Hirtshals Deklarationen.

“Hirtshals deklarationen”

Fra konferencen “EU og fremtidens fiskeri”, 13. – 15. december 2002

Fiskerne er de sidste jægere.

Fiskene er imidlertid ved at forsvinde, fordi vi ikke længere respekterer de grundlæggende regler for jagten og for udnyttelsen af naturen. Fiskeriet som en livsform og et erhverv har altid været styret af fiskens biologi og adfærd. Fisk og natur har altid bestemt balancen og rytmen i ethvert fiskeri.

Denne balance er blevet kastet over bord med industrialiseringen af det moderne fiskeri, som finder sted overalt og til alle tider, uanset vejrforholdene eller fiskepladsens udseende. Fiskene jages selv blandt de sten og vrag, som indtil for nylig gav dem områder at være i fred. Konsekvenserne har været dramatiske: Før det industrialiserede fiskeris fremkomst var alle overbeviste om, at det var umuligt at tømme havet. I dag har det industrialiserede fiskeri demonstreret, at det ikke er tilfældet.

I ti år har EU arbejdet på en gennemgribende fiskerireform, som skulle standse den destruktion, som overfiskning har medført i vore fælles have, og denne reform skulle afsluttes i 2002 under det danske formandskab.

Nu er det imidlertid blevet skræmmende tydeligt, at de som påbegyndte denne opgave for 10 år siden, og de som fulgte efter dem, ikke har været i stand til at løse den. De har ikke forstået den virkelighed, som styrer havet, og fiskeriet har derfor blot fået lov til at fortsætte på den samme destruktive kurs, som har ført til den nuværende situation.

Myndighederne og de store nationale fiskeriforeninger har ikke været i stand til at tage ansvaret for fiskeriet, og derfor må vi nu opfordre den europæiske befolkning til at forstå og forsvare gode fiskeriformer. Vi opfordrer enhver til at bruge sin politiske indflydelse til at fremme og udvikle et økologisk forsvarligt fiskeri; et godt fiskeri i den forstand at det kan bære sig selv som en balanceret jagt og høst i overensstemmelse med de naturgivne betingelser, uden at beskadige bestande eller miljø. Dette fiskeri eksisterer (endnu) og er parat til at indtage sin position som den virkelige forbindelse mellem menneske og hav. Det er økonomisk fornuftigt, det bevarer alsidigheden og den kulturelle betydning i de små kystmiljøer, og det leverer en fisk af høj kvalitet. Vi skal derfor på samme tid opfordre befolkningen til at acceptere at de nødvendige midler bliver afsat til at hjælpe en række fiskere til at skifte til fiskerimetoder, der lever op til hensigten med denne deklaration.

Idet industrialiseringen af fiskeriet har ført til udviklingen af destruktive former for fiskeri, og idet EU har forpligtet sig på at fremme det økologisk bæredygtige fiskeri, erklærer vi følgende:

– At jagten efter og fangsten af fisk er en historisk rettighed – en naturlig menneskelig ret.

– At alt fiskeri bør foregå på et økologisk bæredygtigt grundlag.

– At fiskeriforvaltningen bør tilrettelægges således, at fremtidige generationer sikres vilde fisk, gennem en levedygtig og varieret fiskeindustri.

Intet i denne deklaration kan fortolkes sådan, at det tillader nogen stat, gruppe eller noget individ at udføre virksomhed eller handlinger, der strider imod menneskets fundamentale ret til at bedrive at fiskeri og udnytte havets ressourcer.

Industrifiskeriets bifangster. Pressemeddelelse.

Industrifiskeriets bifangster

Pressemeddelelse udsendt mandag den 16.12.2002

Fiskeri

Torsk, kuller og fiskere er blevet truede arter som forsvinder, for at blive afløst af få store industrifartøjer som fanger skidtfisk til produktion af fiskemel og –olie. Mens kvoterne for torsk og kuller skæres ned til sokkeholderne, så endnu flere små og mindre fiskekuttere må opgive ævret, kan det danske industrifiskeri – lovligt – lande 50.000 tons torsk og kuller i deres laster af skidtfisk. Til sammenligning var den danske torske- og kuller kvote til konsumfisk for 2002 på 13.000 tons. Spørgsmålet er, hvilken fiskeripolitik EU bør støtte på denne baggrund: Hvor er det mest fornuftigt at sætte ind for at genoprette bestandene?

Fisken og fiskerne forsvinder fordi fiskeripolitikken har accepteret og givet støtte til destruktive fiskeriformer, som grådigt og hensynsløst har høstet, uden tanke for de generationer som kommer efter. Landsforeningen Levende Hav har nu fået udfærdiget § 1 i den reform som fremtidens fiskeri bør bygges på.

Læs her: http://www.levendehav.dk/uk/dec-hirtshals.htm

Læs også de foreløbige forslag til den kommende fiskeripolitik: http://www.levendehav.dk/uk/pro-hirtshals.htm
Med den skal vi opfordre ministerrådet til at få vedtaget en fiskerireform som fjerner de fartøjer og de fiskerimetoder som er årsagen til, at det europæiske fiskeri er kuldsejlet. Fremtidens fiskeri bør tage udgangspunkt i det grundlæggende faktum, at fiskeriet er jagt på en levende og begrænset naturressource. Fiskeriet skal derfor udøves af ansvarlige fiskere som tager dette grundlæggende hensyn og som ikke er styret af grådighed og hensynsløshed over for andre fiskere.

For flere oplysninger:

Landsforeningen Levende Hav

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand

7620 Lemvig

Telefon 97 89 54 55

Formand Gunnar Jacobsen E 230 ”Merkur” 30 25 52 12

Fiskestop – en ringe løsning.

Fiskestop – en ringe løsning.

December 2002

Fiskebestandene har det meget dårligt, med torsken i Nordsøen som en af de bestande der har det værst. Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace vil have et totalt stop for torskefiskeriet, men det er mere et miljøpolitisk standpunkt end et fiskeripolitisk. Et totalt torskestop vil ikke løse problemet, for det medfører kun, at det bliver ulovligt at lande torsk fra Nordsøen. Fangsten af torsk vil fortsætte, fordi torsken i Nordsøen også bliver fanget sammen med andre arter. Med et stop vil torsken skulle smides ud som død fisk, eller landes ulovligt som grå og sorte fisk.

Man kunne godt lave et totalt stop for torsk, hvis den som sild levede i store stimer, hvor der så kun er torsk. I 70’erne gik det dramatisk ned af bakke med Nordsø silden og de første kvoter blev indført samtidig med at man indførte stop for landinger af sild, til mel og olie. Den regulering er sikkert årsagen til, at sildebestanden i Nordsøen har det nogenlunde i dag. Torskefiskeriet øst for Bornholm burde også havde været stoppet, nu er det næsten stoppet af sig selv. Den østlige bestand af torsk i Østersøen samlede sig i store stimer i forbindelse med gydningen og der blev de fanget med trawl og flydetrawl, uden bifangster af andre fisk. Noget af det samme meget voldsomme fiskeri fandt sted i den sydlige del af Nordsøen, hvor torsken er forsvundet i dag. Det totale kollaps af torskefiskeriet ved New Fundland og Labrador (fra en årlig fangst på mere end en halv mill. tons til noget nær nul i dag) kunne også være undgået, med et langt tidligere totalt fiskestop.

Men som nævnt lever torsken i Nordsøen og de indre danske farvande og i fravandene vest for England, sammen med andre fisk, derfor vil et totalt stop ikke forhindre at torsken bliver fanget. Her er der brug for andre og meget mere effektive virkemidler. Den fiskeriindsats som udøves af fartøjer som lever af det direkte fiskeri efter torsk og kuller, skal nedbringes med 80 %. Og hertil
skal man bruge de økonomiske virkemidler. Og da der er tale om store og moderne trawl-, vod- og garnfartøjer, ja så er der også tale om meget store beløb. Men der er intet andet at gøre, for disse fartøjstyper har specialiseret sig i at fange fisken der hvor den står i større eller mindre klumper i eller tæt på stenene.

