Levende Hav

Author Archive

Brovanvid.

Pressemeddelelse fra formand for Levende Hav, Knud Andersen.

Brovanvid!

Direktører og borgmestre udtaler sig groft uforsvarligt!

Nu jappes der igen om Femernbro og en Kattegatbro. Der skal være balance i trafikken. Der må ikke opstå kødannelser på motorvejene. Først vejdirektøren for nogle dage siden og nu flere jyske borgmestre og politikere.

Disse højt placerede og højt lønnede mennesker udtaler sig som om, at Verden ikke stod over for et rædselsscenario, som vi for vore børnebørns skyld har pligt til at afværge. Heri ligger også, at det er groft uansvarligt at tale for en udvidelse af biltrafikken. Den skal reduceres og omlægges til energisvag offentlig trafik. Alt andet er uforsvarligt! Det er også ondt, for det er uden tanke på miljøet og dermed de alvorlige konsekvenser for vore efterkommeres liv og naturen i øvrigt.
Jeg undrer mig over, hvad der foregår i disse menneskes hjerner. Hvor har de parkeret deres viden om klimatruslen? Er højtuddannede mennesker ikke i stand til at anlægge en helhedssynsvinkel? Det er sølle med dem, men denne mangel på helhedstankeevne kommer til at ramme os alle.

Hvad har Levende Hav mod broer?

Allerede, da Levende Hav kun var et ”miljøinitiativ” omring fiskekutteren Anton, kastede vi os ud i kampen mod Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Vi frygtede dengang negative konsekvenser for Østersøens havmiljø, og det er der også grund til, når det gælder de to broidéer, som er på tale nu. Men også den gang frygtede vi det forventede ”trafikspring”, som også blev resultatet af særlig Storebæltsbroen. Drivhuseffekten rammer i høj grad havmiljøet – det levende hav! Havet omkring Danmark, som vi så smukt synger om, er godt i gang med at dø. Lad os gøre noget ved det og lad os kreativt finde på fornuftige alternativer. Livet bliver ikke kvalitativt bedre, fordi det hele skal gå så stærkt. Hvad med lidt livsvisdom? – I folkets ledere! Skam jer!

Trafikale alternativer

I stedet for at fable om at ødelægge en masse natur så lad os flytte investeringerne, så de konsekvent tilgodeser energisvage transportformer og lad os fordyre omkostningerne ved bilkørsel og billiggøre den offentlige transport. Der er virkelig et behov for, at vi introducerer en kvalitetsreform på dét felt.

Landsforeningen Levende Hav ser gerne fornuftig skibstrafik, ligesom vi gerne ser vindmøller og bølgeenergianlæg til havs. Vi ser også gerne letløbende, men relativt langsomtgående passagerskibe sat i søen igen. I stedet for at bygge en Kattegatbro, så burde man genindføre natsejladsen mellem København – Ålborg og København – Århus. Hvorfor skal vi stejle frem og tilbage – i stedet for bør vi sejle. Hygge os i velindrettede saloner og bagefter gå til køjs for næste morgen vågne op udhvilede i den by og den del af landet, hvortil vi har et ærinde.

Kontakt på 86386418 eller 20487421, samt knud@levende-hav.dk

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2007

Leave a Comment (0) →

Iltsvind.

2007 bliver en katastrofe for livet i de danske farvande.

DFU skriver i dag, og vi skriver altså ikke august/september, men i starten af JUNI, at iltsvindet i 2007 ”risikerer, at blive af samme omfang som i 2002” det år hvor der blev målt det største iltsvind.

Alt for meget tyder desværre på at 2007 bliver det værste iltsvind i nyere tid.

Vi taler altid om de indre danske farvande, men i år kommer vi også til at tale om store områder op langs den jyske vestkyst. Vi har i hvert fald aldrig tidligere opserveret så mange alger i maj måned. Suppe og skum og lugten er ikke til at tage fejl af, de alger der blev liggende på stranden ligger nu som tørre flager overalt.

Ligeså sikkert som iltsvindet, dukker landbrugets topfolk og lejede skribenter op med alle tænkelige og utænkelige bortforklaringer, i forsøget at skyde et hvert angreb mod det danske landbrug i sænk. ”Vi har gjort det vi skulle og meget mere til”, ”det er fortidens synder”, ”det er ikke landbrugets skyld, men de varme, tørre og stille vejr”, ”det har regnet meget denne vinter” osv. osv. osv..

Men tilbagestår – ja det er varmt, men varme gør det ikke alene, alger skal ligesom alt andet liv på denne klode have næring. Og det har det moderne danske industrilandbrug givet algerne i sådanne mængder, at det dræber livet i havet.

Det er sandheden, sol, varme, regn og stille vejr hører naturen til og bortset fra den menneskeskabte globale opvarmning, så har vi mennesker kun lidt indflydelse på vejret.

Men vi kan, hvis vi vil, styre landbrugsproduktionen. Vi kan hvis vi vil ex. bringe produktionen af svin ned fra de 25 mio. om året til 10 mio. ca. det antal vi producerede før vi måtte i gang med at producerer de mange vandmiljøplaner, i et forsøg på at redde livet i havet.

Vi kan hvis vi vil, flytte de store produktioner væk fra de sandholdige jorde og vi kan i det hele taget, hvis vi vil producere landbrugsprodukter på en sådan måde, at naturen, havet og os mennesker ikke skal lide under det.

Det vil koste mange mia. på den korte bane, men da volumen produktionen kun giver et forholdsvist beskedent netto provenu, vil omlægningen af landbruget, på den lange bane give, bedre økonomi for landbruget og samfundet.

Fiskerne kommer i særlig grad til at lide med det store iltsvind der venter dem i 2007, som de har måttet holde for i nu mange år. Og det er ganske uretfærdigt for de fiskere som fisker efter de regler der gælder for et bæredygtigt fiskeri.

Det er løn som forskyldt for de store energislugende trawlere som med deres energifråds yder et forholdsvist stort bidrag af den CO2 som er skyld i den globale opvarmning og dermed er den danske fiskeripolitik medskyldig til det store iltsvind som rammer de danske farvande i 2007.

Når fiskerne og deres politiske støtter fortsat accepterer og støtter et fiskeri, som i bogstaveligste forstand misbruger 3-4 liter olie for at fange et kg fisk, som uden problemer kunne fanges med et olieforbrug på under en liter, så ligger de som de har redt.

Regeringen og Dansk Folkeparti skal i 2007 stilles til ansvar for det iltsvind som allerede nu i starten af juni måned i 2007 breder sig i de danske farvande.

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2007

Leave a Comment (0) →

Har biologerne ret?

EU kommissær for fiskeriet Joe Borg har netop udsendt sit og kommissionens syn og vurderinger af det aktuelle fiskeri og kvoter for 2008.

Der er ikke meget godt nyt under solen.

80 % af EU’s fiskebestande er stadig uden for sikre biologiske grænser. Indsatsreguleringerne virker ikke, fordi de kom alt for sent, og der foregår fortsat et stort ulovligt fiskeri.

Men hovedårsagen til de store problemer er, ifølge kommissionen, at Ministerrådet år efter år vedtager TAC’er der ligger 40 % højere end det biologerne og forskerne og kommissionen anbefaler. Det er hovedproblemet ifølge kommissionen.

Denne påstand rejser det uundgåelige spørgsmål – jamen har biologerne, forskerne og dermed også EU kommissionens ansatte ret?

Spøger man de personer som sidder i toppen af fiskeriets organisationer og den europæiske fiskeindustri og deres ansatte biologer, er der ingen tvivl – biologerne i ICES og STEFF har ikke ret og derefter føjer de altid til – den biologiske rådgivning bygger ikke på fakta, men på politik.

Det kan regnes på det på mange måder. Ser vi ex. på dansk fiskeri så er det tal som fortjener opmærksomhed. TAC’erne og dermed de enkelte landes kvoter sættes altså op til 40 % for høje siger kommissionen. Og hvis man ser på landingerne af de enkelte kvoter har kommissionen også noget at have sin påstand i.

En kort gennemgang af de danske landinger viser for 2006 for 21 arters vedkommende, at fiskerne ikke er i stand til at fange deres kvoter. I gennemsnit ligger fangstraten ca. 30 % under max. kvoter. Tager ex. jomfruhummer, de samlede kvoter i 2006 er 6890 tons, men der ca. 2500 tons bliver ikke udnyttet, dvs. landet lovligt. Dybvandsrejser mangler flere tusinde tons, kuller under det halve af kvoterne, flere bestande af sild udnyttes ikke, brisling, som fiskerne vil have flere af, bliver ikke fanget, tunger ligger tæt på de 60 % hvor også flere andre arter ligger.

Så hvis danske fiskeri og landinger kan sige noget om fiskeri og landinger i EU, så er kvoterne sat for højt. Om det så er 30 el. 40 % kan så diskuteres. Men i den diskussion må man ikke glemme, at fiskerne gør alt det de kan og mere til, for at fange så mange fisk som muligt og alligevel kan de for mange arters vedkommende ikke når i nærheden af de max. kvoter de har lov til at fange.

Tilbagestå så de mere konkrete spørgsmål og påstande. Kommissionen mener fortsat, at torsken i de fleste farvande ikke bliver genoprettet. Det er rigtigt hvad angår Østersøen, men det er forkert når det gælder ydre Kattegat, Skagerrak og det meste af Nordsøen. I de sidstnævnte områder er der de seneste år sket signifikante forbedringer, og de biologiske påstande om det modsatte er simpelthen forkerte og sandsynligvis politiske. Politiske i den forstand, at biologerne vil have magten i fiskeriforvaltningen.

Fiskerne må gerne være med som rådgivere. Det er tydeligt at torsken er blevet et politisk dyr i EU’s fiskeripolitik. Mestendels pga. af de genopretningsplaner som er indført og som ikke tager højde for den dynamik som findes i havet og fiskeriet.

Genopretningsplanerne fastsatte, at gydebestanden i Nordsøen på torsk skulle op på 150.000 tons før der kunne åbnes for større kvoter. Det er en statisk og ubrugelig plan. Men alle forvaltere, biologer og de store grønne holder fast i den. Fordi det er nemt og af pædagogiske grunde – fiskerne må (læs: skal) lære det, skal de.

Sådanne planer, som ikke tager højde for virkeligheden, er meget skadeligt for hele fiskeriforvaltningen, hvis forvaltningen vel at mærke har det højeste mål af samarbejde mod et mere bæredygtigt fiskeri som må.

Efter Levende Havs mening får vi aldrig et fornuftigt, dvs. politisk forsvarligt bæredygtigt fiskeri uden fiskernes aktive deltagelse og accept. Et politisk forsvarligt fiskeri er efter vores mening, et fiskeri hvor de værste syndere er fjernet, dvs. taget ud af fiskeriet. Dvs. en politik som positivt særbehandler de fiskeriformer som beviseligt er de bedste, målt på alle stationer fra hav til bord.

Men sådan en forvaltning tager magten fra biologerne og deres brede støtte i fiskeriforvaltningen og de store grønne. Ingen af disse aktører har ret meget forstand på det praktiske fiskeri og derfor fortrækker de den biologiske forvaltning.

De sætter kvoterne og fiskerne retter sig efter dem. Men samtidig VED de om nogen, at det gør fiskerne selvfølgelig ikke og dermed vasker de deres hænder. Uden for offentlighedens søgelys fortæller de fornuftige biologer sandheden i dagens fiskeriforvaltning som er, at biologerne ikke ved ret meget mere om hvor mange fisk der er i havet og hvor de fisk er henne, end den viden de får fra fiskeriet.

Derfor skal kommissionens syn og vurderinger også tages med et gran salt, når de kommer ind på de konkrete problemstillinger i fiskeriet. Kommissionen har ret i, at EU’s fiskeri er meget langtfra bæredygtigt, men det er ikke blot fiskerne og politikerne som er årsagen. Hovedproblemet ligger i det faktum, at kapaciteten i EU’s fiskeri ligger langt over hvad ressourcerne i havet kan klare, og her kan ingen i aktører sige sig fri for ansvar.

Når biologerne i ICES igen og igen (også for 2008) anbefaler en nul kvote på torsk i Nordsøen, så spiller de med fordækte kort.

For de ved at der ikke bliver en nul kvote og de ved at det er noget vrøvl, al den stund at torsken bliver fanget og det uanset om den må landes lovligt eller ej. Det var meget bedre for hele sagen, at biologerne åbnede for et større fiskeri på torsk i Nordsøen for derigennem at få en bredere støtte fra mange fiskere, til gavn for hele fiskeriforvaltningen. Ex. hæver biologerne hvert år kvoterne på jomfruhummer fordi de bestande kan holde til det. Men når de hæver kvoterne på jomfruhummer hæver de facto også bifangsten af torsk og andre fisk.

Dertil siger biologerne – det er ikke vores bord, det må politikerne tage stilling til, for vi har jo sat kvoten på torsk til nul.

Har biologerne så ret?

Ja de har ret, men det er en ret som de her administreret så dårligt i mange år, at den burde tages fra dem.

Udsendt fra EU kommissionen den 7/6 2007

Bruxelles, den 7. juni 2007

Kommissionen præsenterer sin strategi for fiskekvoter for 2008

Europa-Kommissionen vedtog i dag sin årlige politikerklæring, hvori den giver sit syn på fiskerimulighederne for 2008. Eftersom de generelle principper, der blev afstukket sidste år, er uændrede (IP/06/1198), fokuseres der i dette års meddelelse på, hvilke resultater der er opnået med de bevarelsesforanstaltninger, der er gennemført siden 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik. Visse af langsigtede planer er begyndt at give positive resultater, men de fleste bestande befinder sig fortsat uden for sikre biologiske grænser, hvilket skaber en højrisikosituation for såvel de berørte bestande som for fiskerierhvervet. Hovedårsagen til dette problem er, at de samlede tilladte fangster (TAC’er), som hvert år fastsættes i Rådet, ligger langt over det, som forskerne anbefaler. Kommissionen efterlyser derfor mere seriøse bestræbelser med hensyn til både TAC’er og fiskeriindsatsforvaltning, så det europæiske fiskeri igen kan baseres på ægte bæredygtighed. Kommissionen opfordrer aktører og medlemsstater til grundigt at undersøge de spørgsmål, der rejses i denne meddelelse, og at sende deres bidrag senest den 31. juli 2007.

Joe Borg, EU-kommissær for fiskeri og maritime anliggender, sagde følgende: “Dette dokument giver alle berørte parter et fælles grundlag for drøftelse af, hvordan man bedst griber fastsættelsen af fiskerimuligheder og forvaltningen af fiskeriindsatsen i forbindelse hermed an. Det giver også masser af stof til eftertanke for alle involverede om de problemer, der hurtigst muligt må løses for igen at gøre fiskebestandene sundere og bringe dem inden for mere sikre biologiske grænser.”

Den årlige politikerklæring blev indført første gang sidste år som et middel til at gøre det lettere at få en dybtgående debat med aktører og medlemsstater om principperne for Kommissionens forslag til TAC’er og kvoter.

Politikerklæringen indledes med at fremhæve de positive resultater, som de langsigtede forvaltningsforanstaltninger for nordlig kulmule, tunge i Biscayabugten, nordsøkuller, makrel og sej har givet. Det erkendes i erklæringen dog også, at genopretningsplanen for torsk ikke har givet de forventede forbedringer. Når man ser på perioden 2003-2007, konkluderer Kommissionen, at antallet af truede bestande er forblevet nogenlunde konstant, med ca. 80 % af bestandene uden for sikre biologiske grænser.

Dette kommer ikke som nogen overraskelse, eftersom de TAC’er, som Rådet har vedtaget, har været markant højere end dem, som forskerne har anbefalet, idet de i gennemsnit har været 42-57 % større end de anbefalede TAC’er. Denne situation forværres af, at en række TAC’er i praksis konsekvent overskrides. Som følge heraf er det gennemsnitlige fald i fiskeridødeligheden som følge af TAC-beslutninger, gået tilbage fra 19 % i 2004 til kun 4 % i 2007. I dag er der kun tre EU-fiskebestande ud af 33, hvis tilstand man kender, der konsekvent befiskes i tråd med den forpligtelse til at forvalte fiskeriet, så det giver det maksimalt bæredygtige udbytte, der blev indgået på FN-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002.

