Levende Hav

Archive for Nyheder

Presseomtale af ANTONS besøg i Stockholm

Flere gange under vores ophold ved kajen langs den mondæne “Strandvej” fikvi  besøg af journalister og andet godtfolk, der var interesseret i at fortælle historien om flygtningeskibet i deres medie. En af dem var en kommunikationsarbejder fra UNHCR (FN’s flygtningeorgan) i Sverige. Her er et link til den artikel, der kom ud af hendes besøg ombord på Anton.

http://www.unhcr.se/se/media/nyhetsartiklar/artikel/260df6a6ea5fe24c902e98be0dc8af65/stockholms-kulturfestival-vaelkomnar-1.html

 

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Trawlfiskeri i dybhavet omformer havbunden

Trawlfiskeri på det dybe hav udjævner kløfterne på den kontinentale skråning og får de marine bjergsider til at ligne pløjede marker og ændrer dermed levestederne for dybhavets levende organismer. Denne proces påvirker dybhavet på linie med jordskred og storme, og virker som en fræser, der kører på bunden af dybhavet – ifølge en rapport, som er offentliggjort i dag (5. sep. 2012) i det videnskabelige tidsskrift ”Nature”

Link til rapporten:

http://dx.doi.org/10.1038/nature11410

Link til artikel om rapporten:

http://www.nature.com/news/fish-trawling-reshapes-deep-sea-canyons-1.11356

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat, Miljødebat 2012, Nyheder

Leave a Comment (0) →

ANTON til kulturfestival i Stockholm 14. – 19. august 2012

Flygtningebåden M/S Anton anduvede kajplads 17, Strandvägen ved hotel ”Diplomat” tirsdag d. 14 aug. Kl. 12.00 og var dermed den første begivenhed i kulturfestivalen 2012.  M/S Anton medbragte 70 flygtningeskulpturer udført af Jens Galschiøt. Formålet er at rette opmærksomhed på flygtningepørgsmålet ud fra det perspektiv, at i-landenes fiskeflåder tømmer havet ud for u-landene, med det resultat, at befolkningen dér må finde føde andetsteds og derfor flygte.

Venlig hilsen

Keld Preuthun

Levende-hav.dk

Ps. Læs også indlægget på websitet:

Flygtningebaaden.smartlog.dk

 

flygtningebåd stockholm Anton

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (1) →

Se Thyge Jensens plancher om holdninger til sælforvaltning.

Se Thyge Jensens plancher om holdninger til sælforvaltning :

Anstaendighed

Arter

Bestandsudvikling (2)

Den naturlige død

Epidemierne

Grænser for vækst

Jagt

Sæl i pieterburen

 

 

Garnfisker haler garn ud for Rødvig på Stevns.

Resultatet af sælernes aktivitet ses tydeligt. Dette er hverdag for garnfiskere på Nordsøen i vest til Christiansø i Østersøen i øst.

 

Maltrakteret torsk   

   

   

   

   

 

Posted in: Dagens Nyheder, Nyheder

Leave a Comment (0) →

Hæv fredningen af sæler i danske farvande og åbn jagten på disse dyr.

Sælen er et spændende dyr at se på i de danske farvande. Det er også spændende at se råvildtet i de danske skove og af og til også et krondyr. Langt de fleste har dog forståelse for, at vildtet i skovene jages. Hvis det ikke skete, vilde bestandene vokse sig for store og i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, gøre skade på marker og haver. Denne forståelse er ikke til stede, når det angår sælen. Den er udnævnt til en ”hellig ko”, der konsumerer betragtelige mængder fisk af lokale fiskebestande. Det værste er imidlertid, at den ødelægger fiskerimulighederne for netop det naturskånsomme kystfiske-ri, som de fleste danskere og med dem Landsforeningen Levende Hav øn-sker fremmet. Levende Hav har på møder rundt i landets fiskerihavne, samt gennem foreningens netværk fået indberetninger om, at dette kloge dyr mål-rettet æder fisken ud af garnene og ødelægger det dyre fiskegrej, som fisker-ne har investeret i. Men ikke alene det. Det er tydeligt, at sælerne jager lokale fiskebestande fra sted til sted. En kystfisker sagde forleden: ”Man skulle tro, at sælerne har fået mobiltelefon”, fordi, når en fisker forsøger at flytte fiske-plads for at komme klar af sælerne, så dukker hurtigt en sæl op og dagen ef-ter er der en hel flok, der tager for sig af retterne i fiskernes garn. Flere fiskere beretter, at de overvejer at opgive deres erhverv, hvis problemet fortsætter i det nuværende omfang.
Sælen behøver en fjende, der kan holde bestanden i en naturlig balance. Dette vil desuden antagelig sikre en sundere bestand, for ellers vil bestanden, når den bliver for stor, med års mellemrum rammes af voldsomme sygdoms-epidemier.