Fjerne man disse fartøjer fra torsk og kullerfiskeriet, eller får dem over i andet fiskeri (som er umuligt da den samlede flåde er alt for stor), kan man uden problemer også tillade en mindre kvote som bifangst i andre fiskerier, og det meste garnfiskeri, almindelige vodfiskeri og krogfiskeriet efter torsk og kuller.

Genopretningen af torsk- og kuller bestandene, er ikke et spørgsmål fiskerstop; om kvoter; maskestørrelser; havdage og alle mulige andre og umulige tekniske bevaringsforanstaltninger. Det er alene et spørgsmål om penge, dvs. penge nok til at få fjernet de fartøjer og de fiskeriteknikker som er årsagen til at bestandene er ved at kollapse. (På denne ene måde minde den europæiske fiskeriforvaltning lidt om forvaltningen af det europæiske landbrug, hvor man først giver støtte til produktionen af mælk, så får man får meget mælk, og så må man give støtte til at få slagtet køerne).

Mange af disse specialiserede moderne fartøjer er kommet ind i fiskeriet med en politisk- og økonomiske støtte, nu er der ikke brug for dem længere, nu må de ud via en fornuftig fiskeripolitik og med den nødvendige økonomiske støtte. De skal de også af hensyn til andre fiskere. Et totalt stop vil være uretfærdigt over for de fiskerier som ikke har moderniseret med offentlig støtte, men som blot bedriver et mindre og fornuftigt fiskeri, hvor torsk og andre fisk udgør et samlet hele i deres fiskeri.

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert i Levende Hav

EUs fiskeripolitik til eksamen.

EU’s fiskeripolitik til eksamen.

December 2002

Den 16. december i år skal EU’s fælles fiskeripolitik op til eksamen og den 20. december vil vi vide om den er dumpet, eller om den har bestået de 20 års studier der i dag udgør EU’s fiskeripoliti – det er en meget vanskelig eksamen, og består EU, bliver det helt sikkert med den lavest mulige karakter. Eksamensopgaven bliver at få vedtaget den fiskerireform, som skiftende europæiske regeringer nu har arbejdet på i mere end 10 år.

For 10 år siden blev der fanget alt for mange fisk, i forhold til hvad det var bæredygtigt og den udvikling har man ikke fået gjort noget ved, så i dag er det europæiske fiskeri mere ubæredygtigt end nogensinde tidligere.

Reformen indeholder mange elementer som den frie adgang for alle EU’s fiskere til alle EU farvande; støttepolitikken; flerårige TAC/kvoter, ophugninger af fiskefartøjer, sociale støtteprogrammer, bestandsgenopretninger osv.

En af de vigtigste grunde til, at EU risikerer at dumpe skal findes i selve reformforslaget, som fokuserer alt for meget på EU’s støttepolitik. I den offentlige debat er det også tydeligt at spørgsmålet om subsidier er ved at overtage hele reformdiskussionen. Men objektivt set har spørgsmålet om subsidierne meget lidt med fiskeriets alvorlige problemer at gøre, nemlig de katastrofale tilstande i EU’s fiskebestande. Selvfølgelig spiller pengene en rolle, men i fiskeriet spiller selve ressourcepolitikken en meget større rolle, dvs. kvoter og de måde man bruger kvoterne.

Vigtige forhold i EU’s fiskeripolitik:

· De vigtigste elementer i EU’s fiskeripolitik er TAC’en (den totale mængde af en art der maksimum bør fanges i et afgrænset hav- eller farvande) og fiskekvoterne.

· Kvoterne til de enkelte lande fastsættes hvert år efter at biologerne har rådgivet politikkerne om hvor meget de mener at fiskerne må fange af en art i et afgrænset farvand, f.eks. torsk i Nordsøen, Kattegat og Østersøen, de såkaldte TAC’er.

· Fordelingen af kvoterne sker ved brug af et fordelingsnøgle man kalder ”de historiske rettigheder”.

· De historiske rettigheder er den procentvise andel af en given TAC.

· Procenterne bragte landene med sig ind i den fælles europæiske fiskeripolitik i 1983.

· Det samme system bruges også i EU’s fiskeriforhandlinger med lande uden for EU, f.eks. Norge.

· De enkelte lande fordeler eller regulerer så de mange enkelt kvoter mellem deres fiskere og den fordeling blander EU sig ikke i, hvis den foregår i respekt for den fiskeripolitik som er vedtaget i EU.

· Kvoterne, eller rettere sagt TAC’erne er meget udskældte – af fiskerne fordi de mener at de er for små, af miljøorganisationerne fordi de er for store osv.

EU’s fiskeripolitik er meget udskældt af flere grunde – først og fremmest sikkert fordi den ikke virker efter hensigten.

I starten stod formålet med EU’s fiskeripolitik ikke så klart som det gør i dag – i dag er der ingen tvivl længere, EU’s fiskeripolitik skal sikre det ressourcebæredygtige fiskeri.

Fiskeripolitikken skal sørge for, at fiskebestandene ikke bliver overfiskede, at de enkelte bestande er bæredygtige. Derudover skal politikken selvfølgelig også besvare mange andre spørgsmål og løse en masse problemer. F.eks. forhandlinger med lande uden for EU; fiskerirettigheder i den 3. verden; problemer imellem EU landene; de sociale følger af fiskeripolitikken; de økonomiske støtteordninger og meget mere. Men alle disse, og hver for sig, vigtige spørgsmål, ligger under for det allervigtigste i EU’s fiskeripolitik – at føre en politik som sikrer at fiskebestandene ikke bliver overfiskede at fiskeriet foregår på bestande som også kan bidrage med fisk til de kommende generationer.

– EU’s fiskeripolitik skal være bæredygtigt mål på bestandene, det har man vedtaget i EU.

Alligevel mener de fleste, at fiskeriet i de farvande som EU forvalter, hører til de mest ubæredygtige fiskerier der findes i verden. Og det vil alt andet sige, at EU’s fiskeripolitik, som uden tvivl er den fiskeripolitik i verden, som samlet set har de største økonomiske ressourcer til rådighed, har spillet fallit i en sådan grad at intet forsvar er mulig. Det eneste argument der står tilbage, der kan forsvare den fælles fiskeripolitik i EU, er nødvendigheden af at få fordelt fisken mellem de enkelte lande, så der ikke opstår politiske problemer mellem landene inden for EU.

Landbrugsproblemet:

Når reformen og den offentlige debat bruger så meget tid på subsidierne, så hænger det sammen med en fiskeripolitik, der er udviklet igennem en landbrugspolitisk tænkning og forståelse. På støtteområdet er det helt forkert, for modsat landbruget har fiskeriet ikke en indbygget produktionsautomatik i støtteordningerne. Fiskerne tildeles støtte alt efter den støttepolitik som EU og de enkelte lande fastsætter.

Det betyder at hvis EU og de enkelte lande finder ud af, at de f.eks. ikke vil støtte trawlfiskeriet, fordi det er mistænkt for at fange for mange fisk, eller være for hårdt ved et andet fiskeri, havbunden osv. ja så kan man stoppe støtten fra den ene dag til den anden. Det kan man ikke i landbruget, hvor man f.eks. støtter landmanden med 1 kroner for hver liter mælk han producerer, så her er det vanskeligt og ikke mindst langsommeligt at få fjernet en sådan produktionsstøtte.

Så objektivt set spiller subsidierne ikke en større rolle end den politikerne, til enhver tid kan bestemme at de skal.

