Verdensnaturfonden på forkert kurs – igen

WWF Verdensnaturfonden og det multinationale selskab UNILEVER har sammen fået udviklet et koncept for miljøcertificering af fisk og fiskeri. Dette koncept afleverede de efterfølgende i 1996 til MSC Marine Steward Council, et kommercielt drevet konsulentfirma.

MSC certificerer fiskebestande, dvs. at interesserede, mod betaling forstås, kan få undersøgt sig selv med det mål at få et miljømærke for fisk fanget i et afgrænset havområde. Det kunne være et firma, en industri som fanger og forarbejder torsk fra Barentshavet, og som har den kapital der er nødvendig, der kan markedsføre sig under mærket.

Det store krav fra MSC er at bestanden af torsk i dette hav (område) er bæredygtig og det afgør biologerne. Derefter undersøger MSC firmaets fiskeri og hvad der ellers forgår og hvis alle processer i denne industri lever op til MSC kriterierne, kan firmaet få mærket og derefter levere fisk til de supermarkeder som WWF og Greenpeace har presset til at forhandle MSC mærket fisk.

Kan vi som forbruger og politiske beslutningstagere have tillid til en sådan certificering? Svaret er nej. Det er alt for tilfældigt. Den biologiske vurdering af en givet bestand i et afgrænset område bygger i al væsentlig grad på hvad der landes af fisk. Det erkender alle ansvarlige biologer, dvs. at værdien af den biologiske rådgivning også hænger uløseligt sammen med troværdige fiskere, der opgiver hvor meget de fanger af hvilke arter i hvilke farvande.

–         De der følger det globale fiskeri ved, at troværdige data fra fiskeriet er en mangelvare. Ergo er MSC certificeringen også en tilfældig størrelse.

Disse alvorlige mangler, troværdige data, ses tydeligt i en sag fra Barentshavet som kører lige nu i de norske medier. Her anklages WWF for at støtte det ulovlige fiskeri, fordi WWF ved, altså er helt klar over, eller i det mindste burde være klar over, hvem der fisker torsk i dette hav. Og derfor også ved, at troværdige data fra fiskeriet deroppe, simpelthen ikke findes.

Dertil siger WWF – nej vi støtter ikke det ulovlige fiskeri, vi har certificeret fiskebestande og ikke fiskerier. Men det er jo mildest talt noget vrøvl. Alle ved at der foregår et omfattende ulovligt fiskeri, dvs. at der fanges og landes langt flere torsk f.eks. end der registreres. Og alle ved at større og større mængder af torsken forarbejdes i Kina, hvor der selvsagt står sløjt til med den europæiske fiskerikontrols muligheder for at kontrollere hvor meget fisk der forarbejdes. Hvorfra ved WWF så at fiskeriet er bæredygtigt?

Det hænger ikke sammen, og WWF bør tage konsekvenserne af det og stoppe deres anbefalinger af MSC certificeret fisk.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 30/11 2006

MSC kriterierne kan læse på denne link

http://www.msc.org/assets/docs/fishery_certification/MSCPrinciples&Criteria.doc

EU kommissionen vil have et bæredygtigt fiskeri – siger de!

EU kommissionen har netop udsendt hvad de kalder en ”kommunikation”, i denne kan man læse, at EU kommissionen nu mener, at der bør indføres et bæredygtigt fiskeri i EU, og den udviklingen vil kommissionen godt hjælpe på vej.

Det er tankevækkende læsning.

Læseren skal forestille sig, at han/hun befinder sig i EU for mere end 20 år siden. På dette tidspunkt i historien er det så småt ved at gå op for folk, at fiskeriet er lidt for voldsomt. Og i Norge på samme tid er Brundtland ved at få styr på sit bæredygtighedsprojekt osv.

Og det er denne historiske kontekst, at EU kommissionen nu siger til sig selv og andre, at fiskeriet bør være bæredygtigt og dertil introducerer de MSY ”Maximum sustainable yield” som et udtryk for, hvor mange fisk naturen og fiskerne kan tage ud af en bestand, uden at skade denne bestands reproduktions potentiale.

Det er yderst og meget tankevækkende.

For det er udsendt i går og vi skriver altså 2006 ikke 1985. Og i 2006 ved ethvert skolebarn i EU, at EU fiskeriet ikke er bæredygtigt og det har de vidst i mange år. De samme børn ved også at EU har forsøgt – uden held – men dog forsøgt, at få et mere bæredygtigt fiskeri i EU.

Hvad er det så lige EU kommissionen har gang i med denne kommunikation til omverden?

Et formål kunne være, at EU viser omverden, at EU skam tager Johannesburg mødets vedtagelse for et globalt bæredygtigt fiskeri inden 2015, meget alvorligt. Og det er den meste nærliggende grund også fordi kommunikationen ofte henviser til netop denne vedtagelse på Verdens topmødet i Johannesburg i 2002.

Derfor siger EU Kommissionen nu: Fiskeriet er ikke bæredygtigt, det hænger sammen med fortidens fejltagelser, hvor der der er blevet fanget alt for mange fisk. Det bør vi holde op med og det vil EU kommissionen hjælpe fiskerne med og dertil får fiskerne så dette helt nye MSY forvaltnings instrument.

Der er sikkert mange forklaringer på denne kommunikation. Men mon ikke der over dem alle ligger, at EU kommissionen har betalt et EU konsulentfirma en formue for at skrive det vrøvl.

Og nu og herfra starter en ny tid hvor alle kan være med, dvs. alle dem som betjener sig af konsulenter og andet højtuddannet godtfolk. For nu har vi et fælles sprog og forståelse og lad os så komme i gang med at få brugt de 36 mia. kroner som EU afsætter til fiskeriet i 2007 – 2013.

Fiskerne og den sunde fornuft – når ja, de må lære det, må de.

Tavshed og lammelse breder sig – og det var vel også formålet!

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand juli 2006

For de interesserede, fortsæt på denne kurs http://ec.europa.eu/comm/fisheries/news_corner/press/inf06_39_en.htm

Letter to the EU Ministercouncil: Stop beam trawl.

April 2006

To the EU Ministers’ Council for fishery

Subject: “Proposal for COUNCIL REGULATION establishing a management plan for fisheries exploiting stocks of plaice and sole in the North Sea”

Dear Madame/Sir

The Danish Society for a Living Sea hereby encourages You to strongly support the Danish Minister of Fishery, Mr.Hans Chr. Schmidt, in the efforts of the Danish government to limit the use of beam trawl in the catching of plaice and sole in the North Sea.

