Naturkanon er sløvende medicin

Artikel: Naturkanonen er sløvende medicin udstedt af spindoktorer

Venstres miljøminister Troels Lund Poulsen mener, at vi danskere vil føle medejerskab til vores fælles natur og passe bedre på den, hvis vi får den efterhånden meget omtalte naturkanon. Ministeren mener også, at vi vil få en større viden om og indsigt i vores fælles danske naturarv, bare vi får en kanon. Mage til afledningsmanøvre med afsæt i hykleri over for vores grønne og våde natur skal man efter min mening lede længe efter.

Da den Venstrestyrede regering i 2001 kom til magten forsøgte den fra begyndelsen at bagatellisere vores viden om naturen og skamskyde engagementet i miljøet. Den udnævnte den menneskelige grønthøster fra Vojens, Hans Chr. Schmidt, til den øverstbefalende for natur og miljø.

Og den nedlagde et uafhængigt naturråd, som havde eksisteret siden 1917, og ansatte i stedet Bjørn Lomborg til at så tvivl om det, de fleste kunne se med deres egne øjne. Den nye regering afskaffede også de årlige statusoversigter om miljøets og naturens udvikling, ligesom den skar ned på overvågningen af naturen.

Generelt tog den målrettet fat på at ødelægge forståelsen af det at have en naturarv. Desuden forsøgte regeringen gennem en hidtil uhørt forkørselsret for landbrug og erhvervsliv at fjerne vores lille natur; de sidste rester af uopdyrket landskab.

Til allersidst indførte regeringen så en kanon.

I otte år har den tilsidesat hensynet til naturen, nu forsøger den Gudhjælpemig at kanonisere den. Det svarer til at nedlægge teatrene og landsforvise forfatterne, hvorefter man hylder scenekunsten. Aldrig tidligere i historien er vores natur på så kort tid blevet så forarmet og så presset som i denne regerings tid. Aldrig har så få mennesker – industrilandmændene – lagt så meget beslag på fædrelandets jord, som det nu er tilfældet med regeringens velsignelse.

Aldrig har vores indre havområder, fjorde, søer og åer taget imod så meget næring som de seneste årtier.

Og så koncentrerer Troels Lund Poulsen sig om en naturkanon. Han burde i stedet handle konkret til vandmiljøets og den lille og hidtil vidt udbredte naturs bedste. Den naturfjendske regering har fra dag 1 ladet kortsigtede erhvervsinteresser gå forud for miljøets ve og vel på det lange sigt.

Forklædt som miljøminister begyndte Hans Christian Schmidt at lukke munden på alle dem, som havde faglig forstand på natur og miljø. Ingen måtte vide noget kvalificeret om naturen, for folk, der ved noget, har det med at stille spørgsmål.

Venstres første miljøminister forsøgte i den ånd at stække Danmarks Naturfredningsforening (DN) ved at fjerne foreningens mulighed for at rejse fredningssager. Danmarks største folkelige naturbevægelse skulle have haft sine tænder trukket ud.

Udnævnelsen af Schmidt var et opgør mod Svend Aukens omhu over for vores fælles natur og miljø. Udnævnelsen af en miljøminister, der i funktionen kvalificerede sig til senere landbrugsminister, var en hån mod alle naturvenner i dette land.

Hans Chr. Schmidt var med til at bane markvejen for det industrilandbrug, der har resulteret i, at vi i Danmark er naturmæssigt forarmede og står i gødning til halsen.

De sidste vandhuller er snart væk, læbælter og stier i landskabet er fjernet, små moser er fyldt op, våde oaser er drænet.

Og i 2008 blev brak-ordningen ophævet, så et areal på størrelse med Lolland og Falster blev konverteret fra lærkeland til gylleland.

Landskabets små oaser af natur er gået tabt. Formelt har denne lille natur ganske vist i årtier været beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, men der er reelt ingen til at håndhæve reglerne.

Regeringen har nemlig også sørget for at fjerne amterne, der som regionale miljømyndigheder var garanter for et overordnet hensyn til vores fælles natur og miljø.

I stedet er den kommunale købmandsfilosofi trådt ind på naturscenen, når der i harmoni med regeringens erhvervsvenlige linie bliver givet tilladelser til flere grise og byggerier i det åbne land.