Nej det største problem i EU’s fiskeripolitik er kvoterne, eller rettere sagt brugen af kvoter. Fra begyndelsen var kvoterne som nævnt en måde at få fordelt fisken på mellem de enkelte lande, under den til hvert år fastsatte TAC. Dvs. blev TAC’erne mindre, ja så blev de enkelte landes kvoter tilsvarende mindre. Der kan være mange grunde til at TAC’en må ned, også grunde som ligger uden for fiskeriet, grunde som hører til de naturlige udsving der kan være i de enkelte bestande. Så under den forudsætning, at EU har en fælles fiskeripolitik og herunder en nødvendig og retfærdig fordeling af den til enhver tid given mængde fisk, ja så var kvoterne, som blev startet på de historiske rettigheder, en måde at gøre det på.

Om det var den optimale måde kan man diskuterer, men i dag er der såmænd rigelig at diskuterer i den måde kvoterne blev brugt på.

For netop brugen, eller rettere sat, misbrugen af kvoterne er årsagen til de katastrofale tilstande i EU’s fiskebestande. Kort fortalt kan det udtrykkes på følgende måde.

Hvert år må EU nedskrive TAC’erne på flere vigtige arter og kvoterne bliver hvert år tilsvarende lavere. Årsagerne til disse, for visse arters vedkommende meget store nedskrivninger, kendte politikerne også for 10 år siden, fiskerne fanger for mange fisk. Kvoterne må så enten være sat for højt eller også svindler fiskerne med fangsttallene eller også er der andre faktorer man ikke har taget højde for som f.eks. forureningen, de andre fisk og dyr som æder fisken og fiskernes udsmid (discard). Det er sikkert en kombination af ovennævnte faktorer, med de for højt fastsatte kvoter til fiskerne som den vigtigste faktor.

Men nedskrivningerne af kvoterne fortsætter, og hvert år op til jul fortæller politikkerne os “at nu fik de skabt enighed om at sænke kvoterne til et lavere niveau, for på den for fiskerne hårde men nødvendige måde til sikring af det fremtidige fiskeri.

Den politik fortsatte man med i mange år selvom den nedadgående kurve viste, at fiskeripolitikken ikke virkede. Enhver ansvarlig ledelse ville se på årsagerne til at politikken ikke virker efter hensigten, dvs. at få analyseret de nærmere omstændigheder til at ens politik slå fejl. Det skete ikke og derfor kan man også uden at få problemer med sandheden konkludere, at EU’s fælles fiskeripolitik har været uansvarlig. År efter år brugte man den samme medicin, selv om alle kunne se at medicinen ikke virkede.

Det er kvotepolitikken som er slået fejl og selv om politikkerne forsøger at undskylde sig med henvisninger til subsidierne, svindlen fra fiskernes side med de sorte og grå fisk, forureningen og nu seneste klimaændringer og højere vandtemperaturer, så ændrer det ikke grundlæggende ved den sandhed der siger, at politikkerne ikke var opgaven voksen – de lod stå til, selv om alle kunne se at kurven ikke knækkede og bestandene fik det værre og værre.

Hvad skal politikerne så gøre, hvordan får de en højere karakter end den de har udsigt til?

De skulle selvfølgelig fjerne årsagerne til problemet de skal fjerne de fiskerimetoder som er årsagen til at kurven ikke ville knække. Der er ikke andre veje at gå, hvis man vil have genopbygget de nedfiskede bestande og skabt balance mellem fisk og fiskere. Og her er er det slet ikke nok at sige at der er for mange fiskere til for få fisk. For der er ikke for mange fiskere, tværtimod kunne der sagtens være mange flere fiskere i det europæiske fiskeri end der i dag, hvis blot man fjernede de forholdsvis få fiskere og deres metoder som er årsagen til at bestandene bliver nedfiskede.

For en nærmere beskrivelse af hvilke fiskerimetoder der fjernes fra EU’s fælles fiskeripolitik, henvises til www.levendehav.dk hvor der mange beskrivelser af disse fiskerier.

Men overordnet er der tale om, at en betydelig del af trawlfiskeriet, noget vodfiskeri og noget garnfiskeri bør ud af fiskeriet. Det er forholdsvis nye systemer som er udviklet til at kunne slæbe, trække og hale overalt, med store og tunge redskaber og motorer, systemer som intet har med fiskeri at gøre, men som er en industriproduktion uden forbindelse til den natur og de naturressourcer som er hele forudsætningen for et fiskeri.

Den type af produktion kan fiskebestandene ikke klare, og derfor går det drastisk tilbage med bæredygtigheden i det europæiske fiskeri – så enkelt er det. Nu er det så op til EU’s fælles fiskeripolitik at få løst opgaven.

Ferring Strand den 2.12.2002

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert

Fusk i fiskeripolitikken.

Fusk i fiskeripolitikken

November 2002

Hvis nogen tror at fiskeriet er i gode hænder under det danske formandskab, så tager de fejl. Hvis nogen tror at det danske formandskab arbejder til fordel for et mere bæredygtigt fiskeri så tager de fejl og hvis nogen tror, at den danske regering arbejder til fordel for det naturskånsomme og bæredygtige fiskeri – ja så er de blevet forført af regeringens åleglatte intetsigenhed.

– Sådan siger den danske fødevareminister under de afsluttende fiskeriforhandlinger i Bruxelles: ”Vi arbejder hårdt, jeg vidste det ville blive vanskeligt, men jeg fornemmer enighed, jeg tror vi når det” osv. Sådan siger fiskeren: ”Der er masser af fisk, jeg fisker lovligt, der er ikke noget udsmid i mit fiskeri osv”- hvem skal vi tro på?

Selv har jeg været tæt på fiskeriet i næsten 30 år og jeg lægger ikke skjul, på at der er fiskere der ikke burde have lov til at fiske – men det er et mindretal. Derimod har et meget stort flertal af ministre, regeringer, politikere og fiskeriorganisationer fusket med den fiskeripolitiske sandhed i en sådan grad, at de burde straffes for det.

Fødevareministeren tror på det – men jeg vil godt vædde en af de få nytårstorsk der er tilbage på, at fiskerireformen ikke bliver vedtaget under det danske formandskab. I EU bliver det kun et af de mange nederlag som er indeholdt i den fælles europæiske fiskeripolitik siden 1983. Men herhjemme bør det blive mere end blot ”en ridse i lakken”, under det danske formandskab – et formandskab som i disse dage stråler om kap med byens mange julelys. Årsagen til denne forestående fiasko skal findes i formandskabets mangel på realitetssans og i den politiske styring af fiskeriet, som kun i ord – men så afgjort ikke i handling – tog hensyn til de biologiske og økologiske sandheder der er opstået i havet og i fiskeriet.

Subsidierne skal afskaffes siger ministeren, men subsidier i fiskeriet er ikke noget problem, hvis de vel at mærke bruges korrekt, dvs. til fremme af det naturskånsomme og bæredygtige fiskeri. Men den fælles europæiske fiskeripolitik, med Danmark i front, har ikke villet eller evnet at få fremmet det bæredygtige fiskeri, tværtimod. Og nu tror de nordeuropæiske fiskeripolitikere, med Danmark ved roret, at de kan få samling omkring en ny fiskerireform, ved med et snuptag at fjerne den økonomiske støtte til det spanske fiskeri. En støtte der betyder ligeså meget for Spaniens fiskeri som landbrugsstøtten betyder for dansk landbrug. Samtidig vil de ikke give Spanien retten til fiskeri i Nordsøen og andre farvande fra nytår 2003, en ret som de fik sammen med deres indtræden i EU i 1984. Og dertil kan så lægges, at EU ikke længere støtter Spanien i deres forsøg på at hente fisk i den 3. verdens farvande.

Hvis det fusk, dvs. den fiskeripolitiske løgn som stadig styrer EU’s fiskeripolitik, skulle være et forsøg på at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri og en samling omkring en fælles fiskeripolitik, så kan vi med rette frygte det fællesskab.

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert i Levende Hav

Fiskerireguleringen. Pressemeddelelse.