Levende Hav vil derfor arbejde for, at der hurtigt indledes reguleret jagt på sæler. Lokale kystfiskere med jagttegn skal kunne udstyres med licens til at jagte sæl. Det skal dog ske på den betingelse, at dyret udnyttes til menneske-føde eller, hvis dette ikke er muligt, til dyrefoder.

Knud Andersen
formand
Landsforeningen Levende Hav

knud@levende-hav.dk
97895455 / 20487421

fredning af sæler

fredning af sæler

 

 

 

Posted in: Pressemeddelelser

Leave a Comment (0) →

Læs Thyge Jensens klumme om Økologisk anstændighed

Indenfor økologien er det almindelig kendt, at vi skal udnytte og
anvende lokale ressourcer lokalt,
og at vi bør tilstræbe kun at fortære den mad, der er groet, vokset og produceret på egnen, og ikke
fødevarer, der er sejlet, kørt eller fløjet den halve jord rundt.
Altså…

• Man bør undgå salater og grøntsager dyrket i Sydeuropa eller et mere eksotisk sted, selv om
man dog bør være opmærksom på, at mange dansk producerede grøntsager fra drivhuse har
en større energi (og CO2) belastning end de importerede.
• Man bør spise årstidens lokale grøntsager evt. med syltet kveller eller salturt fra Vadehavet,
hvis det skal være fint.
• Man bør boykotte kinarejer og skaldyr importeret fra Østen, og i stedet spise stillehavsøsters
fra Vadehavet. Opdræt af kinarejer er lokalt en økologisk katastrofe.
• Man bør for Guds skyld undgå pangasiusfisk, der er produceret i Mekongdeltaet i Vietnam
med enorme lokale miljøproblemer til følge, ligesom fisken i dammene er medicineret med
op til 50 forskellige slags antibiotika. Endelig er pangasiusfisken med til (med støtte fra
Danida) at ruinere hele det danske fiskemarked.
• Man bør holde sig klar af lammekøllen importeret fra New Zealand eller steaken fra
Argentina. De kan sagtens være biodynamiske, men økologiske er de ikke, når de er slæbt
det halve af jorden rundt. I stedet bør man spise den lokale lammekølle fra marsken eller fra
forlandet.

Altså handler det om at anvende lokale ressourcer, og så længe vi holder os på plante-, invertebratog
fiskeniveau, vil de fleste nok være enige. Anderledes hvis vi taler om fugle og pattedyr som
proteinressource. Her eksisterer der desværre et “etisk” krav om, at man kun må udnytte og spise
domesticerede dyr – altså husdyr, eller ”produktionsdyr” som de er reduceret til at være i dag.
Selvom både sæler og gæs, nøjagtig ligesom får og kvæg, er et produkt af Vadehavets og marskens
store frodighed, må de ikke udnyttes. Vilde dyr er hellige dyr, og hellige dyr spiser man ikke.
I JyskeVestkysten kunne man i sidste uge læse, at sælbestanden i Vadehavet nu var rekordhøj med
4.300 talte sæler alene i den danske del, så mon ikke der indtræder et kollaps i bestanden i 2012
eller i et af de følgende år? Dette skete for de spættede sæler i både i 1988 og i 2002, og fænomenet
er velkendt for mange andre vilde dyrearter, der af en eller anden årsag begynder bestandsmæssigt
at vokse ukontrolleret.
Hvis en sælepidemi med en dødelighed på 50% bryder ud her i 2012 vil ca. 100 tons godt økologisk
sælkød rådne op på strandene langs Vadehavet eller blive kørt til destruktion, hvis de skyller op på
en strand, hvor de kan virke stødende på turisterne .
Således må vi ca. hvert 14. år sende adskillige tons godt økologisk sælkød fra Vadehavet til
destruktion efter en af de tilsyneladende tilbagevendende epidemier i stedet for at høste overskuddet
ved at drive en bæredygtig jagt på dette stykke vildt, og herved udnytte Vadehavets store bonitet.
”Hvis der er nogen, der sulter i Indien, ka’ de da bare æde deres hellige køer” hører man af og til.
Hvis folk i den rige verden vil æde røde bøffer, kunne de jo starte med at æde deres egne hellige
køer – f.eks. sælerne.
Er det økologisk anstændigt at man i den rige verden har valgt en begrænsende faktor for
sælbestanden, der går ud på, at lade antallet af sæler reguleres af tilbagevendende epidemier med
destruktion af flere hundrede tons lokalt produceret godt sælkød til følge? Er der ikke andre om
mere økologisk korrekte måder at forvalte denne betydelige naturressource på?

