilladt at benytte en større motor, vil man få et bedre brændstofforbrug, og en renere forbrænding end ved en mindre motor, der er fuldt belastet, og det vil altså også være gavnligt for miljøet. Desuden vil fiskerne i området med en større motor få mulighed for at fiske i andre farvande, hvilket vil gøre fiskeriet mere fleksibelt.”

Dette er efter vores opfattelse ikke rigtigt. Det er mest økonomisk at benytte en motor, der passer til behovet, dvs. har en lille overkapacitet. Selve det at drive en stor motor, hvor man fx kun udnytter halvdelen af effekten, koster jo, fordi man slæber et stort maskineri rundt, som ikke yder noget. Moderne motorer med turboladere, efterkølere og elektronisk indsprøjtning kører mest økonomisk ved ca. 75 % af motorens kW. Hvis det var det var denne gevinst, man ville opnå, så var det nok at hæve kW-grænsen med 25 %.

Der skrives endvidere: ”Desuden vil fiskerne i området med en større motor få mulighed for at fiske i andre farvande, hvilket vil gøre fiskeriet mere fleksibelt”. Her afsløres ændringernes sande formål: At fremme trawlfiskeriet i alle farvande.

Levende Hav skal understrege, at trawlfiskeri udleder mindst dobbelt så megen CO2 pr. kg. fanget fisk, som fiskeri med passive redskaber. At forbedre betingelserne for trawlfiskeri er derfor i klar modstrid med Danmarks klimamålsætning og det er helt grotesk og uansvarligt på baggrund af netop fremkomne internationale rapporter om udviklingen i klimaet. Levende Hav protesterer på dette grundlag mod den nye regulering.

Venlig hilsen

Knud Andersen

Formand for Levende Hav

 

Posted in: DK Politik 2012, Kystfiskeri

Leave a Comment (0) →

Kystfiskerudvalgets evalueringsrapport

Formanden Knud Andersen har læst evalueringsrapporten og lyttet til vandrørerne i forbindelse med dens tilblivelse. Det har givet anledning til følgende kommentar. Læs selv rapporten via link til højre herfor. Mindretallet i Kystfiskerudvalget har undsagt rapporten og lavet et forslag til udvikling af det kystnære fiskeri. Deres reaktion kan læses til højre herfor i: “Mindretallet har også en mening”.

Levende Havs kommentarer til Kystfiskerudvalgets evalueringsrapport.

Baggrunden for evalueringsrapporten:

Det må konstateres, at 3 af udvalgets 7 medlemmer har følt sig sat uden for reel indflydelse i processen omkring evalueringen. Disse tre udvalgsmedlemmer har et meget negativt syn på kystfiskeriets situation og kystfiskerordningen, og så vidt det er mig oplyst, henholder de sig til evalueringen af den forrige periode, der var stærkt negativ i forhold til udviklingen af dansk kystfiskeri og kystfiskerordningens effekt. Intet er ændret i forhold til dengang, mener de.

I vurderingen af de 4 udvalgsmedlemmers arbejde bør man endvidere tage i betragtning, at de alle har købt sig til fiskerettigheder, hvis værdi de selvfølgelig vil forsvare. Men derved er det naturligt, at de ikke fremkommer med et radikalt opgør med selve systemet med handel med fiskerettigheder, men kun vil justere på dette, så man kan forbedre værdien af den investerede kapital. Rapporten kommer derved ikke med et syn på, hvad der med et overordnet samfundsmæssigt syn måtte være det bedste.

Der er altså al mulig grund til at tage forbehold over for udvalgets konklusioner. Men dog vidner læsningen af rapporten om, at dansk kystfiskeri er i dødskrise.

Kommentarer til udvalgets overordnede konklusioner og anbefalinger:

Udvalget konstaterer indledningsvis, at kystfiskerflåden i forhold til antallet af fartøjer ikke er ramt hårdere end de store fartøjer, men efterfølgende erkendes det, at en stadig større del af den samlede danske fiskekvoter opfiskes af de store fartøjer.