Pressemeddelelse udsendt torsdag den 28.11.2002

Landsforeningen Levende Hav, Lemvig

Fiskeriregulering

Udspillet fra EU til fiskeriet for 2003, er nu at fiskedødeligheden i fiskeriet skal nedbringes med 80 % for torsk og kuller, 40 % i rødspættefiskeriet og 30 % i tunge fiskeriet. Fiskerne raser over forslaget, for selv om procenterne måske ikke vil slå fuldt igennem på kvoterne, så er der tale om en betydelig reduktion. Fiskerne raser, hvor miljøorganisationer som WWF og Greenpeace er utilfredse, de havde hellere set et totalt stop for *torskefiskeriet som anbefalet af biologerne.

*Et stop for torskefiskeriet betyder ikke at fiskerne stopper med at fange torsk, det betyder at de lovlige landinger af torsk ophører.

Kravet om et totalt stop for torskefiskeriet, dvs. de lovlige landinger af torsk, viser at WWF og Greenpeace er meget langt fra de praktiske fiskerier og de redskaber og ressourcer der findes på området. Ligesom politikerne og den europæiske fiskeriforvaltning ser de fiskeriet som én samlet virksomhed der blot fanger fisk, men fiskeriet er meget mere end blot en virksomhed. I dag findes der en del fiskerimetoder som ikke burde være i virksomhed, men der findes også metoder som ikke laver nogen skade på bestande og økosystem.

I flere år har Levende Hav anbefalet et stop for det direkte torskefiskeri med trawl og vod. Og hvis kvoten på kuller, som anbefalet, sættes ned sammen med kvoten på torsk, er det også løsningen på en genopbygning af de bestande. Men der fanges også torsk og kuller i andre fiskerier og derfor bør der være en mindre kvote til bifangsten. Desuden skal fiskerityper som ikke ødelægger og som ikke har udsmid, f.eks. kroge og garn, have lov til at fange torsk og kuller. Torskefiskeriet og andre fiskerier, skal totalt stoppes i de tidspunkter og områder hvor fisken gyder og til slut skal der sættes en effektiv stopper for alt trawl og vodfiskeri som foregår i områder med megen torsk- og andet fiskeyngel.

Den udvikling bør miljøbevægelserne fremme, de bør finde og udvikle de nødvendige alternative løsninger på problemerne. Et totalt stop for landinger af torsk er ikke noget alternativt forslag, det er uigennemtænkt, såvel biologisk som pædagogisk. Det vigtigste er at vi undgår et totalt stop. Et totalt stop, uden fiskernes accept, er biologisk usikkert og en pædagogisk katastrofe. Et totalt stop samler alle fiskerne imod myndighederne, hvor en åbning med et afgrænset naturskånsomt fiskeri, vil fremme udviklingen af de natur- og ressourceskånsomme fiskerier.

Vi anbefaler lave kvoter på torsk og kuller, med en regulering som sikrer de natur og ressourceskånsomme fiskerier deres fiskeri. Mht. rødspætter og tunger er situationen den samme. Her er det den hollandske bomtrawlerflåde som bør betale prisen for disse reduktioner. Danske garnfiskere må f.eks. fange 4 % af den samlede mængde tunge i Nordsøen. Det skånsomme garnfiskeri har hvert år store problemer, mens hollænderne ikke er i stand til at fange deres kvote med de voldsomme trawlredskaber de bruger. Resultatet er, at de samlede tungelandinger falder og falder, og hvert år sættes kvoterne længere og længere ned. Her vil det også være oplagt at få EU’s fiskeripolitik til at tage hensyn til det skånsomme garnfiskeri på bekostning af det brutale trawlfiskeri osv.

Ps. I øvrigt kan vi anbefale, at man ser på forslaget fra EU kommissionen som en mulighed for at få en dybere forståelse for discard (udsmid) i fiskeriet. For med en kraftig reduktion i fiskedødeligheden i fiskeriet, må det nu være i fiskernes interesse at få anslået discarden noget højere end man normalt er villig til at indrømme. Med en reduktion på fiskedødeligheden på 80 % i f.eks. torsk, vil en højere discard procent jo give en højere fangstkvote osv.

Fiskeriforhandlingerne i Bruxelles – NU.

Fiskeriforhandlingerne i Bruxelles – NU

November 2002

Der mangler heller ikke dramatik i dette års forhandlinger om næste års TAC (den totale mængde af en art der må fanges et år i et afgrænset farvand) og kvoter. I dag har kommissionen præsenteret deres forslag, som i følge kommissionen selv, indeholder massive reduktioner i fiskedødeligheden, som er blevet nødvendige efter at kommissionen selv fik ophævet det bebudede totale stop for fiskeriet efter torsk også som bifangst.

Kommissionen forslå at kvoterne sættes efter fiskedødeligheden, dvs. at kvoterne skal indeholde en given mængde af discard/udsmid. Men da fiskerne ikke mener at de har noget discard af betydning, så antager vi at en reduktion i fiskedødeligheden, også betyder en tilsvarende reduktion i kvoterne :

– Torsk – minus 80 % = til dansk fiskeri bliver der i alt ca. 3000 tons i Nordsøen og Skagerrak mod 13.000 for 2002. Økonomisk tab ca. 200 mill. kroner. Udviklingen i de indre danske farvande og Østersøen er ukendt.

– Kuller – minus 80 % = til dansk fiskeri bliver der i alt ca. 2000 tons i Nordsøen og Skagerrak mod ca. 10.000 for 2002. Økonomisk tab ca. 80 mill. kroner. Dertil kan lægges et tab i industrifiskeriet som mister 4000 tons som bifangst i det fiskeri. Økonomisk tab ca. 4 mill. kroner

– Rødspætter – minus 40 % = til dansk fiskeri bliver der ca. 12.000 tons i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat mod 20.000 tons i 2002. Økonomisk tab 130 mill. kroner

– Tunger – minus 30 % = til dansk fiskeri bliver der 800 tons mod ca. 1200 tons i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Økonomisk tab 30 mill. kroner.

Derudover skal hummerfiskeriet reduceret med 5 % og industrifiskeriet med 10 % og der kan blive tale om mindre reduktioner i arter som havtaske og andet. Men bortset fra hummerfiskeriet vil de danske fiskere ikke mærke til disse reduktioner i og med at de aldrig når kvoteloftet på disse arter.

Så kommissionens forslag som det foreligger i dag, vil koste dansk fiskeri ca. 400 mill. kroner i 2003, eller et tab på 10 -15 % af omsætningen i 2002.

Kommissionen mener selv, at fisketrykket er 40 % for højt, så der er stadig et godt stykke vej fra det fremlagte forslag og til det mål som kommissionen mener, er det rigtige i forhold til fisketrykket. Dertil kan så lægges, at dette forslag fra kommissionen vil blive skudt sønder og sammen i kampen for at få gennemført den for kommissionen meget vigtige fiskerireform.

Et realistisk bud på den endelige aftale for fisketrykket i 2003 lander på et sted mellem et tab til dansk fiskeri på 150 – 200 mill. kroner – og det vil ministeren og Bent Rulle så udråbe til en sejr for dem, deres forhandlingsteknik og den nordiske linie i kampen mod de sydeuropæiske fiskere og regeringer, som kun ønsker at bevare snablen dybt ned i EU’s pengekasse og mere i den retning.

Levende Hav

Ferring Strand 27.11.02

Discard i fiskeriet – dvs. udsmid.

Discard/udsmid i fiskeriet

November 2002

Discard eller udsmid af fisk er blevet et varmt emne i fiskeriforhandlingerne, også fordi der ikke er noget forsvar for udsmidet. Men først og fremmest fordi udsmidet ikke registreres og derfor kender man ikke mængderne og det kan få betydning for fastsættelsen af kvoter. Men kvoterne selv får også udsmidet til at vokse og det udsmid kaldes et “økonomisk udsmid” og det vokser i takt med at kvoterne sættes ned. Fiskerne skal, og har altid skullet, genudsætte undermålsfisk, dvs. de fisk som ikke overholde de fastsatte mindstemål (op mod 100 % af undermålsfisken er død eller også dør den efter udsætning).