To the Danish press agencies Ritzau Bureau, Mr. Hans Chr. Schmidt on the 24^th of April states that he “wants a regulation against beam trawl”, but that he will “probably be standing quite isolated with this demand on the meeting of ministers on the 25^th of April, which is disappointing”.

We believe that countries like Sweden, Finland, Estonia, Latvia, Lithuania, Germany, Luxembourg, Hungary, Austria, Czech Republic, Slovakia, Slovenia, Malta and Greece also are very critical as to the employment of beam trawl. Therefore we encourage the EU Council of Ministers, together with Denmark, to come up with a significant limit of the the use of beam trawl, and as soon as possible pass new legislation to gradually reduce and terminate the use of beam trawl in the EU.

For more information, please contact:

Chairman of Living Sea

Kurt Bertelsen Christensen

+ 45 9789 4555 el. + 45 2048 7421

kbc@levende-hav.dk

www.levendehav.dk

Living Sea is an unpolitical Danish society, established in 1995, with the purpose of uniting interests around a more ecologically sustainable exploitation of the sea and its resources.

Presse: Boykot Greenpeace og WWF.

WWF udsmider den bæredygtige udvikling.

Brundtland rapporten om bæredygtig udvikling fra 1987, igangsatte en natur- og miljøpolitiske dagsorden, som skulle integrere bæredygtighed i menneskenes gøremål og politiske beslutninger og lovgivningen. Og op gennem 90’erne blev der sat et massivt nationalt og internationalt fokus på dette mål. I 90’erne mente mange, at den bæredygtige udvikling var inde på en kurs, der simpelthen ikke kunne ændres, fordi folk ville den. Det danske landbrugs omstilling til økologisk landbrug var i disse år blot var et spørgsmål om tid, altså hvornår hele landbruget var omstillet til et økologisk landbrug.

I dag, 5 år efter årtusindskiftet, står det krystalklart, at den bæredygtige udvikling der blev tegnet for os med Brundtland rapporten, er forsvundet, folk har mistet interessen for den. Andre problemer har taget over i dagligdagen og den offentlige debat. På de indre liner personlig udvikling og dertil bedste økonomi, og udenfor terror, krig og kulturkampe.

Udviklingen væk fra den folkelige opbakning til natur- og miljø indsatsten ses overalt, inden for alle områder af samfundslivet.

På de marine- og fiskeripolitiske områder, hvor bæredygtigheden selvklart stå øverst på dagsorden, står det også slemt til. At vi skal fiske bæredygtigt, dvs. fiske på en sådan måde, at der også er fisk i morgen, kan ikke diskuteres, det skal vi selvfølgelig. Men derfra og til at vi gør det, bliver det tankevækkende, længere og længere. De som har magten til det, politikere, industrien, biologerne taler meget om sagen og der forvaltes som aldrig tidligere i historien. Men sammen med nedgangen i fiskebestandene, vokser afmagten blandt folk og almindelige fiskere. Afmagten vokser fordi det jo ikke bliver bedre og bedre, tværtimod.

Hvorfor bliver det ikke bedre? Fordi havet, den største sammenhængende stykke natur vi har tilbage på kloden, fjernes fra os der skal tage vare om det. Vi bildes ind, at magten skal have styr på hvor mange fisk, hvor meget føde osv. der er i havet, så kan magten beslutte hvor mange fisk der må fanges. Sådanne store udregninger og tal afføder naturligvis ligeså stor uenighed og flere skal ansættes i og udenom forvaltningen. Millioner af højtuddannede mennesker verden rundt, lever i dag, ikke af at fange fisk, men af at forvalte fisk og fiskeri. Det har aldrig tidligere i verdenshistorien været så få mennesker som levede af at fange fisken som i dag, men forvaltningen og tilhørende astronomiske økonomer over og omkring fiskeriet, har aldrig været større end i dag.

Og sådan kunne man fortsætte med at regne og udregne. En af de store globale aktører som udregner på fisk og fiskeri er Verdensnaturfonden WWF. I dag er tilbudet fra WWF 150.000 kroner til den eller de, som inden den 15. marts 2006, giver det bedste bud på hvordan man løser problemet med udsmid af fisk i fiskeriet. WWF skriver, at hver dag udsmider fiskerne 55.000 tons fisk. Denne mængde svarer til en 150 km lang lastvogns kortege, skriver WWF.

Det er også ufattelige tal og størrelser, uden for den sunde fornufts rækkevidde og derved bidrager WWF meget konkret til den folkelige afmagt på fiskeriområdet. For hvad kan vi så gøre, andet end at give nogle penge til Verdensnaturfonden, så fondens eksperter og kongelige frontløbere, kan tage sig af dette problem. Vi fatter ikke problemet, men ifølge WWF kan vi åbenbart godt forestille os flere tusinde lastvogne, i kø fra grænsen til Århus fyldte med døde fisk som fiskerne udsmider for at lande en mængde der svare til 4 gange så mange lastbiler osv.

Men hvorfor giver WWF så kun sølle 150.000 kroner, hvorfor ikke 5 -10 mio. for løsningen af dette kolossale problem? Svaret er ligeså enkelt som det er grusomt – dette beløb er lige så ligegyldigt, som de rapporter der udløser de småpenge. Måske har WWF glemt det eller også fortrængt det, men fakta er at udsmidsproblemerne i fiskeriet ikke kan løses gennem smarte tekniske løsninger, tværtimod. Her er der kun en bæredygtig kurs, den sunde fornuft skal tilbage til fiskeriet.

Men den sunde fornuft har trange kår for bæredygtig udvikling er blevet en forretning for de mange og i denne forretning bliver fiskerne og de millioner og atter millioner af mennesker, som lever af en kasse fisk eller to om dagen, reduceret til ingenting.

Reduceret til farverige aktører der trækkes frem når der er brug for det og ikke andet.

For over det hele stråler jo verdens fiskere som lander ca. 80 mio. tons fisk og dertil udsmider de 20 mio. tons fisk om året. Hvad skal der komme ud af sådan en konkurrence? At fiskerne fanger 90 mio. tons for “kun” at udsmide 10 mio. tons? I sådan en tilgang drukner Kalø Vigs 3 tons fisk og Rønne Bankes noget mere. Det hele bliver jo ligegyldigt i sådanne udregninger. Den sild der skulle være kommet til Kalø kom måske ikke, fordi der blev fanget for meget uden for Kalø osv.