Men var det virkelig hensigten at nedlægge eller stærkt begrænse kystfisker med mindre fartøjer? Det var jo generelt ikke kystfiskeriet, som var skyld i dansk fiskeris store overkapacitet. Kystfiskeriet skabte liv og arbejde i udkantsområderne, stimulerede turismen, og fiskeriet foregik for en stor del med passive, naturskånsomme redskaber og et meget lille energiforbrug. Nu er dette fiskeri overtaget af temmelig få meget store fartøjer med stort energiforbrug og i mange tilfælde naturødelæggende redskaber. Ydermere har Fartøjs Kvote Andele – (FKAsystemet) medført, at dansk fiskeri fra at være et ”levebrødsfiskeri” ændret sig til at være et ”spekulationsfiskeri”, hvor det drejer sig om profit af investeret kapital, og hvor en stor del af økonomien i fiskersektoren drejer sig om handel med fiskerettigheder uden gavn for livet i de havvendte udkantsområder.

Udvalget konstaterer, at de finansielle muligheder for et generationsskifte ”er nærmest ikke eksisterende”. Det er ganske naturligt og var helt forudsigeligt. Kystfiskeriet har altid været en mulighed for den jævne, selvhjulpne mand. Før fiskerireformen skulle en ung kystfisker forsyne sig med en jolle og noget fiskegrej, så kunne han gå i gang med at bygge et fiskeri og en levevej op. Nu skal en ung fisker ikke alene købe et dyrt fiskefartøj og grej, nu skal han desuden købe den fisk, han skal fange – altså kvoter til sit fiskeri. Det er en millioninvestering, som passer sig for det store erhvervsliv, men en umulighed for et ungt eller yngre menneske, som vil bygge en levevej op. Denne situation blev forudset under de ophedede diskussioner, inden FKA-loven blev vedtaget. Dansk kystfiskeri er døende nu og dets udøvere er stort set alle over et halvt hundrede år. De, der opretholder deres fiskeri, venter kun på, at de, når de ikke gider mere, kan sælge deres fiskerettigheder til en eller anden ejer af en stor trawler, som ofte kan defineres som en ”kvotebaron”. ”Vi bliver de sidste”, har jeg hørt flere kystfiskere sige.

Udvalget har ganske ret i dets kritik af, at kontrolforanstaltninger og krav til de små kystfiskerifartøjer, som i regelen lander hver dag, er de samme, som til store fartøjer, som måske kun lander en gang ugentligt – fartøjer som har store styrehuse med allehånde moderne kommunikationsmidler til rådighed og en skipper med rene hænder og sutsko, som kan drage omsorg for al journalføring m.v. Det synes som om, at mange regler, som kystfiskeriet er underlagt, har til formål at genere dette fiskeri. Det virker absolut uretfærdigt.

Rapporten konstaterer, at Kystfiskerordningen ikke har været i stand til at ”sikre mindst status quo” i dansk kystfiskeri. Alligevel anbefaler man ordningen fortsat i stedet for at gøre op med det system, som har ødelagt dansk kystfiskeri. Dette kan skyldes de fire udvalgsmedlemmers egeninteresse i at forsvare deres egne kvoters værdi.

Det er interessant, at udvalget foreslår en mærkningsordning benævnt ”kystfisk”. Der er virkelig behov for en mærkningsordning som alternativ til MSC-mærkningsordningen, som foregøgler forbrugerne bæredygtighed og naturskånsomhed. Men hvis en sådan mærkningsordning kommer til at omfatte alle fartøjer inden for kystfiskersegmentet, så kommer det til at omfatte også trawlere op til17 metermed meget stor maskinkraft. En mærkningsordning bør, hvis den skal anerkendes, både dække kystfiskernes behov og også forbrugernes. Levende Hav vil støtte et kystfiskermærke, som dækker et fiskeri, der er energisvagt (klimavenligt), skånsomt overfor havmiljøet og socialt forankret i kystfiskersamfund, dvs. et mærke for naturskånsomt kystfiskeri med traditionelt snurrevod, garn, bundgarn, ruser, tejner, kroge (langliner).

Et opgør med FKA for kystfiskeriet:

Det er nu en klar erfaring, at FKA-systemet tilintetgør kystfiskeriet. Det er ikke blot en dansk erfaring, men IOK (individuelle omsættelige kvoter) har samme virkning overalt, hvor de er blevet brugt til regulering af fiskeriet. Levende Hav argumenterer herved for et krav om, at kystfiskeriet løftes ud af FKA-ordningen, mens FKA og IOK bibeholdes for det havgående fiskeri med større og store fartøjer.