Definitionen på discard:

”En given mængde fisk som tages om bord og som efter sortering udsmides i havet”. (med ”udsmid” menes de fisk som ikke overlever en genudsætning. Der findes dog fiskeredskaber som f.eks. bundgarn og alm. snurrevod som har en betydelig genudsætning af levende fisk, alt afhængig af arter og årstider)

Discard har altid fundet sted i fiskeriet og alt afhængig af hvilket redskab og hvor man fisker, kan fiskeren minimerer dette discard. Tidligere – da der var fisk nok til alle – var det helt almindeligt at man flyttede fra de områder hvor der var meget småfisk (yngel), eller også satte man større masker i sit trawl/vod.

Det er blevet vanskeligere i dag, bl.a. fordi selve fisken er blevet mindre (i størrelsen) og der er også blevet meget færre af dem. Så derfor foregår der et forholdsvist stort fiskeri, specielt i de indre farvande og Østersøen, efter små torsk. Og et trawlfiskeri efter de helt små torsk, lige over mindstemålet, vil helt naturligt give et meget større udsmid end fiskeri efter større torsk med dertil hørende større masker.

Et andet discardforhold som gør sig gældende i dagens fiskeri, er et voksende fiskeri med små masker efter f.eks. jomfruhummer. Dette fiskeri er de seneste par år vokset eksplosivt i Nordsøen. Herhjemme har vi kendt til trawlfiskeriet efter jomfruhummer i mange år i Kattegat og Skagerrak. I de første år, i de 2 førnævnte farvande, var der en uhyggelig stor mængde små fisk i trawlene, men nu er fisken ved at være udryddet i de indre farvande og derfor er udsmidet betydeligt mindre, også selv om det stadig er det højeste i dansk fiskeri, med en udsmidsprocent på 50 % (officielle tal).

Discard i Nordsøens hummerfiskeriet er ukendt, men det er det sikkert også, fordi det er ubegribeligt højt, så højt at det ikke ville kan accepteres i offentligheden – fiskeriet ville simpelthen blive stoppet. Men da hummerfiskeriet er betydelig fremgang og alle andre fiskerier er en alvorlig tilbagegang, er det meget vanskeligt for fiskerne og myndighederne at få stoppet hummerfiskeriet (udsmidet i f.eks. garn fiskeri efter torsk er på ca. 5 %).

Der fanges også et stort (men officielt ukendt) antal småfisk, sild og andre fisk i industrifiskeriet efter brisling, tobis og sperling. Her er det jo i sagens natur ikke tale om udsmid, idet fisken bliver anvendt til fiskemel og olie. Men i det samlede discard regnskab, dvs. discardens betydning for de lave fiskebestande, bør disse meget store mængder af småfisk med i regnskabet.

Et voksende discard problem er det økonomisk bestemte discard. Dette discard vokser i takt med de lavere og lavere kvoter. Et økonomisk discard er det udsmid som fiskerne foretager, af ellers gode spisefisk over mindstemålet, for at få de største og dyreste sorteringer og arter. I Danmark fisker man på ration og jo mindre rationerne bliver, jo mere vil man udsmide for at få den bedste økonomi i ens fiskeri. Et stort og kendt udsmidsproblem kommer fra de fiskerier hvor man f.eks. fisker kuller. Her kommer der altid mange torsk med op, men da rationerne på torsk er meget små, må selv store og meget flotte torsk tilbage i havet. De er døde eller også dør de efter at have været på dækket.

Nordisk Ministerråd samlede i sidste uge i Rungsted, fiskere forskere, fiskere og NGO fra de nordiske lande til en 3 dages workshop om problemet discard. Her blev en af konklusionerne, at vi måtte henstille til myndighederne i de nordiske lande og i EU, at få dette problem sat højt på den fiskeripolitiske dagsorden, for der er intet forsvar for discard i en fiskeribiologisk situation som vi har i disse år, med de drastisk faldende fiskebestande.

Workshoppen opfordrer alle til at yde en større indsats for at komme discarden til livs og der er ingen undskyldning for ikke at gøre alt. Vi ved hvorfor vi discarder og vi ved også hvad der skal gøres for at få stoppet discarden – derfor er det bare med at komme i gang.

En massiv indsats til nedbringelsen af udsmidet i fiskeriet vil ramme rigtig mange fiskere på deres levebrød, men vi har ikke noget valg. Det fiskeri som er blevet udviklet og som nu et baseret på et højt udsmid af små og store fisk, samt bunddyr m.m. det må stoppes. Alt andet er i direkte modstrid med alle planerne for genopretning af vore fiskebestande.

I dag den 26/11 beretter EU, at discard vil komme meget højt på den fiskeripolitiske dagsorden i morgen og de kommende dage, frem til midten af december, hvor man forventer at få vedtaget den meget omtalte fiskerireform, samt få afklaret fiskeriet for 2003.

Og vi skal huske at discard er ikke kun et spørgsmål om større masker, riste og andre tekniske løsninger, det er det selvfølgelig også. Men det er i langt højere grad et spørgsmål om hvordan man fisker, hvor man fisker, hvornår man fisker og på hvilke bestande?

Levende Hav

Ferring Strand den 26.11.02

Torsk, EU og reformen.

Torsk

November 2002

Igen i år står fiskeriet overfor et totalt stop for fangst af torsk. Og igen skal vi lægge øre til de mange forklaringer på hvad der sandt og hvad der ikke er sandt i spørgsmålet om torsk. Biologerne mener at bestanden er ved at kollapse og de anbefaler et totalt stop. Fiskerne og Danmarks Fiskeriforening mener at bestanden er i fremgang og at TAC’en (den årlige totale mængde af en art fisk i et afgrænset farvande som samtlige fiskere i det farvand må fange) for 2001, bør være den samme i 2002.

Inden vores bidrag til sagen skal følgende understreges: Der er ingen tvivl om at bestanden af torsk i den sydlige del af Nordsøen har det værre end bestanden i den nordlige del. Om den tilstand så skyldes klimaforandringer, som flere eksperter peger på, eller det skyldes et alt for stort torskefiskeri i 80’erne i den sydlige Nordsø, står hen i det uvisse. Men til afklaring af spørgsmålet er det vigtigt at man noterer sig, at der en verden til forskel på det sydlige økosystem i Nordsøen, sammenlignet med systemet i nord. Det nordlige system er betydelig mere robust når det gælder torskefiskeriet.

Danmarks Fiskeriforenings biolog Michael Andersen har til foreningens formål fået forfattet et notat, imod biologerne i ICES (den biologiske rådgivning). Her argumenterer han for, at da den sydlige bestand af torsk er forsvundet, skal man heller ikke længere indregne denne i den samlede vurdering af Nordsøens biogydemasse for torsk. Man har en forsigtighedsgrænse på 70.000 tons torsk i Nordsøen, men den vurderes i dag at være nede på 37.000 tons og det er denne lave masse der har fået biologerne og EU kommissionen til at anbefale et totalt stop for fangst af torsk, også som bifangst i andre fiskerier. For at få argumentationen til at holde ”udrydder” Michael Andersen faktisk den sydlige torskebestand og derved holder vi os netop inden for forsigtighedsgrænsen på de 70.000 tons i det der nu kun kan være tale om halvdelen af Nordsøen (den nordlige del) som skal forvaltes. Og med den øvelse kan Michael Andersen anbefale at man opretholder samme TAC som sidste år. Han bliver også polemisk i hans kritik af biologerne i ICES, for hvordan kan de på den ene side sige at der ikke er torsk, for så at hævde at der fanges for mange torsk som bifangst!