Ligesom kystfiskeriet ud for Senegal er blevet ubæredygtigt, skriver også WWF, fordi der er kommet flere kystfiskere og fordi de nu fisker mere end bestandene kan bære. Og så kommer der i parentes (det havgående fiskeri, herunder det store fra EU, vokser og vokser) så måske er det også årsagen til at kystfiskerne sulter, hvem ved! Jamen så må EU’s trawlere jo have opfundet et trawl, som sorterer rejerne fra fisken osv.

Det er i virkeligheden ligegyldig, for hvad kan vi almindelige mennesker stille op, andet end at støtte WWF her op til jul, så fonden kan give 150.000 kr., eller rettere sagt 20.000 EURO til den biolog fra Danmarks Fiskeriundersøgelse, eller fra Filippinerne, eller hvor de nu kommer fra, som har regnet ud, at hvis man nedsætter trawlfiskeriet på rev og stenbund, sætter større masker i osv. så minimeres udsmidet af fisk.

I 1987 var bæredygtig udvikling det modsatte af abstrakte handlinger og rapporter, uden mål og med. I dag er bæredygtig udvikling blevet til aflad for det menneske, som vil realiserer sig selv og sine, om nødvendigt også på bekostning af dig og dine.

Dagens tilbud fra WWF, kom derfor også helskindet gennem mediernes redaktionslokaler. For et par måneder siden fik den danske afdeling af det globale WWF netværk, 5 mio. kroner fra den danske fødevareministers inderlomme, til løsning af de samme problemer – men den historie er der vist ingen der har hørt noget om.

– Apropos hvem og hvordan man var i lommen på Hans Chr. Schmidt, i hans tid som miljøminister, så ser det nu ud til, at denne minister fortsætter sin pranger og krejler virksomhed i fødevareministeriet. Men denne og dertil hørende saftige historier må vente til en anden god gang.

Her konkluderes blot, at i fiskeriets udsmidsproblemer løses i takt med nedgangen i bestandene, nedgangen i fiskeriet og det vil sikkert helt være løst, når fiskeriet er forsvundet.

Dagens tilbud fra WWF viser, at de store globale aktører uden for fiskeriet, som i dag lever højt på fiskeriets udsmid, også udsmider større og større mål af den bæredygtige udvikling, for selv at holde skruen i og hovedet oven vande.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 29/11 2005

WWF’s nye tilbud: http://www.wwf.dk/b7b2774

Er det “Altaire” som er på spil igen?

Så er “Altaire” på spil igen. 1. juni 2005

– Se billeder nederst på siden

Fishing News beretter i dag, at “Altaire” kan fange mange blåhvilling. Nedenstående billede viser en trawlpose, med hvad der vurderes til ca. 500 tons blåhvilling. Det er rigtig mange fisk og det foregik tilbage i 1990!. Siden er fiskeriet efter blåhvilling kun vokset og i dag foregår dette dybt alvorlige rovfiskeri, på den vigtigste atlantiske fiskeart, helt ude af kontrol og hinsides al fornuft.

Fartøjer med navnet “Altaire har en blakket historie. De nuværende ejere af LK 429 Altaire er under anklage for, at i 2000 og 2001 at have landet mere end 7000 tons ulovlige sild og makrel i Danmark!! Det er også ufattelige mange fisk og penge. 38 mil danske kroner har de hentet ulovligt i Danmark, i Danmark hvor ministeren ellers bryster sig af, at have den bedste fiskerikontrol i EU!!!

Hvad foregår der egentlig i denne industrialiserede verden af fiskeriet? Ja først skal vi gøre os krystalklart, at det industrialiserede fiskeri er under hastig afvikling. Ikke fordi de ansvarlige ministre, politikere, embedsmænd og kvinder eller fiskere, opfører sig ansvarligt, tværtimod. Det er under afvikling i sig selv, det er ved at udrydde sig selv – det er ved at begå kollektivt selvmord. Det kunne alle leve med, hvis dette uansvarlige, ja til tider idiotiske fiskeri, kunne forsvinde, uden at tage det det gode og ansvarlige fiskeri med sig i dybet, men det ser ikke ud til at blive tilfældet.

Det røde fartøj som I ser her, er det helt nye Altaire og fartøjer af den slags, har de uansvarlige givet deres egne omsættelige kvoter “IOK”. Det samme har de danske fartøjer som fanger sild og makrel og nu vil de store som fanger torsk og rødspætter selvfølgelig også have IOK, hvorfor, fordi de så bliver rigere og rigere. Sådanne kvote ejere kan opføre sig som de vil, de kan sælge til hvem de vil og det besvarer et af de spørgsmål som alle stiller sig – hvorfor kan disse fiskere give 7-23 kr. for et kg sild eller makrel som svømmer ude i havet, når den sild og makrel de lander kun koster 3-7 kr.? Det kan de selvfølgelig, fordi de med IOK sætter sig uden for kontrollen. De kan gøre hvad de vil uden den store risiko for at blive opdaget. Skotske fartøjer som Altaire lander deres ulovligheder i Danmark og danske fartøjer lander deres ulovligheder i Skotland – så bliver alle tilfredse.

Var det nu sådan, at den danske minister pålagde sig selv og sin fiskerikontrol, et medansvar for EU’s fælles fiskeripolitik, så ville kontrollen selvfølgelig kontakte sine kollegaer i Skotland når et fartøj som Altaire lander i Danmark. Men sådan skal det selvfølgelig ikke være, for det giver jo også problemer for de danske fartøjer osv.

Mon det er et af de problemer som EU’s nye fiskerikontrol agentur i Vigo Spanien vil løse – det må vi høre dem om.

Ross Finnie to Fishing News: Warming “not cause of falling cod stock”

Mandag den 29. marts 2005

Den skotske fiskeriminister til Fishing News: Det er ikke den globale opvarmning, men fiskeriet som er skyld i at torsken forsvinder fra Nordsøen.

I 2004 var fiskeriets organisationer, videnskaben og politikerne ved at blive enige om, at opvarmningen af Nordsøen er årsagen til, at torsken forsvinder fra Nordsøen. Torsken trækker længere og længere mod nord lød det samstemmende.

Det er måske ikke så overraskende at fiskeriets organisationer og de ansvarlige politikere har sympati for ovenstående påstande, da det jo fritager dem jo for ansvaret. Videnskabens rolle i sagen hænger sikkert mere sammen med nye forskningsområder, nye videnskabelige usikkerheder, er jo den energi videnskaben lever af.

Torskens forsvinden pga. af opvarmningen af Nordsøen er kun påstande. De eneste argumenter man har gjort brug af, er de hvert år faldende fangster og de målbart stigende hav temperaturer.