Hvad angår de fiskeriindsatsbegrænsninger, der er blevet indført siden 2002, konstateres der i meddelelsen et generelt fald i fiskeriindsatsen i de relevante fiskerier på 15-35 % i perioden 2000-2005. Én undtagelse er den stigende indsats for relativt småmaskede net, som kan være ansvarlig for den voksende dødelighed for mindre torsk.

Kommissionen påpeger dog også i meddelelsen, at fiskeriindsatsen allerede var begyndt at falde, inden EU’s indsatsforvaltningsordning blev indført, og at ordningen i den forbindelse hverken har gjort fra eller til. Data fra medlemsstaterne viser, at kun 72 % af den fiskeriindsats, det var tilladt at udøve under 2006-ordningen, rent faktisk blev udnyttet, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at ordningen kun har ringe eller slet ingen indvirkning på flådeaktiviteten. Ordningen bliver også generelt betragtet som ugennemsigtig og vanskelig at forvalte og kontrollere.

Kommissionen håber, at den kan få gavn af det, den har lært af revisionen af genopretningsplanen for torsk, allerede når den sidst på året foreslår 2008-TAC’er for torsk. Endvidere vil den inden længe indlede en debat om, hvordan man kan forenkle, forbedre og konsolidere de nuværende indsatsforvaltningsordninger.

Meddelelsen rundes af med en række specifikke spørgsmål, der skal drøftes med aktører og medlemsstater. Blandt spørgsmålene kan nævnes, hvordan forsigtighedsprincippet bør anvendes, når der fastsættes fiskerimuligheder for bestande, som forskerne ikke kan levere kvantitative prognoser for, og muligheden for at overskride det maksimale årlige TAC-udsving på 15 % i de tilfælde, hvor bestande vedvarende er uden for sikre biologiske grænser. Kommissionen bekræfter sit tilsagn om at forbedre de sociale og økonomiske konsekvensanalyser og at inddrage aktørerne endnu mere i udviklingen af den fælles fiskeripolitik. Den bekræfter også sit tilsagn om at udvide de langsigtede forvaltningsplaner til at omfatte alle kommercielt vigtige bestande i de europæiske farvande.

I år fremsætter Kommissionen to forslag, ét for Østersøen og ét for bestandene i det nordøstlige Atlanterhav. Der vil ikke blive fremlagt forslag for dybhavsbestande, fordi den forordning, der blev vedtaget sidste år, gælder indtil udgangen af 2008.

Se også MEMO/06/330.

Mireille Thom: 02/299 16 30
Lone Mikkelsen: 02/296 05 67

Posted in: EU Politik, EU Politik 2007

Leave a Comment (0) →

Levende Havs høringssvar til EU om rettighedsbaseret fiskeriforvaltning.

RBM Consultation
Unit E4 – Economic Analysis
DG for Fisheries and Maritime Affairs
European Commission
99, rue Joseph II
B- 1049 Brussels

 

Dear Madame/Sir

Attached this mail you will have Living Seas comments (word document) to EU public consultation about RBM.

We don’t have the capacity and time to get the document translated into English. Living Sea work on a voluntary base, with no people employed. So I hope – if its needed for this public consultation – that you have the facility to get it translated into English.

If you translate this document, please send us the English copy for comments.

 

Yours sincerely

on behalf of Living Sea chairman Knud Andersen

 

Kurt Bertelsen Christensen

Fishery Adviser in Living Sea

kbc@levende-hav.dk

 

 

 

 

EU Høring: Deadline den 31. maj 2007

”Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet” {SEK (2007) 247}

 

Indsendt af Landsforeningen Levende Hav

Hemmedvej 59. Hemmed.

DK-8585 Glesborg

Danmark

 

Indledning

Indledningsvis mener vi at denne sag fortjener stor opmærksomhed og i særlig grad den danske fiskeripolitik disse år og derfor takker vi EU kommissionen for denne offentlige høring. Det er vores klare indtryk, at omsættelige rettigheder og kvoter, og ikke mindst konsekvenserne, er ukendte for nær sagt alle danske som ikke beskæftiger sig med fiskeri i det daglige.

Det er ikke tilfredsstillende i et demokrati, at en snæver kreds af erhvervsinteresser og som i Danmark, et meget snævert politisk flertal privatiserer store samfundsværdier uden foregående offentlig debat. Ligesom det i erhvervet er meget utilfredsstillende, som det foregik i Danmark i 2005/2006, at en meget snæver inderkreds under Danmarks Fiskeriforening som organiserer ca. 35 % af de danske fiskere, de facto i tæt samarbejde med ministeriet og dets direktorater, gennemførte den privatisering af kvoter og rettigheder i dansk fiskeri, som dette høringssvar beskæftiger sig med.

Om denne sag så er et rent internt dansk fiskeripolitisk affære må indtil videre være et åbent spørgsmål. Men vi mener i Levende Hav, at en høringsrunde som denne bør arbejde med konkrete problemstillinger som her de danske. For erhvervsfiskeri er efter vores mening, meget mere end blot principper i forvaltningen. Altså at man kan være imod eller for af en masse teoretiske grunde.

Til sagen: Overdrageligheder, dvs. omsættelige rettigheder og kvoter er gennemført i dansk fiskeri i 2003 for de pelagiske arter og senest i 2005 med en fiskeripolitisk aftale mellem regeringen og dets støtteparti i Folketinget for det demersale fiskeri. Denne vedtagelse stemte alle andre partier i Folketinget imod, dvs. at omsættelige kvoter dele Folketinget i to næsten lige store fiskeripolitiske blokke.

Denne splittelse er ikke kun begrundet i den traditionelle politiske opdeling mellem højre og venstre, højre som går ind for det liberale individualistiske og venstre som er imod. Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, som havde regeringsmagten i Danmark fra 1994 – 2001 er ikke principielt imod omsættelige kvoter, men de to partier mener ganske enkelt ikke, at en kapitalisering af kvoter og rettigheder er den bedste løsning på problemerne i dansk fiskeri under den fælles EU fiskeripolitik.

Det samme mente den danske regering og dets støtteparti Dansk Folkeparti også helt frem til 2004. Men så ændrede det sig, samtidig med at Danmark fik en ny fiskeriminister. Den sag vender vi tilbage til i dette høringssvar.

Inden aftalen fra 2005 var der som nævnt et 5 års forsøg med IOK i det pelagiske fiskeri, dette forsøg blev også udvidet til nu at løbe i otte år, dvs. frem til 2015.

Dette høringssvar skal ikke opfattes som en kritik af den danske fiskeripolitik i dag. At vi er endog meget kritiske har vi aldrig lagt skjul på, den kritik er offentlig på foreningens hjemmeside www.levendehav.dk  men den kritik bunder i objektive fiskerifaglige, biologiske, økologiske og økonomiske begrundelser, begrundelser som følger herefter.

Men inden denne understregning: Det står ligeså klart for os som andre, at hvert enkelt land under EU’s fælles fiskeripolitik, suverænt i dag selv tager beslutninger om hvorledes og hvordan man ønsker at forvalte rettigheder og kvoter.

Men det står ligeså klart for os, at EU’s fælles fiskeripolitik, som skal sikre en biologisk bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande, og herunder også den økologiske bæredygtighed, allerede er kommet og kommer ud i flere store problemer, når og hvis, enkelte lande, som nu Danmark, gennemfører så omfangsrige forvaltningsregimer, som tilfældet er med de omsættelige kvoter og rettigheder. Og derfor er det også meget vigtigt, som EU kommissionen her lægger op til at få belyst og diskuteret de enkelte landes forvaltningsregimer.

Derfor ønsker vi med dette høringssvar at yde vores bidrag til at få belyst fiskeriforvaltningerne i EU og det gøres ved dette høringssvar, som belyser det der foregår pt. i dansk fiskeri, med baggrund i den fiskeripolitiske aftale fra efteråret 2005. En aftale som trådte i kraft ved årsskiftet 2006/2007.

Historien: Før oktober 2005 blev det demersale fiskeri forvaltet vha. rationer alt efter fartøjets længde, rationer der som regel gjaldt for en måned af gangen. Kom kvoterne under pres kunne rationerne sættes til uge eller 2 ugers varighed.

Inden 2005 var der allerede handel med rettigheder også i det demersale fiskeri, men denne handel forgik uden den offentlige indsigt. Der blev handlet med tonnage, historiske rettigheder til farvande og arter, havdage kW med mere.

Med aftalen af 2005 kaldet ”Ny Regulering” (NR) er alle handler nu ved at blive offentlige, dvs. de er over tid planlagt til at blive offentlige. Det er også nødvendigt da handlerne skal kunne belånes dermed også kunne afskrives og beskattes.

Så det er ikke forkert når regeringen siger, at før NR var meget af fiskeriet, dvs. kapacitet og rettigheder allerede kapitaliseret. Men det er forkert at påstå, som regeringen gør i dag, at NR nu giver alle fiskere lige vilkår og at fiskeriet også bliver mere bæredygtigt, målt på såvel økonomi som biologi og økologi. Det er forkert og intet tyder på, at fiskeriet i Danmark over tid bliver mere bæredygtigt målt på dets økonomi, biologi og økologi – tværtimod.

Det er heller ikke forkert når regeringen understreger, at rationsfiskeriet gav store og voksende problemer med bl.a. udsmid, dvs. det kvotebestemte udsmid. Men det er ligeså forkert af regering ikke at ville se på udsmidets natur.

Fakta i dag: I noget nær hele det dansk fiskeri kan ejerne af fartøjerne nu handle, dvs. sælge, købe og belåne alle de rettigheder og kvoter som det enkelte fartøj har fået overdraget til ejendom af staten i en periode på minimum otte år.

Udsmidet knytter sig til et helt igennem forkert fiskeri. Når man ex. vil fange jomfruhummer i trawl så følger der også et ganske betydeligt udsmid. Det gør det så afgjort også i rejefiskeriet, selv om de ansvarlige påstår noget andet, at de bruger riste, exit windows, Bacoma og meget andet.

I virkelighedens verden fungerer de selektive redskaber kun så længe de ikke konflikter med det fiskeri som bedrives. En effektiv selektering koster fisk (penge), påstande om det modsatte kalder vi ved dets rette navn: løgn.

Et udmærket eksempel på den sandhed er netop Bacoma vinduerne i Østersøen. De blev sat til 120 mm og det var effektivt. Men det var også så effektivt, at fiskerne fik presset sig igennem med en nedsættelse til 110 mm.

Og i dag landes der små torsk som aldrig tidligere i Østersøen. I 1996 udgjorde størrelse 5 torsk ca. 40 % af de samlede danske landinger i 2006 udgjorde de ca. 60 %, med en signifikant afvigelse i 2002 hvor maskerne var 120 mm og landingerne ca. de 40 %. Derefter blev de med rådsforordning nr. 1754/2003 af 22. september 2003 sat til 110 mm og derfra steg landingerne af størrelse 5 torsk til de ca. 60 %.

Det er således dokumenteret at selektive trawl kun er selektive i den udstrækning fiskerne kan (læs: vil) bruge dem. Og derfor er selektive trawl og vod ikke løsningen på udsmid af store og små fisk det er alene måden der fiskes på, og dette har den danske regering ikke ønsket at gøre noget ved.

De faktiske forhold i dansk fiskeri 2006/2007: Med NR er rettigheder og kvoter blevet koncentreret på betydeligt færre og større fartøjer. Før 2006 var der ca. 1100 fartøjer som omsatte for mere end 230.000 DDK/år. Og ca. 1200 mindre fartøjer som omsatte for mindre end 230.000 DDK/år. Og ca. 500 registrerede, men ikke-aktive fartøj.

Vi har endnu ikke noget klart billede af hvordan det ser ud i dag. Men der er bred enighed om at fiskeriet bliver koncentreret på færre, men større fartøjer. Der er dog et klart billede af fordelingen af fiskeriet mellem øst og vest. Fiskeriet i de indre danske farvande, herunder Kattegat og Østersøen ændrer sig radikalt med dette nye system.

Fiskeriet på Bornholm er gået meget tilbage og det ender med, at 2/3 af øens fiskere forlader fiskeriet i kølvandet på Ny Regulering. De bornholmske fiskere og mange af deres kollegaer i de indre danske farvande har solgt deres fartøjer, kvoter og rettigheder til de større trawlere og selskaber på den jyske vestkyst. Fiskeriet fra Fyn er nu næsten forsvundet. Hvordan det ser ud i Kattegat havnene er derimod mere uklart, men der er ingen tvivl om at der også er og bliver færre fartøjer.

Hvor mange fartøjer der bliver tilbage når NR er slået helt igennem, kan det pt. kun gisnes om, men analyser, prognoser og snakken i fiskeriet, mand og mand i mellem og i den offentlige fiskeripolitiske debat, peger i retningen af en halvering af de danske fartøjer der omsætter for mere end 230.000 DDK. For fartøjer under den grænse er der kun rygter, da denne gruppe af fiskere er blevet ”glemt” i interessen for det ”rigtige erhvervsfiskeri”.

De historiske rettigheder: Kvoter og rettigheder blev overdraget til fartøjerne med baggrund i de enkelte fartøjers ”historiske rettigheder”. Til grund for overdragelsen har man lagt fartøjernes fiskeri i årene 2003, 2004 og 2005 og seneste har man også inddraget 2006 for visse kvoters vedkommende.

Denne form har givet store problemer som bl.a. er forsøgt løst med et system kaldet ”atypiske fartøjer”. Dvs. fartøjer som af flere forskellige grunde har haft problemer med at præsentere et retvisende historisk fiskeri. Problemer som fartøjsskifte, sygdom, uheld med mere.

Da fristen for at søge atypiskhed udløb i 2006, havde mere end 800 fartøjer ud af den samlede flåde på de ca. 1200 fartøjer (de mindre fartøjer er ikke med i NR) ansøgt om at blive behandlet som atypisk. Denne store søgning dokumenterer de store vanskeligheder der ligger indbygget i en overdragelighed, byggende på de historiske rettigheder. Det viste sig også, at det atypiske system slet ikke kunne leve op til de forventninger som fiskerne fik sammen med introduktionen til NR i slutningen af 2005.

Et andet og lagt større problem blev ”retssikkerheden” og dermed det retfærdige i den historiske model. Fakta er, at dansk fiskeri før NR havde fået udviklet et stort mål af systemer som alle i større el. mindre grad, falder under begreberne ”ulovligt fiskeri”. Systemer som ex. ulovligt stor motorkraft i trawlerne som fisker i de indre farvande og rødspættekassen på den jyske vestkyst. Disse ulovligheder, som omfatter flere hundrede effektive trawlere i dansk fiskeri, blev der ikke taget højde for, af politiske grunde som vi kun kan gisne om i dag.

En grund som vi har hørt flere gange er den at, ”problemet er for stort, og nu derfor uløseligt”, en anden ”hvorfor skal Danmark gå enegang i den sag, når alle andre EU landes fiskere snyder med motor registreringerne”. En tredje og efter vores mening den vigtigste er det faktum, at mange af ulovlighederne i dansk fiskeri er velkendte i den danske fiskeriforvaltning. Her har man set gennem fingrene med ulovlighederne i mange år og mange af de ledende embedsmænd, som har ansvaret for fiskeriet i dag, har siddet med dette ansvar mange år, dvs. også under skiftende regeringer.

Et andet omfattende ulovligt system var omskrivninger af fisk fra andre farvande, omskrivninger af arter og omskrivninger til fiktive kvotejoller. Alle disse ulovligheder blev der kun taget høje for på papiret, i og med at ulovlighederne skulle ”opdages” og der skulle være faldet en dom, førend de ulovlige fangster blev fratrukket fartøjets tildelinger af rettigheder og kvoter.

Disse for alle i fiskeriet, helt indlysende ulovligheder skabte afmagt i de dele af fiskeriet som havde fisket efter reglerne. Og mange fiskere har simpelthen opgivet deres fiskeri og solgt deres fartøjer og kvoter til højestbydende. For fiskerne er det en verden til forskel på at snyde i et system, hvor alle kan snyde efter behov, evner og modet til at gøre det. Snyder man under et rationsfiskeri, så snyder man først i anden række sin egne kollegaer.