Fiskernes formand Bent Rulle siger det samme og han føjer til at det vil være dumt at stoppe torskefiskeriet, da det kun vil få en minimal betydning da ”det vil medføre et øget discard (dødt udsmid) og mere ulovligt fiskeri” Ovenstående kan læses i Fiskeri Tidende den 7/11 og på foreningens hjemmeside www.fiskeriforening.dk/sw779.asp

På et punkt er det svært at være uenig med Bent Rulle – et totalt stop vil være en dårlig løsning. Men så er det også slut med enigheden. For som ansvarlig formand for alle fiskere, kan man simpelthen forsvare et torskefiskeri med henvisning til denne form for udsmid, som er ligeså ulovlig, som de andre ulovligheder han henviser til. Så her er det alene et spørgsmål om at få indrettet kontrolsystemet således, at ulovlighederne ikke tager til, men bliver mindre.

Når vi ikke kan anbefale et totalt stop så er det fordi det rammer alle, også de fiskeriformer som hverken gør skade på bestande eller økosystemet. Et sådant stop vil mange fiskere opfatte som kollektiv afstraffelse og det vil blot uddybe forståelseskløften mellem myndigheder og fiskere. Vi kan heller ikke anbefale et totalt stop fordi det er unødvendigt. Vi kan læse mellem linierne og vi har klart opfattet beskeden fra EU kommissionen som lyder: Nu skal der handles i forhold til den alvorlige situation i torskefiskeriet. ”Let me make it very clear for you: for me fishing effort is an essential element and I will not tolerate arguments that it is not manageable or not feasible. Without fishing effort I will not agree to any reform deal” klip fra kommissær Franz Fischlers tale i går i Irland. Kommissæren har været på farten i EU og hans tone og betoninger er blevet skærpet op til de afsluttende forhandlinger om den reform man venter vedtaget den 16. december.

Der er en tone af hævn i Franz Fischler’s taler, hævn over det ministerråd som bl.a. sidste år var meget hårde ved kommissionens forslag til fiskeriet for 2002.11.13

Og det er disse elementer af hævn og pædagogik overfor de nationale regeringer og fiskerne som vi vender os imod. Vi er helt enige med kommissionen i at der skal tages meget drastiske skridt til en genopbygning af fiskebestandene, her først og fremmest torsk. Men vi kan ikke acceptere, at alle fiskere skal lide fordi fiskeriforvaltningen i EU har fejlet. De har fejlet ved at tillade og fortsat tillader bygningen af nye supermoderne store effektive fartøjer. Den udbygning hjælpes på vej med offentlige støtte fra EO og de nationale regeringer. Vi accepterer selvfølgelig at det tager tid at få bremset denne negative udvikling og at den kommende reform også tager højde for denne uheldige situation, men vi mener det dybt uretfærdigt og også strategis forkert, at ramme alle med et totalt stop.

Vi anbefaler en TAC på torsk som sikrer det miljøskånsomme fiskeri deres torskefiskeri, og der må nødvendigvis også afsættes en mængde torsk til de lovlige bifangster af torsk. Lovlige bifangster måler man på målarten, dvs. at der kan og må landes en % del torsk af den anden fisk der landes.

Vi mener at det nu er meget vigtigt for kommissionen og ministerrådet at de i en verden af fjender nu skaber alliancer mellem forvaltningen og det skånsomme fiskeri, alliancer som også kan give håb for fremtidens fiskeri. Det vil naturligvis give store dønninger internt i fiskeriet, mellem det mere traditionelle fiskeri og det moderne og højeffektive som er blevet bygget op de seneste 20 år.

Men også internt i fiskeriet her er fordelene store for tiden er ved at rinde ud for det traditionelle og mere skånsomme fiskeri. Men dette fiskeri har en rigtig god sag, de kan levere fisken, samtidig med at de kan leve med de store nedskæringer der er nødvendige, for genopbygningen af det europæiske fiskeri. Tiden er moden for en ny dagsorden i fiskeriet, det gode fiskeri skal sikre fremtidens europæiske fiskeri og dertil har det nu brug for hjælp fra myndighederne.

Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand 13.11.02

Internet-konferencen “EU og Fiskeriet”.

Internet-konference – ”EU og fremtidens fiskeri”.

Teknisk beskrivelse og introduktion

Fra den 13 – 16. december 2002 gennemfører Landsforeningen Levende Hav, en europæisk fiskeri Internet-konference, med det formål at få udarbejdet en støtteerklæring til fordel for kystfiskeriet og det naturskånsomme fiskeri. Erklæringen skal afleveres til EU’s fiskeriministre i forbindelse rådsmødet i Bruxelles den 16 – 19. december. På rådsmødet mødet forventer man at få vedtaget den fiskerireform som nu har været undervejs i mere end 10 år.

Konferencen henvender sig til fiskere, politikere, forvaltere, biologer og andre med en faglig interesse i erhvervsfiskeri og havmiljø.

– For tilmelding llh@levende-hav.dk

Den praktiske afvikling foregår i Hirtshals hvor der er samlet ca. 20 eksperter. Denne gruppe har ansvaret for indhold og dagsorden optil og under konferencen.

Selve konferencen gennemføres søndag den 15.dec. fra kl.10.00 – 16.00. Max. deltagere 500. Efter kl. 16.00 vil der være et pressemøde hvor journalister kunne stille spørgsmål til deltagerne.

Den tekniske del af konferencen består af et såkaldt ”Virtuelt møderum”. Man ”går ind i” møderummet via en computer og for aktiv deltagelse i konferencen, hvor man både kan tale og skrive, skal man have en adgang og en adgangskode som udleveres ved henvendelse på llh@levende-hav.dk og ens computer skal være forsynet med højtaler og mikrofon. Møderummet, som fremstår som en hjemmeside, har de nødvendige værktøjer og en introduktion i brugen af rummet.

Der er en mødeleder som har ansvaret for den tekniske afvikling af konferencen som ledes af en konferenceleder. Ledelsen af konferencen forgår som under en almindelig konference, hvor lederen søger for, at deltagerne kan komme til orde og om nødvendigt at de også bliver frataget ordet. Lederen søger for, at holde konferencen på dets dagsorden. Konference deltagerne kan som nævnt blive frataget ordet i en længere periode, hvis ledelsen skønner at deltageren ikke lever op til skik og brug for deltagelse i større møder, de får så et gult kort. Ledelsen kan også om nødvendigt give et det røde kort og dermed er deltageren sendt ud af konferencen.

Op til søndagens konference vil der i løbet af fredagen og lørdagen blive gennemført mindre mere uformelle møde for derigennem at skabe en større fortrolighed med teknikken og for at få diskuteret konferencens dagsorden. Disse møder vil kunne foregå på flere sprog. Der kan være deltagere som ikke er fortrolige med det engelske og de vil så kunne give deres bidrag under disse uformelle møder. Tidspunkterne for disse møder, vil blive udsendt via mail til de tilmeldte konferencedeltagere og de vil også kunne læses på www.levendehav.dk

I dagene efter konferencen den 16 – 19. december, hvor rådsmødet foregår i Bruxelles, vil resultaterne fra konferencen blive sendt til de ansvarlige i EU kommission, de nationale regeringer og de europæiske medier. Disse udsendelser vil blive i form af konkrete forslag og kommentarer til forhandlingerne i Bruxelles.

1. Baggrundsbeskrivelse

Et af de store problemer i den fælles europæiske fiskeripolitik, i bestræbelserne på at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri, ligger i kommunikationen mellem EU kommissionen, de nationale myndigheder og fiskerne.

Ligesom andre erhverv betjener fiskeriet sig af organisationer og de dertil valgte organer og ansatte. Men fiskeriet er også kendetegnet ved at have et endog meget afslappet forhold til deres egne organisationer.

Fiskerne har ikke tradition for at stå sammen for at få gennemført deres ønsker for fremtiden og de store nationale fiskeriorganisationer, som står for de tætte forhandlinger med myndighederne, skal også favne meget bredt inden for fiskeriet.