Venstres miljøministre synes tilsyneladende, at det er godt med så lidt natur som muligt. Det gør det hele meget lettere at overskue. Det gør det lettere at udpege nogle få nationalparker af navn og sætte dem og resten af naturen i en kanon.

Da Buster Larsen i sin tid i lørdagssatiren ”Hov-hov” kaldte Danmark for et ”lorteland”, anede han næppe en slags profetiens alvor i sit bramfrie udtryk. Men sådan gik det. Hvert år bliver der spredt så meget gødning fra grise ud i vores landskaber, at det svarer til, at 80 millioner mennesker hver dag året rundt forretter deres nødtørft i det fri. Og en stor del af næringsstofferne bliver spildt i det vandmiljø, der er Danmarks mest enestående natur i international målestok. Det er vores sunde og bælter samt lavvandede fjorde og havområder, der er unikke i global sammenhæng.

I virkeligheden ligger Danmark ved et kæmpemæssigt delta eller evigt pulserende strømsted mellem Jordens største indhav, Østersøen, og den fiskerige Nordsøen. Østafrika har sine savanner, Brasilien har sine regnskove, mens Danmark har sin marine verdensarv i vandfuglenes hundredtusindtallige forekomster i havene, bælterne, fjordene og de indre farvande.

Fyld derfor kanonen op med naturvenlig ammunition og sigt mod det horribelt forgældede industrilandbrug, der trækker stadigt dybere og bredere spor i vores fælles natur og vandmiljø.

Det er både fint og godt, at danskerne hylder skønne landskaber som Grenen, Lille Vildmose, Mols Bjerge og Møns Klint. Men Grenen, Vildmosen og Klinten er for længst fredet og beskyttet. Disse prægtige områder får det ikke bedre af at blive udstillet i Troels Lund Poulsens poppede og platte kanon-manøvre, der skal bilde befolkningen ind, at regeringen gør noget aktivt for at passe på den danske natur.

Naturkanonen vil få publikums opmærksomhed, ingen tvivl om det. Men lad os ikke glemme, at den politisk set er blevet ladt af spindoktorer. Kanonen er et blålys. Den danske natur fortjener bedre.

Naturjournalist Jan Skriver

Medlem af Levende Hav marts 2009

Tanker om tungmetaller og grindedrab

Tanker omkring grindedrab, kviksølv, kulkraftværker, liv og død.

Grindehval

Jeg har en dansk-færøsk baggrund. Jeg har som barn og ung mange gange deltaget i grindedrab. Min af mig forgudede og nu for længst afdøde onkel, Arni á Rogvi, var i øvrigt grindeformand.

I aftes hørte jeg i Radioens ”Orientering”, at nu bør det være slut med grindedrab. Denne gang er det ikke, fordi folk udenfor Færøerne væmmes ved de åbenlyse drap af dyr, men fordi disse havets fantastiske, højtudviklede, meget sociale havpattedyr er så opfyldt med kviksølv, at det er uforsvarligt at æde dem. Landslægen Debes Joensen og arbejdsmedicineren Hans Wheie kunne ikke forsvare at lade stå til. De har jo et sundhedsmæssigt ansvar for den færøske befolkning.

Der har været mange angreb på den færøske grindefangst gennem de sidste årtier på en for mig temmelig hyklerisk baggrund. Man har fokuseret på dødsøjeblikket for de stakkels hvaler, men ingen af disse organisationer har bekymret sig om disse hvalers liv. De kom sejlende fra det dengang ekstremt forurenende Storbritannien og allerede dengang var det tilgængelig viden, at tungmetalbelastningen af disse dyr var problematisk. Når mennesker lider ved tungmetalforgiftning, så var det logisk set oplagt, at et pattedyr højt i fødekæden, som grinden, også har lidt gennem livet. Men ingen af disse organisationer rettede skytset mod forurenerne, hvor de selv kom fra.

Men nu er kampen slut! De to læger mener, at det er Verdens kulkraftværker, som i dag har hovedansvaret for havenes kviksølvforurening. Igen er det vor industrialiserede livsform, som er på tværs af livet, der leves, hvilket vi mennesker forbigår, mens vi fokuserer på den synlige død.

Foran os har vi mennesker, sammen med de dyr og planter vi her på kloden bor med, åbenbart store lidelser foran os. For enhver, som følger blot almindeligt med i hvad der foregår omkring os, er det åbenbart, at vi styrer ind i en katastrofe, som synes ufattelig. Den er begyndt så småt. Vore børn vil lide under den og vore børnebørn vil få et helvede, hvis vore ledere ikke formår omgående at ”lægge roret i borde” og styre således, at vi ikke rammer frontalt, men nøjes med at skure op ad isbjerget.