I første række snyder man ”blot” et EU kvote system som alle er enige om, ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som er et politisk system, hvor de lande som har størst indflydelse, i dansk fiskeri er det ikke dansk fiskeri, men det spanske, får det de vil have på bekostning af andre landes fiskerier. Under sådan et system må man godt snyde, være kreativ osv. Et parti i Folketinget har endog rost de danske fiskeres snyd under den fælles EU fiskeripolitik. Fiskerne er meget lidt politisk aktive, men Dansk Folkeparti nyder bred støtte i dansk fiskeri.

Det gør partiet ikke længere, efter at de har støttet regeringen i NR.

For med NR snyder man ikke systemet i første række, men derimod sine kollegaer. Hvis man har fisket ulovligt med en motor der er tre gange større end tilladt, så har man også fanget flere fisk. Og med NR får man nu ejerskabet over de ulovlige fisk.

Dette ses meget tydeligt i de priser fartøjerne handles til i dag. Blot et ex. fra dagens Fiskeri Tidende: ”16,02 meter hæktrawler fra 1963 sælges med alle danske fiskerirettigheder. Pris 7,2 mio. DDK. Fartøjet kan også erhvervs uden de danske fiskerirettigheder kW, BT etc. for 650.000 DDK.

Meget konkret får danske fiskere syn for sagen i disse år under NR. Der er rigtig mange penge på spil. Ovenstående fartøj kan uden rettigheder, købes for mindre en 10 % af fartøjets samlede værdi.

Så det må stå klart for alle, at de fiskere som har fisket efter reglerne føler sig magtesløse under et system som virkelig belønner de fiskere der har haft is i maven til det ulovlige fiskeri.

Det samme er tilfældet med de ”grå fisk” omskrivninger af arter, mellem fartøjer og farvande. Og det er noget helt andet og meget mere alvorligt og omsiggribende og dets konsekvenser i de enkelte havne er splittelse og uro. Vi forudse en voksende polarisering i dansk fiskeri og dermed større problemer med at få samling om arbejdet og nye initiativer i de enkelte havne. Ligesom vi forudser en yderligere opsplitning i fiskeriets organisationer.

Hvor meget af ovenstående, som kan henføres under EU fiskeriforvaltnings problemer må afklares. Men omskrivninger af arter og mellem farvande samt de ulovligt store motorer, sætter alt andet lige den fælles europæiske forvaltning af fiskeressourcerne under et pres, som kvoteforvaltningen kun meget vanskeligt kan rette op på.

Kystfiskeriet: NR har i sig en ”kystfiskerordning”. Dvs. en ordning hvortil fartøjer som mener de er kystfiskere kan melde sig til. Men det er indtil videre en ordning uden reelt indhold, også selv om ca. 300 fartøjer nu har forhånds tilmeldt sig denne ordning. Kystfiskerne (i dansk fiskeri er det fartøjer op til 17 meter) var blevet lovet 10 % flere torsk og tunger, af den mængde som hørte segmentet til, så kunne denne lille kompensation ikke rette op på ret meget.

Dertil kan lægges, at fordi kvoterne på torsk og tunger er efterspurgte og derfor også relativt kostbare (torsk i Nordsøen, Skagerrak) handles for 300 DDK/kg) har et meget stort antal af de mindre fartøjer valgt at sælge dvs. forlade fiskeriet. Og det giver meget store problemer for de mindre havne og landingspladser som mister en for dem ret så værdifuld erhvervsaktivitet.

Kystfisker segmentet omfatter også kategorierne ”mindre aktive fartøjer” dvs. erhvervsfartøjer og fiskere som har en omsætning på mindre end 230.000 DDK/år, og kategorien ”bierhvervsfisker”, gruppen af fiskere hvis hovedindtægt stammer fra andre erhverv end fiskeri.

Disse grupper har også haft store problemer med at blive tilpasset den nye forvaltning i og med at deres kvoter ikke er kapitaliseret og da de ligesom de øvrige erhvervsfiskere har, måtte afgive ganske betydelige mængder af deres historiske rettigheder, for at få den nye forvaltning til at hænge sammen. Modsat erhvervsfiskeriet som hvis de fik for få kvoter kunne sælge deres fartøjer til en nogenlunde pris, måtte ovenstående grupper klare sig selv.

Udsmid: Det kvotebestemte udsmid voksede i takt med at kvoterne blev sat ned. Og en af intentionerne med NR i dansk fiskeri, var at få stoppet dette udsmid. Et udsmid som ofte hang sammen med de økonomiske spilleregler der knytter sig til de enkelte arter og ikke mindst størrelsen på de fisk man ønsker at lande.

Det er indlysende, at får et fartøj reduceret dets fangstmuligheder og har samme fartøj den nødvendige kapacitet til at fange flere fisk end det har kvoter til, da vokser incitamentet til at ”sortere” i fangsterne. I Danmark er der et udsmidsforbud for de fisk der kan landes lovligt, dvs. inden for de gældende kvoter. Men vi røber ikke for meget ved at konkludere, at det udsmidsforbud ikke er det papir værd det er skrevet på.

Udsmidet vokser i takt med lave kvoter. Og med NR vokser det endnu mere.

Det er et faktum som de ansvarlige ikke vil vedgå sig. Men når fiskerne i dag skal betale ca. 17 DDK for at lande et kg. torsk, så er det uomtvisteligt, at der sorteres i fangsterne. Det ses også meget tydeligt i landingsmønsteret, hvor fraværet af de små sorteringer er åbenbare. Der landes så at sige ikke længere små torsk og de små sorteringer af sild og makrel har været borte fra markedet i flere år.

Kapitaliseringen af rettigheder og kvoter giver et voksende økonomisk bestemt udsmid, at påstå noget andet er ikke sandt.

Det biologisk bæredygtige fiskeri: De ansvarlige for det nye system i Danmark påstår igen og igen at systemet giver et mere bæredygtigt fiskeri. Intet kan være mere forkert. Fiskeriet bliver ikke mere bæredygtig af at blive koncentreret på færre og større trawl og vodfartøjer. Det er en omstilling fra det mere passive fiskeri med garn, kroge, bundgarn, ruser etc. til trawl og vod, det er det modsatte af bæredygtighed målt på fiskeriindsatsen.

Samtidig bliver det også mere sårbart idet omstillingsparatheden falder med koncentrationen.

Det økonomisk bæredygtige fiskeri: De ansvarlige for det nye system i Danmark påstår, at fiskeriet bliver mere rentabelt. Det er ikke rigtigt. Nu skal de tilbageblevne fiskere forrente fisken i havet allerede inden den er kommet på dækket. Og det er mia. DDK vi taler om, blot i dansk fiskeri.

Det viser sig også nu, at de erhvervs- og puljeselskaber som er blevet oprettede til at opkøbe kvoter har voksende problemer med at få udlejet de kvoter til en pris som fiskerne vil (læs: kan) betale. Og det problem vil forstærkes det kommende år.

En af årsagerne til dette paradoks, at man nu har handlet kvoter til så høje priser at økonomien ikke længere hænger sammen, er det faktum, at det NR i Danmark ”kom til fiskerne som en tyv om natten´” dvs. meget hurtigt og meget overraskende. Indtil den politiske beslutning blev taget, var der ikke mange uden for inderkredsen, som kunne tro på at dette system blev indført. Og de havde også meget at have denne tro i.

Indtil starten af 2005 var der i fiskeriet og i Folketinget en klar forståelse af, at individuelle kvoter der også kunne omsættes, ikke var løsningen på dansk fiskeris problemer. Og når sagen i årenes løb var på den fiskeripolitiske dagsorden, havde fiskerne hver gang med et overvældende flertal afvist dette system.

Men i efteråret blev systemet en realitet. Ikke fordi regeringen og Dansk Folkeparti, som står bag forliget, havde dybe ønsker eller for den sags skyld forudsætningerne for at vurdere den langsigtede værdi, eller mangel på samme i dette system. Men ene og alene fordi fiskeriet fattes kapital. Det faktum står i dag krystalklart for alle i og omkring dansk fiskeri.

Statens Fiskeribank var ude i store problemer med alt for store udlån uden dækning. Med kvoterne og rettigheder i lasten, blev fartøjerne med denne beslutning mindst dobbelt så meget værd. Og det var den drivende årsag til, at FKA ”Fartøjskvoteandele” som kunne omsættes, blev politisk vedtaget i efteråret 2005.

I dag ved vi, at så vigtig en reform i fiskeriet burde havde haft meget mere tid og ikke mindst offentlig debat og også undervisning af fiskere, revisorer og banker og alle andre som blev taget på sengen og som derfor har gennemført handler som alle må ryste på hovedet af.

 

Det danske systems logik: Dette høringssvar hæfter sig også ved enkelte postulater i oplægget fra EU kommissionen. Bl.a. følgende: ”Trods det at den fælles fiskeripolitiks grundlæggende mekanismer for fordeling af fiskerirettigheder blandt medlemsstaterne har vist sig at være effektive og

holdbare”. Denne konklusion holder efter vores mening ikke ude i virkelighedens fiskeri og det er de forhold dette høringssvar.

Vi mener grundlæggende, at kvoter er et redskab til at fordele fisk mellem lande med baggrund i TAC’erne, det være sig inden for som uden for EU og mellem EU og e. lande.

Kvoter egner sig efter vores mening ikke til at fordele fisk mellem fartøjer og det er der flere grunde til. Første grund: Gør man det har man også accepteret de fartøjer og det fiskeri som landet har opbygget, og det fiskeri er som bekendt i konflikt med de ressourcer der til rådighed. Og man har accepteret den i kvoterne indbyggede logik – at de over tid privatiseres og kapitaliseres.

I den ideelle verden kan kvoter selvfølgelig også fungere mellem fartøjer også uden at omsættelighed. Men i den ideelle verden har EU og hvert land tilpasset sine flåder og sit fiskeri til de muligheder der er. Og det er meget langtfra tilfældet i og uden for EU.

I Levende Hav mener vi grundlæggende, at fiskeriet skal reguleres på det vi ved og det vi har mulighed for at styre. Vi ved ikke hvor mange fisk der er i havet og vi ved ikke hvor de er og hvornår de er der. Og endnu værre, ved vi ikke hvor mange fisk der bliver fanget. Vi ved faktisk kun en eneste ting med nogenlunde sikkerhed i EU, og det er hvor mange fisk der bliver landet lovligt.

Og det er alt for lidt i en kompliceret fiskeriforvaltning som den vi har i EU.

Fiskeriet skal og bør forvaltes i fiskeriet og ikke i havet. Spørgsmålet er ikke hvor meget vi fisker, men hvordan vi fisker? Indretter vi fiskeriet efter hvor meget det belaster kvoter og miljø, da vil vi kun skulle fordele TAC’erne mellem lande.

Dertil skal vi bruge ligeså meget energi og viden og sikkert mere til, i forvaltningen af selve fiskeriet. Vi skal fremme de gode fiskeriformer på bekostning af de dårlige osv. Og hvis ikke det kan ske nationalt, hvad det helt åbenbart ikke kan i EU, bør det snarest muligt gøres i EU’s fælles fiskeripolitik. Dvs. at EU fratager de enkelte landes deres rettigheder til selv at forvalte de kvoter de hvert år stilles til rådighed under TAC’erne.

Det er selvfølgelig ikke en udvikling som ligger ligefor, men Levende Hav kan ikke aflevere et høringssvar i overensstemmelse med det vi ved og det vi tror på, uden at få understreget det ovenstående. Også fordi vi ikke kan tro på et bæredygtigt fiskeri i EU under det system som forvalter fiskeriet i dag.

Logikken i systemet som vi kender det i dag og som det nået til her i 2007, står krystalklart for os. Kvotepolitikken vil med en naturlovs nødvendighed føre til en kapitalisering af kvoter og rettigheder. Og denne logik fører med en naturlovs nødvendighed til handel med kvoter på tværs af EU landene – og hvad gør man så?

Det vil betyde et helt andet fiskerimønster i EU. Dette er i gang ex. fisker en del danske kuttere på tyske licenser i dag og det samme er tilfældet i andre lande.

Om så handlen med kvoter og rettigheder på tværs af landene kan styrke EU’s fiskeriforvaltning er helt op til de politisk ansvarlige. Hvis man ex. kræver at et fartøj råder over alle de nødvendige kvoter der skal til for at fiske i et blandingsfiskeri som det i Nordsøen, så kunne det måske blive bedre.

Hvis en bomtrawler i dybden fik analyseret sit behov for kvoter, så kunne man tvinge dets ejere til at købe de nødvendige kvoter. Og det samme for alle andre fartøjstyper.

En sådan udvikling er også sandsynlig i EU. Men dens konsekvenser, uden den nødvendige følge lovgivning til sikring af de enkelte landes mere traditionelle fiskerier samt kystfiskeriet, vil være en katastrofe, på nær sagt alle områder, uden for det område vi kalder ”den europæiske fiskeindustri”.

Fiskeri er efter Levende Havs mening meget, mere end blot en aktivitet til at få fisk op af vand på en for biologien og økonomien bedste og målt på indsatsen, mest profitable måde. Fiskeri er meget mere og omfattende. At den biologiske og økologiske bæredygtighed skal være i top, er ikke til diskussion her, men det er så afgjort hele spørgsmålet om ”hvilket fiskeri vil vi have i EU?” Skal fiskeriet virkelig tjene og skabe værdier i EU’s udkantsområder, i de mange havne etc.?

Eller er det blot og alene smukke hensigtserklæringer som EU’s og nationale fiskeriansvarlige skriver det hvert år? Vil vi ex. have få store fartøjer som kan fange de fisk der er til rådighed, eller vil også have et varieret fiskeri fra mange fartøjer og derfor mange havne og landingspladser rundt i de europæiske lande?

I Levende Hav er vi ikke i tvivl. Vi mener at EU, landene, havet og dets ressourcer er bedst tjent med en fiskeripolitik som bygger på et varieret fiskeri. Og derfor har vi nu i mange år advokeret for, at det danske fiskeri opdeles i to regimer, et havgående og et mere kystnært fiskeri.

Det har vi gjort i erkendelsen af, at man helt enkelt ikke kan forvalte en jolle med en omsætning på under 500.000 DDK i en kvoteforvaltning som også indeholder moderne fartøjer til mere end 100 mio. DDK.

 

Opsamling:

Individuelle omsættelige rettigheder og kvoter kan om nødvendigt indføres i det havgående fiskeri, men ikke i det mere traditionelle og kystnære fiskeri.

Om kystfiskeriet skal defineres som i EU, hvor det er fartøjer under 12 meter, eller som i DK hvor det er 17 meter, må diskuteres. Vi mener at 17 meter er for bredt, men vi mener også at 12 meter er for smalt.

Derfor opererer vi med et begreb som knytter sig til det faktiske fiskeri. Og her bruger vi ikke fartøjets længde, men derimod fartøjets fiskerimønster; det skal ex. lande fangsterne hver dag (inden for 24 timer), det bør være frivilligt om en fartøjsejer ønsker at høre til det havgående el. kystfiskeriet (offshore – inshore)

I dansk fiskeri medfører de individuelle omsættelige rettigheder og kvoter ikke et mere bæredygtigt fiskeri, målt på udsmid, biologi, økologi og økonomi. Om det samme er tilfældet i andre lande, også uden for EU, ex. Island, findes der efter vores mening ikke noget klart svar på. Vi mener heller ikke at man kan sammenligne Islands fiskeri med EU’s. Islands nationale økonomi er dybt afhængig af fiskeressourcerne og mindre af selve fiskeriet.

Vi mener at individuelle omsættelige rettigheder og kvoter i de enkelte EU lande vil føre til handel og eller udleje med og af kvoter på tværs af EU landene. Om det er en uheldig udvikling, i den situation EU’s fiskeri befinder sig i dag og de kommende år, er mere usikkert. Vi kan godt forestille os en sådan udvikling og med den rette fiskeripolitik også at sådan en udvikling kan være positiv.

Men uanset den fremtidige udvikling med individuelle omsættelige rettigheder og kvoter i de enkelte lande og EU som sådan, så skal og bør erhvervsfiskeriet opdeles i to adskilte forvaltninger. For i det brede kystfiskeri må eventuelle individuelle omsættelige rettigheder og kvoter ikke kunne handles til det havgående og mere kapitaltunge fiskeri.