sælerne og den økologiske anstændighed

sælerne og den økologiske anstændighed

 

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE766341/noget-om-at-slaa-dyr-ihjel/

Posted in: Nyheder, Pressemeddelelser

Leave a Comment (0) →

Miljøvenligt fiskeri – hvis det står til EU.

Miljøvenligt fiskeri

Udsendt april 2002

EU-kommissionens nye fiskeripolitik skulle havde været offentliggjort i starten af april 2002, men offentliggørelsen er blevet udsat til den 23. april. Kommissionen lægger bl.a. ikke uventet op til dramatiske nedskæringer i den europæiske fiskeflåde, der nævnes tal på op til 50%.

I dag kan man læse i Berlingske Tidende at fiskernes formand Bent Rulle frygter for fremtiden. Det er der absolut intet nyt i, det har Bent Rulle gjort siden han blev formand for Danmarks Fiskeriforening i 1994. Danmarks Fiskeriforening med Bent Rulle i front, frygter EU og det har han altid gjort.

Denne gang har han måske også noget at have frygten i, for med den store reform lægger EU op til, at den fremtidige økonomiske støtte til fiskeriet, bør ydes til de miljøvenlige fiskeriformer, og her kan mere end 80 % af det danske fiskeri desværre ikke være med.

Bent Rulle er særlig bekymret ved udsigten til det danske formandskab i det sidste halvår af 2002. For det er under det danske formandskab, at EU’s store revision af den fælles fiskeripolitik, skal forhandles på plads. Og Bent Rulle frygter for, at Danmark som formandsland, for svært ved at røgte de danske særinteresser.

I Levende Hav håber vi at Bent Rulle har noget at have sin frygt i og at det danske formandskab lægger sig i selen, for at få den fælles fiskeripolitik op at stå på et så højt miljømæssigt og bæredygtigt niveau som overhovedet muligt.

Og skulle det betyde – at industrifiskeriet, hummerfiskeriet, det meget hårde trawl- og vodfiskeri og de ulovligt store motorer i dansk fiskeri – kommer i klemme i forhold til en fremtidig økonomisk støtte til deres fiskeri, så er det være en udmærket bifangst under det danske formandskab.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

WWF – “Stop overfishing or fishing will stop”

”Stop overfiskeriet – eller også stopper fiskeriet”

WWF i Europa sætter nu fokus på den europæiske fiskeripolitik og for noget uventet støtte fra de danske fiskeriorganisationer.

Under 23 punkter begrunder WWF hvorfor overfiskeriet skal bringes til ophør. Og med kampagnen ”Stop overfishing or fishing will be over” lægger WWF- Danmark op til dialog med alle parter inden for fiskeriet og fiskernes formand Bent Rulle er positiv over for kampagnen mht. ”ulovligt overfiskeri og kapacitetsprogrammerne – som ikke ret mange andre end Danmark overholder” siger Bent Rulle til Fiskeri Tidende den 24. jan. 2002.

I et brev til Levende Hav skriver WWF, at man har taget det første skridt og indledt en positiv dialog med Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og Fødevareministeriet og nu vil også Levende Hav blive kontaktet i løbet af de kommende uger.

Kampagnens formål synes klar. WWF vil vende udviklingen i det europæiske fiskeri ved at påvirke de europæiske fiskeriministre til at gennemføre en ansvarlig og effektiv reform af den europæiske fiskeripolitik.

”På det foreliggende kan det ikke være tvivl, om at Levende Hav vil støtte kampagnen hvor vi kan og mener WWF at vi kan gøre nytte i et samarbejde, så vil vi også gøre hvad vi kan på det område” siger LLHs formand skipper Gunnar Jacobsen, Esbjerg.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fiskekvoter 2002 anden udgave

Fiskekvoter 2002 anden udgave

Fiskekvoter 2002 – hvorfor nu denne jubel?