De samme kulkraftværker, som ødelægger livet for grindehvalerne, er også i gang med at ødelægge livet for os alle. De er fredede i langt højere grad end hvalerne. Der må endda også gerne komme flere af dem, og de må gerne bygges af det danske, statsejede DONG og i øvrigt også af det i Danmark opererende Vattenfall. Vore politikere er slappe og ufatteligt uansvarlige. Det viste klimamødet i Poznan.

Kulkraftværkerne dræber vore børn og Verdens børn. Så må de vel stoppes. Det er logisk. Og har vi så ikke ret til at blokere for disse værkers input og output? Når nu Verdens ledere ikke lever op til deres ansvar.

Knud Andersen
formand
Levende Hav, dec. 2008

Broen over Kattegat bliver en elendig forretning for os alle.

Broen over Kattegat bliver en elendig forretning for os alle.

Vi har knapt fået armene ned efter at det for en måneds tid siden stod krystalklart for os alle, at en bro over Kattegat var en død sild. Men nu har region Midtjylland (som af uransagelige grunde, da de jo også er “os”) så gerne vil have den bro, nu fået et konsulentfirma til at regne på tallene engang til og de Rambøll siger nu at broen er en god forretning og at “den ikke vil koste danske skatteydere en krone”.

Det er i hvert fald noget værre vrøvl, det der med at det ikke koster os en krone, for langt de fleste af os er skatteydere og må vi gå ud fra, også fremtidige brugere af broen, så er er det os der skal betale og forrente den bro, hver en krone. Det er simpel logik i enhver samfundsøkonomiske sammenhæng. Om det private investorer el. staten der lægger ud er sagen helt uvedkommende – vi skal betale. Helt på samme måde som vi betaler for den offentlige som den private hjælp til de gamle i vores samfund, sygehuse osv. Det viser sig endog at alt det private vi køber er noget dyrere end det offentlige. Så selv private bygger den bro, så kommer danske skatteydere til at betale den.

Så siger Rambøll at det bliver en god forretning. Altså at der bliver mange brugere. Og det er en noget mere substantiel påstand – men hvor har de den fra? Vi kan ikke finde rapporten så det svar blæser i vinden. Men det er også helt typisk for sådanne bestilte rapporter. Region Midtjylland betaler Rambøll x antal mio. kroner for en rapport som de vil have til formålet – at få skabt politisk uro om sagen.

Enhver der har pengene til kan få de konsulentfirmaer til at gøre alt det man beder dem om. Alle husker det komiske for 20-30 år siden da Århus Kommune betalte Cowi (tror jeg det var) for at dokumentere at deres spildevands plan var god via med et langt ud i Kattegat og kort tid efter betalte Århus Amt Cowi for at sige det modsatte og rensningsanlægget ved Marselisborg blev resultatet.

Konsulentrapporter er som så meget andet i vor tid ikke andet end en fis i en hornlygte.

Og enhver der har blot en vandrende pinds hjerne og intellekt i vore dage begriber uden problemer, at det sidste vores fælles fremtid har brug for er en bro over Kattegat.

Kurt Bertelsen

Levende Hav 6/10/08

“Normalt iltsvind” skriver DMU.

Normalt iltsvind!

Danmarks Miljøundersøgelser DMU iltsvindsovervåger de danske farvande. DMU konkluderer den 26/9 at ”iltsvindet er normalt” .De skriver at iltsvindet er blevet ”meget kraftigere” siden august og at iltsvindet i midten af september dækker et område på 7000 km2 (Sjællands størrelse) og det kraftige iltsvind hvor ilten er under 2 mg./l med fiskedød til følge, dækker 2000 km2 (2/3 af Fyn). Målingerne er fra 15. september og siden har der ikke været storm. Her i starten af oktober er iltsvindet mere omfattende og dybere.

Men det er blevet en normalsituation at store danske havområder rammes af omfattende og dybe iltsvind. Nu har vi iltsvind langt ind i Kattegat og langt ud i Østersøen og langs den jyske vestkyst og Limfjorden er afgået ved døden for flere år siden. Limfjorden er død, og lige efter Det Døde Hav ligger Østersøen, målt på livet i verdens have.