For flere oplysninger kan man kontakte

 

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeripolitisk rådgiver i Levende Hav

kbc@levende-hav.dk

mobil + 45 60 461 564

Posted in: EU Politik, EU Politik 2007

Leave a Comment (0) →

Greenpeace bakker op om kystfiskeriet

I dag skal fødevareministeren i Europaudvalget have det danske forhandlingsmandat til de forestående fiskeriforhandlinger i Bruxelles den 19/12 – 21/12 2006.

Levende Hav har indsendt høringssvar og det samme har Verdensnaturfonden Danmark og Greenpeace.

Levende Havs højeste prioritet er kystfiskeriets fremtid. Den er truet af et kommissions forslag om at torsken i 2007 kun må landes som bifangst. En regel
som vil fjerne kystfiskeriet fra den jyske vestkyst. Der er andre sager som også er vigtige, rødspætter, tunger og bomtrawl, havdage osv.

Men ingen af dem står over de problemer som kystfiskeriet er på vej ind i.

Modsat Verdensnaturfonden, som bakker op om kommissionens forslag, har Greenpeace heldigvis forstået alvoren i kommissionens forslag og opfordrer Folketinget til at sikre kystfiskeriet.

Greenpeace og WWF er enige om, at der bør være en nul torskekvote som biologerne også anbefaler, men den udgang på forhandlingerne er der ingen der tror på. Levende Hav mener selvfølgelig også, at en nul kvote er noget vrøvl, hvis man vel at mærke opretholder det normale fiskeri. Fordi det normale fiskeri fanger torsk og det uanset om de må landes eller ej.

Så en nul kvote er der ingen ædruelige deltagere der tror på, og derfor heller ikke en alvorlig trussel for kystfiskerne. Værre er det når WWF nu bakker op om en realistisk mulighed for at få udryddet kystfiskeriet. En bifangstregel for torsk er noget nær det samme for kystfiskerne som en nul kvote. Det ved alle der har lidt forstand på hvad der foregår i fiskeriet.

Det har Greenpeace og Levende Hav står nu ikke alene i forsvaret for kystfiskeriet.

Kurt Bertelsen Christensen
Ferring Strand den 15/12 2006

——-

Greenpeaces høringssvar sakset fra Folketingets hjemmeside

greenpeace logo

Til medlemmer af Folketingets Europaudvalg

Vedrørende rådsmøde landbrug og fiskeri 19-21. december

Europaudvalg skal på mødet fredag den 15. december diskutere næste års fiskerimuligheder af torsk i Nordsøen og Kattegat, i anledning af det Fødevareminister Hans Chr. Schmidt deltagelse i landbrugs- og fiskeriminister rådsmøde i Bruxelles den 19-21. december.

Det fremgår af EU Kommissionens forslag, at der er en stigende bekymring omkring torsken. EU Kommissionen foreslår derfor en reduktion på 25 % i forhold til sidste års fangster (undtaget er de bestande, der blev forhandlet på plads med Norge den 1. december), at den aftalte TAC skal dække torsk som tages i bifangst, samt en reduktion i fiskeriindsatsen i de fiskerier, der har signifikant indflydelse på torskedødeligheden.

Torskebestanden i Nordsøen er i akut krise. Vurderingerne og rådet fra Det International Havundersøgelsesråd, ICES, taler sit tydelige sprog, og har gjort det de sidste mange år. Torskebestanden er i tilbagegang og har reduceret reproduktiv kapacitet og fiskes ikke bæredygtigt. Grundet disse fakta anbefaler ICES et totalt stop for torskefiskeri i Nordsøen i 2007. Rådene fra ICES har været ignoreret ved de sidste mange forhandlinger Det må ikke fortsætte. Reduktioner er ikke nok, der er brug for er anden tilgang til forvaltning af torskefiskeriet.

Forslaget fra kommissionen om kun at tillade landinger af torsk fanget i bifangst har en del faldgrubber.

Ved en lille torskekvote, vil der blive et større udsmid. Der er forskel på landinger og fangster. Ved at bruge kvoten kun til bifangst, er der stor risiko for at fiskerne, der har bifangst af torsk, primært i trawlfiskeriet, kun lander de bedste og største torsk, (såkaldte highgrading) og smider resten tilbage i havet døde eller døende. Derfor vil en sådan forvaltning i værste fald ikke føre til nogen nedgang i torskedødeligheden.

Ifølge ICES er der en højere fiskedødelighed at torsk i Nordsøen, end der kan forklares af estimeret naturlig dødelighed, udsmid og landinger. Der er ingen data på kilden til dette, men det formodes at stamme fra udsmid og urapporterede landinger. Ifølge ICES viser historien, at kvote restriktioner ikke har været effektive i at kontrollere fangst af torsk. ICES understreger at der ved forvaltningen af torsk må tages højde for de kombinerede effekter af upålidelige fangstdata (udsmid og urapporterede landinger), samt den manglende mulighed for kontrol af denne fangst. Så længe dette ikke er muligt, kan bestanden ikke genopbygges. Med andre ord; med den forvaltning der føres i dag, og de problemer den medfører, er det ikke muligt at opnå en genopbygning af torskebestanden

Ved kun at tillade torsk landet som bifangst fjerner man ikke det generelle problem: At bifangsten af småtorsk er for stor i visse fiskerier, og i visse redskaber. Ved kun at tillade at torsk kan landes som bifangst, stoppes det målrettede torskefiskeri. Det kan have store konsekvenser for de fiskere, der lever af dette direkte fiskeri.

Mange af de fiskere er garnfiskere, fiskere som i det lange løb, når torskebestanden er genoprettet, ville kunne udøve et mere miljørigtigt og skånsomt fiskeri, med brug af en mindre mængde brændstof, mindre udsmid og ikke skrabende redskaber.

Hvis kommissionens forslag bliver en realitet, støttes de store trawlere, der i høj grad er skyld i problemerne med udsmid af torsk samtidig med at grundlaget fjernes for dem, der i fremtiden vil kunne udnytte en sund torskebestand på en mere bæredygtig måde.

Som langt de fleste fiskebestandene har det i dag, er der ikke fisk nok til alle fartøjer. Der er nogle der vil blive nød til at finde en anden beskæftigelse end fiskeri. Hvis torsken kun må fanges i bifangst, er der stor sandsynlighed for at mange i det fisker skånsomt må stoppe, og dermed er fremtiden åben for de større trawlere, der er kilden til problemet med udsmid.

Der må og skal være færre fartøjer der udøver fiskeri i Europas havområder; også i Nordsøen. Ved at udfase eller fjerne trawlerne, vil bifangsten af små torsk blive mindre, og dermed vil bestanden få en chance for at genopbygges. Dette ville være en langsigtet og bæredygtig måde at forvalte torsken på. En fjernelse eller udfasning af de store trawlere ville også afhjælpe de andre problemer disse store fiskeredskaber fører med sig, idet trawl ødelægger habitater og ændre strukturen af havbunden. På denne måde arbejdes der hen imod et europæisk fiskeri, der opererer med respekt for natur, miljø og fiskebestande.

Andelen af de TACer der allerede er aftalt med Norge, burde gives til dem, der fisker skånsomt og uden store bifangster. Samtidig burde der skæres kraftigt i havdage i de fiskerier, der har store problemer med bifangst af torsk. Kvoterne i Kattegat burde følge rådet fra ICES og sættes til nul.

Med venlig hilsen

Hanne Kærgaard Larsen, biolog ved Greenpeace
hkl@nordic.greenpeace.org

Posted in: EU Politik, EU Politik 2006

Leave a Comment (0) →

Verdensnaturfonden på forkert kurs – igen


WWF Verdensnaturfonden og det multinationale selskab UNILEVER har sammen fået udviklet et koncept for miljøcertificering af fisk og fiskeri. Dette koncept afleverede de efterfølgende i 1996 til MSC Marine Steward Council, et kommercielt drevet konsulentfirma.

MSC certificerer fiskebestande, dvs. at interesserede, mod betaling forstås, kan få undersøgt sig selv med det mål at få et miljømærke for fisk fanget i et afgrænset havområde. Det kunne være et firma, en industri som fanger og forarbejder torsk fra Barentshavet, og som har den kapital der er nødvendig, der kan markedsføre sig under mærket.

Det store krav fra MSC er at bestanden af torsk i dette hav (område) er bæredygtig og det afgør biologerne. Derefter undersøger MSC firmaets fiskeri og hvad der ellers forgår og hvis alle processer i denne industri lever op til MSC kriterierne, kan firmaet få mærket og derefter levere fisk til de supermarkeder som WWF og Greenpeace har presset til at forhandle MSC mærket fisk.

Kan vi som forbruger og politiske beslutningstagere have tillid til en sådan certificering? Svaret er nej. Det er alt for tilfældigt. Den biologiske vurdering af en givet bestand i et afgrænset område bygger i al væsentlig grad på hvad der landes af fisk. Det erkender alle ansvarlige biologer, dvs. at værdien af den biologiske rådgivning også hænger uløseligt sammen med troværdige fiskere, der opgiver hvor meget de fanger af hvilke arter i hvilke farvande.

–         De der følger det globale fiskeri ved, at troværdige data fra fiskeriet er en mangelvare. Ergo er MSC certificeringen også en tilfældig størrelse.

Disse alvorlige mangler, troværdige data, ses tydeligt i en sag fra Barentshavet som kører lige nu i de norske medier. Her anklages WWF for at støtte det ulovlige fiskeri, fordi WWF ved, altså er helt klar over, eller i det mindste burde være klar over, hvem der fisker torsk i dette hav. Og derfor også ved, at troværdige data fra fiskeriet deroppe, simpelthen ikke findes.

Dertil siger WWF – nej vi støtter ikke det ulovlige fiskeri, vi har certificeret fiskebestande og ikke fiskerier. Men det er jo mildest talt noget vrøvl. Alle ved at der foregår et omfattende ulovligt fiskeri, dvs. at der fanges og landes langt flere torsk f.eks. end der registreres. Og alle ved at større og større mængder af torsken forarbejdes i Kina, hvor der selvsagt står sløjt til med den europæiske fiskerikontrols muligheder for at kontrollere hvor meget fisk der forarbejdes. Hvorfra ved WWF så at fiskeriet er bæredygtigt?

Det hænger ikke sammen, og WWF bør tage konsekvenserne af det og stoppe deres anbefalinger af MSC certificeret fisk.

 

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 30/11 2006

MSC kriterierne kan læse på denne link

http://www.msc.org/assets/docs/fishery_certification/MSCPrinciples&Criteria.doc

Posted in: EU Politik, EU Politik 2006

Leave a Comment (0) →

Kystfiskeriet

Kystfiskeri

Kystfiskeriet spiller en central rolle i Levende Havs bestræbelser for forandring inden for fiskeriet. “Kystfiskeriet” er et af menneskets ældste erhverv. Kystfiskeriet foregår overalt på kloden og det er styret af en overordnet faktor – at fisken ude fra det dybe hav el. ocean kommer ind til kysten, hvor fiskerne i deres mindre fartøjer kan høste af denne naturressource. Det er lige så enkelt som der er storslået.

Men kystfiskeriet er under kraftig afvikling overalt. I Danmark og Europa af to væsentlige faktorer, forureningen af kystfarvandene og af det industrialiserede fiskeri, som fanger fisken, eller kvoterne, inden fisken kommer ind til kysten. Forureningen med organiske stoffer er ikke under kontrol, men det kan den komme hvis vi vil det. Forureningen med fremmestoffer skal også under kontrol, men her står vi mere magtesløse pga. at vi mangler viden om de enkelte stoffer og dets samspil med andre stoffer, konsekvenserne af denne forurening er ukendt for os i dag. Med introduktionen af fiskekvoter, fik kystfiskeriet endnu et stort problem – de store fartøjer opfisker kvoterne inden fisken kommer ind til kysten, så også den fælles fiskeriforvaltning i ex. EU er en trussel mod kystfiskeriet.

Det fiskeri som høster når ressourcen er der og klar til at blive fanget, er mere bæredygtigt målt på bestande og økonomi, end det industribestemte fiskeri som uanset vind og vejr, havbundens beskaffenhed, sæsoner, olieforbrug m.m. skal fange og levere fisk til en industri som ikke kan stå stille.

Mange mener at “tiden er løbet fra kystfiskeriet”, men de glemmer, at fiskeri er jagt på en begrænset naturressource. Det fiskeri vi har i dag, med store fartøjer som jager fisken overalt hele året rundt, er både økonomisk og ressourcemæssigt ubæredygtigt, det ved vi og med de hvert år færre og færre fisk, vil dette fiskeri også forsvinde. Om bestandene så bliver genoprettet er mere usikkert. Men vi ved i dag, at i kølvandet på det ubæredygtige fiskeri vi har fået bygget op efter krigen, ligger vragene efter det fornuftige og skånsomme fiskeri som er blevet ødelagt.

Når Levende Hav kæmper for at bevare kystfiskeriet så hænger det først og fremmest sammen med den biologiske situation i havet og de nedfiskede bestande, der skal mere bæredygtighed og skånsomhed ind i fiskeriet, og den form for fiskeri bedriver kystfiskerne. Men vi kæmper også for kystfiskeriet selv. For forsvinder kystfiskeriet, så bliver det svært for borgerne at få indsigt i fiskeriet og dermed kan der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved det naturødelæggende og højt industrialiserede fiskeri som er ved at udrydde verdenshavene for fisk. Vi vil altså have mere kystfiskeri, fordi dette fiskeri høster skånsomt og når ressourcerne er til rådighed. Og kystfiskeriet kan meget bedre end det industrialiserede fiskeri levere fisken som ferskvare. Og da kystfiskeriet ikke er så kapital- og energikrævende er det også mere fleksibelt. Og så er det også kystfiskerne som med rette kan stille krav til os, landbrug og industri om at stoppe med forureningen af vore kyster til skade for de naturressourcer og de farvande kystfiskerne lever af.

Bemærk: Fra slutningen af 2006 indstillede Levende Havs sit direkte fokus på det danske kystfiskeri og dets politik. Beslutningen blev taget i erkendelsen af, at efter at VK regeringen med støtte fra O besluttede at dansk fiskeri skulle reguleres vha. omsættelige kvoter og rettigheder, var det nyttesløst med en egentlig indsats til fordel for at få skabt bedre forhold for de danske kystfiskere. For med FKA reguleringen fik alle ejere af fiskefartøjer ejendomsretten over kvoter og rettigheder og denne form form for fiskeriforvaltning vil sætte dagsorden i hele fiskeriet. Så siden 2006 har Levende Hav forsøgt at sætte hele fiskeriforvaltningen til debat, den kan man følge på denne SIDE. Og den debat starter i december 2006 med en pressemeddelelse som kan læses HER. og fortsætter på hjemmesiden Dansk Fiskeri

Posted in: Kystfiskeri, Projekter

Leave a Comment (0) →

Algeeksplosion.

”Jeg har aldrig set noget lignende” siger Leif Hansen, fiskerskipper og formand for Grenå Fiskeriforening, i dag. Han ligger og fisker (snurrer) øst nordøst for øen Hjelm ud for Djursland. ”Algerne opfører sig helt anderledes end vi tidligere har set, de ligger i tykke tæpper så langt øjet rækker og mellem tæpperne er der krystalklart vand”. ”Hele Kattegat ser sådan ud og kommer der ikke en orkan på rette tid, vil vi i oktober opleve det værste iltsvind nogensinde. ”De snakker om Mariager Fjord og hvad de vil gøre for fjorden, men det er livet i alle de indre danske farvande der er på spil” fortsætter Leif Hansen. ”Men os fiskere der lever af fisken i havet er der ingen der tager alvorligt længere. Havet er der jo, der dør en hund engang imellem, nå ja, men så tager vi det med og går ikke i vandet så længe det står på”.

Leif Hansen har uhyggelig ret, der er ikke meget politik i havmiljøet.

Tirsdag den 29/8 havde Folketingets miljøudvalg kaldt miljøminister Conni Hedegaard i åbent samråd om alger og iltsvind. Ministeren talte længe under det overordnede ”Iltsvind har vi haft i 100 år. Det har taget til i omfang de sidste 20 år, men vi har sat ind og vi er på rette vej. Alle kurver peger i den rigtige retning, så vi må væbne os med lidt tålmodighed”.

Og ministeren oplyste, at der nu afsættes 700 mio. kroner på den kommende finanslov til våde enge og andet til støtte for vandmiljøet. Så ”der var ikke noget at komme efter”, vi må have lidt tålmodighed. Ministerens nye lovforslag ”Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug” vil afhjælpe mange af de uløste problemer, påstod ministeren.