I Danmark har fiskerne en organisation som skal forhandle på vegne af de allerstørste og de allermindste i dansk fiskeri. Dvs. at de skal tilgodese behovene for et fartøj i 100 mill. kroner klassen og ned til den mindste jolle. Og da der jo ikke længere er fisk nok til alle giver det store problemer.

EU kommission har erkendt dette problem og i forbindelse med den fiskerireform som forventes vedtaget i år, er der forslag om at etablere regionale råd rundt i de europæiske fiskeriafhængige regioner. Formålet med disse råd er et forsøg på at komme tættere på de udøvende fiskere.

Vi hilser dette forslag velkommen, men vi ved også, at problemerne er så store at rådene alene ikke løser kommunikationsproblemet.

Derfor forsøger vi at skabe netværk blandt de europæiske fiskere. Netværk som kan styrke sammenholdet inden for den gruppe af fiskere som vi har sympati for. Dvs. det mere traditionelle fiskeri som fisker på en måde og med redskaber som ikke skader havbund og fiskebestande. F.eks. vil vi gerne have fremmet og udviklet det europæiske kystfiskeri af mange gode grunde som man kan læse mere om på denne hjemmeside.

Nu søsætter vi et helt nyt forsøg på at få styrket kommunikationen mellem fiskerne inden for den kategori vi kan samarbejde med.

Vi mener at den nye teknologi inden for Internet kommunikation kunne være en måde at få fiskerne til at tale sammen, uden at de behøver at skulle være bortrejst i flere dage for at deltage i møder og seminarer i andre lande.

Følgende beskrives et kommende projekt til det formål:

Fra den 13 – 16. december 2002 gennemfører Landsforeningen Levende Hav, en europæisk Internet-konference, med det formål at få udarbejdet en støtteerklæring til fordel for ”det gode fiskeri”. Erklæringen skal afleveres til EU’s fiskeriministre i forbindelse med vedtagelsen af EU’s fiskerireform den 16. december i Bruxelles.

”Det gode fiskeri” er det fiskeri som ikke ødelægger havbunden og fiskebestandene. Et flertal af de europæiske fiskere fisker stadig på en måde, som vi kan og andre bør kunne forsvare i fremtidens fiskeri. Men desværre får det gode fiskeri ikke den politiske opmærksomhed det fortjener og derfor bliver det også løbet over ende af et kapitaltungt og højt industrialiseret fiskeri. Et fiskeri som er bygget op med politisk og økonomisk støtte de seneste 20 år.

I mange år har vi forsøgt at få politikerne til at sætte kursen mod et mere bæredygtigt fiskeri, ved at sætte fokus på det natur- og bestandsødelæggende fiskeri. Men det har tilsyneladende været spildte kræfter, for fiskeriet har aldrig været mere ubæredygtigt end det er i dag – derfor ændrer vi nu kursen. Frem til den 16. december vil vi bruge kræfterne på at få forklaret omverden hvilket fiskeri der bør fremmes og udvikles – det ødelæggende fiskeri er politikernes ansvar, det må de tage sig af!

Derimod hviler ansvaret for det gode fiskeri på os alle. Og der er heller ikke tvivl om, at fik den europæiske befolkning et reelt valg, så ville den vælge det gode fiskeri, også selv om det vil medføre en betydelig nedgang i de samlede fangster og økonomi. Det er vores opfattelse, at det direkte tab i fiskeriet, vil blive opvejet af andre indtægter. Derfor bør alle nu arbejde for, at EU’s fiskerireform, som forventes vedtaget den 16. december, kommer til at indeholde en fiskeripolitik, som tager de nødvendige ressourcer og økonomiske hensyn til det gode fiskeri.

Vi opfordrer alle til et forsvar for det gode fiskeri, på bekostning af angrebet på det ødelæggende fiskeri. I den kommende måned vil vi igennem informationer, artikler og presseudsendelser forsvare og i dagene den 13. til 16. december gennemfører vi en Internet-konference fra Nordsø Højskolen i Hirtshals. Vi inviterer ca. 20 fiskere og andre eksperter til Hirtshals, hvorfra de skal repræsentere den fysiske del af konferencen til vedtagelsen af den støtteerklæring som vi håber kan vedtages på den afsluttende Internet-konference søndag den 15. december. På online konferencen kan der være op til 500 aktive deltagere.

Konferencen som foregår på engelsk er åben for europæiske fiskere, organisationsfolk, politikere, Ngo’er og andre med interesse i fiskeriet. Konferencen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00 og derefter vil der være et pressemøde, hvor medier og journalister kan logge på og stille spørgsmål til konferencens deltagere.

For at følge konferencen skal man bruge en computer og en Internetadgang. For aktiv deltagelse i konferencen skal computeren have tilsluttet en mikrofon og man skal have en bruger adgang og kode. Adgang, kode, teknisk introduktion og vejledning hentes på llh@levende-hav.dk

Flere oplysninger kan hentes på www.levendehav.dk hvor forberedelserne til konferencen dagligt opdateres.

Projektet et støttet af det danske EU formandskabs NGO midler.

2. Baggrundsbeskrivelse

Fiskeri. Internet-konference

13-16. December 2002 fra Hirtshals

Tilmelding på llh@levende-hav.dk Her får man udleveret stien og koden.

Baggrunden for dette initiativ

Fiskeriet og den fælles europæiske fiskeripolitik fungerer ikke. Siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik i 1983 er fiskebestandene gået tilbage, i takt med at fiskeriet er blevet mere effektivt. Og i dag befinder de fleste arter sig uden for sikre biologiske grænser – fiskeriet er ubæredygtigt.

Alle erkender at sådan forholder det sig, men så er det også sagt. I mere end 10 år har EU arbejdet for en reform af fiskeripolitikken, men nu blot en måned før reformen skal vedtages, er situationen værre end nogensinde. Den dagsorden som skulle føre reformprocessen frem til dens endelige vedtagelse i december, er overtaget af de katastrofale tilstande i flere fiskebestande, med torsken som den fremherskende. Samtidig med at man skal vedtage en meget vanskelig fiskeripolitisk reform, skal man endnu engang skære meget dybt i de i forvejen historisk lave kvoter, det bliver mere end vanskeligt og måske også umuligt under det danske EU formandskab.

– Men hvorfor er det gået så grueligt galt med fiskeriet og forvaltningen af den fælles europæiske fiskeripolitik?

Der er flere grunde, først og fremmest fordi fiskeriet er et forvaltningsmæssigt umodent erhverv med en umoderne organisationsstruktur. Indtil 1983 var fiskeriet forholdsvis ureguleret og uden nogen egentlig fiskeripolitik i de europæiske lande. Efter 1983 skulle den fælles fiskeripolitik fordele fisken mellem de enkelte lande – og her gik det rigtig galt. Man besluttede at fordelingen af fisken skal foregå med udgangspunkt i de historiske rettigheder. Dvs. at de enkelte lande skulle have en mængde fisk som svarede til det de havde fanget inden 1983 og sådan er fisken siden blevet fordelt hvert år.

Denne fordelingsnøgle medførte, at den fælles fiskeripolitik blev til en stor fiskekasse, hvorfra hvert land skulle hente så mange fisk som muligt. Den kamp om fisken, som tidligere blev ført ude på havet mellem de enkelte fiskere, blev med den fælles fiskeripolitik, rykket ind på de bonede gulve. Og her kom det politisk umodne fiskerierhverv til kort, over for de mange politiske aftaler og studehandler som hele tiden er i gang i EU. Og først nu, 20 år efter at fiskeripolitikken kom i gang, er de store europæiske fiskeriorganisationer ved at være klædt på til opgaverne, men pga. af de katastrofale tilstande i fiskebestandene, må de kæmpe/forhandle med ryggen mod muren, i en kamp som har tabt. De kom for sent i gang og i dag har de udspillet deres rolle i og med, at de ikke er i stand til at give et positivt bud på fremtidens fiskeri.