Nu sætter den skotske fiskeriminister Ross Finnie et stort spørgsmålstegn ved de påstande. Han sætter ikke spørgsmålstegn ved, at havet er blevet varmere, eller at fangsterne falder. Men han stiller velargumenterede spørgsmålstegn ved, at der er en sammenhæng mellem opvarmningen og de faldende bestande.

Mht. opvarmningen af den sydlige Nordsø og torskens påståede forsvinden mod nord, er Ross Finnies argument, at den nordlige del af Nordsøen er varmere om vinteren, end den sydlige, og derfor burde torsken trække mod syd. Mht. opvarmningens påvirkninger af planktonmassen og dens sammensætning og deraf følgende negative konsekvenser for torskelarverne, er det Ross Finnies argument, at havet er fuldt af plankton og at silden, som æder plankton meget længere end torsken, ikke har fået problemer med opvarmningen, tværtimod.

Ross Finnie er sammen med den britiske fiskeriminister Ben Bradshaw, fiskeriministre i en af EU’s store fiskerinationer. Herfra er man åbenbart klar til at tage det fiskeripolitiske ansvar for, at torsken er forsvundet fra Nordsøen – hvad siger den danske minister?

Ferring Strand

29. marts 2005

From Fishing News 25 March 2005

EU TAC og kvoter.

Fiskekvoter i 2005

Så kender vi detaljerne i EU kommissionens udspil til 2005 TAC’erne, dvs. de totale mængder af de enkelte arter i de enkelte farvande, som EU kommissionen mener, kan landes i 2005.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt kalder udspillet for ”brutalt”. Men EU’s forslag til 2005 kvoterne ligger ca. 120.000 tons over hvad der måtte landes i 2004. Dansk fiskeri mister nok mindst 50 mil kroner (2-3 %) i forhold til 2004. Umiddelbart ser det måske ikke så slemt ud, men da resultatet i 2004 og nu også i 2005, ligger væsentligt under katastrofeåret 2003, ser det meget alvorligt ud for dansk fiskeri. Fiskerne vil ikke acceptere mindre end en blot lille forbedring i forhold til 2004, og det bliver en svær opgave for den nye minister på posten.

Oveni i dette kan fiskerne se frem til lukninger af havområder. EU kommissionen vil, bakket op af de store miljøorganisationer med WWF Verdensnaturfonden i spidsen, have afspærret store havområder for al fiskeri.

Levende Hav mener ikke, at lukkede områder eller reservater til havs er kursen mod et mere bæredygtigt fiskeri. Levende Hav mener at fiskeriet bør indrettes efter naturen og ikke omvendt. WWF har ingen fiskeripolitik, de bruger fiskeriet som undskyldning og fondens og kongelige magter til at skabe naturreservater.

Levende Havs fiskeripolitik er bl.a.
· Et generelt stop/udfasning af trawl og vodfiskeri i sten og på rev. (Nemt at kontrollere da sådanne redskaber er lette at identificere i havnen).
· En positiv særbehandling af det naturskånsomme fiskeri. (Nemt at gennemføre gennem større kvoter/rationer til dette fiskeri).
· Et forbud mod det kvotebestemte udsmid (svært at kontrollere, men dog meget vigtigt i sammenhæng med kvotepolitikken).
· En mærkbar nedsættelse af de havdage hvor der må fiskes jomfruhummer. (I dag må man fiske med de små masker efter hummer, i næsten dobbelt så mange dage som man ex. må fange rødspætter med store masker, i et af de mest naturskånsomme fiskerier der findes i EU, nemlig det traditionelle danske snurrevodsfiskeri efter rødspætter).
· Indsatsregulering (havdage) i stedet for kvoter. Denne kurs forudsætter en massiv, kostbar og målrettet ophugningsstøtte inden for de store de fartøjer. (EU har afsat 36 mia. kroner til støtte for EU’s fiskeripolitik i de kommende år. Disse penge kunne gøre mere nytte til at få fjernet de fartøjer og fiskerier som beviseligt er årsagen til ressourceproblemerne).

For flere oplysninger kontakt

Landsforeningen Levende Hav
tlf. 9789 54 55 el. 2048 7421

Baggrund og analyse af EU kommissionens udspil:

EU’s TAC og fiskekvoter for 2005

– Bemærk i det følgende bruges ”landinger” i stedet for ”fiske” og ”fangst”. Det hænger sammen med, at myndighederne ved hvor meget der er officielt er landet af de forskellige arter fra de enkelte farvande, hvorimod de ikke ved hvor meget fisk, der er fanget og smidt ud igen, hvor meget fisk der er omskrevet, og hvor meget der er solgt uden om de officielle systemer. Biologerne medtager et skøn over udsmidet af fisk, når de rådgiver. Men det er ikke holdbart, bl.a. fordi der ikke er officielle tal på størrelsen af udsmidet i de forskellige fiskerier, og dertil kommer et voksende økonomisk bestemt udsmid, som biologerne ikke får kendskab til.

Bortset fra, at de samlede mængder fisk, som med dette forslag kan landes lovligt i 2005, stiger med ca. 120.000 tons i forhold til 2004, og forslag til store omfattende lukkede områder, så er der er ikke de store overraskelser i kommissionens udspil. Og ser man bort fra de kosmetiske øvelser, som afgjort giver alvorlige lokale problemer, så er EU udspillet ikke så brutalt som forventet.

Den danske fødevareminister forholder sig sikkert heller ikke til EU fiskeriet, men til de lokale danske problemer og han kalder kommissionens forslag for et ”brutalt” udspil. Han erklærede prompte: ”jeg vil i den kommende tid bruge alle mine kræfter på at opnå flest mulige forbedringer i forhold til Kommissionens forslag”. Samtidig forudser ministeren, helt som traditionerne foreskriver ham, at det også denne gang bliver tale om meget vanskelige forhandlinger i Bruxelles.

Og med det udsagn ligger den danske minister på linie med de andre EU landes ministre, med undtagelse af den svenske og den tyske. Hver især tager ministrene til Bruxelles for der efter bedste evne at hente så mange fisk hjem til deres eget land som overhovedet muligt. Og set under et, så er der som nævnt 120.000 tons flere fisk som ministrene kan slås om i år end sidste år.

– Disse nationalistiske ministerielle slagsmål i EU’s fælles fiskeripolitik fortsætter, og dermed fortsætter også ødelæggelsen af det europæiske fiskeri og de europæiske fiskebestande.