Danmarks Naturfredningsforening, har netop sendt et meget omfattende høringssvar og DN er meget kritiske. Ikke på et eneste af de mange områder som lovene omfatter, ser DN forbedringer, tværtimod. DN mener, at lovforslaget er en lempelse i forhold til den måde amterne regulerer i dag. Så det ser bestemt ikke godt ud i dag, for vi formoder at DN ved hvad de har med at gøre i denne sag.

Men det fik ikke udvalgsmedlemmerne op på stolene. De stillede spørgsmål som ministeren uden problemer fik anbragt under tålmodighedsargumentet. De spurgte til penge og tidsfrister osv. men ministeren, kunne de hverken hugge eller stikke i. Så efter en time under miljøudvalgets dagsorden, dvs. og nåde og barmhjertighed, så ministeren kun mere frisk ud, end da hun kom.

Skipper Leif Hansen og de andre fiskere i de indre farvande har ret. Der er ingen politisk interesse i havmiljø og fiskeri, der kun interesse i planerne for havmiljøet. Planer og flere planer og fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser får man alt, blot man betaler. Der laves planer, de samstemmes med amter og andre og mange tusinder af embedsmænd og kvinder og ligeså mange eksperter tænker, studerer, kommenterer, kontrollerer, måler og vejer de mange planer.

Siden 1980’erne er den offentlige virksomhed ”Miljøforvaltningen” med dets mange afdelinger, herunder ”iltsvindsafdelingen” vokset i takt med algerne. Virksomhedens nu tusinder og atter tusinder af højtuddannede og højtlønnede medarbejdere, spredt ud over hele landet, siger de er sat til for at beskytte naturen. Men de facto bestrider de en eneste opgave: At udarbejde planer og forvalte planer, med det formål, at legitimere udnyttelsen af naturen til den yderste grænse.

Vandmiljøplanerne startede efter flere års omfattende iltsvind under trykket fra 10 mio. svin. Nu er der 25 mio. svin og vi skal væbne os med tålmodighed – for kurverne gå den rette vej.

Leif Hansen har ret – den politiske interesse for havet og livet i havet kan ligge på et meget lille sted.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 30/8 2006

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →

Iltsvindet.

5 år under denne regerings ”her går det godt” politik, har immuniseret danskerne og deres medier mod iltsvind. Det rør kun de få, at Limfjorden, Mariager Fjord, de indre danske farvande og nu Østersøen, vender bunden i vejret, med fiskedød til følge. Vi har det jo godt, alle har arbejde og alle kan spekulere i fast ejendom, så der er ikke noget at komme efter. Der er ingen forringelser ikke ”et dyr, fugl eller fisk” har fået det ringere under denne regering, fortæller statsministeren os, alt imens livet rinder ud af de danske farvande og Østersøen.

Dansk gylle flyder til Østersøen, med støtte og danske landmænd i spidsen, som i dag helt uden skam kan fortælle os, at de flytter mod øst fordi reglerne derude er lempeligere end herhjemme. Østersøen, dette unikke hav med grønne og gule marker store træer og tætte skove helt ned til stranden, det dør. De der har prøvet det, ved, at det er noget nær enestående at sejle i det sydfynske, i skærgårdene, rundt Bornholm, i Riga bugten osv.

Nu kommer september og oktober efter en meget varm sommer og dermed med er der lagt op til det værste iltsvinds efterår siden 2002. Et efterår hvor op mod 30 % af livet i de indre danske farvande, forsvandt.

Hvad gør regeringen? Den sender en plastik jolle på den dødende Mariager Fjord og et 120 meter langt 3000 tons tunget ombygget krigsskib fyldt til randen med forskere og penge ud i den store verden, til støtte for ”her går det godt” politikken.

Jollen er der ingen der for øje på, så med denne regerings støtte og opbakning til oceanerne, får de indre danske farvande og Østersøen lov til at dø i fred. For denne regering tænker stort, den samarbejder kun med de største omkring de store og vanskelige opgaver ude i verden. Det nordiske og mere nære samarbejder, giver regeringen ingen opmærksomhed. Dette historiske samarbejde også i Østersøregionen, kan sejle deres egen sø, eller dø med Østersøen.

Vi må råbe op for vi vil ikke acceptere det, Østersøen er ikke noget gammelt og affældigt hav. Det er det yngste og sikkert også det smukkeste hav i verden og derfor stiller vi sammen med vore børn og deres børn, og de som kommer efter os, denne regering, dens politiske støtter, herunder dansk landbrug til ansvar for den alvorlige fremtid der tegner sig for Østersøen og de indre danske farvande og fjorde.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand
Her kan man følge udviklingen på 4 stationer:  www.vandudsigten.dk/ilt/
En god og informativ hjemmeside om gyllen og dets problemer for hav og mennesker:  www.gylle.dk/Hoved.htm

 

 

Se forløbet af iltsvindet i 2002,- Levende Havs artikler og presse udsendelser vedr. Iltsvindet. 2002  
Iltsvindet i de danske farvande

Følgende brev til Fødevareministeren er sendt i dag 3.10.02

Kære Fødevareminister

Det iltsvind som nu har hærget de indre danske farvande i 2 måneder tager livet af kystfiskeriet. Vi har skrevet til dig tidligere om denne sag, vi understreger blot, at sagen er meget alvorlig. I går ringede man fra Omø og fortalte, at det nu er helt slut med fiskeriet i de forholdsvis store områder af Storebælt de fisker på – der findes ikke en fisk længere.

Der er ingen fisk, på alle dybder, i meget store dele af de indre farvande. I Kattegat kan enkelte fiskere være heldige og fange en eventyrlig mængde tunger, i et sæt, men det er et spil i lotteriet, for ingen kan sige noget om hvor tungerne flygter hen. De fleste får ingenting. På denne årstid skal tungerne søge ud på det dybe, men de gør det modsatte, de søger ind på det grunde. Det er en så unaturlig adfærd, at fiskerne med rette også må frygte for tungefiskeriet næste år.

Hele vejen rundt i fiskeriet lyder det – dette har aldrig været værre.

Det er nu at du må svare fiskerne fra Omø som spørger ”Hvad vil du med kystfiskeriet?”. Vi skal have hjælp, ellers er det slut siger en ung fisker som skal drive et moderne fartøj til over en million kroner.

Fiskerne har al den ret nogen kan have til at stille dette spørgsmålet: Hvad vil du med kystfiskeriet?

– Det er helt urimeligt, at de må gå fra hus og hjem, samtidig med at de må opleve at landmændene gives lov til at sprede ekstra gødning, blot fordi den gødning de havde spredt, var løbet ud i havet.

– Det veldokumenteret at dansk landbrug begrænser fiskeriet i de kystnære farvande. Derfor kan kystfiskerne også sammenligne deres situation med f.eks. de landmænd som gives erstatning, når de må slå besætninger ned, i forbindelse med sygdom.

Du kan ikke feje deres problemer af bordet med henvisning til at fiskeriet jo er et frit erhverv som til alle tider fisker under de betingelser de gives, det være sig naturens udsving som priserne på fisk. Fiskeriet er ikke længere noget frit erhverv, uden for de spilleregler der gælder for andre erhverv.

Denne sag er funderet i det absolutte faktum, at vi nu har brugt et 2 cifret mia. beløb på vandmiljøplaner til sikring af havmiljøet og fisken i vore farvande. Et to cifret mia. beløb og alligevel tillader vi, at landbruget ikke lever op til de krav der er sat for dem.

For os borgere er det meget kritisabelt, for en fisker, der skal leve af fisken i havet, forekommer det ham helt horribelt. For om nogen erhvervsudøver i dette land ved han hvad det vil sige og hvilke konsekvenser det får, hvis han ikke lever op til de regler der sættes for ham.

Du må handle nu.

H vordan kystfiskerne kan støttes er der mange meninger om, her blot nogle forslag som også er finansieret (Finansministeren forlanger jo at pengene skal være der,

før de gives ud)

 

Der bør oprettes en katastrofefond til støtte for forureningsramte fiskere.

– Fondens midler kommer fra en kvælstofs afgift og fra den afgift/bøde man pålægger de landmænd som ikke overholder harmonikravet.

Af hensyn til sagens alvor bør regeringen på dette års finanslov afsætte mindst 25 mill. kroner til fondens opstart. De penge kan tages fra de eksisterende FIUF støtte ordninger til fiskeriet. Til vedligehold og udbygning af fonden de kommende år anvendes en afgift på kvælstof og en afgift/bøde fra de landmænd som ikke overholder harmonikravene. (ifølge landbruget vil det gå 20-30 år førend virkningerne af deres ændrede gødningsadfærd slå igennem

Med en sådan støtte til kystfiskerne sender du det budskab til fiskerne, at du vil opretholde et kystfiskeri i de mange danske havne, at du heller ikke vil miste den kultur og de værdier der hører kystfiskeriet til.

Vi støtter dig for vi vil, at vores børn og børnebørn også skal have mulighed for at møde en fisker. Så ligesom TV i mange år har kaldt børnene til skærmen kl. 18.00, med lyden af en fiskerkutter, kalder vi på dig i denne sag. Du har ansvaret for begge erhverv, du må løse det problem, at det ene erhverv ødelægger eksistensen for det andet.

Med venlig hilsen

Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand den 03.10.02

 

 

Det nordjyske iltsvind 3/10

Det kystområde, fra Djursland til Hals, som nu er uden ilt og udsat for massiv fiskedød, er et dansk anliggende. Her nytter det ikke noget at henvise til udlandet for at finde forklaringen på miljøtilstanden, det er det danske landbrug som belaster dette område.

Alligevel ser vi at politikerne forsøger at vaske hænder med henvisning til udlandet og vejret – det er en skændsel og en hån mod den befolkning som har investeret et to cifret mia. beløb i vandmiljøplaner til sikring af havmiljøet.

Fra Omø og Agersø melder fiskerne, at nu er fiskeriet gået helt i stå på alle vanddybder – der findes ikke levende fisk i de store områder hvor fiskerne normalt forsøger at fange fisk. “Vi er færdige, helt færdige og jeg vil nu blot vide havde vi vil med kystfiskerne?” siger en ung fisker som skal forrente et moderne fartøj og give hyre til en mand foruden ham selv. “Hvor er vores forening hende i sagen”? fortsætter han.

Jeg spørger om han og hans kollegaer ikke bør gøre noget, protesterer, råbe op? .”På det område er vi også færdige, vi har simpelthen ikke mere energi tilbage, for vi banket ned og vi tror ikke på at der er nogen som i virkeligheden vil gøre noget for kystfiskeriet, det er snak og ikke andet”.

Jeg kan ikke andet end give ham ret i, at der er langt fra ord til handling. Landbruget skal først og fremmest har sikret deres produktion og så må vi så se om der blive noget tilbage til fiskerne. Men det bittert at opleve, at da vandmiljøplan I blev sat i værk, var det med baggrund i et par døde hummere og Danmarks Naturfredningsforenings opfølgning. Nu under det værste iltsvind nogensinde med en massiv fiskedød og flere i vente, er Danmarks Naturfredningsforening også tavs.

Jeg kan godt forstå, at kystfiskerne ikke ser noget lys for enden af tunnelen.

 

Kvælstofs afgift til fond for forureningsramte fiskere 2/10

Politikerne er livet lidt op, sikkert efter også at have været ramt af sommerens alvorlige iltsvind. Folketinget er åbnet og nu skal der arbejdes. Et flertal, uden om regeringen, havde for en kort stund samlet sig om et udspil til en kvælstofs afgift og kvoter på landbrugsproduktionen. Men denne samling varede kun en formiddag, så var Dansk folkepartis miljøpolitiske ordfører blevet banket på plads og flertallet smuldrede.

Men det alvorlige iltsvind, som hærger de danske farvande, vil forhåbentlig fastholde politikerne på deres ansvar. Og det seneste døgns meldinger om omfattende fiskedød langs den nordjyske østkyst, må have forstærket kravet om indgreb over for landbruget.

Der er flere områder hvor politikerne kan handle:

Vandmiljøplan II opererer med 16.000 ha vådområder. Først og fremmest skal det mål opfyldes (det mål er vi ikke i nærheden af at have opfyldt), derefter kan området udvides med det dobbelte.

6000 landbrugsbedrifter opfylder ikke harmonikravene. De skal opfylde disse krav.

Med megen regn i de tidlige måneder udvaskes landbrugets næringsstoffer. Stop for tilladelse til at landbruget kan kompenserer dette tab ved en ekstra gødskning.

Amterne skal fratages retten til at give tilladelser til nye landbrugsproduktioner og udvidelser

Enten skal svineproduktionen halveres eller også bør den under en industrilovgivning, hvor gyllen kommer under affaldskontrol.

En kvælstofs afgift bør gå i en katastrofefond til støtte for de forureningsramte fiskere. Allerede i år er kystfiskeriet ramt, og følgerne af dette års iltsvind ville ramme kystfiskerne hårdt det næste og de kommende år.

 

 

Indlæg Dagbladet Information 29/9

Ilt eller forsvind

De danske farvande er ramt af det værste iltsvind nogensinde. På store områder af havbunden er alt liv kvalt af iltmangel. Kun få er længere i tvivl om, at landbruget er skyld i denne katastrofe for det levende hav. Hvert år fortæller landbruget os, at “processen er i gang” og at vi må vente endnu nogle år for at se, om det nu også er så vigtigt at begrænse brugen af kvælstof og fosfor. Bønderne siger, at de vil miste indtægter ved at reducere udledningerne, men hvorfra henter de retten til at bekymres over egen profit, mens resultaterne af deres virksomhed, år efter år udsletter livet i de indre danske farvande?

Den ret gives landbruget nu af den tavse regering. Og det står os efterhånden klart, at der ikke vil ske nogen væsentlig ændring, før regeringen får en besked fra befolkningen, der ikke kan misforstås – tage ansvaret for det dødende hav ellers bliver I taget fra bestillingen ved det kommende valg.

Kystfiskeriet i de indre farvande har man næsten fået udryddet, så på det ene punkt har miljødirektør Lomborg desværre ret – de par hummer fiskerne fanger bliver en kostbar spise, hvis f.eks. svineproduktionen skal ned på de halve.

Vi har ikke de hårdtslående økonomiske argumenter til denne regering og dets vismænd i denne sag, vi har kun de miljøpolitiske. Frem til valget skal vi gøre det klart for denne regeringen og dens spindoktorer, at den mister sit flertal ved næste valg, hvis den fortsat lader hånt om naturen og det levende hav.

Indlæg Morgenavisen Jyllands Posten 29/9

Iltsvindet

Vi ved udmærket hvad der bør gøres, for at få et bedre havmiljø og flere fisk i vore farvande, men vi gør det ikke. Derimod forsøger vi at leve op til de mange vandmiljøplaner. Men at vi nu renser vores spildevand og landbruget, ifølge modellerne, har fået reduceret deres udvaskning af næringsstoffer med 30%, siger kun noget om vi har kunnet levet på til de mange vandmiljøplaner. Men vi har vel ikke investeret et tocifret mia. beløb i vandmiljøplaner, bare for at finde ud af om vi kan leve op til disse planer?.

Det er svært at finde ud af, men ifølge politikerne og myndighederne har vi investeret de mange mia. i bestræbelserne på at få et bedre vandmiljø og dermed også flere fisk i vore farvande. Men læser man planerne, rapporterne, evalueringerne og oplæggene til en ny vandmiljøplan III, så kommer man virkelig i tvivl om de gode hensigter. Faktum er, at man på landbrugsområdet opererer med så mange usikkerheder, at det er oplagt at tiden bruges på at skændes om tal og hvorfra de stammer, i stedet for at forholde sig til virkeligheden – det værste iltsvind i de danske farvande nogensinde.

Med udgangspunkt i virkeligheden og de abstrakte modeller man enten forsvarer eller angriber, kan vi konkludere, at de ansvarlige lader hånt om det levende hav og det fiskeri som forsøger at leve af de få fisk der er tilbage.