Men alt er normalt lyder det fra DMU, som også villigt lader sig bruge af regeringen, når denne skal bortforklare sit miljøpolitiske ansvar for, at Danmark er den største synder i aflivningen af Østersøen. For vi glemmer hurtigt her i landet. Vi har glemt, at for få år siden var Limfjorden en levende fjord med fisk og fiskeri. Men tage det roligt lyder det fra DMU som overvåger havet og livet i det, alt er normalt.

Vi har glemt, at vi for 20 år siden vedtog en kostbar vandmiljøplan som skulle gøre noget ved iltsvindet, dvs. få det ned på et acceptabelt niveau som livet i havet og vi andre kunne leve med. I dag er vi så langtfra den målsætning som vi kan komme. For hvordan skal vi skal nå vandmiljøplanens målsætninger, når de ansvarlige, regeringen og dens eksperter, kalder omfattende iltsvind og store døde havområder i Limfjorden og Østersøen for det normale?

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav 30/9 2008

Iltsvindet breder sig.

Miljøminister Troels Lund Poulsen du kan ikke skjule det længere – iltsvindet breder sig!

Seneste NYT: Den 26/9 2008 udsendte DMU deres seneste iltsvinds rapport og den konkludere at “Iltsvindet er normalt”. Det er jo en interessant observation at iltsvindet er “normalt”. Hvad er så normalt? I følge DMU er det så normalt at et havområde på 7000 km2 næsten som Sjælland er iltsvindsramt midt i september og et område på 2000 km2 2/3 af Fyns størrelse er ramt af kraftig iltsvind, dvs. et iltsvind som dræber livet i det hav. Det er normalt skriver DMU og det var i midten af september. Nu er vi i slutningen af september og de ellers “normale” storme har der ikke været nogen af siden midten af september.

I midten af august 2008 var der meget lidt iltsvind og i følge DMU under niveauet for 2007, i midten af september ligger iltsvindet “lidt over for middel niveauet 2003-2006 og over niveauet for 2007”. Altså i midten af september- nu er vi i slutningen af september og vi har ikke haft vind af betydning siden og der er er ikke storm i sigte. Hvordan ser det ud om 14 dage? Det får vi ingen viden om for DMU har skrottet deres togter for resten af året. 2 blev det til i år mod normalt op mod 8. Og læg så dertil at vi ikke længere får noget der blot minder om stabile målinger fra anden side.

I farvandet nord for Sjælland (et område som traditionelt er hårdt ramt) måles der nu ((pga. af besparelser)) nu kun sporadisk (((ved under halvdelen af de over 30 stationer))) man tidligere målte på.

Og det er det hele hvorom sagen kører det normale også stormene.

Efterårsstorme er hele forudsætningen for at undgå de store iltsvind. Men tag nu roligt kære borgere alt er normalt, eller i hvert fald næsten normalt. Og vi har vel lov at håbe på de storme el. hvad?

Iltsvindet breder sig 23/9 2008.

Alt peger i disse dage på et dybt og omfattende iltsvind i de indre danske farvande i 2008 og hvis ikke stormen snart rejser sig, så giver det sandsynligvis døde hummere som i 1987. Alt ligger klar og det eneste der kan redde ministeren og denne regering fra miljøskandalen er en rigtig efterårsstorm – men en sådan er der igen udsigt til.

Ligeså lidt røre der er ved havbunden lige så lidt politisk opmærksomhed har det været om det iltsvind som breder sig. Også på det område har regeringen få lukket for de negative historier, den samme regering som uden de store sværdslag har overgivet næsten 200.000 hk brak til opdyrkning, dvs. til at blive gødet og forgiftet.

Trafikken stiger; energiforbruget stiger; bjergene af affald og forbruget af pesticider har aldrig været højere og pt. ligger alt tilrette for et omfattende iltsvind i de indre farvande.

Iltsvindet er voldsomt i de sydlige farvande og nord på peger de usædvanligt store hummerfangster på, at iltsvindet har stået på i længere tid. Østersøen er nu nummer 2 i verden lige efter Det Døde Hav målt på livet i havet og Danmark bærer det største ansvar, siger en ny svensk rapport.

De miljøcentre som blev tilbage efter amternes nedlæggelse og DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) har ansvaret for miljøovervågning af de danske havområder og de beretter om nedskæringer som har medført at ikke kan fastholde deres overvågningsprogrammer.