For den europæiske befolkning, som henter deres viden gennem medierne, finder ingen positive historier om fiskeriet, kun negative. Alt peger nedad mod dybet og der synes ikke at være noget håb for fremtidens fiskeri og dertil kan de så lægge de mange mia. skattefinansierede EURO, som de også skal bidrage med til et tilsyneladende dødende erhverv.

De store og gældstunge fartøjer og deres organisationer har ingen fremtid, men det betyder ikke at fiskeriet er uden fremtid. Fiskeriet er ude i en meget alvorlig situation, ingen tvivl om det, men det er økonomiske problemer, og som andre økonomiske kan der også findes løsning på fiskeriets økonomiske problem – hvis viljen er til det. Der skal nu bruges mange mia. EURO til at få fjernet de fiskefartøjer og fiskemetoder som er årsagen til de katastrofale lave fiskebestande og så skal fiskeriets udvikling også tage højde for, at miljøproblemer og klimaændringer, spiller en større og større rolle for fiskebestandene.

Fiskeriet har en fremtid og for at få befolkningens opbakning til løsningen af fiskeriets problemer, har alle aktører inden for fiskeriet, fra de politiske beslutningstagere og ud til de enkelte fiskere, brug for noget der peger fremad, for de gode historier, fortalt af de mange fiskere som er stolte af deres fiskeri og som bedriver et natur- og ressource skånsomt fiskeri, men de kommer meget sjældent til orde i den offentlige debat og det er der også en god forklaring på.

De mange nationale og europæiske konferencer, seminarer, workshops og møder, som giver indholdet i den fælles fiskeripolitik, foregår stort set uden deltagelse af aktive fiskere. Det er alene politikerne, embedsmændene, biologerne og de professionelle ansatte i fiskeri- og miljø organisationerne der bestemmer udviklingen inden for fiskeriet. Fiskerne kommer ikke til de møder, bl.a. fordi de ikke har råd til det da det koster dem indtjeningen fra flere dages fiskeri, når de deltager i møder.

De fleste er enige i, at det er et stort problem, at fiskeriet og forvaltningen af fiskeriet, styres uden aktiv deltagelse af fiskerne. Og derfor lægger EU’s fiskerireform op til at der etableres regionale råd i den fremtidige europæiske fiskeriforvaltning. I Levende Hav støtter vi opbyggelsen af disse råd, men det er ikke nok, der skal mere til.

Opgaven bliver at få skabt en troværdig forvaltningsmæssig sammenhæng mellem fiskeripolitikken og det praktiske fiskeri, dvs. de virkeligheder der knytter sig til fiskeriet, havet og dets ressourcer på tværs af landenes politiske og økonomiske interesser. Dertil har fiskeripolitikken brug for et massivt fiskerifagligt input, et input som også er i stand til, på et objektivt, dvs. sagligt grundlag, at gøre rede for de forskellige former for fiskeri og redskabers muligheder for, at leve på til de ressource og miljøkrav der sættes til fiskeriet i dag.

Set udefra er der jo tydeligt for enhver, at der findes fiskeriformer som bedre end andre, kan leve op til kravene om et større mål af bæredygtighed og skånsomhed, målt på såvel bestande og økosystem. Den fremtidige seriøse fiskerifaglige rådgivning må også kunne svare på hvilke former for fiskeri der skal satses på i fremtiden, for at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri med så få omkostninger som muligt – det er den positive historie, at noget fiskeri kan det der er brug for.

Men også her støder fiskerne ind i et meget alvorligt problem. Som gruppe, der fisker på det samme hav under de samme problemer med storm og kuling, mennesker og motorskade osv. har fiskerne det meget svært med en offentlig kritik af andre fiskere. Det gør man bare ikke, også selvom man gruppevis og uden for det offentlige rum, kan blive meget enige om, at f.eks. det hårde trawlfiskeri er skadeligt for bestande, havmiljø og andre fiskeriformer. Det er en kendsgerning, også i blandt fiskere, at trawl fiskeriet har udkonkurreret det ellers meget naturskånsomme snurrevodsfiskeri. Men derfra og til at snurrevodsfiskerne og andre skånsomme fiskerimetoder, står sammen imod trawlerne, er det endnu meget langt.

Fiskerne holder sig tilbage med kritikken af f.eks. trawlfiskeriet, også selv om de er klar over, at trawlfiskeriet er årsagen til at de må forlade fiskeriet. Men der dog et lyspunkt, en bevægelse mod en større intern kritik i blandt fiskerne. Den er nu en mere end nogensinde åben diskussion i organisationerne og i fiskernes egne medier, hvor den europæiske fiskeridebat viser flere og flere indlæg, hvor fiskerne selv
forsvarer det mindre og mere skånsomme og bæredygtige fiskeri imod de store og effektive fiskeriformer – der er en bevægelse på dette område og den bevægelse skal støttes af organisationer og andre, udefra samfundet.

I Levende Hav har vi siden oprettelsen i 1995 hele tiden forsøgt at få støttet op om det naturskånsomme fiskeri. Det arbejde er gennemfør gennem flere projekter og selv om resultaterne er meget beskedne, så har vi forsøgt at holde fast på den strategi som siger at der findes et fornuftigt fiskeri og det fiskeri skal have al den støtte det behøver for at kunne overleve i kampen mod det mere og mere voldsomme trawlfiskeri.

En af vore strategier har været at få skabt et europæiske kystfiskernetværk. Vi mener at der bliver brug for sådanne fiskerifaglige netværk og europæiske fiskeriorganisationer, som i kraft af fælles mål og værdier, kan arbejde sammen til fælles fordel. Den fælles europæiske fiskeripolitik har brug for og vil også byde sådanne fiskerifaglige formaliserede netværk eller organisationer velkommen, idet de kan give modspil og forslag til den fælles europæiske fiskeripolitik Sådanne organisationer og netværk kunne oprettes inden for de betydende fiskeriformer som f.eks. det europæiske kystfiskeri; industrifiskeri; hummerfiskeri; bomtrawl; sild og makrel osv.

Dette forsøg med en verbal kommunikation via Internettet kan være et redskab til et større samarbejde mellem fiskere på tværs af grænserne i EU. Vi tror på dette redskab og vi tror også at det vil tiltale mange fiskere. Måske virker det noget teknisk, men ser man på fiskeriet i dag så vil man se at fiskerne er omgivet af moderne teknik og kommunikationsmidler i deres styrehuse. Så denne teknik er bestemt ikke vanskeligere end andre instrumenter som fiskerne skal lære i dag.

Det at man kan tale sammen, at en fisker fra Bornholm kan tale med en fisker fra Portugal og hvor de får et engelsk input fra Hastings osv. er det afgørende i denne nye form for kommunikation over Internettet.

Det er første forsøg og vi og mange andre skal lære af dette forsøg. Alle med interesser og nogen viden om fiskeriet kan deltage. Man kan enten deltage aktivt, dvs. hvor man er på med skrift og tale, eller man kan være med som en passiv deltager, hvor man kun følger med.

For kontakt og tilmelding mail til llh@levende-hav.dk

• Denne konference form er et forsøg. Det skal både vise sig om teknikken holder og om om fiskerne vil bruge denne form for tværnationale kontakter.

• Den vigtigste grund til forsøget er fiskerne. De tager sjældent initiativet til eller imod invitationer til møder, seminarer og konferencer.

• Derved har den europæiske fiskerifaglige rådgivning til politikkerne og befolkningen fået en grim slagside, da den kun kommer fra de store nationale organisationer inden for fiskerierhvervet.

• Disse organisationer repræsenterer fiskernes fiskeripolitiske synspunkter og holdninger, men de repræsenterer meget langt fra de mange typer af fiskerier og traditioner inden for fiskeriet, spændende fra de meget store moderne og kostbare oceangående skibe ned til den lille jolle som bedriver et kystnært fiskeri.