Lidt fakta
EU forvalter ca. 170 forskellige TAC’er fordelt på ca. 50 kvotearter på ca. 40 større og mindre havområder. En TAC svarer til den maksimale mængde af en art fisk der må landes fra et afgrænset havområde, ex. Nordsøen på et år. TAC’en opdeles efterfølgende på nationale kvoter, og det sker efter en model som er udviklet på baggrund af landenes historiske rettigheder i Nordsøen. Denne model går under betegnelsen ”den relative stabilitet” dvs. at landene ved oprettelsen af EU’s fælles fiskeripolitik i 1983, fik tildelt den procentvise andel af TAC’erne som de havde landet før 1983.

EU råder over følgende mængder fisk:

I 2004 måtte der landes i alt 4.891.818,2 tons fisk og 483.005 stk. laks i Østersøen
I 2005 foreslår EU at der må landes 4.671.610,7 tons fisk og 466.679 stk. laks i Østersøen
(en nedgang siden 1983 på ca. 2 mil tons):

EU forslår således en samlet nedgang i 2005 på 220.208 tons fisk og skaldyr og 16.327 stk. laks. EU forvalter nu fisken dybt i detaljerne. (Det ses bl.a. i at EU nu også medtager halve tons).

Lagt ud på de 170 forskellige forvaltninger er der:
3 forvaltninger som ligger mellem 47,5 – 100 tons
34 forvaltninger som ligger mellem 100 – 1000 tons
75 forvaltninger som ligger mellem 1000 – 10.000 tons
47 forvaltninger som ligger mellem 10.000 – 100.000 tons
11 forvaltninger som ligger over 100.000 tons

Også 2005 forslaget illustrerer og understreger det tragiske i EU’s fiskeriforvaltning. Det ser selvfølgelig tjekket og gennemtænkt ud, at EU forvaltningen ex. ser sig i stand til at fastsætte en TAC på helt ned til 47,5 tons fisk i et havområde og i et andet område 305.557 tons. Men uanset om man ser på tallene i kg eller procenter, så udtrykker tallene kun den arrogance der er bygget op i forvaltningen og de der af følgende tilfældigheder som hersker i fiskeriforvaltningen. For det vil hverken gøre fra eller til, om man ex. satte de 305.557 tons til 305.000 tons eller for den sags skyld til 300.000 tons. For bliver en TAC på ex. de ca. 300.000 tons sild, udnyttet dvs. registeret landet, så har fiskerne sikkert fanget dobbelt så mange sild, for at kunne lande 300.000 tons sild af den dyreste kvalitet, dvs. de største.

– De små og mindre sild smides ud igen og dertil kan man lægge et ukendt antal tons sild som fanges i industrifiskeriet efter bl.a. tobis og sperling. Forklaringen på de fuldkommen overflødige detaljer er, at dette er magtens sprog. For derved skaber forvaltningen forvirring, magtesløshed, håbløshed og det vigtigste for magtens hastigt voksende kontrolapparat – det ulovlige fiskeri.

Ved at studere forslagets detaljer ser man også, at EU har fjernet 339.000 tons af industrifisken tobis og sperling i forhold til 2004. Denne nedskrivning betyder dog intet for det samlede resultat i 2005, da disse fisk ikke blev landet i 2004, eller for den sags skyld i årene før. Norge har godt nok mistet 45.000 tons sperling og det er de tydeligvis utilfredse med. Norge er som bekendt ikke en del af EU, men EU og Norge indgår hvert år flere gensidige fiskeriaftaler. Men Danmark, som har de største historiske rettigheder til både tobis og sperling, mister ikke andet end papirfisk hvis man fjerner disse fisk fra 2005 TAC’en. Og modregnet disse ”tab”, så opererer EU forslaget de facto med en fremgang i forhold til 2004, på i alt ca. 120.000 tons fisk.

Også andre tal er interessante. EU forslaget giver ex. 373.000 tons flere blåhvilling, sild og brisling i 2005 end der måtte landes i 2004. Disse arter hører til i den lave ende af prisskalaen, da de ikke kan indbringe meget mere end 700 mil kroner, og det er jo småpenge i sammenligning med værdien af det samlede EU fiskeri, som i 2001 var oppe på ca. 40 mia. kr. Modregner man disse lave værdi arter på 373.000 i det samlede resultat, så er der tilbage et ”tab” på 254.000 tons mere værdifulde fisk i 2005 i forhold til 2004. Men igen mange af de fisk bliver heller ikke fanget, så man skal endnu dybere ned i tallene for at få et mere retvisende billede af situationen for 2005.

Sådan kunne man blive ved med at omregne tons fisk til værdi. Man fjerner altså noget industrifisk som ikke kan fanges, fordi de er fisket op. Som kompensation giver man så bl.a. blåhvilling, en bestand som er kommet under meget hårdt pres fra flere lande. Men selv om EU har krævet et meget lavere fisketryk på blåhvilling af hensyn til denne bestands bæredygtighed, så lader de hånt om de biologiske fakta og hæver deres egne TAC’er, fordi blåhvilling spørgsmålet er gået i politisk hårdknude.

Hvorom alting er så viser dette og andre regnestykker klart, at det nu er slut med, at de hvert år lavere og lavere landinger, bliver kompenseret af højere og højere priser. Det har været tilfældet til 2003, men fra 2004 og fremefter vil EU’s samlede indtægter fra fiskeriet gå tilbage og i 2005 i mærkbar grad.

Ser vi nu på konsekvenserne for fiskerne og ikke for det hele EU, så er der selvklart i dette forslag indbygget et væld af lokale og også regionale ubehageligheder på de enkelte områder. Og under ét synes Danmark at stå tilbage som den EU nation der mister en del ved kommissionens forslag for 2005. Hvis EU samlet mister 8-10 % på den økonomiske værdi af fiskeriet i 2005, i forhold til 2003, så vil Danmark nok miste mest.

Nedskrivningen af tunger i Kattegat er en hån mod fiskerne og den sunde fornuft og et udtryk for den biologiske arrogance. Der er ikke ret mange penge på spil, men der er gået politik i den sag. Det samme er tilfældet mht. opskrivninger af jomfruhummer. Dette småmaskede trawlfiskeri burde forbydes, alternativt sættes ned, og i stedet sætter man det op hvert år. Det er noget politisk og biologisk makværk i bogstaveligste forstand, også fordi fiskerne aldrig har kunnet opfiske kvoterne på jomfruhummer. Rødspætter i Nordsøen gik ram forbi, og det overrasker, for denne TAC er under pres. Her burde Danmark, i EU’s forvaltnings logik, have mistet 3000 tons, dvs. 35 – 40 mil kroner. Så er der nedskrivninger på en lang række arter som aldrig bliver opfisket bortset fra mørksej og et par andre arter. Men set under et, og bortset fra torsken i Østersøen, er der nu ikke de store nedture.(Mht. torsken i Østersøen er det tvivlsomt om Danmark taber ved reduktionerne i den østlige Østersø, for der kan der ikke længere fanges ret mange torsk, mens tabet på de ca. 3000 tons i den vestlige del udgør et reelt tab på 30-40 mil kroner). Den vigtige makrel er nedsat med 100.000, her mister Danmark en del, men samtidig hæver man mærkbart kvoterne på tun osv., her får Danmark så til gengæld ikke noget. Sildehajer er der heller ikke kommet kvoter på i 2005 og det selv om denne og andre hajer er blevet en meget truet art.