Indlæg Politiken 29/9

Iltsvindets økonomiske logik

Bjørn Lomborg mener at vi kan undgå iltsvind, hvis vi vil betale den høje pris for hummerne (TV-avisen 27/9). Groft sagt mener han, at hvis vi vil nedbringe udvaskningen af de næringsstoffer, som er årsagen til iltsvindet, så skal vi også nedbringe landbrugsproduktionen. Skal vi f.eks. ned på den halve griseproduktion, så mister samfundet ca. 10 mia. kroner i eksport indtægter og så bliver hummerne dyre, i den lomborgske logik.

I dag fanges der ikke ret mange fisk ( ca. 5000 tons) i de indre farvande (minus Østersøen). De indre farvande kan sagtens producere 20.000 tons fisk om året, af de fisk som lever ved og af den føde de finder tæt ved bunden. Som hummer, torsk, rødspætter sej, pighvarrer, tunger etc. (dertil kommer sild, brisling og makrel, men de arter er ikke så påvirkede af iltsvind). De 20.000 tons fisk koster i dag ca. 50 kr. kg på eksportmarkedet. Dvs. de 20.000 tons kan bidrage med ca. 1 mia. kroner på eksportmarkedet. Så enhver kan jo regne ud, at skal fisken også betale for fjernelsen af den landbrugsproduktion som ødelægger livet i havet, så bliver det en dyr fisk.

Men Lomborg stå ikke alene med den logik. Han udtrykker såmænd ikke andet og mere end den økonomiske logik i Folketinget som bestemmer, at de danske farvande godt må udryddes for fisk, af de årligt tilbagevendende, mere og mere omfattende iltsvind.

 

DMU om iltsvindet – det har aldrig været værre. Fredag den 27/9

Så udkom månedens rapport om situationen i de danske farvande. “Det har aldrig været værre siden vi begyndte at måle for ilt i midten af 70’erne, siger DMU”.

Alle beder nu til, de kraftige lavtryk med storm og kuling, snart vil indfinde sig. Men de storme kommer ikke foreløbig, dertil er vandtemperaturen i Nordsøen stadig for høj. Alt for mange faktorer peger desværre også på, at stormene først sætter ind efter midten af oktober, måske ikke før til november. I den kommende uge står der varmt og stille vejr på programmet.

Et havområde på størrelse med Sjælland er nu ramt af iltsvind. Mange steder så alvorligt at bunddyrene er døde. Iltindholdet falder og falder i store og meget vigtige farvandsområder og vi skal endnu engang slå fast, at vi dette år står over for en katastrofe for havmiljøet og for det fiskeri som lever af fiskeriet i de kystnære farvande.

Regeringen er tavs. Den er helt åbenbart i vildrede med, hvorledes den skal takle denne situation. Men den har jo kun et at gøre. Vejret kan den ikke gøre noget ved, det være sig den megen regn tidligt på året og det varme og stille vejr sommer og efterår. Den kan kun gøre det den skal – nemlig få nedsat udvaskningen af næringsstoffer til havmiljøet. Men regeringen er tavs.

Og det er uden fortilfælde i vor tid, at en siddende regering kan sidde en så alvorlig situation overhørig. Det er samtidig udtryk for, at denne regering er miljøpolitisk hjælpeløs, i en grad der også kan få den konsekvens, at den ikke bliver genvalgt.

En forklaring på regeringens tavshed, må findes i kredsen af rådgivere (spindoktorer) omkring regeringen. De har simpelthen ikke haft den viden og erfaring på miljøområdet, der kunne have rådgivet regeringen i rette tid. Nu er det for sent og derfor kan de nu kun bede til Vorherre om storm og kuling.

Vi beder sammen med dem, men vi vil også sammen med det flertal i den danske befolkning som er miljøbevidste, stille regeringen til regnskab for deres mangel på handling, ved det næste valg.

Se også DMUs rapport:  www.dmu.dk
Iltsvindet uddybes – torsdag den 26.september 2002

Vejret er blevet mærkbart koldere og der nu også dagligt en smule vind. Men iltsvinds situationen bliver værre, målt på hele områder over den seneste måned. I Storebælt falder indholdet af ilt ved bunden, det gør den også i farvandet nord og syd for Fyn, et område som ellers mærkede en svag forbedring i sidste uge.

Og med vejrudsigten som ikke lover blæsevejr den kommende uge, vil vi være på vej ind i en situation, hvor iltsvindet har stået på i så lang tid at vi må frygte flerårige skader på dyrelivet i store dele af de indre farvande.

Det er nu uden for enhver tvivl, at dette års iltsvind vil få alvorlige følger fisk og fiskeri de kommende år

 

Til Folketingets medlemmer – sendt den 19.9

Vi skriver til Jer med en indtrængende opfordring til handling i forhold til det værste iltsvind nogensinde i de danske farvande. Det iltsvind som er i gang er desværre kun toppen af isbjerget, det bliver meget værre inden stormene sætter ind, sandsynligvis ikke før over midten af oktober.

 

Regeringens tavshed er larmende.

I denne meget alvorlige situation bruger de politiske ansvarlige og interesser tiden på at diskuterer hvorfra de næringsstoffer kommer, som er skyld i ørken, død og ødelæggelser på store områder af danskernes hav. Eksperterne er ikke længere i tvivl, dette års iltsvind er det værste nogensinde. Her midt i september er 8000 km2 af de indre farvande ramt af iltsvind og mange steder så alvorligt, at bunddyrene er døde. Særlig den jyske østkyst fra Djursland og ned til grænsen, er meget hårdt ramt. Det er det område som normalt bliver ramt, de kystnære områder, fjorde og vige. De næringsstoffer som er årsagen til iltsvindet i dette område kommer fra det danske landbrug.

Når naturen ændrer sig i forhold til regn og varme, så vi får mere regn og større udvaskning af næringsstoffer og mere varme og en større nedbrydning af alger, så må planerne for hvor meget der udledes til havet også ændre sig, hvis der vel at mærke stadig er miljøpolitisk indhold tilbage i dette Folketing.

At regeringen ikke tager ansvare, fritager jo ikke Folketinget for at tage ansvaret i denne sag. Vi skal opfordre alle medlemmer af Folketinget til at gøre deres indflydelse gældende, for at få stoppet den udvaskning af næringsstoffer fra landbruget som medfører iltsvind og fiskedød.

Følgende er blot en mindre del af de handlingsmuligheder der er til rådighed, allerede i dag:

– Vandmiljøplan II opererer med 18.000 ha vådområder. Først og fremmest skal det mål opfyldes (det mål er vi ikke i nærheden af at have opfyldt), derefter bør området udvides med det dobbelte.

– 6000 landbrugsbedrifter opfylder ikke harmonikravene. De skal tvinges til som mindstemål at opfylde disse krav.

– Med megen regn i de tidlige måneder udvaskes landbrugets næringsstoffer. Af hensyn til havmiljøet bør der ikke gives tilladelse til at landbruget kan kompenserer dette tab ved en ekstra gødskning.

– Enten skal amterne fratages retten til at give tilladelser til nye landbrugsproduktioner og udvidelser, eller også bør lovgivning være så logisk og klar, at amterne tvinges til at tage hensyn til havmiljøet. Vi husker alle Ringkøbing Amts udtalelser sidste år ”strammer de fra oven, må vi slække fra neden” sagde den politik ansvarlige i Ringkøbing Amt.

– Enten skal svineproduktionen halveres eller også bør den under en industrilovgivning, hvor gyllen kommer under affaldskontrol.

Der bør, så hurtig som muligt, oprettes en katastrofefond til støtte for de forureningsramte fiskere. Allerede i år er kystfiskeriet ramt, og følgerne af dette års iltsvind ville ramme kystfiskerne hårdt det næste og de kommende år.

 

Besætningen på M/S Anton og Landsforeningen Levende Hav stiller sig til rådighed for i denne sag.

Besætningen på M/S Anton

Pt. Holmen, København

 

 

Biologerne forstår heller ikke DMU 17/9

Under M/S Antons ophold i havnen på Sjællands Odde (16/9) fik besætningen en snak med amtets biologer som holder øje med iltsvinds situationen i Storebælt og det sydlige Kattegat.

De forstår heller ikke DMU forskningschef Bo Riemanns udmeldinger. Kurven for udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet er nok knækket, men vi er meget meget langt fra en situation hvor havmiljøet bliver bedre. Biologerne mener som os og fiskerne, at vi står overfor en meget alvorlig situation med omfattende fiskedød forude, dvs. de kommende 2 måneder.

Under tidligere meget voldsomme iltsvind har der været omfattende fiskedød midt i oktober! Det der skal til nu, for at undgå fiskedød, er en stormende nordvestlig kuling i flere dage. Den smule vind vi får i disse dage give lidt kunstigt åndedræt til de lavvandede områder, fjorde og vige. Men mange steder forværrer det blot situationen, ved at springlaget presse dybere i vandsøjlen.

Situationen er meget alvorlig og dertil kan lægges de klimatiske forandringer vi oplever i disse år, med megen nedbør og en deraf stor udvaskning tidligt på året og landmænd der gives tilladelse til ekstra gødning for at kompenserer for det udvaskede, og varme somre og efterår.

Vi skal meget længere ned i udvaskningen fra landbruget end forudset i midten af 1980’erne hvis vi skal have noget der blot minder om normale tilstande i vores hav.

Landbrugets påstande om at der ligger store depoter af næringsstoffer som skal omsættes førend situationen bliver bedre, skal angribes som det vrøvl det er. Det kvælstof som ligger og venter er uorganisk og som sådan kun omsættelig, under de voldsomme iltsvind, hvor der bliver helt iltfrit.

 

 

Iltsvindets politiske- og økonomiske natur 15.9.2002

I disse dage, under det værste iltsvind i de danske farvande nogensinde, skal vi igen bruge tid på spørgsmålet om, hvorvidt det danske landbrug er årsagen til iltsvindet.

Med NPO redegørelsen i 1984 og den første vandmiljøplan i 1987 og utallige rapporter siden, er det blevet klart for alle tænkende i dette land, at den danske landbrugsproduktion er skyld i de omfattende iltsvind vi har været vidner til lige siden starten af 1980’erne. Der har aldrig været tvivl om at andre faktorer, som trafik og afbrændingen af fossile brændstoffer samt udefra Danmark kommende næringsstoffer osv. har spillet en betydelig rolle alt afhængig af hvilke farvands- og havområder man set på. Men med rensningen af spildevandet fra byerne og industrien, har landbruget stået tilbage som den enkeltfaktor, der kunne forhindre omfattende iltsvind i de danske farvande. Men landbruget har ikke kunnet leve op til de krav der blev sat til udvaskningerne fra den danske landbrugsproduktion. At mængden af næringsstoffer fra landbruget til havet er faldet siden midten af 80érne er sikkert rigtigt, set ud fra de modeller man har til rådighed. Men modellerne tager ikke hensyn til den infrastrukturelle forandring det danske landbrug har gennemgået i samme periode. En forandring som har haft stor betydning når man ser på den geografiske fordeling af en voldsomt voksende svineproduktion som er flyttet vest på i Danmark, med en deraf følgende forholdsvis større udvaskning fra de lette jorde. Denne og andre faktorer som fosforudvaskningen fra landbruget, der er steget med den store svineproduktion, har udhulet betydningen af nedgangen i den samlede udvaskning af næringsstoffer landbrug, trafik, byerne og industrien.

Denne sandhed kan der røres ved. Men den nye regering har en politisk interesse i at sætte spørgsmålstegn ved landbrugets rolle og dertil bruger de alle midler. Bl.a. forskningschefen for DMU Bo Riemann, som er ude i et videnskabeligt meget ynkeligt tilbagetog mht. hvem der har skylden for iltsvindet i de danske farvande. Samme Bo Riemann som under den socialdemokratiske dvs. Svend Aukens regeringstid, fremlagde det ene bevis efter det andet for, at det danske landbrug er årsagen til iltsvindet i de danske farvande.

Denne regering har mindst af alt brug for døde fisk, svovlbrinter og ørkenlignende tilstande på bunden af de danske farvande. Men skulle det alligevel ske, så må årsagen for guds skyld ikke findes i Danmark. Årsagen til død og elendighed i de danske farvande skal findes uden for Danmark, ligesom de sociale problemer i Danmark skal findes uden for landet. Og til deres hjælp har de fået forskningschefen på DMU.

Situationen beskrives udmærket af Folketingets mystiske mand, formand for Miljøudvalget. Da DMU forskningschefen sagde, at vi har det værste iltsvind nogen sinde, siger formanden: det var ikke så godt, vi må se hvad vi kan gøre med Vandmiljøplan III. Så siger forskningschefen – godt presset af dansk landbrug og iltsvindets politiske og for DMU økonomiske natur – at problemerne kommer udefra og så jubler den mystiske mand og siger at den oplysning er meget vigtig og den vil han have i hovedet under de kommende forhandlinger om den 3. vandmiljøplan.

Skal vi have tillid til DMUs forskningschef, så må han nu fortælle os, at han under Svend Auken blev presset til at ”smøre for tykt på mht. landbrugets rolle i iltsvindet i de danske farvande”.

 

 

Danmarks Miljøundersøgelser DMU og iltsvindet 12.09.02

Det er vanskeligt at finde hoved og hale i de udmeldinger der kommer fra DMU under dette iltsvind. Dagen før DMU måtte ude med meldinger om, at et af de største iltsvind var i gang, var DMUs forskningschef Bo Riemann ude med en historie om, at de danske farvande var blevet renere og at vandmiljøplanerne I og II havde vist deres værd.

I Jyllands Posten den 10/9 er forskningschefen igen ude med en melding om at ”vandet har det bedre”, også selv om han skriver, at vi oplever et af de værste iltsvind i mange år. Det vil sige at iltsvindet må være værre end i 2000, hvor vi ifølge samme forskningschef, oplevede det værste iltsvind nogensinde.

I et større opsat forsvar for vandmiljøplanerne, oplyser Bo Riemann os om, at vi bør væbne os med tålmodighed, for udviklingen går i den rigtige retning. I hvert fald med vandmiljøplan III vil vi nå målet. Her ligger han helt på line med landbrugets top som flere gange denne sommer har været ude i medierne for at berolige den danske befolkning og fiskerne med ordene, ”have tålmodighed, det tager tid at få vendt udviklingen, vi må forvente at det vil tage 10, 20 til 30 år før de slår helt igennem”.

Sådanne meldinger fra landbruget og DMU er uden for fornuftens rækkevidde. Hvorfor skal det tage op til 30 år! førend forbedringerne slår igennem? Kvælstof er hurtig omsætteligt og vi har lært at kvælstof ikke ligger i depoter som f.eks. fosfor. Derfor forekommer det meget ulogisk, at det skulle tage endnu mange år inden vi kan se forbedringerne i havmiljøet.

Hvis det er fosfor som er problemet, så er der en vis logik. Fosfor troede man, at havde fået styr på gennem rensningsanlæggene, men noget kunne tyde på, at den gevinst er ved at være æt op af den store svineproduktion, hvor med fosfor løber lige gennem svinene og de efterhånden fosformættede jorde.

Men hvorom alting er, så taler DMU og landbruget slet ikke om de faktiske forhold i landbruget. De taler om vandmiljøplaner og de mål man har sat sig. Og hvad er så målet? Det er selvfølgelig at nå de mål man sætter sig. Dvs. at en vandmiljøplan skal forsøge at nedbringe udledningerne til den i planen fastsat procent af en given udledning. Når man det mål er målet nået. Hvad der så ellers sker i de år planen løber, synes at være planens vogtere uvedkommende.

At vi har flyttet fra køer til svin, samtidig med at disse svin er flyttet vest på, er planen uvedkommen. At den vestjyske jord (læs: sand) nu skal læge ryg til en voldsom svineproduktion, med hvad deraf følger af forurening af omgivelserne og vandmiljøet er planen uvedkommen. I det hele taget forekommer det som en verdensfjern beskæftigelse at kommenterer vandmiljøplaner, alt imens havet dør.

Der er opstået en skræmmende ligegyldighed over for de faktiske forhold i naturen. Det hele er opsat i modeller og enten forsvarer man modellerne (sikkert fordi man selv har skabt dem) eller også angriber man modellerne af flere forskellige grunde (som regel politiske). Men at naturen forgår uden for ens modeloptagelse lader folk uvedkommen.