Hvor DMU normalt gennemfører flere årlige togter i de danske farvande har DMU i 2008 kun gennemført et eneste togt og det ligger helt tilbage i februar i år.

Og i DMU’s miljørapport fra august i år kan man alligevel læse at ”Udbredelsen af iltsvind midt i august 2008 var halvt så stor som på samme tidspunkt i 2007 og knap 2/3 af middelværdien for perioden 2003-2006” så ifølge DMU er der fred og ingen fare på det område.

Men tilbagestår spørgsmålet om vi kan have tillid til de konklusioner, når vi sammenholder 2008 monitoreringsniveauet med tidligere år, hvor der har været op til otte togter om året og heraf flere i sommer og efterårsperioderne, hvor iltsvindet breder sig. Og helt åbenbart står det ligeså skralt til med havmiljø monitoreringen fra Miljøcentrene.

”Vi har aldrig været så rige, vi kan snart købe hele verden” og mere af samme slags hører vi fra regeringen og det er da muligt, men så er det også underligt og ikke mindst tankevækkende, at vi ikke har råd til et troværdigt overvågningsprogram af miljøforholdene i de danske farvande.

Vi ved at iltsvindet breder sig i disse dage og vi ved at det først stopper når og hvis vi får de dybe efterårsstorme. Kommer de storme ikke så kender vi heller ikke udbredelsen af iltsvindet og kan derfor ikke give en fornuftig forklaring på hvorfor fisk og skaldyr forsvinder fra de ramte områder. Fiskerne står tilbage uden forklaring, der er ingen fisk, hvad skal de gøre?

Da vi med Miljøkutter Anton besøgte dem i uge 37 i de sydlige farvande så og hørte vi at de giver op, de sælger deres kvoter og fartøjer og fiskeriet forsvinder. Det ved vi, det er fakta. Men hvorfor der ikke er fisk i de områder længere det ved vi ikke, det kan vi kun gisne om. Men vi ved at det ikke er fiskernes skyld, for der er ikke ret mange tilbage.

Var det målet med VK regeringens miljøpolitik at holde os alle hen i uvished, alt imens livet i de danske farvande forsvinder og vores fælles natur forarmes?

Kurt Bertelsen

Levende Hav

Dræbergobler og al deres uvæsen.

Dræbergobler og al deres uvæsen.

De ”små dræbere i vandet” skriver professor Hans Ulrik Riisgard i Jyllands Posten den 19/7 om nye udefrakommende arter som kan ændre den ”biologiske struktur” og han opfordrer os til at holde øje med og rapportere hvis vi støder på en ”dræbergoble” derude.

Men hvad kan han og vi andre stille op med de dræbergobler?

Svaret er meget enkelt – intet. Større global mobilitet og klimaforandringer giver nye arter i den ”danske natur”. Det er meget lidt vi kan gøre ved det og hvorfor skulle vi også det? Sådan har det altid været, det er den store natur sådan som udvikler sig ud med mennesket i centrum.

Forskerne forsker i de forandringer som sker i naturen og dermed ændres den biologiske struktur. For den eneste biologiske struktur vi har, er den til enhver tid under forandring og derfor beskrevne. Det er banalt, men det er forskningens stigende interesse for de udefrakommende arter bestemt ikke.
For al den væsen og opmærksomhed forskerne, medierne og vi andre bruger på invasionen af fremmed arter, kan vi så ikke bruge på de mere vedkommende problemer. I stedet for at bruge tid på noget vi ingen indflydelse har på, burde vi bruge tid og energi på overfiskeriet; det stigende forbrug af plantegifte og de brakmarker som nu pløjes op.

Dræbergobler kan vi ikke gøre noget ved, men det kan vi ved overfiskeri, pesticider og iltsvind.

Så vi har ikke så meget brug for borgere der leder efter dræbergobler, som vi har brug for aktive borgere der kræver politisk handling til fordel for et mere økologisk bæredygtigt landbrug og fiskeri. .

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav

Connie Hedegaard har ikke styr på noget som helst.

”Vi skal frem – bæredygtigt” skriver klimaminister Connie Hedegaard i Dagbladet Information den 26/3 2008 i et indlæg hvor hun forsøger at overbevise os om at, Danmark kan have økonomisk vækst uden at udlede mere CO2. Det har Danmark vist skriver hun ”siden starten af 80’erne har Danmark haft en økonomisk vækst på omkring 70 % – og samtidig har energiforbruget været stort set konstant”.