– Danmark får flere sild og blåhvilling som kan kompensere for tabet af makrel og lidt af tabet af torsk. Forskydningerne i de andre arter er ikke overordnet set økonomisk mærkbare. Set under et er det danske kvote tab, udregnet i penge, i forhold til 2004, på ca. 25 mil kroner.

Der er forslag om store lukkede områder i flere farvande bl.a. den centrale Nordsø. Dette lukkede område vil give konkrete og omfattende problemer i fiskeriet fra den jyske vestkyst og det værste er at det vil nytte meget lidt, målt på bestandene. Kystfiskerne, som lever af torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, og det gør de fleste, kommer under stort pres af de store fartøjer som nu tvinges ind til kysten, da store og vigtige områder til havs lukkes. De få pladser hvor der kan fiskes vil være optaget af de store inden de små kommer fra havnen eller kysten, og trawl og vod vil også blive koncentreret i kystzonen.

– Her kan der faktisk blive tale om et væsentligt økonomisk tab. Hvis torskekvoterne i Nordsøen og Skagerrak bliver fanget af trawlere og vod, i stedet for af garn og kroge, så er der overhængende risiko for, at den pris som de 8-10.000 tons opnår, vil ligge 10 kroner lavere i gennemsnit. Og dermed kan Danmark risikere at miste op til 80 mil kroner på torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak i 2005. Den danske torskekvote i Kattegat falder med 250 tons, men dette tab bliver måske større i 2005, fordi fiskerikontrollen nu åbenbart vil stoppe omskrivninger fra andre farvande til Kattegat hvor der ikke er ret mange torsk. Så her kan der blive tale om et reelt tab på 15 mil kr.

En forsigtig konklusion: Det danske kvotetab i 2005, omregnet til penge, i forhold til 2004, ligger sandsynligvis i omegnen af de 50 mil kroner.

Og det kalder den danske fødevareminister så for brutalt og den opgave han har stillet sig selv er at få minimeret dette tab. Men det handler ikke om 2005 tabet, det handler om dansk fiskeris fremtid, og den blev sat over styr for flere år siden. Dansk fiskeri blev sendt til en alvorlig økonomisk tælling af det store tab i katastrofeåret 2003, tæt på 30 % og nu tabet i 2004 som sniger sig op mod de 10 %. Hvis 2003 var en økonomisk katastrofe for fiskeriet, så bliver 2004 en super katastrofe og der er ikke udsigt til, at 2005 kan blive andet end et supersuper katastrofeår.

– Og dette faktum er ministerens største problem. Han har ikke udsigt til andet, og det uanset hans optimisme og helt urealistiske løfter til fiskerne, end at komme hjem med mindre end alt for lidt. Derfor vakler fødevareministeren rundt i ringen, tæt på knockout, og derfor lyder der usammenhængende og uforståelig tale fra denne kant.

Mht. de lukkede havområder er de et udtryk for den galimatias som griber om sig i fiskeriforvaltningen, en sygdom som er affødt af det fiskeripolitiske kollaps. Forslagene er et konkret udtryk for at kommissionen og dens rådgivere i fiskeindustrien, samt de større fiskeripolitisk aktive miljøorganisationer, nu er bedøvende ligeglade med skånsomhed og bæredygtighed.

Fiskeindustrien, med de store fiskefartøjer i spidsen, slås med alle til rådighed stående midler for at undgå kvotenedsættelser. De store og magtfulde miljøorganisationer slås, noget halvhjertet, for kvotenedsættelser og kompromiset bliver de lukkede områder. Så viser politikerne og forvaltningen at de gør noget, uden at tage for meget fra de store. Miljøorganisationerne får noget og de kan så bilde sig selv og omverdenen ind, at inden for disse lukkede områder vil livet blomstre og alt bliver godt. Og selv om de lukkede områder er besværlige, så kan industrien leve med dem og selvfølgelig gøre deres for at få områderne gjort mindre, deres store fartøjer igen kan komme overalt. Alternativet for industrien, de mindre kvoter, er det værste.

De mindre fartøjer bliver prisgivet på den smule vand de har tilbage tæt ved land og der skal de til at slås med de store og mellemstore fartøjer, som nu tvinges til også at vælge disse områder. Tag en havn af mange som Hanstholm, hvor der vel er 30 – 40 skibe, som så hurtig som muligt, skal på fiskeri efter at stormen har løjet af. Det normale mønster er at de store sejler længst ud osv. og derved får de sidste og de mindste fartøjer pladserne tæt på havnen. Det er et fiskerimønster som alle kan være tilfredse med. Men når man lukker fiskeriet relativt tæt på de vestjyske havne, så vil de store optage alle pladserne inden de mindre kommer ud. Alternativt presser sådanne regler de små på havet, inden de reelt burde være stævnet ud, og dermed øges risikoen for at fiskerne sætter livet på spil.

På papiret giver de lukkede områder kortvarige genopbygningsfordele, for man kan vel ikke helt udelukke, at udsmidet af torsk vil falde med de foreslåede lukkede områder – alene fordi fiskeriindsatsen i tid og rum nedsættes. Men det ændrer ikke ved det uomgængelige faktum, at lukkede områder tilgodeser det brutale trawl og vodfiskeri på bekostning af det naturskånsomme garn og krogefiskeri. Havde man derimod forbudt, som Levende Hav har advokeret for i flere år, al trawl og vodfiskeri i sten og på rev, så ville det være naturlige lukninger som også ville være meget nemt at kontrollere.

Men de store og toneangivende miljøorganisationer vil, åbenbart nu også med alle til rådighed stående midler, sidde med ved bordet og have del i de midler som tilbydes alle fiskeriets eksterne aktører, inden for forskning og miljø, i takt med at fiskeriets problemer vokser. Og sidst men bestemt ikke mindst – så vil de have sat deres navne på de lukkede områder til havs. Og hvis det naturskånsomme fiskeri ryger med i købet, hvad det sikkert gør, så er det en pris som bl.a. WWF Verdensnaturfonden er villig til at betale.