Men uanset modellerne så skal vi mennesker ikke dyrke og bruge naturen på en sådan måde, at vi må bede til Vorherre om det vejr vi har brug for, hvis naturen ikke skal kollapse. I år fik vi en god solrig og stille eftersommer. Ifølge modelisterne skal vi bede Vorherre om dårligt vejr i op til 30 år, før end vi igen må bede om godt vejr. Gu vil vi ej.

Vi vil have sol og sommer i Danmark og vi vil have et hav, der også kan leve med sol og sommer.

 

 

Pressemeddelelse udsendt søndag den 8. september 2002

Fra M/S Anton pt. Nyborg Havn (inderhavnen v/Lause´s Grill)

M/S Anton er Landsforeningen Levende Havs projektfartøj som er på togt for at samle oplysninger og dokumentation omkring det iltsvind som er i gang i de danske farvande.

EU’s landbrugsministre mødes i Nyborg. Vi stiller op med udstillinger og debat om EU’s fiskeripolitik og om havmiljøet. Spørgsmålet om havmiljøet er blevet sørgeligt aktuelt med det alvorlige iltsvind som raser i de indre farvande. Vi anklager det danske landbrug og dets alt for store ,svineproduktion for at være skyld i fiskedød og ødelæggelse af havets økosystem.

I de seneste par uger har vi haft kontakt til mange fiskere og de er alle meget bekymret for deres fremtid. Vi har inviteret den danske fødevareminister på Nyborg Havn til en snak med fiskerne om hvad hun vil gøre for at få landbruget bragt i balance med havmiljøet.

I Nyborg deltager vi ved formanden skipper Gunnar Jacobsen, i Verdensnaturfondens høring om EU’s fiskerireform på Nyborg Slot den 9.9.

På havnen omkring M/S Anton og udstillingsteltet er der debat og udstillinger om fremtidens fiskeri; om de miljøproblemer der knytter sig til bundmalinger af skibe; om Levende Havs fiskeriprojekt ved Aralsøen i Kazakstan og vi har plancher om den aktuelle iltsvinds situation i de danske farvande.

For flere oplysninger

Kontakt M/S Anton 5124 5712 el. 5124 8220

 

 

Artikel til Berlingske Tidende 6.6.2002-09-07

Den siddende regering og folkestyret

Statsministeren siger nu, at fonde, råd og nævn blev nedlagt fordi ”udsagn fra eksperter i råd, nævn og institutioner var udtryk for 68-tænkning og systematisk var kritisk over for os” (Berlingske Tidende den 5/9 2002). Dvs. at statsministeren løj for os, da han fortalte at råd og nævn alene skulle nedlægges, fordi de var ”overflødige” og der var brug for at pengene kunne bruges til nye hofter og grå stær operationer.

Vi må åbenbart vænne os til at aflæse statsministerens udsagn ud fra, at de ikke skal tillægges sandhedsværdi. Det er ikke godt, men værre er det at regeringen under dække af disse praktisk ubrugelige populistiske udsagn er i gang med at smadre den folkelige debat. Den frie folkelige debat, hvor meningerne brydes, har dårlige vilkår i en tid, hvor regeringsmagten forfølger alle synspunkter, der kan relateres til den tidligere regering og dens støtter. De skal fjernes – så regeringen og Dansk Folkeparti i fred kan tage vare på den folkelige debat.

På miljøområdet, som virkelig har fået kniven med den nye regering, er vi nu udsat for en sand flodbølge af populistiske udsagn om, at det ikke står så slemt til med miljøet som vi fik indtrykket af under den forrige regering. Og det er tydeligt at statsministeren er ud med riven i miljødebatten. Al den viden som statsministeren må have på dette område, fejer han ind under gulvtæppet. At mange af de mennesker som beskæftiger sig med miljøet har deres politiske rødder til venstre i dansk politik er grund nok for statsministeren til at afvise al saglighed og engagement – de er røde og derfor skal de ud af debatten.

Den siddende regering giver grønt lys til et landbrug som uden modstand nu kan fortsætte deres ødelæggelser af havet. De giver grønt lys til et erhvervsfiskeri, som uden modstand kan fortsætte udviklingen mod et mere og mere brutalt fiskeri, med hvad deraf følger af ødelæggelser af havet, fiskebestande og livet i de mere end 200 mindre danske havne. Disse ødelæggelser kan fortsætte, blot fordi det var mennesker på venstrefløjen, som for 20-30 år siden besluttede sig for, at nu måtte der handles hvis naturen ikke skulle forsvinde i affald og ødelæggelser.

I miljøpolitikken, hvor vi har været aktive i mange år, har vi altid gjort vores yderste for at holde vores politiske tilhørsforhold ude af debat og arbejde. Vi har aldrig kritiseret en konservativ eller liberal bonde eller fisker, fordi de var konservative eller liberale – hvad vi oftest slet ikke er i stand til at afgøre. Vi har kritiseret den produktionsform som vi mente var ødelæggende for miljøet.

Denne regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen, lader hånt om den respekt der bør være om folkestyret hvor alle, uanset politisk tilhørsforhold, har deres rolle at spille.

”Til kamp for den folkelige debat” siger statsministeren. Sandheden er at statsministeren siger ”Til kamp mod den folkelige debat”.

Besætningen på M/S Anton

Pt. I Storebælt

 

 

Brev til Fødevareministeriet den 5.5.2002

Kære fødevareminister Mariann Fischer Boel

I forbindelse med det uformelle EU landbrugsminister møde i Nyborg vil Landsforeningen Levende Havs projektfartøj M/S Anton være på havnen med udstillinger om fiskeri og havmiljø, bl.a. et større udstilling om de havmiljø problemer der følger af skibenes bundmalinger.

Vi stiller op i Nyborg med et konkret fokus på EU’s fiskerireform. Siden maj har vi været på farten med diskussion og debat om reformen og dens konsekvenser for specielt det mindre og mere kystnære fiskeri. Fra midten af august og indtil i dag er denne diskussion blevet overskygget af situationen omkring det alvorlige iltsvind som er i gang, og som udvikler sig dag for dag.

Vi har talt med mange fiskere og de fortæller os, at de føler sig glemte i denne situation. Bl.a. ønsker de viden om hvorledes regeringens politik mht. at få skabt normale tilstande i de danske farvande og de stiller spørgsmålet om de eventuelt vil kunne få oplægningsstøtte i en situation hvor fiskerne er forureningsramte.

Dette og andre spørgsmål trænger sig på for de mindre fartøjer. Vi har netop forladt Agersø og Omø med kurs mod Kerteminde. Flertallet af fiskerne på disse 2 øer er ikke medlemmer af Danmarks Fiskeriforening DF og som sådan har de ikke længere nogen organisatorisk indgang til dit ministerium.

Sidste år mødte vi mange fiskere som enten havde meldt sig ud af DF eller også var de på vej til det. I år har den udvikling taget fart. Vi kan konkluderer og du må tage til efterretning, at DF ikke længere taler på vegne af alle danske fiskere. I dag mener vi at et sted mellem 1-1500 aktive fiskere står uden for Danmarks Fiskeriforening.

Et fåtal af disse fiskere er medlemmer af Levende Hav, men Levende Hav er ikke nogen fiskeriforening, foreningens formål er først og fremmest en forbedring af havmiljøet, herunder fiskebestande. Men vi taler gerne disse fiskeres sag, idet de står for det naturskånsomme fiskeri med redskaber som garn, vod, ruser, bundgarn og kroge, et fiskeri som vi alle kan og bør støtte og udvikle.

De er nu ramt af det værste iltsvind i mange år, og de er også meget bekymret for deres fiskeri de kommende år. Til bekymringen om hvorvidt f.eks. rødspætterne vil være tilbage næste år, kan lægges deres frustration over den måde fiskeriforvaltningen foregår på. De er f.eks. meget uenige med Bent Rulle der siger, at han er ligeglad med hvilket nummer der står på stævnen af de danske fiskekuttere. Alle danske fiskere har lige adgang til alle danske fisk og farvande. Og kan Omø fiskerne(ca. 20), i Bent Rulles optik, ikke få økonomi i deres fiskeri rundt Omø, ja så kan de blot sejle andre steder hen. Han vil ikke være med til at sikre Omø fiskerne sær rettigheder til fisken rundt øen. De er meget utilfredse med DF på det punkt som de er utilfredse med at DF ikke går helhjertet ind i arbejdet på at få skabt lovlighed i trawlfiskeriet, dvs. at få stoppet trawlfiskeriet i de havområder hvor der ikke må trawles, og de mere end utilfredse med at trawlerne fisker med ulovligt store maskiner.

Her står du som minister, med et efter vores mening, alvorligt dilemma. Vi mener som Omø fiskerne, at selvfølgelig skal de kunne leve af fiskeriet fra deres hjemhavn. Hvorfor skal de tvinges ud i en nomade tilværelse, blot fordi vi i Danmark lader os dikterer af Danmarks Fiskeriforenings politik som for hovedpartens vedkommende nu tager hensyn til de kapitaltunge fartøjer? Større fartøjer som udelukkende kan få økonomi i deres virksomhed ved at være på farten hele året rundt og som beviseligt ”slår ned med deres trawl og vod, der hvor der dukker en lille klat fisk op, og efter et par dage er fisken fanget” (sagt af en fisker på Agersø).

Også din regering taler om de danske øer og behovet for at opretholde levedygtige erhverv på øerne. Fiskeriet er et naturligt erhverv for en ø, ikke blot i Danmark, men overalt på hvor klode. I andre lande end Danmark, tilrettelægger man ens fiskeripolitik således at ø-fiskeriet ikke bliver umuliggjort. Vi skal opfordre dig til at se nøje på spørgsmålet om fiskeriets betydning på de danske øer. Også under hensyntagen til ø-fiskernes behov for at være noget for deres familie. Dette at fiskerne skal være borte fra familien er en sag som vi diskuterer i hver eneste havn. Ligesom samfundet har ændret sig på dette område, med større og større ønsker om at være sammen med ens børn, har fiskerne nu også dette ønske i tilrettelæggelsen af deres fiskeri. Dertil kan lægges, at de fiskere som vi har som medlemmer, oftest ejer de mindre fartøjer uden den store komfort. I dag stiller fiskerne også krav til forholdene ombord på en fiskekutter. De vil ikke bo ude i fremmed havne under dårlige forhold i de mindre kuttere, og derfor ønsker de at fiske på en måde der sikrer at de spiser og sover hjemme hos familien.

Der er mange spørgsmål inden for fiskeriet som fortjener en dybere overvejelser. I Levende Hav stiller vi os til rådighed for Folketinget og den til enhver tid siddende regering, som vi har gjort det i mange år, med vore input, oplysninger og forslag til et forbedret havmiljø og et mere bæredygtigt fiskeri.

Vi skal opfordre dig til at tage en alvorlig samtale med Danmarks Fiskeriforening om fremtidens fiskeri, med det sigte at få afklaret om DF stadig kan siges at tale på vegne af alle danske fiskere.

Vi skal også inviterer dig på havnen i Nyborg til en snak med fiskerne om hvordan regeringen vil sikre deres fremtid i lyset af det omfattende iltsvind som finder sted i år. Vi kan byde på en sejltur ud med M/S Anton for at få syn for sagen med prøvetagning af havbunden og måske vil vi også kunne få marsvin at se.

Vi er udmærket klar over at du har et meget omfattende program i Nyborg, det respekterer vi fuldt ud. Tag denne invitation i den ånd den er sendt. Har du tid er vi til rådighed, har du ikke tid, så er det også helt i orden.

M/S Anton stiller op i centrum af Nyborg den 7/9 – 11/ 9. Vi har inviteret fiskerne fra Store Bælt til et møde på havnen og vi deltager i Verdensnaturfondens høring om EU’s fiskerireform.

Vi kan kontaktes på telefon 5124 5712 el. 5124 8220

Med venlig hilsen

Besætningen på M/S Anton pt. I Storebælt 5.8.2002

 

 

Artikel til Fiskeri Tidende 4.4.2002

Der stilles krav til Danmarks Fiskeriforening

Det omfattende iltsvind som er i gang i de danske farvande er en katastrofe for fiskeriet i år og måske endnu værre i de kommende år. Rundt i havnene møder vi fiskere som er både vrede og opgivende. De forstår simpelthen ikke hvorfor de skal lide under et landbrug som år efter år blot udvider og udvider deres svineproduktion, med hvad deraf fører af forurening og fiskedød.

De fortæller os, at Danmarks Fiskeriforening er tavs i denne sag. Som foreningen er tavs, når man lokalt vil have støtte til deres synspunkter vedr. en mere retfærdig fordeling af torsken. En fordeling som tager hensyn til de fiskere som ønsker at fiske tæt på hjemhavnen, men som hvert år må se at kvoten bliver opfisket af ”de store fra vestkysten”. De mangler afgjort også støtte til opgøret med de trawlerne som fisker ulovligt med alt for store maskiner og som oven i købet fisker i områder hvor der slet ikke må trawles.

Fiskerne i de indre farvande er ved at være godt trætte af ikke at blive hørt. De stiller nu krav om oplægningsstøtte i en situation som i år, med det massive iltsvind. De vil have en mere retfærdig fordeling af torsken som tilgodeser de mindre fartøjer der ønsker at fiske fra deres hjemhavn. De vil have et friere fiskeri for de mindre fartøjer som beviseligt ikke fisker så meget, at det kan retfærdiggøre den kontrol de er underlagt. De vil i det hele taget have større indflydelse gennem Danmarks Fiskeriforening, i bestræbelserne på at få en bedre forvaltning af fiskeressourcerne.

Vi kan uden at overdrive konkludere, at fiskerne vi taler med, dvs. de fiskere som fisker med garn, bundgarn, kroge og ruser, de vil have en forvaltning, dvs. fordeling af fisken som tager et større hensyn til det passive og skånsomme fiskeri.

Mange har meldt sig ud af Danmarks Fiskeriforening og mange siger at de er på vej til at melde sig ud – agter Danmarks Fiskeriforening at gøre noget ved det?

Besætningen på M/S Anton

Pt. I Store Bælt

 

 

4.4.2002 STOP GRISEFESTEN!!

Start på mail kampagne

 

 

Artikel til JP 3.9.2002

Iltsvind og populisme
Vi lever i en tid hvor populister som Lomborg og andre teoretikere på miljøområdet stortrives i medierne. I Jyllandsposten den 3.9 optræder mag. lic. et dr. scient. Niels Kristian Højerslev (NKH) i et større opsat forsvar for det danske landbrug. NKH forsøger at få os til at forstå, at det danske landbrug ikke er skyld i det omfattende iltsvind som er i gang i de danske farvande. ”Alt i alt ser det skidt ud for det danske bundvand. Skal man endelig sige noget positivt, så må det være, at man ikke kan klandre det danske landbrug for det,” påstår NKH.

Logikken i NKH´s påstande er, at det er helt ligegyldigt hvad vi foretager os i Danmark, for 90% af den kvælstof og fosfor som tilflyder vore farvande kommer ude- og ovenfra. Hvorfra får vi ikke at vide, blot at det danske landbrug kun tegner sig for 10%, og derfor bør vi kikke andre steder hen, når vi skal finde en forklaring på iltsvindet i vore farvande. Vi får heller ikke at vide, hvorfor iltsvindet starter i fjorde, bugte og vige og breder sig ud efter – måske kunne det tænkes at de sølle 10 % i den altomfattende teoretiske beregning alligevel har en vis effekt, der hvor de ledes ud…?

For den sunde fornuft er det nærmest ufatteligt, at mediet lægger ører og spalteplads til NKHs vidtløftige teoretiske påstande, som er uden forbindelse til den katastrofe der for øjeblikket er i fuld gang i vore farvande. I dag er det uden for enhver tvivl, at landbruget er årsagen til iltsvindet i store dele af de indre farvande, fjorde og vige. At dansk landbrug ikke kan klandres for iltsvindet i de dybe huller i Østersøen og i den dybe rende ud for den jyske vestkyst, kan aldeles ikke fritage landbruget for ansvaret for iltsvindet i de førnævnte havområder.

 

 

Åbent brev til statsministeren sendt den. 2.9.2002

Kære Anders Fogh Rasmussen

”Verdenstopmødet i Johannesburg nytter ikke”, ”det er en snakkeklub, verden bør handle konkret, når det gælder udvikling”, kan vi læse i aviserne, at du skulle have sagt i Johannesburg. Vi mener også, at de store topmøder bør nedprioriteres til fordel for konkrete handlinger for en mere retfærdig bæredygtig udvikling.