Der skriver ministeren helt klart mod bedre vidende. Tidligere har hun indrømmet, at det danske økonomi- og energiregnskab ville se anderledes ud, hvis Danmark skulle medtage energiforbruget fra den internationale skibsfart. Det er åbent spørgsmål om Danmark ville have økonomisk vækst hvis vi skulle fratrække de mange mia. fra den internationale skibstransport. Og det er uden for enhver tvivl, at vi ikke ville have økonomisk vækst, hvis vi også skulle lægge al den CO2 vi forbruger igennem forbrugsgoder fremstillet i Kina og Indien.

Alt det ved ministeren og derfor lyver hun over for os.

Det er der desværre ikke nogen nyhed, at denne regering og dens ministre gør flittig brug af kreativ bogføring på alle ansvarsområder, så det er ikke mit hovedærinde.

Nej jeg skal meget opfordre ministeren til at behandle Rav Aage efter fortjeneste. Ministeren skriver: ”Netop afdøde Rav-Åge, som Ejvind Larsen bringer i spil andetsteds i avisen, var ikke imod Cheminovas vækst og arbejdspladser”. (Aage hedder altså Aage Hansen, kendt som Rav Aage, og det hedder han fordi han blev født 28 år før bolle ået kom til Danmark).

Modsat ministeren er jeg stensikker på, at Aage ikke ville have økonomisk vækst på bekostning af andre mennesker og deres natur. Jeg er sikker på, at Aage ikke ville/kunne forsvare de giftige produkter som Cheminova fremstillede (også efter at fabrikken havde fået ryddet op på hjemmebanen) og sendte til Nord-, Mellem- og Sydamerika og det fjerne østen, med hvad deraf fulgte af død og ødelæggelser for mennesker og natur. Ligesom jeg er sikker på, at Aage ville støtte hummerfiskerne i Long Island bugten, før Cheminova som i juni 2006 måtte betale 75 mio. kroner i erstatning til de fiskere osv.

Jeg har kendt Aage siden starten af 70’erne. Og gennem det kendskab ved jeg, at han var et meget solidarisk menneske, som helt afgjort ville stå på fiskernes og de fattige landarbejdere side imod Cheminova, hvis han blev spurgt om det. Også selv om prisen var arbejdspladser og vækst i Danmark. For Aages begreb om naturen var meget større og bredere end blot Harboøre Tange.

Ministeren har derfor intet belæg for hendes påstande om, hvad Rav Aage var for og imod.

”Du skal ikke støtte dig mere til andre end du selv kan stå oprejst” mente Rav Aage. Det er en sandhed som ministeren burde tage ved lære af. For med ”Vi skal frem – bæredygtigt” indlægget viser klimaministeren, at hun ikke selv har styr på noget som helst.

Kurt Bertelsen

Levende Hav

26.03.2008

Klimademonstration den 17. maj 2008

Levende Havs formand Knud Andersens tale ved Klimabevægelsens demonstration på

Kongens Nytorv lørdag den 17. maj 2008.

I Danmark har vi et folketingsflertal, som tror, at man kan snakke sig fra realiteterne. Siden valget er der intet reelt sket for at nedsætte drivhusgasserne. Der er oprettet forsinkende elitære udvalg, som skal snakke sig frem til, hvad der skal gøres. Dette sker alt imens, at uledningerne af drivhusgasserne stiger. Det er som om, at man vil gøre imødegåelsen af klimaændringerne til en sag for erhvervslivet og en gruppe specialister, som kan fare verden rundt på de bonede gulve uden, at folket inddrages.

I mens giver man befolkningen indtrykket af, at klimatruslen kan klares ved nogle småjusteringer af energiforbruget og lidt alternativ energi. Men det er løgn! Hvis vi skal bjærge verden uden om det frygtede ”klimakollaps”, så forestår der en grundlæggende værdikamp – ja, en kulturrevolution!

Jeg har fuld forståelse for, at der nedsættes ekspertudvalg. Men hvorfor foretager Folketinget ikke midlertidige dramatiske indgreb, indtil denne afklaringsfase er afsluttet? Der er mange muligheder. For min skyld kunne man godt dekretere bilfrie weekender! Det er jo et spørgsmål om liv eller død! Hvorfor har man ikke dekreteret bilfrie weekender?