 

Nærværende forslag er et oplæg til diskussion for fiskerne, befolkningen og politikerne:

Fartøjer, det kan defineres som kystfiskerfartøjer, er under12 meter, dog således, at fartøjer, der fisker med traditionelt snurrevod eller passive redskaber (garn, tejner, pilkemaskiner, dørg, kroge (langliner) kan accepteres op til17 meter. Trawlfiskeri med fartøjer over12 meterkan hermed ikke regnes som kystfiskerfartøjer.

I en kystzone – ideelt inden for 25 sømil – men realistisk indtil videre ud til 12 sømil forbeholdes kystfiskerfartøjer. FKA fartøjer må altså ikke fiske inden for, mens kystfiskerfartøjer må fiske såvel indenfor som udenfor.

For kystfiskerfartøjerne etableres en licensordning, som ikke er omsættelig. Licenserne fordeles på alle Danmarks endnu eksisterende fiskerihavne i forhold til disse havnes kapacitet og beliggenhed i forhold til fiskemuligheder. Når en fisker, der er indehaver af en licens, ophører med fiskeri, inddrages den. Der udarbejdes retningslinier for tildelingen af nye licenser, der tager hensyn til familietradition for fiskeri, langvarige makkerskaber og fiskerifaglig erfaring.

Licensen giver mulighed for fiskeri i alle danske farvandsområder. Licensordningen suppleres med et årsmængdesystem, som tager hensyn til antallet af ansatte i den enkelte fiskerivirksomhed/fartøj. Flere ansatte medfører større årsmængde. Licenssystemet sigter mod, at der under normale omstændigheder er en levevej til alle licenshavere.

Kystfiskere, der er ejere af FKA-kvoter, kan sælge dem eller leje dem ud til ”det store segment”. Dette vil være nødvendigt, fordi de fleste kystfiskere har investeret i FKA-kvoter og dermed lånt penge, som skyldes bort. De skal jo forrentes.

Det naturskånsomme kystfiskeri er af mange årsager samlet set til størst fordel for samfundet. Derfor går kystfiskernes fiskerettigheder forud for FKA-fiskernes, der således kun kan få fartøjskvoteandele, når kystfiskeriets årsmængder er trukket fra de samlede danske fiskerettigheder.

Fordele ved det skitserede ordning:

Ordningen vil gøre dansk kystfiskeri mere klimavenligt (mindre brugt energi pr. kg. fanget fisk)

Ordningen vil fremme fiskeri med naturskånsomme redskaber.

Ordningen vil efterhånden kunne genskabe dansk kystfiskeri.

Ordningen vil genskabe livet på fiskerihavnene.

Ordningen vil øge antallet af arbejdspladser i kystvendte udkantsområder.

Ordningen vil øge muligheden for, at den danske befolkning kan forsyne sig med frisk fisk.

Ordningen vil fremme turismen i kystregionerne.

Ordningen vil forankre et fiskeri lokalt til glæde for kystnære udkantsområder.

 

Kommentar til evalueringsrapportens ord om, at fisken ikke længere kommer til land.

Dette er rigtigt, og det kan undre, at det ikke blevet undersøgt. Levende Hav opfordrer hermed til, at nogle af de mange millioner, der bliver givet i subsidier til bygningen af store fiskefartøjer, i stedet anvendes til en omfattende undersøgelse af dette fænomen, samt hvad der eventuelt kan gøres ved det.

Vi kan kun gisne om, hvad årsagerne kan være. Kan det være en anden artssammensætning, som følge af tidligere tiders overfiskeri? Er det et forureningsproblem? Og har det noget at gøre med hormonlignende stoffers udbredelse i kystnære områder? Dette må og skal undersøges og en forebyggelse og genopretning må sættes ind.

 

Knud Andersen

Formand

Posted in: DK Politik 2012, Kystfiskeri

Leave a Comment (0) →

Fiskeri og retten til mad

 

I forbindelse med FN’s 67. generalforsamling har ”Den Særlige FN-rapportør for retten til mad” udsendt en rapport, der i al væsentlighed er i overensstemmelse med Levende Havs synspunkter, som de f.eks. er kommet til udtryk i vores rapport: ”Fishing for the Millennium Development Goals: Small-scale fisheries showing the way forward” fra foråret 2012. Vi er blevet opmærksom på FN-rapporten via Concord Danmarks hjemmeside. Concord er en paraplyorganisation, som Levende Hav er medlem af.

Læs et resume af rapporten i Levende Havs oversættelse.

Fiskeri og retten til mad, dansk resumé

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →
Page 6 of 19 «...45678...»