Verdensnaturfondens taktik i 2004 er utilsløret. Dette år har fonden bl.a. udarbejdet en ”Briefing – 2005 TAC’s for European targeted fish stock”. Det er en liste over de fiskearter og de farvande hvor WWF sætter TAC’erne lavere end EU kommissionen. Listen omfatter ca. 25 TAC’er hvor WWF som nævnt enten vil have mindre TAC’er end kommissionen, eller totalt stop, eller lukkede områder osv. Dvs. at WWF, på EU kommissionens og industriens præmisser, har udarbejdet et sæt TAC’er sådan som WWF vil have dem. (Hvorledes WWF har regnet sig frem til tallene står hen i det uvisse, men beskrivelsen og de TAC’er der er valgt/fravalgt afslører ikke den store indsigt i det europæiske erhvervsfiskeri). Og derfra til at konkludere, at WWF bruger deres kvotepolitik til fremme af lukkede områder, er der ikke langt.

Der er ikke ret meget mere at sige til WWF’s kvoteanbefalinger, andet end at de lever og ånder af EU kommissionens fejltagelser. Og gennemføres WWF’s kvote anbefalinger, ja så giver det blot mere udsmid end kommissionens forslag. F.eks. vil WWF have et totalt stop for landinger af torsk fra Nordsøen, men da de ikke stopper trawl og vodfiskeriet efter andre arter, vil fiskeriet fortsætte, for derigennem at udsmide torsken, eller alternativt forsøge at få den landet ulovligt.

Det ved WWF. Men WWF har valgt sig selv, ved at vælge naturreservat strategien og fravælge den langt mere bæredygtige kurs, som bl.a. Levende Hav er inde på.

En bæredygtig kurs ville bl.a. indebære:
· Et generelt stop/udfasning af trawl og vodfiskeri i sten og på rev. (Nemt at kontrollere da sådanne redskaber er lette at identificere i havnen).
· En positiv særbehandling af det naturskånsomme fiskeri. (Nemt at gennemføre gennem større kvoter/rationer til dette fiskeri).
· Et forbud mod det kvotebestemte udsmid. (Svært at kontrollere, men dog meget vigtigt i sammenhæng med kvotepolitikken).
· En mærkbar nedsættelse af de havdage hvor der må fiskes jomfruhummer. (I dag må man fiske med de små masker efter hummer, i næsten dobbelt så mange dage som man ex. må fange rødspætter med store masker, i et af de mest naturskånsomme fiskerier der findes i EU, nemlig det traditionelle danske snurrevodsfiskeri efter rødspætter).
· Indsatsregulering (havdage) i stedet for kvoter. Denne kurs forudsætter en massiv, kostbar og målrettet ophugningsstøtte inden for de store de fartøjer. (EU har afsat 36 mia. kroner til støtte for EU’s fiskeripolitik i de kommende år. Disse penge kunne gøre mere nytte til at få fjernet de fartøjer og fiskerier som beviseligt er årsagen til ressourceproblemerne).

Links til 2005 forslagene:

EU http://europa.eu.int/comm/fisheries/news_corner/press/inf04_52_en.htm

WWFhttp://www.panda.org/about_wwf/where_we_work/europe/what_we_do/policy_and_events/epo/initiatives/fisheries/index.cfm

EU og Azorerne.

EU’s fiskerikommission stilles for EF domstolen

Fiskerne og befolkning på Azorerne (som hører under Portugal), har med støtte fra europæiske NGO’er, nu stævnet EU kommissionen for EF domstolen, med krav om, at EU’s fiskeripolitik respekterer fiskerne på Azorernes, ret til deres fiskeri.

EU kommissionen åbnede sidste år for, at store EU trawlere kan fiske ved Azorerne i det meget dybe vand og den udvikling er man meget bekymret for på Azorerne. Man vil have denne tilladelse trukket tilbage og det skal EF domstolen hjælpe til med.

Seas at Risk som Levende Hav er medlem af og Verdensnaturfonden WWF, støtter Azorernes krav om, at fiskeriet rundt øerne skal være skånsomt mod havbunden og dets dybhavsrev og mod fiskebestandene.

”EU skulle lære af den skånsomme og bæredygtige fiskeriforvaltningen som styrer fiskeriet fra Azorerne, i stedet for som i dette tilfælde, at tillade en praksis som har dokumenteret dets ødelæggelser af bestande og habitater” siger Monica Verbeek fra Seas at Risk, i dag.

Pressemeddelelsen fra Seas at Risk

Islands in Court Fight to Save Fish Stocks and Environment from EU Incompetence

Luxembourg – The Autonomous Region of the Azores (part of Portugal), supported by Seas at Risk and WWF, will today try to persuade the European Court to suspend an EU Fisheries Council decision that threatens one of Europe’s few sustainably managed fishing grounds. Without previously ensuring limits on fishing activity, and in contravention of the precautionary principle and ecosystem approach, the Fisheries Council agreed last November to open Azorean waters between 100 and 200 nautical miles to the wider EU fisheries fleet. A suspension is essential to protect stocks and the environment during the two years it will take the Court to reach a verdict on the legality of the Council regulation.

The waters around the Azores are deep and very special. Averaging 3000m in depth they contain vast undersea mountain ranges, deep water coral reefs and volcanic hydrothermal vents; these are rare in European waters, support a diverse range of marine life, and are especially vulnerable to intensive fishing practises like trawling. The deep water commercial fish species found here are long-lived and slow to reproduce; effectively a non-renewable resource, even modest fishing pressure can pose a serious threat.

Using small vessels and traditional fishing methods, including a ban on trawling in the deep water fisheries, the people of the Azores have fished this area for generations without
depleting stocks or damaging the environment. “EU fisheries managers should be learning from how it is done in the Azores, and not be trying to export practices that have proved devastating for stocks and the environment in other parts of Europe” said Monica Verbeek, Fisheries Policy Officer at Seas at Risk.

A positive decision by the Court is vital; forty Spanish vessels, licensed by the Spanish government, are already fishing in the area. Even a few months of unlimited access by the EU’s substantial deep water fleet could cause irreversible damage to stocks, the environment and the livelihoods of Azorean fishers. “The Fisheries Council has been grossly negligent in opening this pristine environment to the deep water trawler fleet without first ensuring that proper controls are in place” said Stephan Lutter of WWF’s North-East Atlantic Programme “We can only hope that the Court sees the urgency of the need to protect the area while it deliberates on the legality of the Council regulation.”