Man kan spørge: ”Hvordan kan man tillade sig så omfattende indgreb i menneskers frihed?” Svaret er: ”Det kan man, fordi klimakrisen vil komme til at koste mange, mange millioner menneskers liv, hvis der ikke gribes drastisk ind her og nu”.

I min forening, Landsforeningen Levende Hav, er vi naturligvis koncentrerede om, hvad der forgår til søs. Og jeg har i øvrigt selv en 25-årig baggrund som fiskeskipper i et erhverv, som jeg holdt af. Vi i foreningen ser frem til, at havbundene bliver øde og at verdens koralrev i løbet af blot en generation er forsvundne på grund af havenes forsuring. Klimakrisen bliver en katastrofe for verdens fiskeriafhængige kystsamfund, mens vandstanden stiger ved deres kyster.

Men påvirker det dansk fiskeri og fiskeriforvaltning? Nej! 80 % af dansk fiskeri foregår ved anvendelsen af trawl. Man slæber tonstunge redskaber efter fiskefartøjerne. I lyset af klimakrisen er dette uintelligent. Derimod ville det være velbegavet at satse på passive redskaber, hvor fisken selv svømmer hen til fangstredskabet. Det behøver man ikke at være højtuddannet ekspert for at kunne regne ud! Der findes adskillige store trawlere, der bruger mellem 400 og 600 liter dieselolie i timen, når de fisker.

Forleden kom stor industritrawler lastet ind til Thyborøn, fortalte en gammel kollega mig. Han lever selv af sin meget lille jolle, som han fisker alene med. Den store trawler havde været på fangstrejse i 20 dage. Denne kutter med en installeret motorkraft på 5.500 heste havde brugt 280.000 liter dieselolie på turen. Turen gav et stort underskud. Min ven sammenlignede med sit eget garnfiskeri. Han havde brugt 100 liter diesel på at fange for 40.000 kr. I kan se, at der er et svælg mellem energiregnskaberne i de to fiskerier.

Derfor mener Levende Hav, at trawlfiskeriet skal forbydes og være helt udfaset i løbet af få år. Herved kan dansk fiskeri på kort tid halvere sit energiforbrug.

Men hvad sker der? På alle planer laves lobbyarbejde for at skaffe subsidier til fiskerierhvervet. I lande som Spanien og Frankrig og også i Norge gives direkte støtte til olieforbruget. Hvor direkte oliesubsidier ikke er politisk gangbare, trygler man om andre former for tilskud til det energiprisplagede erhverv. I Danmark et erhverv, som aldrig har betalt en øre i CO2-afgift.

Men der finder et langt større energifrådseri sted til havs. For nogen tid siden læste jeg i Politiken, at Mærsk udleder lige så megen CO2, som hele Danmark tilsammen. Et udslip, som ikke normalt tillægges Danmarks belastning af klimaet. Dette fortæller om skibsfartens enorme energiforbrug.

Normalt siger vi, at vi skal transportere så meget som muligt ad søvejen. Det skal vi også, Men når servicefarten for et kæmpe containerskib skal ligge på 23 knob, så fordufter bæredygtigheden. Det er kravet om hastighed, der ødelægger energiregnskabet.

Enhver sømand ved det! Det er den sidste knob, der koster pengene! Det er noget, der ligner en naturlov: Når man nedsæter farten med 25 %, så sparer man 50 % på olieforbruget. Hvis dansk skibsfart nedsatte farten til 15 knob, så ville den have halveret sit energiforbrug. Og Danmark ville have reduceret sin samlede CO2-udledning med en fjerdedel.

Det er sådanne initiativer vi danskere skal gå i spidsen med og ikke forsinkende snakkeklubber. Forskerne skal arbejde, men samtidig skal vi handle på en måde, som afspejler situationens alvor.

Vi har alle et ansvar! Men hovedansvaret for, at der sættes noget i værk, det er de valgte politiske ledere. Det er ansvarspådragende, når en regering ikke handler, når muligheden for en katastrofe med tab af uanede millioner menneskeliv lurer forude.

Hvis regeringen ikke forsøger at handle her og nu, vil den med statsministeren få et grumt eftermæle. Statsministeren vil blive husket som den statsmand, der troede, at man kan snakke en katastrofe bort.