Iltsvindet breder sig.
Miljøminister Troels Lund Poulsen du kan ikke skjule det længere – iltsvindet breder sig!
Seneste NYT: Den 26/9 2008 udsendte DMU deres seneste iltsvinds rapport og den konkludere at “Iltsvindet er normalt”. Det er jo en interessant observation at iltsvindet er “normalt”. Hvad er så normalt? I følge DMU er det så normalt at et havområde på 7000 km2 næsten som Sjælland er iltsvindsramt midt i september og et område på 2000 km2 2/3 af Fyns størrelse er ramt af kraftig iltsvind, dvs. et iltsvind som dræber livet i det hav. Det er normalt skriver DMU og det var i midten af september. Nu er vi i slutningen af september og de ellers “normale” storme har der ikke været nogen af siden midten af september.
I midten af august 2008 var der meget lidt iltsvind og i følge DMU under niveauet for 2007, i midten af september ligger iltsvindet “lidt over for middel niveauet 2003-2006 og over niveauet for 2007”. Altså i midten af september- nu er vi i slutningen af september og vi har ikke haft vind af betydning siden og der er er ikke storm i sigte. Hvordan ser det ud om 14 dage? Det får vi ingen viden om for DMU har skrottet deres togter for resten af året. 2 blev det til i år mod normalt op mod 8. Og læg så dertil at vi ikke længere får noget der blot minder om stabile målinger fra anden side.
I farvandet nord for Sjælland (et område som traditionelt er hårdt ramt) måles der nu ((pga. af besparelser)) nu kun sporadisk (((ved under halvdelen af de over 30 stationer))) man tidligere målte på.
Og det er det hele hvorom sagen kører det normale også stormene.
Efterårsstorme er hele forudsætningen for at undgå de store iltsvind. Men tag nu roligt kære borgere alt er normalt, eller i hvert fald næsten normalt. Og vi har vel lov at håbe på de storme el. hvad?
Iltsvindet breder sig 23/9 2008.
Alt peger i disse dage på et dybt og omfattende iltsvind i de indre danske farvande i 2008 og hvis ikke stormen snart rejser sig, så giver det sandsynligvis døde hummere som i 1987. Alt ligger klar og det eneste der kan redde ministeren og denne regering fra miljøskandalen er en rigtig efterårsstorm – men en sådan er der igen udsigt til.
Ligeså lidt røre der er ved havbunden lige så lidt politisk opmærksomhed har det været om det iltsvind som breder sig. Også på det område har regeringen få lukket for de negative historier, den samme regering som uden de store sværdslag har overgivet næsten 200.000 hk brak til opdyrkning, dvs. til at blive gødet og forgiftet.
Trafikken stiger; energiforbruget stiger; bjergene af affald og forbruget af pesticider har aldrig været højere og pt. ligger alt tilrette for et omfattende iltsvind i de indre farvande.
Iltsvindet er voldsomt i de sydlige farvande og nord på peger de usædvanligt store hummerfangster på, at iltsvindet har stået på i længere tid. Østersøen er nu nummer 2 i verden lige efter Det Døde Hav målt på livet i havet og Danmark bærer det største ansvar, siger en ny svensk rapport.
De miljøcentre som blev tilbage efter amternes nedlæggelse og DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) har ansvaret for miljøovervågning af de danske havområder og de beretter om nedskæringer som har medført at ikke kan fastholde deres overvågningsprogrammer.
Hvor DMU normalt gennemfører flere årlige togter i de danske farvande har DMU i 2008 kun gennemført et eneste togt og det ligger helt tilbage i februar i år.
Og i DMU’s miljørapport fra august i år kan man alligevel læse at ”Udbredelsen af iltsvind midt i august 2008 var halvt så stor som på samme tidspunkt i 2007 og knap 2/3 af middelværdien for perioden 2003-2006” så ifølge DMU er der fred og ingen fare på det område.
Men tilbagestår spørgsmålet om vi kan have tillid til de konklusioner, når vi sammenholder 2008 monitoreringsniveauet med tidligere år, hvor der har været op til otte togter om året og heraf flere i sommer og efterårsperioderne, hvor iltsvindet breder sig. Og helt åbenbart står det ligeså skralt til med havmiljø monitoreringen fra Miljøcentrene.
”Vi har aldrig været så rige, vi kan snart købe hele verden” og mere af samme slags hører vi fra regeringen og det er da muligt, men så er det også underligt og ikke mindst tankevækkende, at vi ikke har råd til et troværdigt overvågningsprogram af miljøforholdene i de danske farvande.
Vi ved at iltsvindet breder sig i disse dage og vi ved at det først stopper når og hvis vi får de dybe efterårsstorme. Kommer de storme ikke så kender vi heller ikke udbredelsen af iltsvindet og kan derfor ikke give en fornuftig forklaring på hvorfor fisk og skaldyr forsvinder fra de ramte områder. Fiskerne står tilbage uden forklaring, der er ingen fisk, hvad skal de gøre?
Da vi med Miljøkutter Anton besøgte dem i uge 37 i de sydlige farvande så og hørte vi at de giver op, de sælger deres kvoter og fartøjer og fiskeriet forsvinder. Det ved vi, det er fakta. Men hvorfor der ikke er fisk i de områder længere det ved vi ikke, det kan vi kun gisne om. Men vi ved at det ikke er fiskernes skyld, for der er ikke ret mange tilbage.
Var det målet med VK regeringens miljøpolitik at holde os alle hen i uvished, alt imens livet i de danske farvande forsvinder og vores fælles natur forarmes?
Kurt Bertelsen
Levende Hav
Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2008
Leave a Comment (0) ↓