Fiskernes formand Bent Rulle jubler over resultatet i dag og han og Fødevareminister Mariann Fischer Boel har fundet sammen i stor glæde over det gode resultat for Danmark. Det lyder jo som helt nye toner fra en normalt meget vred formand. Og så er det man få lyst til at spørge – hvorfor er de så glade for resultatet?

Det er meget svært at få øje på de forbedringer af kvoterne, som kan retfærdiggør denne jubel. For de danske fiskere, er torskekvoterne blevet skåret ned med 10.000 tons svarende til ca. 20%, rødspætter med 3000 tons svarende til 10 % i forhold til kvoterne i 2000, og det vel at mærke kvoter som var historisk lave. Så det kan ikke være derfra glæden kommer. Tunger blev også skåret ned med ca. 20 %. De vigtigste arter i Nordsøen for specielt kystfiskerne er således blevet væsentligt reduceret.

Nej glæden over kvoterne forklares med at ”det kunne havde gået meget værre”. Og det er faktisk den samme forklaring som man kom med sidste år. ”Vi fik den reddet hjem på målstregen” men ”det holdt hårdt”. Sådan lød Bent Rulles og Ritt Bjerregaards forklaring sidste gang, og også da med mange roser til den dengang nye Fødevareminister – de roser blegnede som bekendt ret hurtigt inde i 2001.

Lignende forklaringer huskes også fra Henrik Dam Kristensens tid som fødevareminister, så det må åbenbart være sådan det skal være. EU kommissionen som spiller bussemand op til jul, og så kommer der nogle handlekraftige ministre, embedsmænd, kvinder og fiskeriforeningsformænd som står sammen i kampen mod det onde, imod denne kommission og selvfølgelig vinder de gode.

Dette teater er er jo gået godt i flere år så forestillingen fortsætter. Fiskerne! O ja de bliver lovet penge til ophugning, så de fiskere der har råd til det, dvs. de som selv kan spytte i kassen, de kan få lov til at forlade fiskeriet. Tilbage bliver de store fartøjer, som i parentes bemærket er årsagen til fiskeriets problemer, for dem er der ingen der har råd til at få fjernet. De skal derfor have særbehandling, de allerstørste for lodder og blåhvilling og selvfølgelig også økonomisk støtte til moderniseringer og forlængelser, samt nybygninger til de rederier som de er ejet af.

Jo det går sku rigtig godt i dansk fiskeri – hvem narrer hvem i dette spil?

Den nye fødevareminister kender nu også mere til fiskeriet efter jomfruhummer end fiskerne, for hun mener ikke, at bifangsterne i hummerfiskeriet er noget problem. Den viden har hun fået ved at lægge øre til hummerfiskernes egen formand Bent Rulle, som ikke vil lytte til andre end hummerfiskerne i sagen om bifangster i dette fiskeri.

Bifangsterne i hummerfiskeriet er en skandale, ikke så meget i Kattegat og Skagerrak længere, for der har et mangeårigt hummerfiskeri fået udryddet det meste af de andre fiskebestande. Men på de nye fiskevande i Nordsøen, foregår der et udsmid som er langt værre end det der foregår i den sydlige del af Nordsøen, i det med rette meget udskældte bomtrawlfiskeri efter tunger.

Der er intet at glæde sig over i dag, tværtimod. For dét at kunne glæde sig i dag, svarer til at vi i går havde fået at vide, at jorden ville gå under i dag – og at vi selvfølgelig også havde troet på det.

Virkeligheden i og på havet er den, at bestandene har det meget dårligt og at de vil have det endnu dårligere til næste år. På havet bliver kystfiskerne og de skånsomme fiskemetoder sorteper. Det er de også er det i dette øjeblik, hvor de kun må fange 200 kg. torsk om ugen, fordi de store havgående fartøjer fik lov til at opfiske kvoterne inden torsken nåede ind til land. I sommers måtte de mindre fartøjer kun fange 700 kg rødspætter, fordi de nye trawlere skulle have lov til at fange store mængder rødspætter først på året, fordi der blev lavet en torskekasse ude i Nordsøen.

Dette års kvoteresultater er på ingen måde nogen julegave til dansk fiskeri, og det finder fiskerne også ud af, når eurofurien har lagt sig. Men sikkert er det aftalerne blev en alvorlig begmand til den fælles europæiske fiskeripolitik. En politik som kun handler om for de enkelte lande, at få skrabet så meget til sig selv som muligt.

En fælles forståelse for et mere bæredygtigt fiskeri i de europæiske farvande ligger fortsat gemt, langt ude under horisonten.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →
Page 7 of 9 «...56789