Seas At Risk and WWF will today intervene in support of the Azores and ask the Court to suspend access of the EU fleet to Azorean waters until such time as proper measures are in place to protect vulnerable stocks and the environment. Monica Verbeek (contact details below) will be present at the Hearing.

FOR FURTHER INFORMATION

Monica Verbeek, Seas At Risk, Policy Officer (Fisheries, species and habitats)

+351 96 561 7846

mverbeek@seas-at-risk.org

¨ Seas At Risk is an independent non-governmental European federation of national and international environmental organisations concerned with the protection and restoration of the marine environment. More information on Seas At Risk, can be found on their web site: www.seas-at-risk.org.

¨ The Azores are located in the south west of the North-East Atlantic where the Mid-Atlantic Ridge rises from the deep-sea basin. The archipelago is of volcanic origin as are the submerged seamounts in the surrounding waters. In 2001, WWF highlighted the designation of the first deep-sea marine protected areas by the Azores government as Gift to the Earth. More information is available at: www.wwfneap.org

Er EU’s fiskeriaftale med Salomon øerne en retfærdig aftale?

Er EU’s fiskeriaftale med Salomon øerne en retfærdig aftale – eller er der tale om et simpelt tyveri disse øers marine ressourcer?

EU har netop indgået en fiskeriaftale med Salomon øerne i Stillehavet. I aftalen får 10 langline fartøjer og 4 trawlere fra EU (Spanien) lov til at fange op til 6000 tons tun og andre arter om året og man forventer, at denne mængde vil kunne stige de kommende år. For denne aftale betaler EU til Salomon øerne 400.000 EURO og fiskerne skal på deres side betale 35 EURO pr. tons fisk, dvs. ca. 200.000 EURO om året.

6000 tons flotte tun (for det er der sikkert tale om her) vil kunne sælges for 60 mil EURO, eller mere, og det betyder, at EU og dets fiskere betaler mindre end 1 % tilbage til Salomon øerne, af de naturværdier EU’s fiskere henter i disse farvande – er det ikke tyveri?. I ex. Kasakhstan, hvor Levende Hav støtter et fiskeriprojekt på Aralsøen, betaler de kasakhiske fiskere 10 % til de kasakhiske myndigheder (licens) for at få lov til at fiske på Aralsøen. I dansk fiskeri betaler fiskerne op mod 20 % i landingsomkostninger og de betaler skat og afgifter til det danske samfund osv.

– Men til Salomon øerne, kunne det altså kun blive sølle 1 % i aftalen med EU. Uden at kende alle detaljerne i denne sag, fremstår EU i denne sag som den rige verden der har ødelagt deres eget fiskeri og nu er på vej ud i verden for også at smadre fiskeriet i andre farvande.

Sidste år modtog Levende Hav et brev (skrevet på en gammel skrivemaskine) fra formanden for kystfiskerne på Salomon ørne. Vi har ikke kunnet ringe eller faxe sammen, men må bruge denne relativ langsomme kommunikationsform (et brev er ca. 2 måneder undervejs mellem Danmark og Salomon øerne), og nu har vi modtaget det seneste brev, hvor Salomon fiskerne spørger, om vi kan gøre noget for at sikre Salomon fiskerne deres rettigheder til fiskeri?

Som formanden Jonathan Malai skriver ”Vores tunfisk er lige så vigtige for os som olien er for de olieproducerende lande” og fortsætter ”omkring 90 % af vores fisk bliver nu fanget og udnyttet af udenlandske fartøjer og interesser” og han slutter ”i vores øjne er det uretfærdigt”.

Levende Hav har sendt et brev til Folketingets Fødevareudvalg, til EU kommissionen og EU parlamentet for at få deres vurderinger af denne aftale. I brevet til Fødevareudvalget er der konkrete spørgsmål til den danske fødevareminister, da EU’s ministerråd må have accepteret denne fiskeriaftale, mellem EU og Salomon øerne. Læs aftalen her: http://europa.eu.int/comm/fisheries/news_corner/press/inf04_05_da.htm

Brevet til Folketinget og EU institutionerne

Vedr. EU’s fiskeriaftale med Salomon øerne.

Kære formand Christian H. Hansen

På vegne af Landsforeningen Levende Hav og Malaita Devolopment Authoritys formand Mr. Jonathan Malai, tillader vi os at anmode dig og Fødevareudvalget om at behandle denne sag, bl.a. gennem udvalget at få Fødevareministerens forklaringer og kommentarer til denne EU fiskeriaftale.

EU har netop indgået en aftale med Salomon øerne om fangst af 6000 tons bl.a. tun og derfor betaler EU 400.000 EUR. Og de fiskere som skal fange tunen (10 langline fartøjer og 4 trawlere fra Spanien og Frankrig) betaler ca. 200.000 EUR for en fiskeritilladelse, der formodes at have en værdi på mere end 60 mil EUR. Dvs. at EU sender mindre en 1 % af de værdier EU fiskerne henter rundt Salomon øerne, tilbage til befolkningen på disse øer – er det en retfærdig aftale? Vedlagt denne henvendelse er der kopi af artikel skrevet af Levende Hav, kopi af brev fra Salomon og kopi af EU aftalen.

– I EU aftalen står der, at aftalen er udtryk for ”et ægte partnerskab mellem EU og Salomon øerne”. Er du og udvalget enige i denne konklusion?

– I aftalen står der ”at EU fartøjerne skal fiske uden for 30 sømil, for derved fjerne man enhver risiko for konkurrence med den lokale flåde”. Er det din og Fødevareudvalgets opfattelse, og erfaringer fra det europæiske fiskeri, at blot man fisker 30 sømil fra land, så lider kystfiskeriet ingen skade? Er det i acceptabelt, at et politisk fællesskab som Danmark er medlem af, betjener sig af sådanne tilsyneladende helt igennem udokumenterede påstande, til fremme af egne interesser og til skade for befolkningen på Salomon øerne, jævnfør brevet fra Salomon?

– Hvordan vil og kan den danske regering sikre Salomon fiskerne og øernes befolkning deres rettigheder til fiskeri?

– Er denne aftale blot en af mange EU fiskeriaftaler med 3. lande hvor den økonomiske kompensation fra EU ligger på ca. 1 % af de værdier som EU’s fiskere henter i disse lande?

Jeg håber at du kan acceptere sagen som den foreligger for os. Levende Hav er en forening af frivillige og vi råder ikke over de nødvendige ressourcer til dybere studie af sagen. Derfor må vi fremlægge sagen som her, med de erfaringer vi har fra det danske og det europæiske fiskeri og fra lande som Kasakhstan, Ghana, Eritrea.

Brevet fra Salomon

Salomon