Og derfor skal vi her opfordre dig til handling i forhold til det danske havmiljø og det danske fiskeri. Havmiljøet har det forfærdenligt. Store områder i de indre danske farvande udsættes i øjeblikket for et af de værste tilfælde af iltsvind nogensinde. Der er ingen tvivl om hvad der er årsagen til iltsvindet: det er landbruget som udleder alt for meget kvælstof og fosfor. Det er en katastrofe for fiskerne i de indre farvande, mestendels de mindre fartøjer i det danske fiskeri.

Herfra skal der ikke lægges skjul på at fiskeriet selv, i hvert fald de store omkostningstunge fiskerier, bærer deres del af ansvaret for, at fiskebestandene er nede på et helt uacceptabelt lavt niveau. Men efter at det er understreget, så står landbruget tilbage med det store ansvar for fiskedød og det der er værre – ødelæggelse af havets økosystem, og dermed fødegrundlaget for de fiskebestande som fiskerne lever af. I år er det som nævnt usædvanligt slemt, men de ødelæggende konsekvenser af iltsvindet er slet ikke usædvanlige. Hvert år er kortere og længere iltsvindsperioder rundt omkring i farvandene med til at udhule grundlaget for et fornuftigt erhvervsfiskeri.

Vi vil gerne tro, at du taler fra hjertet når du opfordrer os alle til konkret handling der hvor vi kan. Du skal vide, at besætningen her ombord på M/S Anton også taler fra hjertet med denne opfordring

Du har magten til forandring på havmiljøområdet, vi beder dig – brug den magt til sikring af et bæredygtigt havmiljø og fiskeri i Danmark.

Med venlig hilsen

Besætningen på M/S Anton – for et levende hav

Pt. Smålandsfarvandet

 

 

Pressemeddelelse fredag den 30.8.2002

Udsendt fra Landsforeningen Levende Havs projektfartøj M/S ANTON pt. Klintholm Havn

Erstatning til de forureningsramte fiskere

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i dag udsendt deres iltsvindsrapport – det blev en gyser af de store. I et for DMU usædvanligt sprogbrug, præsenteres vi for en iltsvindssituation i de danske farvande, som vi aldrig tidligere har set. Rapporten beskriver iltsvindet frem til den 22. august som usædvanligt alvorligt stort set overalt, og ligesom DMU ved vi at situationen siden da er blevet endnu værre.

Situationen er således mere end grufuld for de fiskere som stadig lever af fiskeriet i de indre danske farvande. Det er mestendels mindre fartøjer som er afhængige af de fisk de kan fange relativt tæt på den havn de opererer fra. De store fartøjer fanger jomfruhummer i Skagerrak og Nordsøen og de har faktisk en fordel (om end kortsigtet) af iltsvindet, fordi hummerne kommer op fra deres huller i havbunden og dermed bliver lettere at fange. De fiskere som lever af at fange rødspætter, skrubber, tunger og torsk bliver derimod hårdt ramt. Ikke kun i år, men også i de kommende år, fordi fiskens fødegrundlag nu er udryddet.

Regeringen har ved Miljø- og Fødevareministrene kommenteret rapporten. De beklager situationen, men glæder sig samtidig over, at landbruget dog har reduceret deres udledninger!

Fiskerne nævner de ikke med et ord, de kan sejle deres egen sø!

Regeringen støtter op om bestræbelserne på at hjælpe ofrene efter den menneskeskabte naturkatastrofe i Tyskland og andre lande. Det er kun godt og det er rigtigt.

På samme måde bør regeringen tilbyde hjælp til de forureningsramte fiskere, alt andet er uholdbart. Vægringen mod at anerkende fiskeriets uforskyldte akutte problemer er udtryk for en kynisk ignorering af den alvorlige situation, den danske miljø- og landbrugspolitik har ført med sig.

 

 

Pressemeddelelse udsendt torsdag den 29.8.2002

Fra M/S ANTON pt. Køge Bugt

Stop grisefesten!

Nu åbner Køge fiskeauktion igen, men det sker i skyggen af det alvorligste iltsvind vi har haft i de danske farvande, så hvornår vil auktionen overhovedet få fisk at sælge? Amtsbiologer i Nordjylland siger i dag, at iltsvindet i Kattegat er det værste de har set og fortsætter det stille og varme vejr i endnu et par uger, vil alt liv i Kattegat i være udryddet. Iltsvindet breder sig og forstærkes.

Siden 1987 har Danmark brugt et tocifret mia. beløb på et forbedret havmiljø, og intet har det hjulpet. De store svinefabrikker vokser og de lader hånt om havmiljø og den lovgivning som siger at de skal leve op til harmonikravene. Den eneste holdbare, dvs. bæredygtige, løsning er at samfundet nu opkøber meget store arealer marginaljorder og samtidig strammer op på harmonikravene til landbruget. Overtrædelse af loven må straffes så hårdt, at det ikke er attraktivt at gøre det. Vi får ikke normale tilstande i vore farvande førend landbruget får frataget de marginaljorder, der slet ikke kan bære de enorme mængder af gylle, de tilføres.

Før eller siden vil livet vende tilbage til de døde farvande, men ikke i en målestok der kan danne grundlag for et fornuftigt erhvervsfiskeri. De i forvejen alt for lave fangster i de indre farvande vil med dette års iltsvind blive meget lavere i de kommende år og derfor er det relevant at stille spørgsmålet om hvornår Køge Auktion vil få deres fisk? Ikke før den store grisefest er slut.

 

 

Pressemeddelelse udsendt den 28.8.2002

fra M/S ANTON pt. Københavns havn

Det døde hav

Dag for dag breder iltsvindet sig i de indre danske farvande. De ansvarlige myndigheder betegner situationen som ”den værste nogensinde.” Det eneste, der kan forhindre den store katastrofe, er en gang storm eller kraftig kuling fra nordvest, så bunden igen tilføres ilt, men desværre er der ingen tegn til hverken storm eller kuling.

Landbruget er årsag til denne sensommers katastrofale situation i de indre dansk farvande. De voldsomme udledninger af kvælstof og fosfor fra især den alt for store svineproduktion, har skabt en algeopblomstring med efterfølgende iltsvind af et omgang så kystfiskerne nu må indstille fiskeriet. Bunddyrene dør, fiskene dør. Og fiskerne må med rette frygte for deres eksistensgrundlag i de kommende år.

De seneste år har frisk vind på rette tid reddet landbruget fra at skulle stå til ansvar for sine gerninger, men denne gang er ingen bortforklaring mulig.

Vi kræver, at regeringen, Fødevareministeren og Miljøministeren tager denne sag meget mere alvorligt, og at de nu kommer med klare og konkrete bud på, hvordan man undgår lignende situationer i de kommende år – og påberåbelse af vejrguderne gælder ikke. Vi må forlange, at vi når frem til en situation, hvor livet i vore farvande ikke underordnes det industrialiserede landbrugs kortsigtede økonomiske interesser. Svineproduktionen skal bringes ned på et niveau, hvor havets og fjordenes overlevelse ikke år efter år afhænger af gunstige vejrforhold.

Torsdag den 29.8 sejler M/S Anton fra København på et 10 dages togt rundt Sjælland, for at tale med fiskerne om situationen og få taget bund- og iltprøver.

 

 

Tirsdag den 27/8 2002

For 15 år siden kunne et par døde jomfruhummere – godt hjulpet på vej af miljøorganisationerne – få den danske befolkning og ikke mindst Folketing op af stolene og de store og kostbare vandmiljøplaner blev skabt. Milliarder af kroner er brugt de seneste 15 år for at forbedre vandmiljøet. Ser man på den aktuelle situation i havet – så er de mange penge smidt ud af vinduet.

Se det er en skandale som igen gider høre på i dag. I dag udsmider fiskerne den ene kurv døde og rådne fisk efter den anden. Vi har i øjeblikket et af de største iltsvind nogen sinde – men ingen gider beskæftige sig med det. Der ligger skandalen.

 

 

Dag for dag breder iltsvindet sig i de danske farvande

Mandag 26/8 2002

Rundt Fyn og i Storebælt er det nu helt galt. Fiskene dør i garnene og bunddyrene dør. En garnfisker fra Agersø siger ”nu er det kun en storm fra nordvest som kan redde situationen”. ”Det er meget slemt og jeg frygter for fiskeriet de kommende år.

Oveni den akutte situation skal lægges at man faktisk havde set tegn på forbedringer i flere steder, med rødspætterne som var på vej tilbage. Men denne sommer sætter den positive udvikling i stå.

Det er dybt beskæmmende. De seneste par år har vi igen og igen måttet høre på landbruget og myndighedernes forsikringer om at nu gik det fremad, nu har landbruget efterhånden fået styr på deres kvælstof osv.

Mere beskæmmende er tavsheden om denne alvorlige situation. De ansvarlige myndigheder taler ikke om denne sag og det ansvar de har, for at befolkningen orienteret om situationen. Tavshed og atter tavshed, mens iltsvindet breder sig i en hast og et omfang, vi måske aldrig tidligere har set.

Den ene dag er Danmarks Miljøundersøgelser ude med historien om at nu er havet rent. Landbruget er meget tæt på målet osv. Den næste dag kan DMUs direktør sige at vi står over for en meget alvorlig iltsvinds situation i vore farvande, måske en af de værste.

Sådanne modsatrettede meldinger fra de officielle myndigheder burde få konsekvenser, men de gør de ikke, for det er regeringen der har udstukket denne slingrekurs. Regeringens hird af rådgivere sidder og regner ud, hvorledes den danske befolkning kan holdes hen i uvished med en lind gyllestrøm af oplysninger og informationer som kun skal forvirre og ikke andet.

Regeringen viste at der var en ubehagelig nyhed om iltsvind på vej, så de satte alle sejl til for at få en positiv nyhed ud forinden. Nu kan ministrene og ikke mindst den mystiske formand for Folketingets Miljøudvalg beklage situationen, for så at slutte af med, at alt er godt og på rette vej og denne sommer blot blev en enlig svale, som ikke vil gentage sig.

 

 

Fiskene og fiskerne? – pyt med dem, der er der jo ikke så mange tilbage af.

Lørdag den 24/8

Fyns Amt og Danmarks Miljøundersøgelser er i dag ude med en solstråle historie om at målet er ved at være nået. Udvaskninger af næringsstoffer fra landbruget er ved at være under kontrol og formanden for Folketingets Miljøudvalg er selvfølgelig også “vild i varmen” over den store positive nyhed. Alt ser åbenbart rigtig godt ud og den smule iltsvind vi nu oplever, ja det er jo kun forventeligt (læs: naturligt) med det varme og stille vejr.

At man ser en forbedring i Odense Fjords flora og fauna skal vi alle hilse velkommen, men man kan ikke tillade sig at overføre denne forbedring til at gælde for det samlede Danmark. Virkningerne af at få effektivt renset spildevandet fra en storby som Odense, må selvklart også nu kunne aflæses i miljøtilstanden i fjorden.

Vi holder fast i den logik som siger, at forureningen følger produktionen. Hvis man tidligere var ligeglad med ens kvælstof og nu passer på den, så er er det bedre, men mængden af kvælstof og fosfor vil alt andet lige være bestemt af f.eks. svineproduktionen. Og da den vokser, vokser udvaskningen der hvor svinene smider deres gylle.

 

Fredag den 23/8

Fiskerne fra Agersø og Omø er meget bekymrede over, at de nu også får en del døde rødspætter i garnene – selv ud på 60 meter vand hvor vandet er koldt. Der er manglen på ilt og der er overhovedet ingen fisk, hvor de normalt fanger rødspætter, men mange rødspætter på små områder. “Vi tror de flygter fra områderne med iltsvind”. De få torsk de fanger, er alle døde. det er måske ikke så usædvanligt at der dør torsk i garnene om sommeren, men sommeren alene forklarer ikke at alle torsk er stendøde.

 

Torsdag den 22/8

De havområder som Århus Amt overvåger, er på vej mod et meget alvorligt iltsvind. I Øresund og det sydlige Kattegat er der også et meget lavt indhold af ilt (2 – 3 mg/l) i dybder udover 14 meter. Myndighederne er tavse omkring situationen i vore farvande, og årsagen til denne tavshed skal findes i regeringen, deres embedsværk og ansatte eksperter. De har tydeligvis fået et vink med en vognstang om, at også i denne miljøsag skal der holdes lav profil. (Under den forrige regering, ville Danmarks Miljøundersøgelser havde været ude for en uge siden, med deres advarsler om det forestående iltsvind).

Fortsætter det varme vejr og den svage østlige vind – hvad meget tyder på – vil vi opleve de værste iltsvind i de danske farvande i mange år. Det kan blive en katastrofe for Kattegat, som sidste år igen viste tegn til rødspætter, efter at rødspætterne har været forsvundet fra Kattegat siden de alvorlige iltsvinds perioder i slutningen af 80’erne.

Sidste og forrige år blev truende iltsvind afværget af en kraftig vestlig og nordvestlig vind og sådan har naturen måtte redde resterne af de små fiskebestande vi har i de indre farvande. I år ser det som nævnt ud til, at naturen ikke vil komme landbruget til hjælp – for det er uden nogen tvivl landbruget som er årsagen til det iltsvind vi har og det der er på vej.

I det seneste år har Landbruget ellers sat alle sejl, i bestræbelserne på at forklare omverden, at de har styr på deres udvaskninger og at det nu kun går frem af. Det er selvfølgelig noget sludder i og med at de år for år sætter nye rekorder i produktionen af svin.

En af Danmarks førende miljøeksperter besøgte M/S Anton i Helsingør og på vore spørgsmål om landbruget virkelig havde forbedret sig sagde han ”jeg giver intet for det landbruget siger, de skal ned på det halve af det antal svin de producerer i dag, før vi får en forbedring af vandmiljøet”. Og han fortsatte ”I år er alle betingelserne til stede for en meget alvorlig iltsvindskatastrofe for vore farvande, med den store udvaskning som fandt sted tidligere på året”.

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →

Algesuppe som aldrig før.

 

“Jeg har aldrig set noget lignende” siger Miljøkutter Antons skipper Knud Andersen. ”Jeg har fisket i Kattegat siden slutningen af 60’erne og det er den værste gang algesuppe jeg har sejlet i”.

Tirsdag aften den 8/8 sejlede Anton fra Grenå mod København. Besætningen beretter, at de mødte algerne lige uden for Grenå og at tæppet blev tykkere og mere omfattende jo længere de kom mod øst. Rundt Gilleleje og ind i Øresund var det som at sejle i en tyk suppe.

 

Algesuppen

Algesuppen

 

”Nu ser vi algerne i overfladen og toppen af vandsøjlen, men om kort tid dør de og synger til bunden og her skal algerne nedbrydes under et stort forbrug af ilt, jeg frygter det værste mht. iltsvind og fiskedød, dette efterår” siger Knud Andersen.

Samtidig med meldingerne fra Kattegat og de danske farvande, modtager vi lignende meldinger fra andre områder ude i den store verden, havområder som også er under en voksende belastning af den tiltagende eutrofiering mange steder i verden. Ved Australien syd for Great Barrier Reef er der pt. en voldsom vækst af giftige alger, så giftige at de giver store udslæt på kroppen når man kommer i berøring med de alger.

 

Algesuppe

Algesuppe

Fra alle sider lyder det at problemerne vokser fordi der udvaskes alt for mange næringsstoffer fra land og by. Og samtid hermed fiskes der alt for hårdt på fiske- og skaldyrs bestande.

Havet er ude af balance og det rammer os alle også os der ikke lever af havet, af fiskeriet. Vi ser fra USA at folk taler om at flytte fra havet og ind i landet for at undgå den direkte kontakt med havet og ligeså vigtigt for at undgå at skulle tænke over havet og de ødelæggelser vi mennesker udsætter det for.

Se mere på dette link: http://www.latimes.com/news/local/oceans/la-oceans-series,0,7842752.special
hvor der er mange indgange til videoer og artikler om dette.

Og hvad siger de ansvarlige i Danmark så til det hele?

Ingenting for der er jo ingen problemer i Danmark. Denne regering har styr på alt, så på hav og forureningsområderne er ”der heller ikke noget at komme efter”.

Ferring Strand, onsdag den 9/8 2006

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →
Page 13 of 19 «...101112131415...»